Endnu en aften blev brugt i "Ringen" som langsomt igennem det sidste års tid var blevet hans primære opgave og fokus. Han kunne nok aldrig vende sin ryg til havet eller Richard for den sags skyld, men "Ringen" var bare blevet noget specielt i hans liv og efter han havde overtaget det havde han lagt masser af kræfter i at få det til at fungere bedre end den sidste ejer havde. 
Denne aften var stedet igen fyldt som folk langsomt begyndte at strømme ind på stedet og den lille bar som skulle sørge for at alle var fulde og dermed brugte flere penge på at spille og vædde på kampene, var i fuld gang med at servicere alle der kom ind og ønskede en øl. 
De første kampe var allerede gennemført og hver aften virkede det til at der kom nye og spændende kæmpere til hvilket han selvfølgelig havde brug for. Det var ikke alle som forblev hos ham, så derfor var det ofte en udskiftning. Nogle kom også så slemt til skade at de måtte sidde over i et par måneder - det var selvfølgelig ikke ideelt for hans forretning, men det var sådan det var.

Charles selv havde ikke den store kontakt eller viden om alle kæmperne, det havde han folk til at stå med. Han skulle blot sørge for at stedet kørte og alt overordnet set var i orden. Lige nu havde han taget plads tæt på ringen bare for at se den kamp som lige nu udspillet sig derinde, hvor en kvinde som han endnu ikke havde set i kamp var i gang.

Vashti havde hørt om Ringen, længe spekuleret over om det var noget hun burde prøve? Det var vel en god måde at holde kroppen i gang, men måske også vise andre at de ikke skulle pisse hende af. Derfor var hun også denne aften ankommet til stedet, hun havde to fra sit mandskab med, sikker på de kunne bryde ind og stoppe hende skulle hun gå over gevind derudover bar den ene en taske med noget rent tøj, man vidste jo aldrig om det andet blev blodigt? 

Hendes velformede krop var i en af de afslørende kjoler, et par lange støvler og den blå bandana var bundet så alt hår var ude af syne. Men de mange smykker var begrænset til de store øreringe af guld, samt et par ringe hun vidste kunne give ekstra smerte. Hun havde kørt et par romglas ned for at være endnu mere klar, der var en del mænd der havde satset på den anden part, men det måtte de jo om. Hun strakte sig en smule og skulede til det store brød af en mand hun skulle op imod, heldigvis virkede han til at være menneske som hende. Før kampen gik i gang gav hun hånd, og så lød start skuddet. 

Det store brød tøvede ikke med at løbe imod hende, men hun var mere let til tå end ham, og gled forbi ham før hun sendte et par knytnæver imod hans skulder, efterfulgt af et spark før hun trak sig tilbage og hævede paraderene. Der var ingen tvivl om dette godt kunne blive intenst, men hun var ikke typen der gav op. Vas afværgede hans knytnæve, men fik dog et knæ i maven der fik hende til at vakle og slap et fnys. Vrede var at sporer i hendes blik, fuld fokuseret kun på sin fjende. 
Hun sendte et par gode slag imod hans kæbe, han slog hendes skulder men hun fortsatte med at tæske ham så godt hun kunne. 

Hun hverken virkede eller lignede en rigtig kæmper ved første øjekast, men de lod alle som ønskede en chance få en chance inde i metal ringen, for at vise deres værd. Ud fra beklædningen lignende hun en pirat, noget som Charles havde krydset på sin vej flere gange i løbet af hans liv som smugler og på havene. Smugleren og pirat livet lignede meget hinanden når man så på det ude fra, hvor piraten alligevel skilte sig meget ud ved deres opførsel og deres manglende empati overfor andre og deres ejendele. De tog hvad de ønskede og så åbenbart ikke nogen større problem ved dette, hvor Charles blot smuglede de varer som kom hans vej. 

Der var nogle enkelte regler når det kom til stykket med "Ringen" og så længe modstanderen ikke døde, så var det meste tilladt. Charles ønskede ikke al for meget unødig opmærksomhed på stedet, og det ville der komme hvis folkd begyndte at miste livet når de kæmpede. Kampen bølgede frem og tilbage, de gjorde det begge to ret godt når det kom til stykket. 

