Træ, stål og en forfriskning

Oisin Hex

Oisin Hex

Byggearbejder

Retmæssig Neutral

Race / Satyr

Lokation / Dianthos

Alder / 42 år

Højde / 157 cm

Sunny 13.07.2023 15:15
Det var en varm sommerdag, stadig fugtig efter regnen fra natten forinden. Det forhindrede dog ikke stemningen til markedsdage, hvor det summede af liv, selv hen på den sene eftermiddag, hvor solen begyndte at tage af i intensitet. Stadig var der mange der viftede sig for at prøve at køle af, og sveden perlende ned af de fleste pander og gjorde kjortler og hoser klistrede af sved. Stemningen var høj og folk købslog og socialiserede rundt omkring. 

Oisin elskede disse dage, når han kunne få lov til at nyde det sidste af dagen efter en god omgang hårdt arbejde, ved at lade sig forføre af de mange indtryk af farver, dufte og lyde. Han var stoppet op ved en bod med en farverig halvfugl der solgte en boblende kold te med bær. Der blev lovet en spændende smagsoplevelse der ville kærtegne tungen med sin forførende aroma og alt mulig andet snak. Oisin kunne mærke at noget læskende ville gøre ham godt, og nok hjælpe med at køle ham og hans svedige krop af. Han kunne mærke at pelsen ikke var ham en fordel i sommervarmen, og den lumre luft havde kun gjort den lavstammede og tætbyggede krop ekstra skinnende af sveden der løb ned over ryg og bryst. 

Han havde fået sig et stort krus og denne let brusende drik der duftede både syrlig, sød og en smule floral. Spændende virkede det hvert fald. Han satte sig på et lavt stengærde der skærmede gaden fra nogle store træer som gav noget skygge til de håbefulde der regnede med at skyggen ville hjælpe på varmen. Han sad og så ud over folkemængden, mens han smagte denne nye drik. Måske var der nogen han kendte eller hvert fald kunne gøre sig et bekendtskab med.
Asger

Asger

Våbensmed med egen værksted

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 45 år

Højde / 188 cm

snapefan 13.07.2023 15:58
Smeden havde en af de meget få fridage, ikke at det havde stoppet ham fra at prøve at arbejde, men hans lærling havde nærmest skubbet ham ud af værkstedet. Bedt ham om faktisk at lave noget andet, end kun at arbejde det var stadig en vane han prøvede at ændre på, men han var jo en meget hårdt arbejdende mand. Desuden var det ikke fordi smeden havde nogen andre hobbyer, kro besøg og være seksuel aktiv med andre, men det kunne man jo ikke bruge sin fridag på hver gang? 

Asger havde dog besluttet at tage til markedspladsen, han kunne sikkert godt bruge et par nye bluser, og måske lidt mere mad til huset? Men hvem Zalans! havde dog valgt at det skulle være næsten varmere udenfor end i værkstedet? Den store mand svende jo så det næsten haglede af ham. I det mindste var håret blevet klippet fornyligt så det var ikke for langt, og skægget havde da også fået en lille tur, man skulle se præsentabel ud når man havde med kunder at gøre, desuden så han rigelig intimiderende ud i forvejen. Han havde købt en kurv, der efterhånden var fyldt godt med alt muligt, måske han var lidt for naiv og nem at lokke til at købe ting, men det kunne han vel bande senere overe. 

For nu meldte tørsten sig, og han fandt en bod med noget te, måske ikke lige det en mand som ham drak. Men han blev da fristede af de smukke kvinder, endte med at komme derfra med et stort krus og en dybere rynke i panden. De små intense øjne så søgende rundt efter en plads, der måtte være bare lidt skygge et sted? 
Spottede nogle træer og en kant at sidde på, han fik sat sig ned ved en ledig plads, ved siden et væsen han ikke helt var sikker på hvad racen var? Beklagede sig en smule, som han skulle langt ned og måtte sætte kurven fra sig for ikke også at tabe krusset. Ryggen var ikke hvad den havde været, det hårde arbejde sled på kroppen. Men han fik sat sig og tog en stor slurk, for så at stirre lidt undrende på kruset, det var da noget mærkeligt stas men det var koldt, et suk slap ham før han selv lod blikket vander " blev du også lokket til at smage? dette sukkervand?" spurgte han sin sidemakker om, uden helt at se imod ham endnu, stemmen venlig men en smule træt.  

Asger kunne dog ej lade være med lige at skæve, det var ikke helt slemt syn der mødte ham, blikket hvilede måske lidt for længe før han så frem for sig, og trak kurven tætte på sig, man vidste jo folk havde lange fingre....
Oisin Hex

Oisin Hex

Byggearbejder

Retmæssig Neutral

Race / Satyr

Lokation / Dianthos

Alder / 42 år

Højde / 157 cm

Sunny 13.07.2023 20:32
Han krydsede sine kraftige bukkeben, og lænede sig lidt over sin arm, der holdt fast i kanten på gærdet. En god stilling at sidde i for at nyde sin kølige te, eller hvad pokker det var. Det virkede som en ideel sen eftermiddag for ham. God stemning og alt virkede godt. Han havde masse af arbejde at tage sig af, og byggemesteren havde allerede fået tilbud på flere projekter rundt om i byen. Det virkede ikke til at han ville gå arbejdsløs det næste stykke tid. 

