Den lille lager bygning hvor "Ringen" holdt til var denne aften fuld af interesserede tilskuer, som ønskede at få et skud underholdning inden trivielle hverdag, hvor familien og arbejdet kaldte, så snart det blev hverdag igen. Når det var weekend og folk havde fri, var det underholdning og alkohol som talte det højeste sprog og alt det kunne man få her, hvis man ønskede. 
Luften var tykt varme og sved når man bevægede sig rundt herinde, her var tæt pakket. De første kampe var allerede blev afholdt og aftenes konkurrence var i fuld gang. Blodpletter var tydelige på gulvet inde i ringen, som det næste par tog plads derinde og ville tæve hinanden til den ene eller anden vandt, og den anden måtte trækkes ud igen. 

Der var godt gang i baren og selvom det ikke var et sted som Charles ofte befandt sig, så var han trukket om bagved for at hjælpe de mange kunder som ønskede en øl eller noget andet, blot for at lette på trykket af kunder. Som kampen gik i gang, hujede og råbte folk. Heppede på hvem end som de nu holdt med af de to kæmpende personer, og Charles måtte tale højere med de betalende kunder, når det kom til deres bestilling, bare for at kunne høre dem.
"Velkommen Willy" Hvor lang tid Willy havde været der havde han ikke noget begreb om, men Charles havde endnu ikke talt med denne kollega. Faktisk så havde han endnu ikke haft muligheden for at tale meget med ham, måske var det chancen han fik nu? "Hvad kan jeg byde dig på?"

Det var lummert i ringen, og Willy havde gjort sig godt tilpas ved at bære en af de tynde skjorter, som viste hans brystkasse. Han var endda trukket i bukser af tyndere stof, udelukkende fordi han vidste at ringen altid var hedt. Selvom Willy ikke selv var en del af kampene, så havde han det selv varmt nok til at hans hud glinsede en anelse.

Det virkede endelig til at Willy kunne komme helt ind til baren og sætte sig ved en af de høje stole. “‘Aften Charles,” hilste han tilbage med et varmt smil og rettede lidt på den ene af snorene til klappen over hans øje. Grundet larmen, valgte Willy dog at rejse sig op fra sit sæde og læne sig hen over baren, hvilende på sine underarme. Mest af alt, lå det til Willy at spørge om selskab, men samtidig, så vidste han også at Charles havde et arbejde at passe, og måske det ville være mere passende, når der var knap så mange gæster i Ringen. “Kan du stikke mig en øl?” lød det fra ham og sendte ham et kækt skævt smil, som han ventede. Han valgte at blive i den position han var i, uanset om han var lidt for langt ind over baren.

Deres navne var kendte overfor hinanden, men ellers var Willy nærmest en fremmede og en mystisk person i Charles øjne. Han vidste hvad han lavede, hvilket ry han havde og hvilken magt han også kunne have - ligesom Charles. Han var slet ikke i tvivl om at Willy på mange måder var en person, som han gerne ville have i hans omgangskreds og i hans miljø. Blikket gled ned over kollegaen som stod overfor ham på den anden side af baren. Lagde mærke til hvordan varmen også spillede et puds hos ham, hans hud glinsede en anelse. Han nød det. Willy var bestemt en mand af en vis karakter, en karakter som i Charles øjne var attraktiv. 

Charles lod et smil brede sig som Willy lænede sig ind over baren og han kom ham selv i møde ved at gøre det samme, hvilede på armenen, som han lænede sig ind mod Willy. "Selvfølgelig" Han greb det kække smil og sendte et tilbage imod ham, som han lænede sig tilbage for at fylde et krus med øllen som de havde på stedet. Han skubbede kruset hen til kollegaen og indtog sin plads fra før. Hans øjne gled over på ham, "Hvad synes du om stedet?" Han var usikker på om det var hans første gang Willy var her, men under alle omstændigheder, så var det ikke et spørgsmål som han havde stillet ham før og dermed var det ligeså valid, som det altid ville være.

