Var det den rigtige gård hun var kommet til? Hun var ret sikker. Hun havde hørt at godt om gården, og så frem til at lære denne og ikke mindst deres dyr bedre at kende. Det var derfor hun var her. Neyrelle havde altid haft en god næse for gode dyr, og havde altid en stor interesse i at opkøbe og anskaffe hendes egen families gård, de bedste dyr, som hun kunne arbjede videre på og videre sælge. 
Det var intet problem for Neyrelle at komme rundt omkring, hendes portaler gjorde det muligt for hende at rejse derhen, hvor hun ønskede - så længe hun havde været der før. Dianthos var et sted hun havde været ofte og mange gange. Men det var langt bedre, end at skulle rejse med hest eller lignende, fordi det ville ofte tage langt tid, når Safirien var hendes hjem. Hvis det lykkedes hende at købe hesten, så ville hun skulle ridde tilbage. Men sådan var gamet.

Hun bevægede sig ned af vejen, som førte op til gården. Umildbart så det hele meget forladt ud. Der var heste i foldene, omkring hende, som hun bevægede sig. Hun var bestemt i hendes bevægelser, som hun kom tættere på. 
Neyrelle gjorde et stop ved en af foldene, og lokkede en af hestene til sig, og lod sin hånd stryge hen over mulen og næsreryggen på hesten. 

Staldknægten var som så mange andre dage, i gang med dagens gøremål så præcist som overhovedet muligt, prøvede ihærdigt ikke at lave flere fejl eftersom han langt fra var i god jord hos staldmesteren. De sidste mange dage havde han haft besøg af byvagter, for ikke at tale om at have reddet på en hest han ikke burde, kommet for sent, sovet over sig og meget mere som gjorde hans leder utrolig sur hvilket endnu ud i tæsk. Derfor trådte han meget varsomt, men bedst som han troede at denne dag måske ville ende godt, skete der noget han ikke var klar på endnu. Eamon stod i fuld gang med at strigle en yngre hingst i en smuk brunlig farve, med hvide aftegn ved ansigtet, dens store hoved hvilede imod den unge drengs skulder, nappede ham drilsk i håret hvilket fik et let grin til at slippe. Selvom dette job var langt fra godt, blev han her for hestenes skyld de var hans venner hver og en, måske han endda var den eneste der sådan rigtig tog sig af dem, det var tydeligt at de var knyttede til den unge knægt. Han skubbe blidt til den store hest for at få mere plads at arbejde på, men idet lyden af fodtrin lød, listede han hen for at se hvem det var frygtede mest at se sin staldmesters ansigt. 

Synet af kvinden fik med det samme, en rødlig farve til at sprede sig i hans ansigt, hjerte begyndte at slå lidt hårde og håndfladerne blev mere svedige. Han beundrede hende kort til frygten steg, og han skyndte sig at træde tæt på hesten igen, men i farten fik han tabt striglen på gulvet, hvilket gav en kort lyd imens hans krop stivnede. Mest af alt havde han lyst til at gemme sig op på høloftet, ved det sted han tilbragte de fleste nætter, men igen han turde ikke fordi hun så måske så ham, prøvede at fortælle sig selv at hun måske ikke hørte lyden. Hingsten havde dog andre planer den stak hovedet ud, prustede for at skaffe den fremmedes opmærksomhed " stille" mumlede han næsten bange, men så lavt at hesten ikke engang bemærkede det eller også ignorerede hans ord. 

Neyrelle var fuldt optaget af hesten, som hun havde lokket hen til hende, for at klappe og ae den. Hun havde et specielt forhold til dyr, og især heste. Hun havde arbejdet med dem hele hendes liv, og det samme havde hendes forældre. Det var en ting som man blev oplært i, det var familiens vigtigste evne og handelspunkt, at kunne opdrætte de bedste heste.
Hun var optaget af hesten som stod foran hende, indtil en lyd forstyrrede hendes fokus. I første omgang kiggede hun blot rundt, i håb om at se gårdens ejere eller blot nogle af de som arbjedede på gården, men indtil videre var det blot en hest som stak hovedet ud, og signalerede imod hende. Hun var sikker på at det ikke var hesten der havde givet den lyd fra sig, så muligvis var der nogen der stod og arbjedede med hesten inden i stalden, uden at have lagt mærke til at Neyrelle var ankommet.

Hun klappede hesten foran hende en sidste gang, inden hun bevægede sig videre ned ad vejen og tættere ind på gården, og dermed også den lade, hvor den anden hest havde givet sig til kende, i håb om at der var nogen at finde derinde. Hun lod hånden glide ned ad halsen på den brune hest, inden hun kiggede ind i laden og fik øje på en ung fyr, som stod ved den. 
"Hej" Startede hun ud med et roligt smil, og kiggede hans vej, "Jeg går næsten ud fra at du arbejder på gården? Du er måske gårdens staldknægt?" Lød det nu nysgerrigt fra hende. 