En mand virkede til at have fået samme ide som han havde. Hvert fald kom der en stor klæppert af en mand og satte sig tæt på ham. Han virkede bred over skuldrene, og med et ganske alvorligt blik i ansigtet, men han bevægede sig ganske roligt. Han virkede hvert fald ganske rolig, selvom at det var imponerende hvor stor en krop manden skulle flytte rundt på. Det var tydeligt at manden arbejdede hårdt, og brugte armene aktivt. Det var altid noget han kunne beundre. Han havde kun selv fået den kropsform, på grund af hårdt arbejde. 
Han løftede sit krus mod manden der kommenterede på sin drik, der tydede på at de havde fået fra den samme bod. "Det er vel markedsdag. Det er et godt tidspunkt at lade sig friste en gang imellem og opleve nye og eksotiske smage." Et bredt smil formede sig på hans læber. Han løftede sig op og rakte sin ene hånd mod manden, der havde valgt at gøre ham selskab. "Jeg er Oisin forresten."
Asger

Asger

Våbensmed med egen værksted

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 45 år

Højde / 188 cm

snapefan 13.07.2023 21:30
Asger var typen man godt kunne frygte, hvis ikke man kendte ham for kendte man ham, ville man vide at han end ikke kunne gøre en flue fortræd. hans hjerte var jo næsten større end kroppen, men desværre havde folk det med at udnytte hans naive sind, og venlighed, måske det var grunden til han ikke havde rigtige venner? Fordi han aldrig helt kunne være sikker på hvorfor de ville ses med ham?  Han havde da i det mindste hans lærling at snakke med, men de kunne jo ikke dele alt vel?

Han lod blikket vandre imod manden ved sin side, kort gled det over kroppen det var svært at lade være, især når man blev tiltrukket af mænd også. Dog vendte de seriøse øjne tilbage til mandens, og han måtte trække let på læben " ja det nok sandt nok, jeg er end ikke helt sikker på hvad jeg har købt i dag" sagde han muntert, og nikkede imod den fyldte kurv. 
Smeden tog den andens hånd, og gav den et godt fast klem " Smeden Asger, øhh nej vent bare Asger" sagde han og lo en smule af sig selv. Han prøvede at minde sig selv om at Leah Augusta havde sagt, han skulle huske at han var mere end bare sit arbejde. Ikke at det var noget han var god til at huske, så som nu men han fik da rette sin fejl selvom det var lidt akavet. 
Asger trak hånden til sig for at lægge den om kruset, før han tog en tår mere og skar en svag grimasse, han ville nu heller have fortrukket en øl. Skævede lidt til sin sidemand igen " nogle planer resten af dagen?" spurgte han, måske de sammen kunne tage til en kro? måske der var en svag bagtanke, ikke at smeden var en slem mand, han manglede blot nærvær...
Oisin Hex

Oisin Hex

Byggearbejder

Retmæssig Neutral

Race / Satyr

Lokation / Dianthos

Alder / 42 år

Højde / 157 cm

Sunny 13.07.2023 22:03
Håndtrykket var fast og det fik Oisin til at smile lidt mere. Igen var det et godt tegn på en arbejdsom mand, og det var noget som skulle beundres. Han havde længe levet på sin egen arbejdsomhed, og det var hvad havde hjulpet gennem hans tid i Dianthos. Det er derfor han havde fået råd til sit eget byhus, og selvom at det var ikke i den bedste stand, så med hans færdigheder havde han gjort det virkelig hjemmeligt og hyggeligt. 
"Så du er smed? Det forklarer de store arme," sagde han og tog fat om sine egne velbyggede biceps, som han kort spændte dem. "Det er virkelig et fascinerende håndværk. Jern og stål er ikke der hvor jeg har min ekspertise, men giv mig noget tømmer og sten, så kan jeg bygge dig et fornuftigt hjem."
Han trivedes altid bedre med folk når han vidste at de var håndværkere. Man havde mere til fælles. Man kunne snakke om materialer, om arbejdstider og frustrerende kunder. Spændende projekter og sine passioner. Og så var de færreste håndværkere modstandere til at få sig en god øl på en kro i aftentimerne. Godt selskab og højt humør. Sådan ville han hvert fald beskrive kammeratskabet mellem håndværkere.

"Indtil videre har jeg ikke lagt nogle faste planer. Nok gå rundt mellem boderne, og så senere nok finde en af de lokale kroer og få mig en øl. Så finder jeg ud af om jeg vil holde mig til en af de gamle kendinge, eller om jeg skal fortsætte med at være lidt eventyrlig og prøve en af de andre kroer her omkring." Han smilede og tog endnu en tår af sin te. De første par slurke havde været lidt spøjse, men som han drak mere af den så blev smagen også mere og mere behagelig for tungen. Den mærkelige kildende fornemmelse og den lette gærede smag blandet med de friske bær og den bitre og sødlige te af en slags. Det var specielt, men ikke dårligt.
Asger

Asger

Våbensmed med egen værksted

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 45 år

Højde / 188 cm

snapefan 13.07.2023 23:03
Smeden var bedst til ja at snakke om sit arbejde, eller at lytte til andres problemer, at snakke om sig selv skete næsten aldrig. Han nikkede en smule til svaret, ja han kunne nok ikke helt løbe fra det, et par enkle brændemærker var at skimte på hans arme, det fik man jo når man var nær ilden " ja jeg har mit eget værksted, i dag er det dog lærlingen der er der, min enlige fridag om ugen, så det var i sandhed ham der tvang mig væk" sagde han og lo en smule, det var aldrig nemt at få smeden uden af værkstedet når han først var gået i gang. 
Blikket hvilede da også kort på den andens muskler som de blev vist frem, før de igen så imod den andens øjne " så det derfor de er også ser så veltrænet ud? ikke dårligt" sagde han, med et glimt i øjet det tog man vel ikke skade af? Han tog en tår mere men vænnede sig nok ikke til den, men med den pris skulle den ned " så ved jeg, hvem jeg skal gå til skulle der ske noget" sagde han roligt, og lod blikket vandre lidt på dem der gik forbi. 

