Morgenen var begyndt og Sarril var taget ud til skoven for at finde inspiration. hun havde en fin taske over skuldren. en designet taske af selve Sarril selv. den var blå med broderet blomster.
Sarril kom til et sted med mange blomster buske og flotte træer. Sarril havde en blok med, samt en lille glas med blæk og en fjerpen.
Sarril selv havde en blå kortærmet skjorte på og et flot nederdel der gik til hendes knæ.

Sarril satte sig ned på en sten og studerede blomsterbusken idet det var en sommerfuglebusk og sommerfugle var jo fyldt med flotte mønstre og farver. så Sarril tænkte det var en god start at finde flotte sommerfugle mønstre.
der gik ikke længe før at en sommerfugl satte sig på busken. Sarril tog blækket og pennen op og forsigtigt sin blok med pergament op også. hun sad stille og begyndte at tegne sommerfuglen for at huske dens mønster, farver var sværre at få ned på pergamentet når hun kun havde sort med.

Sarril tænkte også at vis hun sad længe nok kom der måske andet end sommerfugle hun kunne få inspiration fra? måske.... en fugl?

Alcyone havde endelig en fridag fra Ednas skrædderi. Hun havde knoklet så forfærdeligt meget og var nu klar til at tage ud i skoven og få inspiration til hendes egne ting. Hun havde trukket en fin himmelblå, lang kjole og så havde hun snuppet en blok og pen før hun var taget afsted. Også odderen Flora var taget med på turen, da det var længe siden hun havde været ude i skoven og lege rundt med sine venner. 

Alcyone var nået ud til skoven, hvor det vrimlede med liv og flotte farver. Odderen stak hurtigt af og Alcyone rystede let på hovedet af hende. Hun gik lidt rundt og prøvede at finde ud af, hvor hun skulle sætte sig og nyde stilheden. Hendes blik faldt hen på Flora, som lykkeligt sprang rundt og nød naturen. Der var fart på hende, men pludselig fik hun øje på en kvinde ved en sommerfuglebusk, som så meget fordybet ud. Alcyone ville ikke forstyrre, men så fik hun øje på Flora som løb hen mod kvinden og ind i den busk hun sad foran, så sommerfuglene fløj forskrækket op og forsvandt. 
"FLORA!" Lød det lidt vredt fra Alcyone. En smule pinlig over at forstyrre kvinden, som måske var i færd med at lave noget. Hun gik hen til odderen og hev hende ud ad busken. "Jeg beklager meget! Det var ikke meningen at vi ville forstyrre dig." Alcyone undskyldte mange gange, men fik pludselig øje på hendes notesblok. "Tegner du også?" Spurgte hun nysgerrigt. 

Sarril sad helt med tænkerne på sommerfuglenes forsigtige plafren. da der pludselig var der noget som farede ind i busken og ødelage hendes inspiration. hun hørte en stemme. tydeligvis vidste dens ejer hvad der var sket siden hun kaldte den. Sarrils øjne med den rødlige farve så op fra blokken. ikke noget smil eller grin på hendes læber. hun hadede at blive forstyret når hun designede. hun trak vejret dybt for at slappe af. ja den TING havde forstyrret hende. "jeg kalder det at designe, ikke at tegne." sagde hun med en lille usynlig mine af irretation. for ja hun var irreteret over at den odder havde ødelagt hendes muse.

hun tog prop på blækket og rejste sig og lagde armende over kors. hun så på odderen som kvinden holdte. hun bandede på dæmonisk inden i men så ud til at være helt i et tomt udtryk lige nu. hun var trods alt dæmonisk og derfor når hun blev vred bandede hun på dæmonisk. hun så op på kvinden med de røde øjne. hun var åbenbart odderens ejer. Sarril vidste ikke lige hvad hun nu skulle sige men det stoppede nok ikke kvinden i at spørger ind til designet eller om hvad hun lavede her ude. det plejede altid at være sådan. når Sarril mødte fremmede ville de altid gerne vide mere om hende.

hun så på kvindens øre og kunne tydelig regne ud hun var elver, sikkert skovelver. Sarril var ikek så høj. faktisk var hun meget lille forhold til andre af hendes race. men man bestemte jo ikke selv hvor høj man var. hun strøg en tot af det blå/lillae hår tilsiden og lagde hovedet på skrå. hun kom til at tænke af en eller anden grund på den gang hun mødte den unge tigger. Joseph Smith Winchester  han havde haft gjort et godt indtryk på hende og hun havde ikke mødt andre som ham. vis denne kvinde kunne gøre et godt indtryk ville det imponere hende meget. for hun var fra Kzar Mora og der så man ikke venlighed som en god ting. det var svagt!

Flora blev tydeligvis skræmt over kvinde for hun prøvede at skjule sig bag Alcyones lange hår. Alcyone så på personen foran sig, som tydeligvis ikke så ud til at være nogen særlig venlig person. Alcyone skar en grimasse over hendes lidt irriteret kommentar. "Jeg beklager, men jeg vidste ikke du sad og designede. Det kan man ikke ligefrem vide efter at set på noget langt væk fra i to sekunder." Lød det en smule fornærmet fra Alcyone og hun forstod ikke helt, hvorfor hun ville bruge tiden på at snakke med denne person, som tydelig vis havde røg ud ad ørene? Alcyone havde da en masse andre ting at tage sig til end dette her. 

"Der er ingen grund til at være så sur over det, dine sommerfugle kommer sikkert igen når der kommer ro på." Alcyone så bestemt på hende og rystede let på hovedet, "Jeg vil dog sige, at jeg selv er herude for at designe." Hun nikkede med hovedet ned med hendes notes blik og sendte et lille smil til kvinden foran hende.

