Derchorgon havde en dag hvor alt bare handlede om sjov for ham, hvilket også betød at hvad der var sjovt for ham nok ikke var sjovt for alle andre. Så han havde været forbi nogle huse hvor han havde brudt ind og skaffet sig lidt krystaller at kunne købe alkohol for på en kro et sted hvor det lige passede ham væk fra de steder han havde været og bryde ind. Han nåede en kro i Azurien omkring flodlandet og tænkte det som værende stedet han skulle ind. Han fandt hurtigt frem til krostuen og baren og satte sig med et skævt og lunefuldt smil, der sagtens kunne tegnes som et ballademager smil "kan jeg bede om et glas brændevin" spurgte han kvinden der stod bag baren og havde allerede en tanke om at han skulle gå efter hende og virkelig lege med hendes hoved hvis det var muligt, han kendte hende umiddelbart ikke, dog vidste han ikke om nogen havde fortalt om indbrud i området eller om hun skulle have hørt om ham fra andre tidligere steder hvor han havde været. Dog ville han starte blidt ud for at finde ud af hvor langt han kunne gå. Han forsøgte sig at skabe en illusion for hende så snart hun havde fundet brændevinen og ville få vinen til at være en grøn og utiltalende farve

Han fulgte hende observerende med øjnene som hun fandt brændevinen frem. Det var tydeligt at se hvordan illusionen havde virket på hende og måtte holde sig i skindet for ikke at grine som hun lugtede til den og så på brændevinen, som så helt normal ud for alle andre, men for hende så anderledes ud
"Det lyder virkelig mærkeligt, har i ikke en anden flaske fra samme omgang?" spurgte han og rynkede på panden og så en smule påtaget skuffet ud for at få det til at ligne at han troede at det var hendes skyld at det de solgte ikke var af ordenlig kvalitet "Men jo hvis i altså ikke har andet, så find mig en øl" sagde han og holdt det skuffede blik på hende

Dercho elskede at se det sørgmodige blik hun sendte ham og fulgte hende med øjnene som hun hældte øl op og smilede skævt og ventede med at lave mere ved hendes hoved indtil videre, det skulle heller ikke blive alt for åbenlyst hvad han havde gang i, for så ville han jo blot blive afslørret. Dog slap han illusionen af brændevinen som nu stod væk fra hende. Han glædede sig til at se forvirringen i hendes ansigt når hun ville opdage at brændevinen intet fejlede. Da hun rakte ham øllen sagde han "Har du ikke lys øl?" spurgte han med en tung tone, og håbede lidt at hun ville få en følelse af at have gjort mere forkert. Der var ikke noget bedre end at få folk til at føle at de gjorde ting forkert