Asger skævede let imod ham, imens han kort tømte sit krus og satte det på jorden, før han brugte håndryggen til at fjerne noget sved fra panden " det lyder ikke helt så ringe, måske du kunne have lyst til lidt selskab?" sagde han og nikkede en smule, det var sjældent han faldt i snak så let, så hvorfor ikke? Han rankede sig en smule måtte dog skære en svag grimasse, den ryg var ikke hvad den havde været engang... Den var stiv efter alt det arbejde " er de så her i byen eller rejser du rundt?" spurgte han venligt. 
Oisin Hex

Oisin Hex

Byggearbejder

Retmæssig Neutral

Race / Satyr

Lokation / Dianthos

Alder / 42 år

Højde / 157 cm

Sunny 13.07.2023 23:29
Oisin nikkede anerkendende. "Det er da stort at have din egen smedje, og en lærling. Især her i Dianthos. Det er ikke fordi det er små-krystaller de vil have for værksteder nu til dags. Så må du jo være en virkelig dygtig smed." Han var imponeret. Man skulle klare sig ret godt. Det kunne godt være at Asger havde arvet smedjen, men at holde gang i den krævede hårdt arbejde, og lærlinge krævede også et overskud. "Nu skal jeg ikke begynde at snakke forretning, nu hvor det er din fridag, men skulle tilfældet være der, kunne jeg få repareret mit værktøj hos dig?" Han kunne ikke lade være med at spørge. Det handlede om at vide hvor de gode smede var. Hvis stemmejern og save ikke havde deres ægge behandlet ordentligt, så var de intet værd, og det var ikke alle smede som kunne håndtere godt træværktøj. 

"Hårdt arbejde i mange år medfører at ens krop udvikler sig. Jeg har slæbt min del tømmer op og ned af stilladser," han rankede sig op, kiggede ned af sin krop og gjorde tegn til hans imponerende overkrop, "og det former kroppen, både med ar, men også stærke muskler." Han smilede tilfreds og drak den sidste tår af kruset. Læskende havde drikken hvert fald været. Meget tiltrængt i denne lumre hede.
"Hvis du skal have noget bygget, vil jeg anbefale at få fat i min bygmester. Han har alle kontakterne, så tingene vil gå meget hurtigere. Jeg plejer at være en fast del af sjakket dog, så jeg gør selvfølgelig min del til at alt er som det skal være." Han var meget tilfreds med sin stilling, og også at han havde gjort sig så gode bekendtskaber med en god og respekteret bygmester. 

Han smilede til sit nye bekendtskab. Asger virkede skam som en guttermand. Et groft ydre, men det havde mange håndværkere, men så var han sgu god nok inden i, og det var det vigtigste. Gæve folk var altid godt selskab. Mon ikke at Asger ikke også ville blive lidt mere munter med nogle øl indenbords. Det plejede de bryske folk hvert fald at blive. "Jeg siger aldrig nej til selskab." Han strakte sig en smule for at kunne nå op, men gav Asger et godt klap på skulderen med et ekstra klem.

Asger rejste sig, og Oisin sprang let ned fra gærdet på brostene med kloppende hove. En af fordelene ved ikke at være alt for høj. Så nåede man nemt jorden. "Jeg har boet i Dianthos i jeg tror nu tyve år, eller deromkring. Jeg kender byen bedre end Amazonitskovene. Kender du en god kro du vil foreslå?"
Asger

Asger

Våbensmed med egen værksted

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 45 år

Højde / 188 cm

snapefan 14.07.2023 20:23
Asger smilede en smule stolt, hans værksted var hans livsværk " det har også taget blod, sved og tårer, nu har jeg så travlt. At vi nok snart ender med en medarbejder mere. Jeg kan selv fremstille speciel våben, men det kun mig der kan det" forklarede, lytte til den andens ord og nikkede " jeg er sikker på det ikke burde være et problem, du kommer bare forbi" sagde han ærligt, det var noget han næsten kunne gøre med lukkede øjne, det var i hvert fald tæt på efterhånden, var der bare ting der var så nemme. 

Blikket gled over den anden mands krop, et syn der fik en smule glød i smedens øjne, der var bare noget med muskler der tændte ham. Han trak lidt på smilebåndet " din krop ser i hvert fald ud til at være godt skåret" indrømmede han og lo en smule " min er desværre ved at ældes, og ryggen ikke så smidig som den har været" måtte han erkende med et svagt suk. 
Han smilede en smule, det var ikke fordi han havde noget der skulle bygges nu, men på et tidspunkt kunne det være der skulle udvides eller måske fikses noget, den var da vist 2 år eller mere efterhånden. 

Det passede ham fint med selskab, så behøvede han ikke finde noget senere eller måske? Man kunne aldrig vide hvad dagen ville bringe, han fik selv rejst sig og samlet sin kurv op " det var mange år? jeg har kun boet her lidt over 2 år nu, men det er nu en dejlig by" sagde han muntert. Blikket rette sig imod ham brynet let hævet " jeg plejer at være på det halve svin, det er nok mit stamsted" indrømmede han og kløede sig let på nakken med den frie hånd. 
Han blev dog stående til de fandt ud af hvor de skulle hen " måske vi lige kan smutte forbi mit værksted på vejen? så jeg kan smide mine ting af?" forslog han, nikkede let imod hans fyldte kurv. 
Oisin Hex

Oisin Hex

Byggearbejder

Retmæssig Neutral

Race / Satyr

Lokation / Dianthos

Alder / 42 år

Højde / 157 cm

Sunny 14.07.2023 20:54
"Det kan være jeg tager dig op på det, på et tidspunkt." 
Det var altid godt at have en god kontakt til en dygtig smed, og det gjorde da heller intet at man kunne være venner samtidig med. Vennetjenester var noget som fik rigtig meget af samfundet til at løbe rundt. Det kunne godt være at han ikke bare kunne udvide Asgers smedje på egen hånd, men han havde da alligevel god nok forstand på snedkeri til at hvert fald kunne hjælpe til der. Man kom altid langt med gode venner i Dianthos. Flere makkere at tage på kro med også!