Sarril tog sig til hovedet da den fornærmede tone lød. hun var bare irreteret, hun havde haft et godt rytme i at designe sommerfugl kjole. hun kned sine øjne lidt med to fingre og prøvede at slappe af. "det var ikke meningen at snerre, jeg var bare virkelig koncentreret." hun slap knedningen af øjnene og så på kvinden der vidste sin blok. Sarril sukkede lidt af sig selv. "jeg bor i dianthos og prøver at lærer om menneskers.... venlighed" hun så op på odderen der gemte sig. "undskyld lille dyr, jeg ville ikke gøre dig bange" hun var ellers engang stolt af at skræmme andre.

Sarril satte sig ned på stenen igen og så op på kvinden. "navnet er Sarril, jeg er skrædder i Dianthos." hun lagde blokken ned på sit skød og armende over. hun havde virkelig svært ved ikke at snerre eller bide hovedet af andre når noget irreterede hende. ja hun var jo dæmon fra Kzar Mora og der skulle man jo være led og ond for at overleve.

Alcyone nikkede bestemt og forstod godt, det kvinden sagde til hende. Hun sendte hende et roligt smil. "Det går nok. Jeg havde nok heller ikke brudt mig om at blive forstyrret, hvis jeg havde fået en god ide." Alcyone satte sig ned på en træstup og så mod kvinden. Hun kunne se, at hun ikke var menneske. Hun måtte være en dæmon med den måde hun blev sur på. Det var alligevel flot at hun prøvede at være god. "Det var nok ikke den helt rigtige måde at hilse på folk. Normale folk ville være gået nu. Heldigvis er Flora og jeg ikke normale." Alcyone trak på skuldrene. HUn syntes folk skulle have en chance og det var tydeligt at denne kvinde faktisk prøvede at gøre det godt og var meget ked af hendes handling. Sommetider kunne man komme til at reagerer for voldsomt. 

Alcyone smilede, da hun præsenterede sig. Hvad var tilfældet at hun lige mødte en anden skrædder herude? "Hyggeligt at møde dig, Sarril. Mit navn er Alcyone eller Ally, hvis man vil." Alcyone grinede let. Nogle gange fandt folk hendes kælenavn nemmere og derfor lod hun folk bruge det, "jeg arbejder også i en skrædder i Dianthos. Ednas skrædder. Ikke den største, men jeg håber at åbne min egen en dag og sælge mit eget tøj." Forklarede hun venligt og smilede til hende.

Sarril havde dummet sig mange gange men det gjorde ikke hun blev ked af det, hun blev bare irrreteret på sig selv. men at kvinden her tog det så pænt var rart. ja hun vidste de fleste ville være gået. "jeg ved det, men når man er i sit es er det nogle gange bare svært at blive afbrudt" forklarede hun roligt og så på hende. da hun sagde hun ikke var normal nikkede Sarril og tænkte ikke videre om det.

men da kvinden præsenterede sig og sagde Sarril vidste hun at hun havde dummet sig igen. hun skulle ha sagt Sirl som var hendes kælenavn. "bare kald mig Sirl. ikke mange siger mit navn normalt." hun var faktisk mest af alt irreteret vis nogle opdagede hele hendes navn for så var hun slavebundet til den person og vis der var noget hun ikke gad var det at være bundet til en.

hun så på Alcyone, ja det var pudsigt. hun så ned på sin blok. "min er heller ikke så stor. men jeg har da nogle kunder som kommer reglmæssigt. jeg ville dog ønske at de ville gå med mine design og ikke det gammeldags tøj som de altid vælger" hun åbnede op hvor hun slap og så på en elegant kjole med sommerfugle mønster. ikke mange ville turde gå med sådan en kreation.

Alcyone kendte det godt. Ja, det var da uden tvivl ikke sjovt at blive forstyrret i det man lavede. Hun ville nok også blive en smule træt af det, men hun plejede sjældent at blive så sur. Alcyone respekterede hendes mening om det der var sket dog og nikkede bare forstående, "Jeg forstår dig godt, jeg ville nok også være blevet sur."Alcyone nikkede roligt til hende og smilede. Alle ville hade at blive forstyrret og Alcyone ville aldrig fortrække det. 

ALcyone smilede til hende, som nu havde navnet Sirl. Det var også et særligt navn. "Hyggeligt at møde dig Sirl! Det er altid fedt at møde andre, som elsker de samme ting som en selv." Fastslog Alcyone og lagde hovedet en smule på skrå. Hun havde ikke snakket med mange med den samme drøm, som hende, så det var altid sjovt at støde på nogen, som kendte til de tanker, som gik igennem en når man sad og designede. 
"Det lyder spændende! Må jeg se dem?" Alcyone så nysgerrigt på hende og ventede på svar. 

Sarril så på ham og nikkede. ja hun var blevet lidt sur men sådan gik det desværre for hende når hun ikke fik hvad der passede i hendes ideer. 
hun så på Alcyone hun vidste ikke helt hvad man gjorde i sådan en situation. hun vidste kun at det ikke var mange der forstod hendes kreationer. hun smilte ikke men nikkede enerkende over at de var i samme interasser. hun rakte blokken til Alcyone. "jeg for tit indspiration af natur og folks racer. jeg tænkte at en elegant kvinde ville kunne lig en dragt med mønster som en sommerfugl" hun så på tegningen og sukkede. 
"vis så bare nogle ville sige ja til at gå med sådan en." hun lagde hovedet på skrå og så på sin tegning i en lidt tænkene mine. hvordan fik hun folk til at gå med det uden at det skulle være en kæmpe galakjole nærmest.