Willy fik noget af sin egen medicin, sådan som Charles lænede sig over baren i Willys retning. Det overraskede ham mere, end han havde regnet med. Det bekræftede dog også, at de ting Willy selv gjorde var absurd tiltrækkende; for Charles havde tiltrukket ham ved den simple lille manøvre. Eller måske var det dét, at Charles havde kopieret hans position, der var så tiltrækkende. Det skabte en helt igennem elektrisk tiltrækning mellem dem. Han åbnede munden en anelse for at slikke sig om sine læber, som Charles valgte at fylde et krus op med øl. Charles smil var som printet ind i Willys hoved allerede. Det var farligt, det var han overbevist om. Det ene øje studerede Charles, som han fyldte op, og fulgte ham hele vejen, som han kom tilbage. Willy samlede kruset op, og smilet begyndte igen at spille sig op. Han skævede ned mod øllen ved spørgsmålet, før han måtte rette lidt på hvordan hans krop var placeret, så han kunne se til venstre. “Jo, ser du,” han vendte sin krop og fulde opmærksomhed tilbage til Charles. “I har for mange kunder,” fortalte han, som hvis det var en klage, men det var egentlig en ros. En biks som denne levede sit bedste på en aften som i aften. Han tog en minimal slurk af øllen; hovedsagelig for at han fik lidt af ølskummen på sine læber, kun for at seksualisere hvordan han slikkede skummen af sine læber. Han smaskede lidt, “Nyder du at drive stedet?” undrede han sig og løftede sin bryn en anelse nysgerrigt.

Charles var typisk en mand som fulgte andres bevægelser og tog dem til sig. Han var ikke en mand som lod sig afskrække eller lod sig tilbageholde. Willy var en attraktiv og tiltrækkende mand, det ville der slet ikke være nogen diskussion om, så at lade sig læne ind over baren og møde Willy i samme position, som han selv førte virkede helt normalt for ham. Allerede nu mærkede han en løs, og ikke mindst elektrisk stemning i mellem dem, som de kom tæt på hinanden. 
En øl blev severet til hans gæst. En gæst som han hellere end gerne ville tættere på, opleve og forstå bedre end han gjorde. Han var en kollega, som han ikke kendte meget til, men Charles var sikker på at der under overfladen lå et potentielt samarbejde. 
Charles lod blikket glide over på Willy, som denne begyndte at tale til ham og nysgerrigheden gled frem i overfladen, "Vi har for mange kunder?" Lød det overraskende fra Charles, som han placerede sig hos Willy efter at have serveret. De levede jo på bedste vis af deres kunder, og ikke mindst den stemning som herskede hertil aften, "Men nu har du min fulde opmærksomhed" Han lod et blink bevæge sig imod Willy, som hans læbe slikkede overlæbe for at fjerne skummet. Hvis der ikke var varmt i forvejen, så blev der det nu. Willys glinsende hud, gjorde det bestemt ikke bedre. 
"Jeg klager bestemt ikke" Svarede han roligt og rykkede sig en my til siden, imod Willy. "At den gamle ejer ødelagde det så meget for sig selv, var kun til mit held" 

“Mhm!” lød det for at understrege, at Willy i den grad mente, de havde for mange kunder. Han lod sin ene hånd vifte lidt ved øret, der var tættest mod selve ringen, hvor der var slåskamp. “Der er for meget larm,” Det var ikke noget der betød en skid for Willy, men hans ord lugtede noget hen ad at finde et sted hvor der var færre, eller måske kun dem, og dermed mindre larm. Som en kat spandt Willy glad over, at Charles erklærede, at Willy havde hans fulde opmærksomhed. Det blink, som Willy modtog fra Charles, bekræftede ham kun i interessen, og det sendte Willys lyst til at springe alt det kontroversielle over, og bare springe over disken. Han formåede dog at holde sig i skindet, lidt endnu…
Som Charles rykkede sig tættere på, mærkede Willy det som magneter, der kom tættere på hinanden. Jo tættere de kom på hinanden, jo stærkere blev de til at holde sammen. “Det ville være synd at sige andet,” tilføjede Willy, “Jeg syntes du har gjort det godt med stedet her,” roste han og lænede sig en my tættere, mest af alt for samtalens skyld: “Har du måske en oversigt over hvem der skal være i Ringen i dag? …Måske på dit kontor?” han lagde hovedet en kendelse til siden. Sprang han over hvor gærdet var lavest? Måske.