Eamon prøvede at få styr på sin krop, hjerte slog hurtigere og han hade sig selv for, ikke bare at kunne være nær kvinder uden at panikke. De kunne vel ikke være så slemme som antaget? Der var så meget ved dem han gerne ville lære mere omkring, måske også derfor han ofte havde beluret ved badehuset, hvor kvinderne skiftede til mere badevenligt tøj? Fået små glimt af de smukke kroppe, der altid fik ham selv til at føle sig grimmere. Opførelsen lige nu var han klar over burde være anderledes, hans staldmester var ude på tur, derfor burde den unge knægt også holde bedre øje med hestene samt hvem der kom her. 

Hesten forrådte ham ved at søge hendes kontakt, det lykkedes da også hingsten at lokke kvinden hen til stalden, Eamon rystede svagt på hovedet ad kræet, kunne ikke være sur på det unge dyr længe. Lyden af hendes stemme fik ham til at træde et par kluntede skridt tilbage, lettere elefant faldt han til gulvet og slog sit haleben, imens hoved begyndte mere at ligene en tomat " Ja, min min min mester er ude på tur lige nu" stemmen usikker en smule stammende, lidt flovt rejste han sig fra gulvet blikket rette sig en smule imod hende " Eamon, jeg kan fortælle mesteren at de var forbi? det de er her for at snakke med ikke?" lød det usikkert fra ham, så van til folk aldrig kom for at snakke med staldknægten, han var trods alt ingenting værd det havde han mange gange fået fortalt. Begyndte at børste hø væk fra sit tøj, prøvede at undgå hendes øjenkontakt, ikke sikker på hvordan han burde snakke til hende, allerede bange for at have gjort noget forkert, den ene kind var stadig blålig efter staldmesterens slag. Han stillede sig lidt tættere på hesten, hånden imod dens krop det gav en smule ro, selvom hingsten var mere optaget af at hun skulle røre den. 

Det var hendes naturlige interesse for de store dyr, som havde fået hende til at søge mod den nye hest, som selv havde åbnet op for gerne ville hilses på. Det var tydeligt at det var et dyr som var glad, og som gerne ville snakkes med.
Men det virkede næsten ikke, til at den unge mand som stod ved hesten, var lige så interesseret i at snakke som hesten var. 
Havde hun overrasket ham så meget? Hendes blik fulgte ham, som han trådte et par skridt baglæns, og derned ramte et eller andet bag ham, så han røg bagover. Det var sjældent at hun oplevede den slags, at mænd ikke var i stand til at tale med kvinder, men sådan havde nogen det jo. Hun vidste godt at hun var en smuk, og attraktiv kvinde. Uden tvivl.

Hun ville gerne have givet ham en hånd, men han var mand nok til selv at komme på benene. Hun kunne se på hans ansigt, at han var påvirket af hendes tilstedeværelse.
"Er du okay?" Umiddelbart virkede det sådan. "Rart at møde dig, Eamon. Mit navn er Neyrelle" Svarede hun roligt med blikket mod ham, som det lignede at han forsøgte at få styr på sig selv. 
"Jo, det var ham jeg var kommet for. Men det gør intet. Jeg skal nok fange ham. Men det virker til at det er dig, der har mest styr på hestene? Jeg er her for at se på en speciel hest" Nu hvor hun var her, kunne hun lige så godt se dyret han, "Det kunne sagtens være denne her" Hun lagde hånden på den brune hest og klappede den, "Ved du noget om det?"

Eamon skulle nok en dag lærer, at omgås det modsatte køn især fordi, han så ofte følte sig tiltrukket af deres skønhed. Han sukkede en smule over sin egen klodsethed, prøvede at få sig selv helt under kontrol, hun var uden tvivl smuk kort vandrede blikket over hende, før det igen søgte fra hendes øjne ikke klar på at møde dem helt endnu. " jeg er okay" svarede han tydeligt flovt, før han dog endelig mødte blikket, som hun snakkede om at skulle se på en hest. Det var noget han vidste ja, men ikke at det var i dag? Han havde en mistanke om, at hans staldmester havde udvalgt den hest, som Eamon var mest knyttet til for at ramme ham hårde? Det ville ikke overraske ham. 

Kort skævede han imod hingsten, men endte med at gå hen for at kunne lukke hende ind, hvis hun ønskede at komme tættere på det flotte dyr " han har nævnt det ja? det kunne godt være det er Laban her" sagde han, prøvede at skubbe sine egne følelser for dyret væk. Som tristheden ramte ham en smule, fik hesten til lægge sit hoved imod hans skulder, en blid hånd strøg over mulen som så mange gange før. For et kort sekund glemte han næsten kvinden, men som hun trådte ind vendte blikket sig imod hende " Laban er en god hest, han er meget kærlig, men også en ballademager" det var tydeligt at hører på staldknægten, at han kunne lide dyrene. Eamon greb blidt fat for at rette lidt på hesten, så den stod bedre for hende at betragte " hvad skal du med hesten?" han burde ikke spørge, men det var svært at lade være, ønskede at den i det mindste fik et kærligt hjem, han prøvede at holde en vis afstand til hende, for ikke at gøre sig selv mere nervøs end allerede var. 

