Aske havde fået besked om en fredelig, men pænt forstyrrende, dranker, der gik rundt i gaderne. Manden var nået helt til det nedre kvarter, og var nu blevet hans opgave. Surt. Selvfølgelig var der steder hvor det gav mening at finde denne mand og et af de steder var selvfølgelig Det Halve Svin, som Aske nu var på vej imod. Det var mørkt og den blå uniform gjorde desværre kun gavn til, når man skulle snige sig omkring i nattetimerne. Det var en ulempe for dem der havde brug for hjælp i nattetimerne at finde byvagterne - men til gengæld var det omvendt i dagtimerne. Det var vel hvad man prioriterede.

En mand med langt blond hår virkede til at tumle omkring udenfor Svinet, og det var uklart for Aske, hvorvidt manden var blevet smidt ud, eller om han bare ikke kunne finde ud af hvilken vej han skulle gå. Han bad til samtlige guder, at manden ikke ville brække sig ud over ham. Det ville være endnu mere surt. Byvagten, som havde en del kortere hår end den blonde, fulde mand, rømmede sig. “Har De brug for hjælp, hr?” undrede han sig, som han begav sig nærmere, og gav manden en mulighed for at indrømme han havde brug for hjælp. Forhåbentligt med at komme hjem.

Ebbe burde være stoppede med at drikke, men.... han var forvirret over de følelser der var, for den grønlige kvinde Suna som han havde reddet i skoven, han havde ikke fået snakket med Lykke da han var vent tilbage til byen, for hun var allerede videre måske for det bedste. Han havde tjent lidt ekstra på at hjælpe smeden Asger med at fikse et par ødelagte borde, i stedet for at bruge dem på et sted at sove, ja så var det gået på en kro og han havde måske lidt for gavmildt givet en runde eller to, endt med at blive smidt ud fordi han havde fået som hatten passede...

Han var nu på vej til Det Halve Svin men som han kom ind, blev han pænt smidt ud af kroejeren, måske fordi de frygte han ville ødelægge et bord igen? Nu stående ved muren og prøvede at holde sin balance selvom den vist ikke var der? Ebbe ønskede at blive en bedre mand, han vidste jo godt dette ikke gik men havde brug for at indse det engang mere. Endnu engang sagt til sig selv at dette måtte være den sidste. 

Ebbe løftede det hængende hoved en smule, for at se imod byvagten der kom imod ham, kort rynkede panden som han prøvede at tænke selvom, tankerne var få men han prøvede da. " måske ? jeg har ikke noget sted at gå hen" sagde han ærligt og kløede sig let i skægget, i det mindste var han ikke dårlig, bare en smule ustabil. Han var dog klædt i lidt pænere tøj end han plejede en sort hør skjorte og et par grå bukser, slidte lædersko og håret var sat i en knold, han så faktisk ikke helt skidt ud og skægget var da også blevet klippet en smule som et forsøg på at få det bedre... 

Det var ret heldigt at manden havde søgt mod en mur for at holde balancen, for det sørgede for at der var færre retninger som manden kunne falde i. Forhåbentligt blev manden stående der, for så ville Aske kunne have lidt ro på, og ikke være nødsaget til at rende efter ham, for at være sikker på at han ikke kom til skade. Aske gik ofte ud for det faktum, at han helst ville have færrest hænder som muligt på en borger, så samarbejde var altid vigtigt - med mindre borgeren selvfølgelig bad om mere og ikke var samarbejdsvillig.

“De har ikke noget sted at gå hen?” gentog Aske som han kom nærmere. De blege hænder var placeret ved kanten af hans bælte; altid klar til at gribe om det, der hang om bæltet. “Og hvad skal det betyde?” undrede han sig. Manden så jo ikke helt slem ud, så manden burde vel have et hjem han kunne tage til? Eller var det fordi manden ledte efter en kro hvor han kunne sidde og hygge sig? Af og til undrede Aske sig også over hvordan nogle folk kunne blive lokket af alkohol til sådan et niveau, at man blev smidt ud fra kroer. Heldigvis virkede det ikke til at denne mand var voldelig - men måske højlydt og uhensigtsmæssig?