Ved kampens ende blev han stående i et kort stykke tid inden han søgte væk fra ringen og trak sig op mod baren. Der var noget tid før inden næste kamp ville gå i gang og det var muligheden for at slå sig lidt ned, på trods af den manglende plads. Han havde også kontoret han kunne trække sig tilbage til, hvor han altid kunne se actionen i ringen oppe fra. Det virkede til at folk var oppe at køre, på den positive måde.

Vashti var kampklar ikke på tale om hun skulle tabe, hendes modstander begyndte at virke en smule forpustet, det var til hendes fordel for det sænkede ham. Som hun cirklede omkring ham gjorde han udfald, men der var ikke nær så meget kraft bag og Vas så sit snit til at springe på hans ryg og tvinge sine arme om hans hals, imens de fyldige lår klamrede sig til ham, han prøvede ihærdigt at få hende af men hun fik lukket for hans luftveje og han væltede til gulvet imens hun sprang af i et rullefald. 

Som kampen sluttede måtte manden få hjælp til at komme op, Vas sendte ham et skævt smil før hun strakte sig en smule, blikket vandre rundt lige i tide til at se en mand gå imod baren. Talte rygterne sandt var dette muligvis ejeren af stedet og en mand, som hun klar burde snakke med. Kort tog hun bandanaen af for at sætte den mere som normalt, så det mørke hår kunne ses igen, hendes krop så fin nok ud bortset fra et par blålige mærke fra mandens hårde slag, men hun følte sig ikke rigtig skadet.

Piraten søgte imod baren, hvor hun fik sig en plads ved siden af ham, bad om et glas rom før blikket vandre imod ham " mhh du skulle vel ikke være Charles?" spurgte hun, stemmen bar en legende tone i den ellers lidt hæse stemme. Et smil gled over hendes læbe, før hun tog imod sit glas for at tage en god slurk. Hun betragtede ham indgående uden at lægge skjul på det, lænede sig en smule imod baren og hævede brynene en smule af ham " måske du har lidt mere privat sted at snakke? jeg kom faktisk for at snakke med dig, men blev lidt tiltrukket af kampen" erkendte hun. 

Kvinden viste sit overblik og styrke, selvom hun ikke lignede en som havde det i sig og vandt kampen. Det var måske overraskende, men det var også det de var her for, for at opleve de små overraskelser som kunne komme på sådan en aften. Det var meget forskelligt hvordan folk tog disse kampe og det der kom efterfølgende. Fyren som hun havde været oppe i mod var blevet hjulpet ud og måtte nok tilses af en healer, hun så dermed ikke så brugt ud som andre gjorde - selvom de vandt. 

"Det var en god kamp" Kom det rosende fra ham som den kæmpende kvinde kom i mod ham og baren. "Om jeg er Charles? Det siges der" Kom det små kryptiske fra ham med et drillende smil bag overskægget. "Du vil gerne tale med mig privat?" Han kendte ikke denne kvinde mere end at hun nu havde kæmpet en fin kamp i ringen, så hvorfor hvad hun ønskede at diskutere var han af gode grunde ikke klar over. Han havde folk til at tage sig af de kæmpende og skaffe dem flere kampe, hvis det var hvad de ønskede. Det burde hun måske skrive sig op til, folk kunne blive glade for hende. 

"Nuvel. Følg med" Lød det rolig som han skubbede sig væk fra baren, og bevægede sig over mod trappen og op mod hans kontor.

Vashti var en kampglad kvinde især hvis hun var fuld, denne kamp havde hun dog været næsten ædru ved, manden havde fået som fortjent og selvom hun nok ville have ondt dagen efter, var det det værd for hun havde også fået vist sig frem. Ikke fordi hun vidste om hun ville kæmpe mere, men man kunne ikke vide det gav mulighed for at afreagere og få brugt sin krop, men hun ville heller ikke risikere at ødelægge sit flotte ydre. 