"Det var ikke min mening at forskrække dig" At Eamon var klodset, når en kvinde kom i hans synsrække, var sådan det var. Hun tog ikke større notits over det, men det var hendes venlighed som spurgte indtil ham. Det var tydeligt at han var påvirket af hendes tilstedeværelse, de røde kinder og de flove ord. Men han søgte hendes blik til sidst og hun lod sine øjne finde hans, så de kunne kigge hinanden i øjnene, mens de talte.
"Det kunne sagtens være den" Kom det fra hende, som hun bevægede sig inden for i stalden og gik tættere på hesten, "Det havde jeg jo håbet på, at du kunne hjælpe med" Hvis han kendte til aftalen, så vidste han vel hvilke hest hun skulle kigge på? Men muligvis ikke. 
Men det virkede da til at hun måske havde fundet den rigtige person at gå til. Han var stalddreng, han virkede til at være knyttet til dyrene på gården og ikke mindst hesten ved deres side. 
"Jeg tvivler slet ikke på at han er en god hest. Du virker meget knyttet til den?" Kom det roligt fra hende, som hun kiggede over på ham og sendte ham et varmt smil. Det var altid at se folk være knyttede til det dyr, de skulle fortælle om. Så var det ærlig snak.
"Jeg og min familie er hesteopdrættere, så vi træner dem op til forskellige formål" Fortalte hun ærligt og klappede hesten endnu engang, "Og han virker som en hest med en masse muligheder"

Eamon prøvede at skubbe sin usikkerhed lidt væk, havde hans staldmester set dette ynkelige møde, ville det være endt ud med flere blå mærker. Han havde hørt staldmesteren fortælle, at en hest skulle sælges men mere vidste han ej, for manden havde det med ikke at fortælle ting fordi, han mente Eamon var for dum til at forstå. Deres blikke mødtes hvilket fik farven i hovedet, til at fortsætte med at sprede sig, dog holdt han hendes blik " han har ikke fortalt mig så meget, men jeg tror det er Laban, han ved det er den jeg er knyttet mest til" måske disse ord var en smule for ærlige, men igen han var ikke synderlig god til at snakke med fremmede folk. Han smilede en smule, skævede imod hesten som den begyndte at rykke sig tættere på ham, der var et tydeligt bånd imellem dem, men han var desværre også klar over at han ikke måtte knytte sig for meget. 

Dog lyste han en smule op, som hun fortalte hvad hun var det gav en smule ro, måske det ikke ville være så slemt igen så " tror du han kan blive til noget en dag? men tager du ham må du love, at han får nok opmærksomhed" Eamon skævede næsten kærligt til Laban, før han trådte lidt til side så hun bedre kunne kom til at se " han er ikke helt tilredet endnu, men jeg er sikker på han hurtigt lærer det, måske du vil have ham med ud på en lille gåtur?" det var nemmere for ham at snakke om hesten, end sig selv han gjorde sit bedste for ikke bare at flygte, prøvede ikke at betragte hendes skønhed for meget det hjalp at se lidt imod Laban, det store hoved puffede en smule drilsk til Eamon arm før den nærmede sig den fremmede kvinde, nysgerrig og prustede næsten tilfreds.  

Det var selvfølgelig ikke sikkert at Eamon havde fået meget at vide om denne handel og hvad der skulle ske, og hvorfor hun overhovedet var her, men det virkde da til at han vidste og havde hørt lidt, indtil videre måtte de gå udfra at det var "Laban" som hun var her for at kigge på, og så kunne de finde ud af om det var det rigtige, når staldmesteren kom retur. 
"Det er helt i orden. Vi må tage udgangspunkt i at det er ham, som jeg er her for at kigge på" Kom det fra hende, som hun aede den hen over mulen, "Det er den du er mest knyttet til, hvorfor?" Spurgte hun interesseret. Det var spændende at vide hvad han tænkte om hesten, og samtidig fik det nok tanken om at hun var en smuk kvinde, væk fra hans tanker. Selvom der var noget sjovt, i at skubbe lidt til denne usikkerhed. Det kunne uden tvivl komme. 

"Nu har jeg ikke set hvad han kan endnu, men han virker som en god hest. Ingen tvivl" Hendes ord var samtidig, for at vise ham, når han nu var så knyttet til den, at hun var imponeret over den. Det var hun skam. Men hun skulle se mere. "Jeg skal nok sørge for at han får den opmærksomhed, som han skal have. Og mere til" Hun sendte ham et lille drillende blink. "Det kunne bestemt være interessant at tage ham med ud på folden, kan vi klare det?" Hun kiggede rundt i stalden, for at få øje på en saddel, men lagde hurtigt mærke til hvordan hesten skubbede til ham, og lod hans arm nærme sig hendes. 
Neyrelle flyttede sig fra hesten, og lagde hurtigt som hun bevægede sig om bag ham, og lagde hendes arm mod hans skulder og lod sig læne ind imod ham. Lod ham dufte hende, og mærke hendes åndedræt og hviskede, "Laban ønsker tydeligvis også at du kommer tættere på kvinderne" Han var måske ikke hendes primære type, men nu hvor han havde det så svært ved kvinder, så var det næsten sjovere at presse ham lidt.