Undertonerne i deres samtale var tydelige, som deres samtale skred frem. Han vidste hvad Willy mente, og Charles tanker ledte sig hurtigt hen på at tage Willy med hen, hvor de ville have bedre mulighed for at tale videre - hører sig selv og deres tanker. Selvfølgelig ville det ikke betyde noget for den almindelige kunde, eller Charles selv, men nu hvor opmærksomheden fra Willy var rettet så intenst mod Charles, så ville det kun være ærgerligt at miste denne mulighed, for at komme tættere ind på Willy. "Folk er uden tvivl i et vældigt humør i dag" Smilet bredte sig naturlig på de rug læber, som hans øjne gled over på Willy, "Men jeg tror godt vi kan finde en løsning på vores lille problem" Der var næsten ikke andet han ønskede lige nu.   
Han kunne næsten mærke hans duft i hans næse, ane sveden som fugtede hans hud og ikke mindst magneterne som imaginært trak dem tættere på hinanden. Deres kemi var slående allerede ved første møde. 
"Det er jeg meget glad for at du siger" Charles var altid glad for ros og tog al den han kunne få, og han havde da næsten heller ikke fået andet end ros - ligeså snart folk fik en mulighed for at drikke eller vinde penge så var der opbakning. Der var ingen grund til at spørge mere ind til hans spørgsmål, at trække Willy med sig i de mere private gemakker kunne næsten ikke gå for langsomt. "Kom, følg med" Han smuttede hurtigt ned gennem baren og om på den anden side, hvor han bevægede sig om til Willy for at følge ham op. Han banede vej igennem menneskemængden og nåede en trappe, som førte op til et lille rapo med en dør. Han lukkede døren efter dem og de var elene på hans kontor. Han vendte sig mod Willy og lysten til at springe på ham blev kun større. Med små skridt bevægede han sig mod Willy, lagde en hånd på hans bryst og skubbede ham langsomt op mod væggen og søgte hans læber med hans egne.

Willy smilede som Charles fortalte, hvordan folk var i et vældigt humør i dag. Han kunne kun være enig, for det var han også selv, på trods af at folk ‘larmede’. Han løftede et bryn interesseret, som der blev tilføjet en mulig løsning til de larmende folk. “Jaså?” lød det tydeligt fanget af Charles og hans ideer.

Kom, følg med.
Willy tog straks ordenligt fodfæste og skubbede sig væk fra baren, for at følge Charles som han kom ud. Uden at tænke meget over det, dannede Willy sig et kort over stedet, som han blev ført rundt, sådan at han vidste hvor han skulle løbe hen, hvis noget skulle gå galt. Det var jo aldrig rart at være den der blev fanget - ikke at Willy havde været fanget så meget eller så længe.
Døren blev lukket bag dem, og det næste sekund blev Willy ført baglæns over til en væg. Et lille suk forlod ham, som ryggen ramte væggen, men det blev hurtigt forstummet af at møde Charles læber. Hovedet var helt automatisk søgt ned til en højde, der var tilgængelig. Han var vant til at folk var lavere end ham, størstedelen i hvert fald. Willy sørgede for at placere en hånd om Charles nakke, for at trække ham tættere. “Jeg - havde ikke - troet - du ville - i starten,” lød det lidt uden sammenhæng fra Willy mellem kys, som han dårligt var villig til at bryde dem, men han følte at det var en ros til Charlie, at han ikke udstrålede en der bare ville hoppe i med begge ben, som nogle mente om Willy… Hvilket måske også var sandt om Willy.

Charles havde fanget Willys opmærksomhed som han ønskede og som denne selv havde givet udtryk for gerne at ville have - i ene rum. Det var tydeligt at se hvor dette bar hen, men kunne næsten skære igennem den flirtende atmosfære omkring dem, som Willys små svedige hud glimtede i den mørke hal.
De nåede dårligt nok indenfor på kontoret og fik lukket døren, før Charles var hurtigt til at lade deres læber mødes I det krævende kys. Han vidste det ville komme, det lå i overfladen omkring dem og indtil nu havde han kun nydt Willys selskab, og ikke mindst lære denne mand bedre at kende.
"Der er mere end du lige tror, kære Wllly" Lød det fra ham som han selv slap hans læber, for at trække den manglede luft ind og søgte hans øjne i den lille pause, "Men det virker ikke til at være et forkert træk?" Han lænede sig frem og kyssede hans læber endnu engang og bed I underlæben. 

