Krystallandet
Emilia 13.02.2023 10:41
Det havde været nogle lange uger, Lucina havde arbejdet ekstra hårdt og brugt sin evne lidt ekstra, på at hendes fars knive da i hvert fald var i orden. Det var ikke det at Richard ikke ville kunne forstå hvis der var en lille fejl, det troede hun da ikke, men det betød så meget ekstra at det var ham. Hun havde en eller anden trang for at imponere, trangen for at vise hun godt kunne det her.
Der stod hun i nogle slidte bukser og en slidt og beskidt trøje, som hun stod og manipulerede med et sværd, som hun også havde lånt nede fra kajen. Der var ikke meget at gøre ved daggerterne mere, så de lå pænt foldet og klar til afhentning, hun håbede endda at hendes far ville blive bare lidt imponeret hvor lige de var, hun var virkelig blevet god til at manipulere med metallet, når det galt om at gøre det lige og hun kunne sagtens vise hun kunne mere.
Det var dog svært at vente, hun havde haft en underlig stemning mellem hende og hendes mor, siden Richard havde været forbi. Det var jo ikke fordi hun ikke havde været glad for at se ham, men Chryseis og Lucina havde ikke rigtigt kunne tale sammen om det, for Lucina var stædig og lidt sur over han bare sådan dukkede op uden hendes mor havde advaret hende om hvor han ville dukke op og Chryseis var sur over Lucina ikke havde givet hende større tilløb.
Det hele var lidt et virvar, men nu var der ikke andet og gøre, end at vente på Richard ville komme for at hente daggerterne, så kunne Lucina måske få sandheden at vide.
Der stod hun i nogle slidte bukser og en slidt og beskidt trøje, som hun stod og manipulerede med et sværd, som hun også havde lånt nede fra kajen. Der var ikke meget at gøre ved daggerterne mere, så de lå pænt foldet og klar til afhentning, hun håbede endda at hendes far ville blive bare lidt imponeret hvor lige de var, hun var virkelig blevet god til at manipulere med metallet, når det galt om at gøre det lige og hun kunne sagtens vise hun kunne mere.
Det var dog svært at vente, hun havde haft en underlig stemning mellem hende og hendes mor, siden Richard havde været forbi. Det var jo ikke fordi hun ikke havde været glad for at se ham, men Chryseis og Lucina havde ikke rigtigt kunne tale sammen om det, for Lucina var stædig og lidt sur over han bare sådan dukkede op uden hendes mor havde advaret hende om hvor han ville dukke op og Chryseis var sur over Lucina ikke havde givet hende større tilløb.
Det hele var lidt et virvar, men nu var der ikke andet og gøre, end at vente på Richard ville komme for at hente daggerterne, så kunne Lucina måske få sandheden at vide.