Eamon betragtede lidt den unge hingst " jeg har opflasket ham fra føl, da han mistede sin mor meget ung, til tider endda sovet hos ham, så han er lidt som en lillebror" fortalte han ærligt, det var bare så meget nemmere med dyr, de dømte ham ikke eller fortalte hvor dum han var? Hun roste hans hest det var rart at hører, det fik ham til at glemme lidt at hun var kvinde. Det varmede ham at hører, hun nok skulle sørge for at hesten fik alt hvad den havde brug for, men tanken om at undværer den gjorde stadig en smule ondt dybt inde. 

Hans blik rette sig imod kvinden igen, som hun snakkede om at tage ham med ud på folden, kort så han en smule tøvende ud men endte dog med at nikke " det kan vi godt, han kan bare godt være lidt svær at for fat på igen" lød det med et let suk, der var mange gange han havde løbet rundt for at fange den igen, det var næsten som en leg. Hesten havde dog andre planer for dem, han kom tætter på hende som han blev puffet til, men blev dog forvirret som hun gik bag ham. Eamon stivnede en smule som hendes hænder lagde sig imod skuldrene, hendes ånde var pludselig meget tæt på, og hun duftede utrolig lokkende det var svært for hans krop slet ikke at reagere, han slap et gisp imens hjertet slog et par slag mere en rødlig farve spredte sig i hans ansigt og op ad den forslået hals. " jeg jeg?" hans ord gik i stå som, han ikke kunne finde de rette. 

Stalddrengen vendte sig om, imod hende hans blik dybt i hendes øjne, imens han ikke længere helt var sikker på hvad han burde gøre af sig selv? Dette var så uvant for ham, et usikkert smil spredte sig "hvorfor? hvorfor? hvorfor så tæt på?" spurgte han næsten undrende, en hånd forsigtig lagde sig imod hendes talje. Var det meningen han skulle føle så mange ting på samme tid? han sank en nervøs klump men blev stående i hendes favn, dog en smule stiv i kroppen netop fordi han stadig var så forbandet usikker.  

Neyrelle forstod langsomt hvilken person Eamon var. Han befandt sig tydeligvis godt i det job han var i, for her var han tæt på dyrene. De dyr som ikke satte spørgsmål ved ham, kritiserede ham eller hvad et menneske eller kunne møde fra ligsindede, så hvis han var en person, som havde svært ved kvinder, eller blot andre mennekser generelt, så var dyrerne et godt sted at komme. "Så forstår jeg din tilknytning til ham, og de andre dyr på gården" Sådan var det ofte med staldknægtene, de fik ofte et tæt forhold til dyrerne, det var derfor de var så gode at have og grunden til at man beholdt dem længe. Fordi de kendte gården ind og ud. Det gjorde Eamon uden tvivl også. 
Hun kunne se hvordan det påvirkde ham positivt, at han roste og talte godt om hesten, som han var så tæt knyttet til. Det var den nemmeste måde, hvorpå hun kunne vinde hans tillid og han dermed kunne tale godt om hende til gårdejeren. 

"Bare rolig, jeg tænker ikke han får lov til at løbe så langt. Mon ikke vi kan sadle ham op, så jeg kan få en tur på ham? At slutte dagen af med en ridetur, har aldrig skadet nogen" Endnu et lille drillende og charmerende blev sendt i hans retning. Neyrelle var af natur en eventyrlig, nysgerrig og ikke mindst charmerende kvinde, som ikke lod sig hindre i mange situationer. 
Det var samme lyst som drev hende, når hun nu havde fundet ud af hvor svært, han havde det med kvinder. Det var en følelse og et karaktertræk hos ham, som hun ikke kunne lade være med at udforske og skubbe lidt til, ligesom hesten havde gjort før hende. 
Hendes smil var stort på de røde læber, som han vendte sig om med den rødlige farve i hovedet. Han var uvant i denne situation, det var tydeligt. "Hvorfor ikke? Fordi jeg kan" Hviskede hun lavmælt, og mærkede hvordan hans hånd lagde sig mod hendes tajle. Det havde hun ikke regnet med, det var ikke et forkert træk af ham, men han vidste tydeligt ikke hvad han skulle gøre. Ville han afvise hende? Havde han modet til det? Hun lod armen glide ned ad skulderen, og mærkede hans ene overarm med et smil på læben, inden hun førte hånden ned og lagde sig på hans ved hendes talje, og skubbede hånden om på hendes bagdel i stedet for. 

Eamon følte sig blot mere tryg i dyrenes selskab, mest af alt fordi de heller ikke slog ham, staldmesteren havde det med at lade sin vrede gå ud over ham. Det var ikke en god måde at lærer ting på, at blive straffet hårdt for de mindste fejl, måske han endda burde finde et beder sted, men knægten kunne jo ikke bare sige farvel til de dyr, han så længe havde passet på. Et let smil gled over læben som hun igen virkede forstående " de er mine venner ja" svarede han en smule kluntet, for ham en så naturlig ting men andre ville tro, han bare var mere sær og måske endda beskylde ham for at udnytte dem, men det kunne han aldrig gøre, han kunne aldrig skade et dyr det lå slet ikke til ham. 