Som læberne igen var optaget af hinanden lod hans sine fingre bevæge sig ned over skjorten og langsomt åbnede han den første knap i skjorten, blot for at se hvor langt han kunne gå og hvor langt Willy ønskede at gå - starten på et lille intimt møde mellem disse to mænd.

Willy klukkede som han fik at vide, at der var mere end hvad Willy lige troede. Det var en glædelig nyhed i hans øre. Willy lod sit ene øje hvile roligt på begge Charles, næsten fristet til, at når tøjet ville ryge af, at klappen for det skadede øje skulle ryge med af. ”Åh nej, intet af det her er forkert,” han sukkede længselsfuldt, som Charles endnu engang lænede sig frem til et kys, som Willy ikke tøvede med at gengælde. Det korte bid i underlæben satte dog for alvor gang i at varme alle lysterne op. De hænder, som begyndte at beskæftige sig med Willys skjortes knapper, fik hurtig selskab, som willy valgte at løsne det bælte han havde og derefter trak skjorten op ad bukserne, så alle de få knapper som Willy havde knappet var let tilgængelige.
Der var noget helt særligt ved at kunne mærke Charles skæg mod sin egen forholdsvis nøgne hud på ansigtet. Det var ikke alle mænd, der vidste eller havde generne til at kunne gro et godt skæg, ligesom Charles kunne. Ja, Willy misundede måske at der ikke lå genetik tik god skægvækst i sin families gener, men han var sikker på at hans mor ville æde ham råt, hvis han prøvede at komme hjem og klage - måske også bare hvis han dukkede op, uden overhoved at klage. Det var aldrig helt til at vide med den kvinde. “Årh…” sukkede han som hans egne læber søgte væk fra Charles’, men for at tage på en kyssende rejse over den stubbede hud og hele vejen hen til øret, “Og du vil ikke blive savnet ude ved baren?” Undrede han sig og lænede sig ind for at bide på øreflippen, mens hænderne ville søge til mandens bælte, for at åbne dette. Der var trodsalt godt gang i Ringen i dag. Selvfølgelig, så håbede Willy at manden, som var ved at afklæde den blege lyserøde krop, som næsten så menneskelig ud, ville kaste arbejdet op på øverste hylde, bare for et par timer… Var et par timer for meget? For lidt i Willys øjne. 

Den hurtigt opståede lyst havde fået frit spil fra Charles og forståelsen mellem dem var tydelig og klar. Lige nu havde Charles ikke tænkt sig at holde sig tilbage og dermed var der mere i vente end for Willy. "Det regnede jeg bestemt heller ikke med, Willy" Kom det roligt fra ham som hans øjne mødte hans ene - Gad vide hvad historien bag dette var? Charles lille bid i hans læbe satte tydeligt gang i deres lille møde og Willys egne hænder bevæge sige hurtigt imod hans eget bælte og kort efter lå det på gulvet og hans skjorte var trukket op ad bukserne. Det gjorde arbedjet for Charles nemmere, som hans fingre gled ned over kanpperne, i mens deres læber søgte hinanden og legede den nu velkendte leg.
Charles kunne ikke andet end at smile som Willy trak sig tilbage og deres øjne mødtes igen, "Mmh" Han lod Willy gå på opdagelse på hans hud, som han nærmede sig hans øre, "Bare rolige.." Lød det drilsk fra ham, som han trak skjorten åben og trak den ned over hans skuldre, "De ved at jeg kan have masser af papir arbjede" Samtidig så var de ekstra på arbjede. De skulle nok klare sig selv. Lige nu lå hans fokus på Willy, i hvert fald de næste par timer. Hans bid i øreflippen fik Charles til selv at lade sine læber og hans overskæg på gå opdagelse i mod Willys nøgne hud mod halsen. Charles hånd gled op ad den nøgne mave og mærkede ham. Hans lyst til Willy var enorm og det ville han nok mærke da Willys hænder greb om hans bælte og begyndte at gøre kål på det og Charles trak sin egne skjorte op fra bukserne. Charles læber gled tilbage til den andens læber og hans hænder søgte mod hans bukser og lod hans fingre binde snøren op. Han ville se Willy nøgen.