Oisin lo hjerteligt over Asgers kompliment. "Så må du da finde dig en massør af en slags, der kan hjælpe dig med den stive ryg. Men hvad jeg ser, så er du selv skåret af et solidt stykke. Så du skal ikke undervurdere dig selv." Det var da altid rart med at få komplimenter, og han havde aldrig problemer med at give komplimenter tilbage. "Jeg har en fordel at jeg kan forvente et langt liv, så min krop ældes ikke så hurtig. Jeg har mange år endnu, hvor jeg stadig ser ganske ung ud. De fleste af mit folk ville næsten stadig mene at jeg kun lige er stoppet med at være et barn." Han lo. Det var altid spøjst med hvordan alle de forskellige slags folk ældedes og hvilke kulturer og tanker der var bag alder. Mennesker så ham så afgjort som en voksen mand, men langlivede folk som satyrer og elver ville nok kun se ham som en ung satyr. Ikke helt vokset ind i sine horn.

Han kløede sig fraværende over brystet, som sveden kildede når det flød gennem hans brysthår. "Dianthos er i konstant forandring, selvom det måske ikke ser sådan ud. Bare vent. Du har haft to spændende år her, men jeg er sikker på at meget nok skal nå at ske for dig." Han smilede og klappede Asger på lænden, så han ikke behøvede at strække sig så meget, nu hvor manden stod op og tårnede over ham. 
"Vi kan sagtens gå forbi din smedje, så kan jeg også skrive adressen bag øret," sagde han med et kækt smil som han trak i sit ene lange øre der hang lidt ned af kinden. "Og Det Halve Svin plejer at være festlig. Jeg har været der et par gange, og man kan sagtens få gjort sig nogle gode bekendtskaber der. Jeg har intet problem med at tage forbi der."
Asger

Asger

Våbensmed med egen værksted

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 45 år

Højde / 188 cm

snapefan 14.07.2023 23:14
Asger smilede skævt til ham " det gør du bare" svarede han roligt, sagde aldrig nej til nye kunder eller venskaber for den sags skyld, selvom han til tider havde svært ved venner, netop fordi folk tog hans godhed forgivet og dermed sårrede ham. Derfor prøvede han heller ikke at lukke folk ind for hurtigt, selvom det ikke var let at stoppe, men i sidste ende var det vel altid ham der endte som den sårrede. 

Smeden måtte trække let på skulderen " det er ikke ligefrem fordi jeg går op i at pleje mig selv, så det sker nok ikke lige med det samme" måtte han erkende, arbejdet kom før alt andet til tider, kunne han endda glemme at sove og spise fordi han arbejde, varmen fik også tankerne til at forsvinde og så kunne man arbejde meget længere. Et skævt smil gled over læben " men tak, den er da ikke helt ringe" sagde han drilsk, før blikket igen gled over manden " på den front er i vist mere heldig end mennesker" sagde han og lo en smule muntert. Asger svedte også en hel del, dog skjulte tøjet noget af det, men panden var fugtig 

Han måtte kort sukke en smule " åh jeg har allerede oplevet meget, så som at blive plyndret af en ork" sagde han, den dag havde han miste flere ugers hårdt arbejde for så at måtte holde lukket flere uger, for at nå at fylde op igen. Asger havde nært arbejdet sig selv ihjel efter den gang, men nu kørte det fint igen og han havde lært at have et reserve lager. 
Begyndte at gå i retning af hans værksted, jo før jo bedre, så var der mere tid til at drikke " så lad os komme afsted" lød det venligt, dog forholdt han sig lidt stille som de gik afsted igennem gaderne. 
Oisin Hex

Oisin Hex

Byggearbejder

Retmæssig Neutral

Race / Satyr

Lokation / Dianthos

Alder / 42 år

Højde / 157 cm

Sunny 14.07.2023 23:39
Asger og han begyndte at gå ned gennem markedspladsen. Stemningen var stadig vidunderlig, men folk var begyndt at trisse hjemad. Mange skulle hjem og passe deres familier og sørge for at de fik mad på bordet, og nogle samlede da også deres børn sammen. Lommetyvene var også begyndt at trække sig, nu hvor folkemængden var mindre, og derfor nemmere at blive opdaget. Oisin vinkede til nogle byvagter han kunne genkende efter sidste års arbejde på deres hovedkvarter, og de virkede også til at få ro på, nu hvor markedsdagen var ved at slutte.
"Det er ikke ligefrem den oplevelse man ønsker sig aller mest." Indbrud var desværre en forholdsvis almindelig oplevelse i Dianthos. Han kendte mange som havde oplevet det, og det var ærgerligt hver gang. Det var altid forbundet med vrede, og et spørgsmål om hvem der havde skylden, og anklager mod byvagterne og forskellige folkeslag. Desværre var der sjældent noget at gøre ud over at komme ud med sine frustrationer.
"Jeg har selv haft en oplevelse med en ork, men knap så ubehagelig oplevelse." Oisin smålo allerede en smule som han fortalte mens de gik i retningen af Asgers smedje, mens han noterede sig hvilke gader de passerede igennem. Det havde minsandten været en spøjs oplevelse. "Jeg havde taget hvad jeg troede var en gadekat med hjem, efter den var blevet truet og sparket af en gal mand. Så viser det sig at det var en formskifter!" Oisin gestikulerede vildt med sine arme som han fortalte. "Lige pludselig så stod der pludselig en nøgen ork foran mig i stedet for en rød gadekat! Hvem havde set den komme?" Han var blevet helt opslugt af sin historie. "Heldigvis ikke nogen voldsom gut. Han var virkelig høflig. Men det var ikke det jeg havde regnet med min dag ville slutte med. Jeg har ikke noget imod uventede gæster, men det var ligevel en ny måde at få gæster på."
Asger