Han skævede ned over hendes krop, før blikket vandre over hesten, bedømte om hun kunne ride på ham uden at gøre skade. Men nikkede dog så en smule" jeg kan sadle ham op" svarede han, fangede måske ikke helt hendes signaler hun udsendte. Den situation hun bragte ham i, var så uvant at selvom kroppen gerne ville have hende tæt på, var den ikke klar over hvad den skulle stille op. Nu med bankende hjerte og fronten imod hende, blikket der så undrende ind i hendes, prøvede at forstå det der skete, og hvorfor hans krop begyndte at føle sig varm. Hun tændte ham så let som ingenting, fordi der var så mange udforsket hormoner i ham.  Som hendes hånd følte sig frem, kunne et svagt suk høreres imens blikket stadig studerede hende, frygtede næsten hun gjorde dette for at ydmyge ham efterfølgende? 
Hendes hånd førte hans til bagdelen, den lagde sig der før fingrene forsigtig, prøvede at tage en smule ved at finde ud af hvad de skulle gøre. Eamons anden hånd greb blidt fat ved hendes kæbe, det havde han set andre gøre før, de lidt ru fingre strøg over den fine hud, hun var så smuk iforhold til ham " men du er smuk, det er jeg ikke" ord så uskyldige, et kort sekund kunne man fornemme smerten bag dem i hans blik, et tegn på han nok var blevet kaldt mange grimme ting. Han glemte næsten at trække vejret som de stod her så tæt, var næsten sikker på hun kunne hører hans hjertes hurtige slag, lænede hovedet en smule forsigtig frem, læber der kort gav hende et uskyldigt kys imod kinden før hoved trak sig tilbage og igen fik en flot rødlige farve. 

Hun forstod godt hans tanke gang, når han fortlate at det var hans venner. Det var måske en smule trist, at han ikke havde andre end dyrerne, men hun var selv knyttet så meget til hestene derhjemme, at hun af og til også havde søgt en tryghed hos dem, når hun havde tid til det. "Jeg forstår godt hvor du vil hen, Aemon. Jeg finder også af og til en tryghed, når jeg sidder på ryggen af en hest, og har mulighederne for at samle tankerne" Det var uden tvivl på to forskellige måder, de brugte det på, men det hjalp dem begge. 

Hun fik altid den bedste følelse med en hest, når hun fik lov til at sidde på ryggen af den og lade den udefolde sig på folden. Her så man hvad den kunne og hvordan den begik sig, og hun fandt ud af hvilken stand den var i. Ikke at denne hest ikke virkede til at være et fantastisk eksemplar. "Jeg hjælper skam gerne" Hun havde trukket om bag ham, for at gå forbi ham og hente en af sadlerne, som sad henne på væggen, men hun kunne ikke dy sig fra at udfordre ham, på denne måde, nu hvor hun havde fanget at han han havde svært ved kvindelig kontakt. Det var sådan hun var. Legende i sine omgivelser. Hun lagde intet i det, så det blot som det var. 
Hun nød det lille suk som kom fra ham, som han havde vendt sig og de stod tæt. Hun kunne mærke hans stærke åndedræt, han kunne mærke hendes. Duften af stald og dyr sad i ham, men det var hun vant til fra sig selv. Hende selv havde en frisk og behagelig duft. 
Hun udfordrede ham og han fulgte med, hans hånd greb om hendes balle og mærkede hvordan han tog til. Hun skubbede psykisk til ham. Et overraskende, men positivt udtryk formede sig i hendes ansigt, som han tog fat om hendes kæbe. At han havde det i sig, overraskede hende positivt. Hvad ville han gøre som det næste? Fuldføre hans handling? Hun gjorde intet, men nød den rug hånd mod hendes kæbe.
"Jeg ser intet forkert ved dig, Eamon" Svarede hun roligt med et flirtende smil. Godt nok var han ikke som de adelige hun normalt befærdede sig omkring, men han var også kønnere end nogle af dem. Det var ikke det, det handlede om. Hun smilede som hun så hvordan han trak sig imod hende, og lod hans rug læber møde hendes egne bløde og røde af slagsen. Det var et kort kys, men han overraskede positivt. Neyrelle lod sig selv glide tættere på ham, som han havde trukket sig tilbage og lod deres læber mødes i et længere kys.

Eamon var van til ikke rigtig at have andre, det meste af hans liv var forgået på gårde rundt omkring, arbejdet fra han nærmest kunne gå. Hans mor havde givet ham væk, men hun havde også blot været ung ad hun nedkom med ham, i et arbejde som lystpige var hun ikke egnet, til at tage varer på et lille barn. Han var vokset op ibland mænd, nogle voldsommer end andre men dyr havde altid været det mest stabile i livet. Hendes ord fik et ganske lille smil frem, af en kvinde at være virkede hun ikke nær så farlig som han regnede med kvinder var? " du forstår ?" svarede han blot forundret, betragtede hende som hun søgte hen for at finde en sadel. 

