Eamon var på marked denne dag, fordi han skulle hente noget mere mad til hestene, han havde fået strenge ordre på kun at købe en sæk og alle bytte penge skulle komme tilbage til staldmesteren. Det var derfor han nu stod ved en bod der netop solgte foder, meget omhyggelig med at sikre han fik det rette beløb tilbage, de blev lagt i læderpungen og i bukselommen. Derefter blev den tunge sæk løftede op på skulderen, han var ikke ligefrem den stærkeste men disse sække, var han van til at bærer måske en af grundende til den ranglede krop havde muskler. 

Han sikrede sig sækken var placeret godt, for så at begive sig ned ad gaden, måske lidt for fokuseret på at betragte et par letpåklædte kvinder, der prøvede at lokke mænd til sig. Til at han indså at ham og en kvinde var ved at kollidere. Som de ramte hinanden tabte han sækken så den lande meget tæt på hans ene fod, hvilket fik ham til at springe til siden for så at snuble over egne ben. Liggende på jorden satte hans sig op, skævede til sækken og sukkede som han bemærkede et hul i sækken, det lovede ikke godt!  Eamon vendte blikket imod hende, som hun brokkede sig et fnys slap ham " du kunne da lade være med at gå ind i mig? " svarede han en smule irriteret igen, imens han langsomt begyndte at komme på bene igen " se nu hestefoderposen også gået i stykker" vrissede han, mest af alt bange for hvad der ville ske når han vendte tilbage på gården.  
Knægten lignede ikke ligefrem en der udgjorde en trussel. Tøjet var beskidt, han stank af stald og på de blotte dele af kroppen kunne blå mærke ses, derudover var han ranglet, med en skæv næse der engang havde fået et ordenligt slag, kroppen muskuløs men for tynd. Blikket så på hende, imens han begyndte at prøve at binde et lille stykke reb om der hvor posen var gået i stykker. 

Eamon var mest sur over det med fodret, fordi han vidste Mester Martin ville stikke ham en flad så hårdt, hvis han kom hjem med en ødelagt pose, og han havde ikke ligefrem brug for flere mærker på sin krop. Han stirrede surt på kvinden, betragtede hende samle brødet op før hun snakkede. Hans øjne blev en smule store ved hendes ord, og han kunne ikke lade være med at skæve hen imod de letpåklædte kvinder, det fik en rødlig farve til at sprede sig i hans kinder " men de vil ikke mig" sagde han ærligt, og lod hende hjælpe ham op at stå. 

Kort lod han hænderne børste lidt støv af sig, selvom det ikke gjorde tøjet renere, han skævede imod den fremmede og overvejede hendes tilbud. Men det var vel bedre at give det en chance? " hvad skal jeg gøre?" spurgte han, hævede det ene bryn imens han prøvede at virke mere alvorlig, ikke at det klædte hans ansigt. Der måtte vel være en hage ved det? ikke alle ville tilbyde en sølle stalddreng som ham betaling, de fleste ville faktisk helst holde afstand også fordi han lugtede af stald og sved. 
Han prøvede at stramme rebet om den åbnede sæk. 

Eamon stod stille som hun betragtede ham, nej han var ikke køn men hans tilstand var heller ikke selvforskyldt, det var hans mester der på ingen måder sørgede for ham, mere behandlet ham som et dyr eller en slave. Men så igen knægten  havde været dårligt behandlet siden fødsel, det meste af hans liv havde været i stalde, sovende i hø eller tæt op af dyr. 
Han hævede brynet en smule " sikker? selv dig?" spurgte han, der var intet ondt i hans ord, det var et spørgsmål af uvidenhed for hvordan man tiltalte kvinder. 

Han lyttede som hun fortalte om en hest, nikkede en smule tænksomt " jeg er god til heste ja? så jeg kan godt hjælpe dig" sagde han og nikkede en smule. Hendes tilbud var svært at takke nej til, måske han alligevel slap for prygl? 
Blikket gled så en smule søgende rundt " hvor er din hest?" spurgte han så. 

”Jeg har ingen interesse i nattens juveler” undvigede mørkelveren med et hurtigt fnys.
Der kunne også ligge det i ordet, at knægten ikke mente at Minali gik i bad. En mere sandsynlig tolkning, var at han mente om et bad også kunne gøre ham interessant for hende. At svare på det spørgsmål kunne besværliggøre deres samarbejde. Minali var vant til at omgås ulve, løver og slanger i mørket. Det var dem hun gik efter med blandet succes. Hun ville have mænd, der besad styrke, kløgt eller magt til at åbne muligheder for hende. Dette unge menneske virkede som et usikkert lam. Men et lam hun skulle bruge.

Hun så sig over skulderen.
”Malurt havde brug for hvile, så han er lidt i udkanten af byen. Han bliver utryg af for mange mennesker”.
Mennesker havde det nu med at blive utryg af Malurt. Den store dragehale opsøgte ofte folk, for at skræmme dem væk, så han kunne spise deres mad.

Eamon trak lidt på skulderen og sukkede, han var klar over han ikke var pæn det havde han, ligesom hørt på hele hans liv blot en sølle horeunge der ikke burde være til. Men han ville genre være mere, men hvordan kunne man det når man ingen stemme fik lov at have?  

Han fulgte med hende, lyttede undrende fordi han havde ikke mødt mange heste, der ikke kunne med folk? " er han en rednings hest?" spurgte han forsigtig som han kom op på siden af hende. Heste var det eneste han viste meget om, og havde en særlig forbindelse med dem, selvom det ikke handlede om evner. Det var som om de forstod hinanden, det var ikke unormalt at se stalddrengen sove tæt på en hest.