Asger

Våbensmed med egen værksted

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 45 år

Højde / 188 cm

snapefan 15.07.2023 13:27
Asger fulgte ham på vej imod sin smedje, han nikkede til folk de passerede på deres vej, selvom han ikke havde boet i byen længe kendte mange allerede til ham og han var kendt for altid at hjælpe hvor han kunne. Han skævede imod sit selskab " nej det var ikke en rar oplevelse, orken kom endda op i mit private hjem, vækkede mig fra min søvn" måtte han indrømme, undlod den del med han havde ligget med bar dolk og været ved at sove tømmermænd ud, ikke ligefrem hans kønneste øjeblik...
Eller det tidspunkt man ønskede en fremmedes indtræden " det koste mig dyrt og hårdt at få alt tilbage til normalen" erkendte han, heldigvis havde folk været gode til at hjælpe ham med at komme tilbage igen, det havde været ret rørende og viste ham at de måske alligevel værdsatte ham. 

Han lytte til den andens fortælling, det fik et skævt smil frem på læben, det var alligevel en sjov fortælling som han næsten kunne se for sit indre. Han lo en smule og skævede til ham " man kan sgu ikke stole på de katte altså" erkendte Asger, imens de drejede imod hans værksted " selvom en nøgen ork vist ikke er et helt dårligt syn?" sagde han måske en smule drilsk. 
" jeg hjalp en såret kat, den viste sig så at kunne tale og, ja det var så åbenbart et halvdyr, så jeg holder mig fra at være nær katte, man kan jo ikke regne med dem" måtte han indrømme muntert, dog ville han ikke fortælle for meget om den stakkels kat. 

Asger stoppe op foran sit værksted, det var af en rimelig størrelse han lod dem begge træde ind før han kort nikkede til sin lærling " jeg smutter lige op, se dig endelig omkring" lød det før han selv smutte op af en trappe der første til hans egen blog som lå over værkstedet. Der var to store ovne, og kedler med jern og varmt metal, flere arbejdsborde. Ambolte og på endevæggen var en udstilling med meget smukke våben, det var dem smeden havde speciale i. 
De havde alle mulige former, nogle var små andre store, nogle kunne der sidde amuletter i, andre var mere smukke. Mange havde smukke indgraveret mønstre, man skulle ikke tro smedens store hænder kunne lave sådan smukke ting. Lærlingen var travlt optaget af at lave pilespidser, det var en rigtig lærlinge tjans... 

Smeden vendte kort efter tilbage nu tomhændet, dog havde han taget en ny bluse på, den anden var alligevel blevet svedig. Blikket rette sig imod Oisin " vi må heller smutte, før jeg begynder at arbejde" jokede han muntert, og gik imod døren ud. 
Oisin Hex

Oisin Hex

Byggearbejder

Retmæssig Neutral

Race / Satyr

Lokation / Dianthos

Alder / 42 år

Højde / 157 cm

Sunny 15.07.2023 13:51
Det var altid forfærdeligt at høre om indbrud. Det var virkelig ærgerligt at Asger så tidligt skulle kæmpe med indbrud og genopbygning af sin smedje. Metal var ikke billigt, hvilket også var grunden til at Oisin passede godt på sit værktøj. Det måtte have krævet hårdt arbejde fra Asgers side. Forhåbentlig var der nogen nær ham som havde hjulpet. Asger virkede til at være en god mand, og fortjente et stærkt fællesskab omkring ham. "Jeg har heldigvis aldrig oplevet at blive vækket midt om natten af uindbudte gæster." I hans øre var det nærmest det værste. Tænk at vågne op mens man var aller mest sårbar med en eller anden stående over en. Heldigvis lød det til at Asger var sluppet billigt fra den ubehagelige oplevelse.

Oisin lo igen. Han havde ikke problemer med katte som sådan, men man skulle altid være forsigtig i den her verden. Magi var over det hele, og man vidste aldrig hvad folk kunne. Selvom at andre havde påstået at han besad potentialet for det, så var han altså sikker på at magien havde ladet ham slippe for det. Han forstod det aldrig helt, men det tydede heller ikke at andre helt gjorde det. Der var hvert fald så mange forskellige forklaringer. 
"Jeg har ikke lige tænkt over det. Han var nøgen, og det var pisse koldt, så jeg tænkte først og fremmest at han nok havde brug for et tæppe."
Han prøvede at tænke tilbage til det efterår. Det var efterhånden noget tid siden. Han huskede at manden ikke lignede en typisk ork. Lidt smallere end hvad man forventede. Men han var hvert fald venlig og godt selskab. Han var morsom og hurtig i replikken. Han studsede lidt over det. Mange virkede til at lægge mærke til andres kroppe ret hurtigt. Måske var han bare for distræt.