Hendes duft var så skøn i forhold til ham, knægten var måske en anelse for beskidt, men det var heller ikke ofte han havde adgang til bad? Ofte var det om natten når han kunne liste ud og vaske sig ved hanen, der fyldte vandtrugende op det skete kun få gange, at han kunne få sig et varmt bad. Men hun var derimod så ren at han næsten, var bange for at gøre hende beskidt ? men hun virkede ikke påvirket af hans lugt. Hånden imod hendes balle prøvede at tage lidt mere fat, imens den anden fandt vej til hendes kæbe, hans blik var meget spørgende, ønskede ikke at træde forkert. 
Eamon hævede et bryn ved hendes ord, var det sandt? så hun ikke hvor grim han var? det var svært for ham at forstå, måske fordi han var så van til dårlige ord " du er meget smuk" fik han sagt, stemmen en smule mere påvirket af deres nærvær. Hun fik ham til at føle ting, han turde næsten ikke blinke i frygt for dette var en drøm. Hele hans verden rystede nærmest som hun igen søgte hans læber, og indledte et længere kys tænk at dette skulle være et første kys han fik? Det var næsen uvirkeligt for ham. 

Eamon kunne ikke tage blikket fra hende, han var næsten som tryllebundet, hånden bag på hende trak hende lidt tættere på sig, hvis overhovedet det var muligt. Den anden fandt vej ned ad halsen før den lagde sig imod hendes skulder. Han gjorde sit bedste for at følge hendes bevægelser i kysset, før de begge blev nød til at søge luft. Et støn slap ham som det begyndte at dunke et sted, han smilede forsigtig til hende usikker på, om det var okay at gå videre? Han havde aldrig selv prøvet lignende, men dog havde han da enkle gange fået glimt af par, der tilfredsstillede hinanden, hans brystkasse hævede og sænkede sig tydeligt påvirket af hende. Dog gjorde han ej mere for nu, for han vidste ikke hvad han ærligt skulle gøre, hun måtte guide ham mere hvis hun ønskede det, ville hun trække sig accepterede han dette...

Neyrelle vidste udemærket at hun lige nu legede med ham. Hun havde startet disse følelser hos ham, og kunne lige så hurtigt trække sig. Det ville kun gøre hans syn på kvinder sværere, hvis det var hvad hun gjorde. Endelig havde han fundet en kvinde, som virkede interesseret i ham. Der var ingen følelser i det her. Hun kendte ikke personen som stod foran ham, men nød blot den nemme påvirkning som hun havde lagt på ham. Hun havde gjort det før, men ikke så nemt som det var med Eamon.
Hun så dog det usikre menneske, så at bryde ham ned på den måde, var ikke hendes tanke. Ondskaben var slet ikke så stor i hende. 
Hun var slet ikke upåvirket over situationen, for det tændte hende at lege med ham på denne måde. Se hvordan lysten steg i ham, hvordan usikkerheden kom til syne, og hun i bund og grund kunne bruge ham, som hun ønskede - for hun var sikker på at han nok skulle følge med, hvis hun lokkede med ham. 
Eamon kunne ikke træde forkert, selvom hans ansigt var spørgende og søgte tilladelse, men han var ikke i tvivl, hvis han trådte forkert. Hun smilede over hånden mod hendes balle,  hvordan den stramte om hende og hans søgte hendes former. Havde han været så tæt på en kvinde før, eller var hun så heldig? 
"Mange tak, Eamon" Svarede hun med et smil og nød hans kompliment. Hånden lå solidt mod hendes hage, og det tydede lidt på at han havde haft tanker om hvordan han skulle gøre mod en kvinde, men endnu ikke haft muligheden og stadigvæk tvivlede på sig selv og hans handlinger. 

Hun lod sig trække tættere på, rummet mellem dem blev helt lukket og hun kunne nu lade sig læne op ad ham, lade ham mærke sin krop mod hans. Hun kunne mærke hans påvirkning igennem hans busker, og nød igen den påvirkning hun havde på ham. Hendes læber lagde sig mod hans og lod kysset vare ved, nød hvordan varmen bredte sig i hendes krop. Neyrelle var iført en let kjole, så at komme inden under stoffet burde slet ikke være noget svært træk, men han havde endnu ikke taget det endnu. 
Neyrelle skubbede langsomt tungen mod hans læber og skubbede den ind mellem dem, og lod de to tunger lege en blød leg. 
Hendes hænder fandt vej til knapperne i hans skjorte og knappede dem langsomt op. Lod ham mærke hendes hænder mod hans krop. "Hvor tæt har du været på en kvinde før?" Lød det roligt fra hende, som kysset brød op.

Måske det var hans held, at hun var den første så tæt på ham, forhåbentlig en der kunne give ham en god oplevelse, så han der var en større chance for han måske, turde snakke med kvinder igen? Hans følelser for hende var mest kun fysisk, for sande følelser var ikke noget han forstod sig nok på, og han kendte hende næsten ikke. 
 
Hendes krop kom nærmere hans, det fik en varme til at sprede sig langsomt i ham, tydeligt opstemt over denne nærhed de lige nu delte. Hans hånd rykkede sig en smule fra hendes balle, for at føle hendes talje meget nysgerrigt, det var noget helt andet at stå tæt på, i forhold til at stå på afstand og lurer dette føltes ikke nær så ulovligt, skulle ikke bekymre sig om at blive set. At afklæde hende var ikke en tanke der endnu var nået op til hjernen, men som de stod tæt kunne han mærke hendes barm imod hans brystkasse, en følelse han allerede nød meget. Et svagt gisp slap fri som hendes tunge, fandt vej ind til hans og kysset ændrede sig til nye højde der tændte endnu mere op i ham. Han nød det og lod nysgerrigt sin tunge udforske hendes, mærkede hvordan hendes hænder begyndte at åbne hans skjorte og hvordan fingrene gled over hans muskuløse overkrop. 