Ebbe kunne bruge muren som en støtte med den ene hånd, det var da også utroligt at jorden ikke gad være stille? Han havde i det mindste ikke drukket nok til at kaste op, men stod det til ham kunne han måske klemme en øl mere ned? selvom der måske ikke lige var flere penge til den slags nu. Han så på vagten og trak en smule på skulderene før han trådte fra muren " nej.. vent det fint... tak for snakken" mumlede han, som han kom på andre tanker og begyndte at traske hen for forsvinde ind af kro døren.
Han var allerede på vej imod baren, da kroejeren igen lagde en hånd på hans skulder " Ebbe du skal ikke have mere i dag, du har fået rigeligt, og jeg ønsker ikke noget ballade" sagde han, men Ebbe brummede en smule irritabel, og daskede til hånden " så et glas vand?" svarede han, men der blev rystet på hovedet og langsomt blev han ført imod døren igen selvom, han prøvede lidt at kæmpe imod med hælene i gulvet men han var ikke ligefrem særlig stærk nu. 

Aske rynkede på brynene, som der blev svaret. Hvad i alverden foregår der? Derudover gik den fulde mand væk fra væggen. Der var altså en chance for at han kunne være til fare for sig selv. Zalans. Et øjeblik lukkede han sine øjne, før han valgte at følge efter den fulde mand. Der var noget ved gutten, der gjorde Aske træt. Måske Aske bare håbede på at kunne finde noget sjovere at tage sig til end at være støttepædagog til en fulderik?

Aske var kun lige kommet ind ad kroens dør, da han så at kroejeren allerede havde fat i den blonde mand. Aske lagde armene over kors og holdt sit blik på manden og ventede på, at der var rigeligt belæg for at træde ind. Brynene blev løftet en anelse, som han så, hvordan der blev dasket til kroejerens hånd og hvordan manden strittede imod. Han gik dem i møde. “Jeg skal nok tage mig af ham. Pas De Deres kro,” fortalte han den hårdtarbejdende, før han placerede en hånd mellem mandens skulderblade for at overtage. “De har brug for noget frisk luft,” fortalte han til den blonde mand og ville blot lægge et lille press fra hans hånd, til at initiere at manden skulle gå udenfor.

Ebbe var måske i sin fulde tilstand, lidt mere trodsig dermed også grunden til at han kæmpede let imod, den stakkels kroejer var ikke synderligt begejstret for at have den blonde tilbage. Han så næsten lettet ud ved synet af byvagten som kom ind ad døren, selv var Ebbe dog ved at give en smule op da, hans krop ikke helt var frisk til at stritte så meget imod, og måske hans underbevidsthed opfangede at folk faktisk sad og kiggede. 

Som Aske tog over skævede han til den blonde vagt, lod et suk slippe men valgte at gå med uden at stritte imod, som de nåde ud ad kroen søgte han imod en bænk, hvor han kunne sætte sig ned det hjalp også på den rystende jord. Han så imod vagten og lod sig ryste let på hovedet, slap et suk det var næsten tydeligt at han var flov over sin egen opførelse, det var på tide han tog sit liv mere seriøst, og måske kom væk fra byen med de mange fristelser " du tror jeg er en idiot ?" sagde han en smule tvært og vendte blikket lidt ned, hans ene fod let skrabende imod brostenene. 

Manden gjorde klogt i ikke at stritte imod, da Aske tog over og førte ham udenfor igen. Aske tøvede ikke et øjeblik med at få manden hen til en bænk, så han kunne sunde sig og forhåbentlig holde en stabil balance. Så snart han var sikker på manden sad stabilt på bænken, gik han et skridt tilbage og placerede igen hænderne ved bæltet, mens han ventede på, at manden tænkte sig lidt om. Det var jo heldigvis ikke fordi manden havde været meget problem, han var bare for fuld til at kunne være et sted.