"Du gør bare hvad du skal," sagde Oisin, som Asger løb ind i smedjen for at lægge sine ting. Oisin stod i døråbningen, og kunne høre en som arbejdede inde i smedjen. Han kiggede nysgerrigt ind. Smedjen var endnu varmere end uden for, og luften lugtede kraftigt af kul og os. Der var en masse materialer til at forme jern og stål, og også nogle udstillingseksemplarer. Det var en virkelig imponerende smedje. 
Han lagde mærke til den arbejdende, og gættede på at det var Asgers lærling. Han så ud til at arbejde med noget småt men repetitivt. Umiddelbart spidst. Det var hvert fald typisk lærlingearbejde. Lidt ligesom tømmerlærlinge lavede nagler og dybler, og stenhuggerlærlinge tog sig af den grove udhugning. Noget som nemt kunne fikses eller ikke krævede for meget materiale, hvis det gik galt. Oisin hilste pænt på lærlingen og spurgte lidt ind til ham, og hvad han lavede. Lærlingen var tydeligvis fokuseret og gjorde sit bedste. Oisin kunne se at Asger havde fået sig en god lærling der tog sine opgaver seriøst.

Det gik dog ikke længe før Asger kom ned, og Oisin afsluttede sin snak med lærlingen så han kunne komme tilbage til sit arbejde. Oisin lagde mærke til at Asger havde skiftet tøj. Han misundte ikke folk den tjans. Han nød at han kunne gå omkring uden ekstra lag. Bare lade vinden kærtegne ham over det hele. Kun vinteren krævede et ekstra lag, og det var aldrig det han elskede at have på. "Lad os det. Din lærling ser ud til at have styr på det," sagde Oisin og vinkede farvel til lærlingen, og havde sørget for at lærlingen også hørte det. "Jeg trænger hvert fald til en øl. Min hals er ved at være tør." Han klappede igen Asger på lænden og lo muntert.
Asger

Asger

Våbensmed med egen værksted

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 45 år

Højde / 188 cm

snapefan 16.07.2023 10:31
Asger nikkede det havde ikke været vider fantastisk, at vågne til synet af en ork midt i sin stue, når man selv lå med bar dolk og sov brandret ud " det var heller ikke helt behageligt, dog lærte jeg efter det at have et reserve lager af våben, man ved aldrig om orken skulle komme igen, og jeg har ikke lyst til at skulle knokle så meget igen" indrømmede han, selvom folk havde hjulpet, var det jo ham der havde smedjet alle våben på ny. Han måtte grine en smule til den anden mands ord, men ja det var nok ikke det første man lige tænkte på i situationen " ja det var måske også bedre at tænke på at finde et tæppe" indrømmede han og kløede sig let i nakken, de nærmede sig værkstedet.  

Lærlingen og Asger havde en aftale om, at knægten ordnede pilspidser og fiskekroge, fordi det var arbejde der tog længere tid for smeden fordi han havde så store hænder. Det var tydeligt at det var et godt sted at stå i lære og der var ingen problemer med at snakke med Oisin imens smeden lige var ovenpå. Der var meget varmt i sådan en smedje derfor skulle man også næsten konstant huske at drikke for ikke at dejse om, det var bedre om vinteren. Ligne nu var det noget værre Zalans værk. 
Smeden vendte dog tilbage og kom hen til Oisin igen, sendte ham et smil kort sagde farvel til lærlingen før han førte dem med udenfor... Det var jo helt behageligt at komme udenfor, nu føltes det næsten køligt i forhold til værksteet " ja han er en god knægt" sagde han med et tilfreds smil. 

Asger begyndt at føre dem imod det halve svin " åh min hals er også så tør som det halve af Rubinen" indrømmede han og lo en smule. Inden længe kunne de træde indenfor, han viftede med hånden og nikkede til ejeren, før han satte kurs imod et bord, hvor de kunne sidde lidt i fred og snakke sammen. Lod sig sætte på stolen med et suk og lænede sig frem så albuerne kunne hvile imod bordet. Der gik ikke mange sekunder før den vante bestilling stod på bordet, 3 øl glas dog var der tilføjet to, nu hvor Asger havde en person med sig. 
Det var fordel ved at være stamgæst, de vidste altid hvad smeden ønskede at drikke, og han betalte ofte blot engang om ugen alt efter hvor mange gange han havde været forbi. Tog det ene glas og hævede det til en skål " godt at møde dem Oisin, skål på en god aften" brummede han muntert, og man kunne næste se at smeden slappede mere af i disse rammer, skulderne ikke nær så spændte. Et smil hvilede på læben og herinde svedte han ikke som et svin. 
Oisin Hex

Oisin Hex

Byggearbejder

Retmæssig Neutral

Race / Satyr

Lokation / Dianthos

Alder / 42 år

Højde / 157 cm

Sunny 16.07.2023 14:39
Solen var ved at kaste lange skygger gennem byen, og Dianthos tage fik sig et orangegyldent skær. Varmen var stadig intens, men skyggerne begyndte at køle byen en smule ned, men mon ikke selv om natten ville luften stadig være ganske lun. Sommeren i Dianthos var sjældent kølig. Men det havde Oisin for længst vænnet sig til. Det var ikke ligefrem at sommeren i skovene var meget køligere. 

De ankom til Det Halve Svin, og han kunne høre at de hvert fald ikke var de første der mødte ind i krostuen. Luften der ramte ham var hed og lugtede af sved og øl. Sådan som han forventede det. Vinduerne var åbne i et forsøg på at få noget frisk luft gennem krostuen. Stemningen var allerede god, og mon ikke den ville blive bedre som aftenen blev længere og folk blev fuldere. Sådan plejede det at være. Fællessang, et slagsmål og hæmningsløs flirten var standarden for de aftener. Altid morsomt at observere. Folk var så skønne og fyldte med liv.
Det var tydeligt for Oisin at Asger hvert fald kom her meget oftere end han selv gjorde. Asger satte sig og der blev serveret ret kort efter, og det var ikke en langsom start. Der blev sat skummende øl på bordet til en større festlig lejlighed. Oisin fik skaffet sig en hynde til sin stol, så han ikke sad med hagen på bordet, men faktisk kunne komme op og sidde komfortabelt. At være af det lavere folk gjorde at det var en nødvendighed. Hans bukkeben dinglede over kanten på stolen, men han greb tilfreds ud efter det ene krus øl der var blevet stillet foran dem. 
"Skål på nye venskaber!"
Oisin stødte sit krus til Asgers og tog en kraftig tår af øllen. Den læskede hans gane og den bitre smag behagede hans tunge. Han sukkede tilfreds da han tog kruset fra sine læber.
"Hvad bragte dig så til Dianthos?" Han smilede og med et nysgerrigt blik lænede han sig på bordkanten med sine albuer og hænderne lukket om sit krus. 
Asger