Spørgsmålet der lød fik kort, hans bryn til at rykke sig sammen skævede en smule flovt ned " du er den første jeg et så tæt på" svarede han med en meget påvirket stemme. Eamon trådte et skridt tilbage for at se hele hendes krop, før han sendte hende et forsigtig smil, kort så han lidt rundt " måske vi skulle gå på høloftet? så staldmesteren ikke finder os her?" lød det en smule nervøst, som han mødte hendes blik igen, var det frygt man kort kunne se ved nævnelsen af staldmesteren? Han pegede hen imod en stige, der førte op til høloftet der hvor han selv så ofte sov om natten. Han ønskede ikke at de skulle blive opdaget på denne måde, han ville så gerne se mere af hende, måske endda røre mere af hendes smukke former, nu stod han dog blot lidt tøvende afventende, om hun ville gå med ham? 

Hun kunne tydeligt mærke hvordan hans krop reagerede på det her. Hendes egen gjorde det samme. Berøring havde en effekt på den menneskelige krop, og behovet for kontakt af andre person, som var svært af afvige fra. Hendes krop hungrede efter den effekt som en mand kunne have på hende, at blive tilfredsstillet og mærke den nydelse. 
At Eamon havde været nem at overbevise og skubbe til, gjorde bestemt ikke noget. Neyrelle havde ham i sin hånd, og kunne gøre med ham som hun ønskede. Han var let påvirkelig. Det tændte hende lige så meget. 
Hun var nysgerrig på hvad der gik igennem hans tanker, hvad han ønskede at gøre ved hende eller om han blot ventede på at hun skulle tage for sig af retterne, og dermed skubbe dem til næste skridt. Hun vidste ikke om hans usikkerhed havde det i sig. 
Hendes krop var presset op mod hans. Hun kunne mærke hans erektion i hans bukser, den hævende brystkasse, som var påvirkert af hans hurtige og tunge åndedræt. 
Han legede med som hendes tunge paserede hans læber og fandt vej til hans tunge, den bløde og våde leg varede ved i et godt stykke tid, inden hun brød legen af luft mangel. 

Det havde hun allerede regnet ud, men at få det bekræftet var kun til hendes fordel. Han var ikke blevet rørt endnu, så at få den ære var noget der steg hen en smule til hovedet, som hun stod derfor ham. "Det havde jeg måske gættet" Kom det fra hende med et varmt smil og lod hånden glide ned ad hans kind, "Men det betyder ingen ting, Eamon" Forsatte hun som han trådte et skridt tilbage og lod hans blik glide ned ad hende, for at få det fulde indtryk af hende. 
Hun mærkede hurtigt den frygt i ham og hans stemme, som han nævnede staldmesteren. Der var en tydeligt frygt for ham, men hvorfor? "Der er ingen grund til at frygte ham, når han ikke er her" Forsikrede hun ham om, som hendes blik ramte ham, "Hvis det er det du gerne vil, så før an" Hun gik hen til ham og lod sin hånd glide ned over den nøgne brystkasse og mærkede den muskuløse krop. 

Når man som ham var så uerfaren og usikker, så skulle der ikke meget til før man blot fulgte med, det var for ham også det bedste der kunne ske. Hun kunne nærmest gøre alt med ham, han ville gå med på det, så van til at følge alle andres ord end sine egne. Kunne hun se ind i hans sind, ville der ikke være meget at finde lige nu, for hans tanker prøvede at forstå hvad der skete, og prøvede at regne ud hvad hun ønskede af ham? 
Eamon mærkede en varme ved bare at være nær, hans manddom dunkede lysten dog stadig skjult, selvom de stod så tæt at den kunne mærkes. Kysset varede længe men det gjorde det muligt, at prøve at lærer hvordan man gjorde det, lige nu føltes det utroligt rart og han kunne godt lide smagen af hende. Begyndte bedre at forstå hvorfor, andre så ofte stod og kyssede for ham var dette næsten lidt en flugt fra hverdagen, måske præcis hvad han havde brug for. 

Hun blev ikke sur over han var ny? det fik brynene til at rykke tættere sammen, imens hans studerede hendes øjne en smule forundret, sukkede som hånden rørte hans kind sendte små behaglige stød igennem ham. Men som kysset stoppede og han fandt ud af, der var en farer for at blive opdaget, borede frygten sig fast i ham det var dog forståeligt, for staldmesteren havde ofte slået ham, eller fået ham til at arbejde så hårdt at kroppen kollapsede. Men igen Eamon troede det var sådan det var at arbejde for folk, at man skulle give alt man havde i sig, han ødelagde sig selv på længere sigt ved at arbejde på sådan måde. " men ser han mig, så bliver han meget sur, og når han er meget sur, slår han meget hårdt" lød det med en en smule stammende stemme. Eamon nikkede som hun gik med på, at gå med op på loftet det var også bedre end, her ved siden af hesten for Laban ville sikkert blande sig. Et støn forlod ham som hun kort mærkede hans nu blottede overkrop, dog ville det så også afslører et par ar og nogle blå mærker der tydeligvis engang måtte have gjort ondt. 