Det var lige før Willy spandt, som Charles forsikrede ham om, at de var enige om, at de ikke havde misforstået hinanden. Willy lod sig give hen i kyssene og lod hænderne arbejde for deres sag. De små nydende og bekræftende lyde de udvekslede gav en bekræftende ro til Willy. Der var bare noget ved enighed, samhørighed og tilladelse. Med let hed lod han sin skjorte blive ført ned af skuldrene og af kroppen. “Mhm, godt jeg er her til at hjælpe dig med alt det hårde,” spandt han med et smil på sine læber, morede sig lidt over sine egne ord.
Selvom Willy havde klap for det ene øje, så var han langt fra blind når de kom til det meget fysiske kropssprog, som Charles delte ud af. Grådige hænder og den spænding, der gemte sig bag mandens bukser, fortalte næsten alt, hvad Willy havde brug for at vide. Ihærdig og næsten krævende gengældte han kyssene, og lod sine egne hænder søge til Charles skjorte for at knappe hver enkelt knap op, men som han kom halvvejs sukkede han let frustreret og greb om kanten til Charles skjorte for at prøve at trække den over hans hoved. Lykkedes det ville hans øje finde vej til Charles muskuløse brystkasse, og han ville ikke tænke to gange over at lade en hånd danse henover den behårede brystkasse før hans læber fandt Charles igen, og begge hænder ville prøve at indhente Charles.

Det var en slående ivrighed som herskede i mellem de to mænd, som de stod der og søgte hinandens kroppe. Deres læber legede den dybe leg som for kort tid siden var indgået og som ikke virkede til at holde pause på noget tidspunkt. Charles nød synet af den nøgne overkrop som kom til syne da skjorten mødte hans hænder og krævende blev fjernet fra kroppen. Han lod sin hånd føre hen over den behårede brystkasse, som deres læber tog fat i deres leg. Han sukkede imod Willys læber over Willys ord og som han trak vejret og afbrød kysset. Han kunne ikke lade være med at smile over disse ord, som havde forladt den andens læber, "Mmh. Jeg klager ikke over en ekstra hånd, eller to" Kom det sukkeden fra ham, som han bed ham blidt i læben. 
Charles gav Willy plads så han kunne indhente Charles ivrige hænder, mærkede hvordan hans fingre grev i knapperne i skjorten. Charles var lysten efter at se dem begge to nøgne overfor hinanden, og på et tidspunkt hvor der nedenfor trappen var en større samling tilstede og de kunne blive opdaget når det skulle være. Det var vovet og frækt. 
Han smilede over den lette frustration hos Willy og hjalp ham med at trække skjorten over hans eget hoved, så Charles nu stod lige så nøgen som Willy og mærkede hvordan hans hånd bevægede sig mod hans overkrop. Læberne gled væk fra den andens læber, mærkede hans hals imod sig og nød smagen af hans hud. Han forsatte kyssende ned over brystkassen, maven og satte sig på knæ foran Willy, hvor hans hænder allerede havde været i gang med at lysne snørren i bukserne og trak disse ned og blev mødt af en hårdhed, som man ikke kunne andet end at sætte pris på.

En let klukken forlod Willy, veltilfreds over Charles svar til Willys samtykke og bud om Charles. “Det skal du ikke sige to gange,” mumlede han tilbage mellem deres læber. Det satte Willys lyst i kog, mere end den allerede var, og han tvivlede ikke på, at de begge ville det samme. Det trak næsten tænder ud, fordi Willy ikke syntes han kom til godterne hurtigt nok.

Men af kom den sidste skjorte og Willys hænder kunne danse over overkroppen og inspicere den med sine fingre inden begge hænder igangsatte at indhente Charles hænders arbejde på bælte snøren der var det sidste der holdt bukserne fra at glide ned af deres hofter. Et nydende suk slap Willys læber, som han mærkede den anden kysse ham ned af halsen. Dog fortsatte manden foran ham ned ad den blege krop, indtil han var på knæ. Shara tage dem begge, det var jo næsten for hedt selv til hende. Der var ingen tvivl om at bukserne havde virket klemmende de sidste par minutter, for så snart de blev hevet ned, virkede det allerede lettende. Han lænede sig lidt tilbage mod væggen bag ham og lod blikket hvile på den skæggede mand foran ham. Den ene af hænderne lod blidt sine hænder fjerne lidt af det mørke hår fra Charles ansigt før et slesk smil spredte sig på læberne.