Asger

Våbensmed med egen værksted

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 45 år

Højde / 188 cm

snapefan 16.07.2023 19:16
Asger kom her meget, måske man kunne kalde det for hans eneste hobby, for han lavede ikke meget andet end at arbejde og så drikke. Han burde virkelig finde sig noget mere indhold i livet, men hvordan? det han ønskede mest af alt var en at dele livet med, en der kunne sørge for han ikke arbejde så meget. Smeden tænkte ikke så meget over deres højdeforskel, de var jo af forskellig race og han dømte ikke rigtig andre, han havde da også været sammen med et par forskellige racer. 
Han tog en ordenligt slurk af øllen, efterfulgt af et tilfreds suk brugte håndryggen til at tørre ølskummet af munden og skægget. Imens blikket gled imod hans ny ven " efter min brors død, havde jeg brug for at komme væk, og her var der bedst muligheder for at kunne få mit eget sted" indrømmede han. Det var ikke ofte han snakkede om sin bror, for det minde ham bare om at han stadig følte det var hans skyld. 
" men jeg syntes også det er rart med så meget liv her, og man får mødt en del forskellige typer" sagde han ærligt, og sendte et skævt smil, lod sit hoved hvile let på den ene hånd. Hans blik vandre lidt over den anden, imens han så lidt tænksom ud, endte dog med at drikke mere øl " har du så arbejdet med det samme alle de år?" spurgte han.
Oisin Hex

Oisin Hex

Byggearbejder

Retmæssig Neutral

Race / Satyr

Lokation / Dianthos

Alder / 42 år

Højde / 157 cm

Sunny 16.07.2023 19:49
Han lyttede til Asgers fortælling, og det virkede til at der var en del smerte forbundet med det. Han kunne ikke sige hvordan det var at miste en af sine søskende, men det ville da gøre ondt. Det var han sikker på. Han kunne kun prøve at forestille sig den smerte. 
"Dianthos har hvert fald mange muligheder, og jeg håber da at du har fundet det du har søgt efter."
Han sad og nussede sit krus stille for sig selv. Han vidste ikke om han skulle spørge ind til broren, men det var måske for tidligt i deres relation til den slags dybe og smertefulde samtaler. Det var noget som nok enten kom frem når der kom flere øl indenbords, eller når de lærte hinanden at kende. Han ville helst ikke presse manden.

Han tog en tår af sin øl og satte den tungt ned på bordet.
"Da jeg kom hertil var det indenfor byggeri jeg fik muligheden. Jeg var ung og ivrig, og jeg kunne slæbe materialer frem og tilbage. Jeg fik muligheden for at lære faget og det viste sig at jeg havde talent for det. Jeg har fået nogle af de bedste bekendtskaber blandt de forskellige sjak jeg har været med i. Jeg fik et omdømme for at være hårdtarbejdende og grundig, hvilket gjorde at jeg kunne vælge mellem nogle af de dygtige bygmestre i Dianthos. Hvis jeg forstætter, så hvem ved hvilke projekter jeg kunne være med i. Måske jeg kommer til at arbejde på en tempel eller et andet stort byggeri."
Han snakkede igen med store fagter, og han smilede over hele hovedet. Han var tydeligt meget investeret i sit erhverv, og var passioneret. Det virkede virkelig til at han levede og åndede for den verden, hvilket mange syntes var abnormalt for en satyr. 
"Men vi skal jo også huske vores liv udenfor arbejde. Jeg har en masse små projekter her og der. Jeg forsøger mig med lidt snedkeri, og jeg vil mene at jeg ikke gør det helt dårligt."
Han vippede hovedet lidt til den ene side.
"Hvad bruger du ellers din fritid på?"
Asger

Asger

Våbensmed med egen værksted

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 45 år

Højde / 188 cm

snapefan 16.07.2023 21:15
Asger snakkede ikke meget om sin familie, måske fordi han nok havde været den, der passede mindst ind ikke egnet til at kæmpe men altid været mere interesseret i våbnene. Havde hans bror døde af sygdom var det nok anderledes, men hans bror havde tabt kampen imod en løssluppen drage, det havde været et forfærdeligt syn og noget han til tider stadig så i sine drømme. Det havde også givet ham en angst for de store bæster, aldrig skulle han nær dem igen.  
" noget af det i hvert fald" svarede han og sendte et enkelt smil, skubbe de dårlige minder væk for en stund det var han jo så god til. 