Et smil gled over læben ved hans ros, mente da også selv at kampen var gået som den skulle, for hun havde ikke givet op på ingen måde ville hun tabe! " tak, det var underholdende" måtte hun indrømme, de ravfarvede øjne betragtede ham en smule mere indgående. Hvad hendes plan præcis var, vidste hun ikke men han var en mand hun måske kunne få lidt ekstra arbejde ved, hvis hun spillede sine kort godt?  Hun måtte nikke til hans spørgsmål, der var ingen grund til nysgerrig sjæle skulle lytte med, og hvem vidste der kunne jo altid ske ting og sager. " ja du ved folk kunne lytte med" sagde hun. 

Som han var med på ideen tømte hun sit glas i en slurk, og satte det fra sig så hun kunne følge med ham,. Kroppen var lidt øm men ikke noget hun gav udtryk for, kort nikkede hun til sit mandfolk som et tegn på de havde fri for nu, hun havde ikke brug for de kom med for der var ingen grund til at føle sig i farer.  Hun kunne vente med at præsentere sig til de var alene, for nu fulgte hun blot med. 

Han ville have rost hvem af dem som vandt den kamp, men det var under alle omstændigheder flot kæmpet. Det skabte en atmosfære, folk var glade og folk brugte penge i baren og ikke mindst på de mange væddemål som uden tvivl ville hive penge ind til Charles. Det er hvad der holder stedet igang og giver ham mulighed for at drive det her videre, uden at være al for bange for at stedet ville blive opdaget og lukket ned. Jo større det var, desto større chance ville der selvfølgelig være for at dette kunne ske.
"Det synes publikum bestemt også" Det var ikke kun hende som havde fundet det underholdende, men at hun også fandt det spændende var selvfølgelig positivt. "Du er bange for at folk lytter med?" 
Hvad var det hun var bange for at folk skulle lytte med omkring og hvad var det hun øsnkede at tale om i privat rum? Der var mange spørgsmål som hurtigt opstod hos ham, som de bevægede sig imod kontoret. Han kendte ikke kendte eller hvad hun var for en, så dette var kun endnu et af de mange spørgsmål. 
Charles ledte hende op ad trappen og fik hende ind på kontoret og efterfølgende lukkede døren efter dem. "Tag gerne plads hvis du ønsker" Og hvis ikke var det helt fint. Charles selv gik om på den anden side af skrivebordet og satte sig ned, "Hvad kan jeg så gøre for dig?" 

Vas havde ikke noget imod at hører rosen, for hende var det næsten opkvikkende og hun ville lyve hvis hun sagde, at hun ikke kunne lide opmærksomheden det gav, jo flere øjne på sig jo bedre i hendes verden om det så var negativ eller positiv betød ikke det store. Hun fulgte med ham i stilhed det var et sjældent syn, som de nåde kontoret og han tilbød hende at sætte sig, tøvede hun heller ej med dette, trods alt rart efter en kamp lige at sidde og hvile kroppen en smule. 
Kaptajnen lod kort blikket flakke rundt af nysgerrighed samt vane, der var lidt en garanti for hun ville stjæle noget med sig, men ikke at det ville være noget af betydning, det var de særeste ting man stjal som kleptoman. Dog mødte hun hans blik som han spurgte. 

Vashti lænede sig en smule frem, med hænderen imod hans bord på denne måde, fremviste endnu mere kavalergang uden at skæne det en tanke " navnet er Vashti, vas, kælling eller kaptajn" startede hun ud, så han i det mindste viste hvem han sad overfor andet end en pirat, for det skreg hendes ydre meget. Hun skulle kort lige inde ord frem, nappe sig tænksomt i læben uden at vig blikket fra ham " jeg tænkte, om der var noget de mangler? du ved noget som en pirat som mig, og mit mandskab kunne bidrage med, er altid ude efter flere aftaler og måder at tjene på" erkendte hun. 
Hun manglede dog ikke penge men, kunne man få nok? slet ikke med alle de guldting hun ofte købte sig, eller alt den rom det var dyrt på sigt " men jeg har hørt gode ting om dette sted, og dem, derfor ville jeg opsøge dem personligt" sagde hun, før hun lod sig læne tilbage og lod armene roligt lige over kors, imens hendes tunge let legede med piercingen under underlæben. 