Situationen mellem dem var steget til en kraftig temperatur som deres tøj langsomt blev fjernet og selvom det lige nu var Charles som sad på knæ, så var det af ren lyst og nysgerrighed som skabt denne situation. Han ønskede at mærke og føle Willy som han stod der nøgen foran ham. Denne mand som var kommet ind i hans liv, for ikke mindre end en halv time siden. Han havde taget Charles med storm og vist en ihærdighed som han havde set hos de færreste. 
Der var ingen grund til flere ord andet end nogle enkelte nydelses lyde, som bukserne endelig forsvandt ned over hans lår og afslørede det stive underliv. Charles var lige nu i samme situation og kunne ikke vente på at dette ville eksalere, som det uden tvivl ville.

Han følte at han havde en kontrol over situationen som han sad der på knæ foran Willy og inden for få sekunder ville lade ham mærke sin hånd, om det velerigerede lem som han var udstyret med. Måske ville Willy føle at han havde fordelen og kontrollen over situationen, nu hvor det var Charles som sad på gulvet, men han var ikke i tvivl om, om han ville få igen af samme behandling. Hånden gled rundt om Willys pik som den stod stift, og selvom han af og til havde haft sin egen i hånden, så var det mere lystent og sensuelt, en helt anden følelse, at stå med en anden mand i hånden. Langsomt begyndte han at lade hånden bevæge sig frem og tilbage. Blot ventende på at se reaktionen fra Willy.

Der var ingen tvivl om at Willy havde fundet den store gevinst i dag, for sådan som de to mænd havde klikket, så var der ikke en finger at sætte på hvad de havde gang i. De nød hinanden uden at holde tilbage, og det var der ingen, der ville tvivle på det, hvis man så de to mænd.

Willy var i stand til at både at tage kontrollen og lade sig overgive, og som det så ud lige nu, så overgav han sig faktisk til hvad Charles havde i tankerne. Hans blege hænder fandt derfor noget støtte mod den væg, han var blevet presset op imod og lænede sig lidt tilbage, som Charles, der sad på knæ, begyndte at lade sin hånd bevæge sig over Willys skaft. Et nydende suk forlod Willys læber, og han lukkede kort øjnene, før han så tilbage på Charles foran ham. Der var et eller andet helt særligt ved at blive kælet for på den måde som Charles gjorde lige nu. De havde begge kendskab til det de legede med og havde forståelse for hvad der var godt og hvad gjorde hvad - men selvfølgelig havde de hver især præferencer og nogle ting var bedre for andre men “Åh…” Det her var godt. Selvom Willy sagtens kunne lade sig overlade til Charles fuldkommen, så brændte der dog også en lyst for at give igen, men det måtte vente til de havde ændret deres positioner.

Det var både sjældent og længe siden at han havde ladet sig overgive til en anden person på den måde, som han lige nu gjorde overfor Charles. Denne mand havde grebet ham og skabt en nysgerrighed på et tidspunkt hvor Charles måske havde brug for blot at lade sig kaste ud i nye eventyr. Willy var en person hvis navn han havde hørt, men endnu ikke stået overfor før nu og allerede nu var han draget af denne person. Kemien i mellem dem var behagelig og lysten som hans kontor lige nu blev brugt til deres, forhåbenlige vilde leg. Charles var ikke tvivl om at Willy var en mand, som ligesom ham selv, gerne var den som arbjede for det her, men det lå nemt til Charles, som det var ham som havde skubbe den anden op ad væggen og dermed tage teten lige nu og forhåbentligt gav Willy det som han ønskede og søgte fra det her. 
Med hånden om Willys skaft bevægede hånden sig krævende hen over den erigerede pik og nød hvordan det føltes. Han lod af og til sit ansigt glide fra underlivet foran sig og op mod hans ansigt blot for at se nydelse i hans ansigt som Charles arbjede sig frem ad. De små nydelses lyde som Willy lod glide ud mellem hans læber, var det hele værd lige nu. Hovedet lod sig rykke tættere på og han kunne ikke lade være med at åbne læberne og lade Willy glide ind mellem de ru læber og møde den fugtige tunge.