Min dyrebare Ingrid,



Det er med stor tilfredsstillelse, at jeg endelig kan berette, at de sidste hindringer er blevet overvundet, og min ankomst til Dianthos nu er fastsat. Besværet, som sådanne forehavender uvægerligt medfører, har været en prøvelse af både tålmodighed og kløgt, men jeg forsikrer dig, at hver en anstrengelse har været berettiget, for med denne afslutning begynder en langt skønnere begyndelse—din og min.



Vor fremtid tager nu form, og det er min faste vilje, at vi straks etablerer det liv, der skal danne grundlaget for vores kommende ægteskab. Som sig hør og bør, skal du naturligvis tage ophold hos mig, således at du kan vænne dig til dit kommende hjem, din kommende rolle, og ikke mindst til mig. Det er en ordning, som i alle henseender er fornuftig og til din fordel. Intet i verden bør være mig kærere end din tryghed, din glæde og din tilvænning til de omgivelser, der snart vil være dine for livstid.



Jeg har sikret os en residens, passende for en kvinde af din ynde og for en mand af mit format. Et hjem, hvor du ikke blot vil finde skønhed, men tryghed—et hjem, der er skabt for dig. Du behøver intet at pakke, min due. Alt, hvad du kunne ønske dig, vil vente på dig dér: de fineste klæder, bløde tæpper, duftende olier til din hud. En kvinde af din ynde bør ikke bære fortidens byrder med sig, men træde ind i det nye liv uden skygger fra det gamle.



Jeg behøver vel næppe nævne, at det glæder mig utroligt, at du snart er indenfor rækkevidde. At kunne se dig dagligt, i stedet for at være henvist til papirets kolde sort, vil være en lettelse uden lige.



Jeg forventer, at du forholder dig behørigt til dette arrangement og møder din nye virkelighed med den ynde og værdighed, jeg ved, du besidder.



Indtil vi mødes, forbliver jeg,

Din hengivne,



Kitt Tane

Kitt Edmund Jaime Tane af Hermés 

Kommene husbund Kit



Godt at høre du snart kommer. Jeg er nevøs mæn spænt. 



Hvad hvis jeg vil gem minder fra mit liv? Mindes familje og søskende. Jeg vil gerne pakke ting.



Behørigt? Jeg fårstår ikke.



Ingrid

Min Ingrid,





Deres nervøsitet er ikke blot forståelig, men yderst kærkommen. Det vidner om, at De tager dette skridt med al den alvor og betydning, som det fortjener. Jeg ville endog blive bekymret, såfremt De ikke følte hjertet banke en smule hastigere ved tanken om alt det, vi nu sammen skal begynde.



Skulle De nære behov for at medbringe Deres ejendele, til trods for mine tidligere anstrengelser for at skåne dig for denne byrde, da vil jeg naturligvis ikke modsætte mig dette ønske. For hvad er mit hjem, om ikke også Deres? At De føler ejerskab og tryghed i disse rammer, er af højeste prioritet.



At opføre sig behørigt betyder naturligvis blot, at man bærer sig ad med ynde, med takt, og med blik for situationens alvor. 



Vognen vil, som lovet, hente Dem, når alt er gjort rede. Jeg har talt med Deres far, og han deler min opfattelse: det rette tidspunkt er nær. 



Indtil da, min due, forbliver jeg

Deres hengivne og trofaste,

Kitt Tane

Kitt Edmund Jaime Tane af Hermés 

Kommene husbund Kit



Tak. Det gør mig glad jeg må pak ting. 



Det fårstår jeg. Det tro jeg godt jeg kan.



Vi ses



Ingrid