Han kunne ikke lade være, et kort grin forlod den ellers ret professionelle byvagt, som manden kom med en fordom. “Det har jeg ikke sagt,” lød det fra Aske med et bredere smil. Han kunne godt se manden var nået til et punkt hvor han måske var lidt pinlig over sig selv. Heldigt. “Men har De et sted De kan sove? Det kunne måske være en god ide at sove alkoholen ud?” undrede han sig og holdt blikket på manden. Han kunne jo  altid give et bud på hvad der ville være fornuftigt at gøre. Han overvejede et øjeblik, om han havde stødt på mandens papirer før, for der var noget ved ham, der på en eller anden måde virkede bekendt. Var det fordi han havde været på grænsepatrulje i Nordlandet?

Ebbe vendte sit blik tilbage på byvagten, meste af alt lyst til bare at forsvinde i det blå, men han blev siddende og prøvede at klarer sine tanker en smule, ikke fordi det var nemt når hovedet arbejde i snegle fart. Grinet fik ham til at brumme en smule, men måtte dog trække en anelse på smilebåndet, og slippe et let suk imens han betragtede ham en smule, måtte dog ryste på hovedet " nej jeg har ikke noget hjem, eller nogen at sove hos" han havde jo ikke råd til en lystpige, og så mange venner havde han ikke i byen, Smeden kunne han ikke få sig selv til at spørge, manden var for flink og Ebs fortjente det ikke helt mente han selv. 
Han kunne ikke genkende manden, men måske manden havde se ham før, det ville ikke være mærkeligt eller også minde Ebbe jo en smule om sin søster. 

Ebbe lod hen hånd let rette på sin skjorte, stilheden brød han sig ikke helt om, foden kunne ikke være stille og blikket lod sig vande lidt rundt " bænken her ville nok være et dårligt bud" tilføj han, og trak lidt på smilebåndet igen, på en måde virkede han jo fornuftigt nok. 

Manden var uden hjem eller bekendte han kunne sove hos. Trist. Meget, meget trist. Godt det ikke var Aske selv. Det brændte på tungen af Aske til at spørge ind til hvorfor manden ikke havde noget sted, men også for at påminde manden om at hvis nu han sørgede for at drikke mindre alkohol, så ville han måske have råd til at have et sted at bo. Men det var måske en anelse dømmende, særligt når manden foran ham ikke virkede til at gøre den store skade. Han var rolig og ikke til stor fare for byen.

Aske så hvordan manden sad og tænkte på bænken, og pointerede at de nok ville være et dårligt bud på et sted at sove. “Jeg kan tænke på massere bedre steder at sove end på en bænk. Og hvis du vælger at sove på en bænk, så må jeg bede dig sætte dig over ved bymuren, så du ikke er i vejen,” men det var jo hovedsageligt fordi at det ikke så godt ud for byen at have folk sovende på gaden. “Er det Ebbe Ohlson?” undrede han sig og lod de mørke bryn glide tættere på hinanden som han undrede sig. Han havde læst om Ebbe, og hørt om hvordan Lykke ikke ville snakke om sin bror, når der blev nævnt at efternavnet passede sammen.

Ebbe trak på skulderen og strakte sig en smule " du har måske bud på en bedre soveplads?" spurgte han, for det var heller ikke fordi han ønskede at sove på en bænk, man vidste aldrig hvilket typer der ville komme nær, og han havde heller ikke lyst til at se så hjemløs ud. Lige nu bande han sig selv væk, fordi han ikke havde gemt penge nok til et værelse, næste gang burde han betale værelse før øl, men man kunne jo altid være bagklog? 

Han måtte rynke let på panden, da hans navn kom frem måtte nærmest synke en klump, for han viste jo godt at Lykke ikke var stolt af ham. Slet ikke nu hvor der lå et par sager på ham, men han gjorde jo ikke noget af alt dette for at skade hende, deres forhold havde altid været ret særligt " ja det er mig, jeg formoder du kender Lykke?" svarede han, blikket sænkede sig en smule flot, han pillede lidt ved kanten af sin skjorte. Ebbe ville altid føle at hans søster var hævet langt over ham, hun var den af dem der var stærkes og mest rystet til at begå sig.