Knægten gik hen til stien der førte op, før han kort så tilbage på hende men begyndte så at kravle op, det var han ret hurtig til måske et tegn på, han ofte skulle være hurtig for ikke at blive opdaget. Han gik hen til der hvor et par lasede tæpper lå ovenpå et lag af hø, dog skjult bag en høstak så man ikke kunne se det nede fra. Eamon prøvede at rette lidt på sengen, før han flyttede sin taske der indeholde alt han ejede, satte den lidt til side så den ikke ville være i vejen. Der var okay højt til loftet så man kunne godt stå oprejst, han rette sig op for at kaste et blik imod hende som hun kom til ham, valgte at trække sin skjorte helt af og smide fra sig imens han sendte et forsigtig smil, stadig utrolig tændt " du må vise mig hvordan?" sagde han ærligt, rødmede en lille smule igen..  

Det var ikke sådan hun havde regnet med at denne dag ville gå, men klagde gjorde hun bestemt ikke. Hun havde fundet en mand eller hvert fald en ung fyr, som hun nu havde sat sine klør i og udsat for hendes nydelige udseende og aggressive charme. Vílligheden fra Eamon var slående, og lige nu følte hun at hun kunne gøre med ham hvad han ville. 
Kysset føltes godt, men det var klart at han var uerfaren i sine bevægelser, hvilket var forståeligt og mærkbart. Hans lyst blev kun mere tydelig for hende, som deres læber legede lystigt med hinanden. Hun kunne mærke hvordan han forsøgte, og gjorde sit bedste for at følge hende. Det var bestemt udemærket.

At Eamon var ny i gamet var kun til hendes fordel, godt nok så var han uerfaren, men det gav hende mulighed for at forme ham som hun ønskede det. Hun kunne vise ham hvordan denne leg kunne udspille sig.
Hun kendte ikke til de forhold han levede under på gården, eller hvordan han blev behandlet, men det var klart for hende at frygten for staldmesteren sad i ham, af en eller anden grund. 
Hun forstod hans ord da hun lod sin hånd glide ned igennem den åbne skjorte, og mærkede den muskuløse krop. Ar og små blå mærker var nu synlige for hende. Hun så ingen grund til hvorfor Eamon skulle udsættes for den slags.
"Bare rolig, vi skal nok passe på" Hun lænede sig ind og kyssede hans læber, og nød det korte kys.

Hun lod ham vise hende stigen og hun fulgte ham som han kralvede et op. Det var første gang hun skulle nyde på et høloft, men hvorfor ikke? Hun kravlede op efter ham og så sig rundt på det lille loft, som virkede til at være hans hjem. Hvorfor her oppe? Var han så lidt for familien? Hun lod det ikke få nogen større mening lige nu eller lod tankerne dvæle alt for meget ved det, men lod hendes blik glide over på ham, som han gjorde deres underlag klar og smed hans skjorte helt. 
Hun bevægede sig hen imod ham og tog hans hånd, "Jeg skal nok guide dig. Tag min kjole af" Kommanderede hun nærmest, men med en blid tone.

Eamon havde heller ikke regnet med dette i dag, lige nu helt glemt hvorfor hun faktisk var her, alt for opslugt i lysten der overtog alt andet. Hun kunne enten gøre dette godt, eller også ødelægge hans selvtillid endnu mere hvis det var muligt. Men for nu var alle bekymringer fjerne, han så kun hende betragtede hende, som hun rørte hans barer overkrop ikke flov over mærkerne fordi det for ham var en hverdags ting, i det mindste gjorde de ikke længere så ondt. Smilede en smule mere som hun sagde, de nok skulle passe på, det var godt for han ville ikke have hans mester til at ødelægge dette for ham. 
Det korte kys virkede så skønt, han slap et støn som hun trak sig fra ham, før han selv gik hen for at klatre op. 

Hans mesters familie ønskede ikke meget med Eamon at gøre, det var et under han overhovedet arbejde her, men nok mest fordi de kunne slippe afsted med næsten ikke at betale for hans arbejde, han kunne klarer sig med nød og næppe. Loftet her var endda et sted han ej burde sove, men hestenes lyde gav ham ofte ro om natten, han var endnu ikke blevet taget i at være her. 
Efter skjorten var smidt, vendte han sig imod hende som hun kom nær, hendes hånd lagde sig på hans og kort så han tøvende ud ved hendes ord, men nikkede så forstående. 

Eamon betragtede kort kjolen en smule tænksomt, som i at prøve at finde ud af hvordan den fungerede, dog med lidt kluntet bevægelser tog hen fast ved bunden og prøvede at løfte den af hende. Lykkedes dette ville han lægge den blidt ned på høet ved siden af dem. Før blikket ville vandre imod hende, allerede meget betaget af hendes smukke former, en ru hånd lod sig forsigtig følge hendes former, rykkede sig en smule tættere på hende, blikket kort tvunget op for at se hende i øjnene " du er smuk" sagde han igen. Hans brystkasse begyndte at bevæge sig mere, varmen spredte sig endnu mere i hans indre, hendes hud var så blød og fin iforhold til hans der ikke blev særlig plejet.