Kvinden foran ham satte sig ned som en stol blev tilbuddet blev præsenteret for hende, hvilket var forståetligt efter at have kæmpet og brugt sin krop på den måde som hun havde under kampen. Det var næsten al for mange navne som han blev præsenteret for, hendes fornavn havde været rigeligt, om nogen blev kaldt kælling eller ej, så var det ikke af ham. Men navnet gav ham stadigvæk ingen viden om hvem hun var eller hvorfor hun var her hos ham, og ville have ham under fire øjne. Charles var altid frisk på at tale eller lave forretninger, der skulle blot være en mening med dem.
"Om der er noget jeg mangler?" Det var svært at sige uden at vide det eller hvad hun tænkte på, hvad hun mente han manglede - om det var her på stedet eller lignende? "Jeg er selvfølgelig altid glad for at folk opsøger mig og roser stedet her, men hvad havde du i tankerne? Og hvad du vil vel næppe hjælpe mig uden at få noget igen?" Ville hun have en fast plads i "Ringen" eller lignende? Det behøvede man ikke at hjælpe for, det kunne man blot få. Nej, lige nu var han usikker på hvad Vashti virkelig ønskede ved dette møde. "Du kan starte med at fortælle hvad du kan tilbyde mig?" 

Det var nu rart nok at hvile stængerne en smule, hvad hendes plan med dette var, ja det var da et godt spørgsmål men mon ikke der var et par muligheder? Hun havde godt af at have et par alliancer rundt omkring der kunne sikre hende senere hen, eller bare søgere for der var penge til mad og hvad der ellers var på skibet, hendes mænd skulle jo også have deres betaling hver gang de nærmede sig land. Hun betragtede ham med et tænksomt udtryk, ordene var fornuftige men der måtte være noget hun kunne byde ind med, som det sidste lød trak hun på smilebåndet og lænede sig en smule frem " jeg har mit eget skib og bemanding, er smugler og kan skaffe stort set alt, derudover vil jeg måske endda kunne træne et par gode kæmpere op, eller få folk til at glemme ting, vi laver lidt af alt og rejser landet rundt" forklarede hun ærligt, det var for hende stort at være kaptajn og noget hun tog seriøst, hun undlod dog den del med at være eftersøgt af lystet det var ikke noget han bør vide. 
Nappe sig en smule i læben " det jeg ønsker igen er blot en betaling for hvad der bliver bragt, og at jeg ved dine folk ikke skader mine folk, mere beder jeg ikke om" sagde hun og sendte ham et skævt smil, blikket gled en smule nysgerrigt over ham men hun undlod dog åbenlyst at lægge an på ham, selvom det da var en fristende tanke i denne stund, der gav hendes blik et svagt glimt. 

Der var sikkert mange grunde til hvorfor hun gerne ville skabe en relation med ham. Hans navn var kendt I de her kredse, og han kunne sørge for mange ting og havde nok de rigtige kontakter, hvis han ikke kunne klare det. Men det var mere hvad han kunne bruge hende til? Hun lignede en pirat og havene havde han styr på, eftersom at han selv engang i mellem sejlede og ellers havde han Richard ved sin side, som kunne klare disse opgaver for ham. Nej, lige nu ventede han blot hvad hun havde at tilbyde ham.
"Jeg er selv sømand og smugler, og ellers har jeg folk på skibe som kan hjælpe mig med den slags, så det er ikke smugling jeg mangler hænder på" Lød det roligt som han kiggede over og søgte hendes blik. Hendes ansigt var småt medtaget efter kampen. "Vi kan selvfølgelig altid bruge kæmpere. Deres træning har vi intet med at gøre, folk kan gøre som de vil, men selvfølgelig er de bedre stillet jo mere de trænee" Man kunne sige at Charles blot lagde hus til dette. Alt andet klarede kæmperne selv. 
"Alt efter hvad du kan levere, så skal jeg selvfølgelig nok komme med en fair betaling og jeg har ingen mænd som går og skader andres, så bare rolig" Han havde dårligt nogen mænd som kunne den slags, hans mandskab var på skibene, og så var der de ansatte og nogle udsmidere.