Han lod sig drikke imens Oisin fortalte, der gik ikke længe før den første øl var drukket og den næste trukket til sig af ren vane. Lytte og nikkede roligt, som fortællingen gik sin gang " det lyder til du brænder for dit fag, det er dejligt det gøre det bare meget beder at arbejde så, lyder til du har nået langt så" erkendte han, det var rosende ord fra smeden efterfulgt af et smil. 
Han lod sig længe lidt tilbage, det lød som om denne mand havde mange ting at se til, det lød spændende på mange punkter, mon han også havde en lille familie selv? Dog prøvede smeden at skubbe den syndige tanke væk, det ville være risikabelt at spørge selvom blikket da havde vandre over den andens krop. 
" det lyder som om du har rigeligt at se til" sagde han muntert, dog blev smilet mindre ved spørgsmålet " åh jeg har mit arbejde og ellers er jeg her eller ved badehuset, der sker ikke så meget på den front" forklarede han før, han tog lidt mere øl og rystede lidt på hovedet. 
Oisin Hex

Oisin Hex

Byggearbejder

Retmæssig Neutral

Race / Satyr

Lokation / Dianthos

Alder / 42 år

Højde / 157 cm

Sunny 17.07.2023 14:19
Han var ganske tilfreds med sin plads i livet. Han havde det han havde brug for, og gjorde det som gjorde ham glad. Der var ikke meget mere man kunne ønske sig. Der var stadig rigelig af oplevelser at have i verden, og Dianthos serverede dem til ham på et sølvfad. Livet var absolut ikke kedeligt.
"Hvis man er villig til at lægge kræfterne i, så kan man nå rigtig langt her i Dianthos, og det virker til at du gør dit allerede, så mon ikke at du ender med at lave våben for riddere og adelige."
Han hævede sit krus til Asger for at skåle med ham. Han så at Asger havde potentiale. Ikke at han havde forstand på våben, men manden virkede reel og arbejdsom, og havde styr på sit kram, så mon ikke at det nok skulle ende med at passe.

Han tog en dyb slurk og tømte sit første krus, inden han greb ud efter det andet. Det var godt at få sig en god omgang øl i maven.
"Jeg elsker at have en masse at se til," sagde han veltilfreds og tørrede noget skum ud af sit skæg. "Jeg har kun mig selv jeg skal tage mig af, så jeg kan gøre det jeg vil." Oisin lænede sig godt tilbage i stolen og lagde sine hænder på sin nakke, hvilket blottede hele hans overkrop for alle.
"Badehuset er heller ikke det værste sted at bruge efter arbejdet. Jeg er der ikke så tit, men nogen gange når jeg har fået lidt ekstra krystaller af bygmesteren, så bruger jeg dem gerne der." 
Oisin havde haft sine besøg i badehuset og der sker også en masse ting i de varme rum, som nogen gange overraskede ham. For det meste så brugte han bare tiden på at slappe af, især når han havde ømme muskler efter en hård uge. Nogen gange var læssene alligevel tunge.
Han lænede sig en smule frem på bordet, nærmest som om han ville fortælle en hemmelighed.
"Jeg har faktisk en onkel på biblioteket. Og lad mig sige at jeg har aldrig mødt så snobbede folk før. Min onkel er fin nok, men de der lærde folk... De kunne hvert fald sende mig nogle kolde blikke. Men jeg har været forbi en gang i mellem. Det viser sig at der er nogle bøger der faktisk handler om byggeri. Min onkel siger det hedde artiket.. artiktek... artikur... et eller andet i den stil. Men der er virkelig nogle spændende ting. Der er nogle ting som jeg har tager med til bygmester, og der er nogen ting som er blevet mere effektive af det."
Han vidste ikke helt hvordan han havde det med at mænges med alle de rige folk der kiggede på dyre bøger, og de vidste hvert fald heller ikke hvordan de havde det med ham. En beskidt håndværker i deres 'hellige haller'. Så længe Archimedes var der til at finde bøgerne til ham, så plejede de at lade ham være i fred.
Asger

Asger

Våbensmed med egen værksted

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 45 år

Højde / 188 cm

snapefan 18.07.2023 17:29
Asger var også rimelig tilfreds med sit liv, lige på nær den del med at være alene, men det var vel en smule selvforskyldt ville nogen mene? Oisin lød til at have meget kørende, det var imponerende han kunne, det virkede dog til at være hvad han ønskede og det respekterede han ham for. " jeg er begyndt at have en del forskellige kunder, også på grund af min evne, og de særlige våben jeg laver, det er ikke mange steder man kan få den slags, men jeg ved ikke med de adelige nogle af dem virker så højrøvet" måtte han erkende før han lo en smule. 

Han lod sig drikke lidt mere øl, det var nu rart med øllen den gav kroppen en anden form for ro og fik tankerne lidt på afstand, nu var han jo også i godt selskab det gjorde det meget bedre. " det er imponerende du har så meget at tage dig til, måske jeg burde prøve at finde på en hobby" sagde Asger og trak en smule på skulderen. Som Oisin strakte sig kunne smeden ikke lade være med at lade blikket vandre over overkroppen. Han var jo en pæn mand måtte man indrømme dog fik han vendt blikket imod sig øl lidt efter, skulle nødigt gøre den anden forlegen. 
Asger trak lidt på smilebåndet " jeg er nød til at gå i badehuset lidt oftere, ellers ville jeg nok ende med at være helt sort" sagde han og lo en smule, før han tømte sit andet krus øl, der kunne være en del i sådan en smed. Lænede sig automatisk frem som den anden gjorde, og lod albuerne sætte sig på bordet. Lytte til fortællingen og nikkede en smule, selvom blikket til tider flakkede imod den andens læber " de adelig er til tider forfærdelige, biblioteket sætter jeg ikke mine ben i, jeg har aldrig rigtig lært at læse eller skrive, så jeg ville være ret malplaceret" sagde han og lo lidt før han smilede varmt til ham. 
Han lænede sig dog lidt tilbage igen og snuppe en ny øl " måske vi en dag kunne tage til badehuset sammen?" forslog han, det var altid hyggeliger med en anden ikke?
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Lorgath , Chibi, Helli , Krystal , Leviathan
Lige nu: 5 | I dag: 11