Normalt gjorde Declan alt hvad han kunne, for at undgå byvagterne. De var så forfærdeligt meget til besvær, og han havde mistet mere end en ansat til arresten. Oftest var det for småting og det var simpelthen et spørgsmål om at vente et par dage, og så var de ude igen, men Declan havde brug for alle sine mænd. Nej, det ville være meget nemmere, hvis man nu kunne 'overtale' en af byvagterne til at samarbejde lidt.

Det var grunden til, at Declan nu bevægede sig igennem Skumringskvarteret, et sted han ellers gjorde sit bedste for at undgå. Det var så beskidt. Han havde en god ide om, hvilken byvagt, han skulle have fingrene i, men han blev jo nødt til at teste, om denne byvagt faktisk var villig til at indgå en aftale.
Endelig kom han frem til sit mål. En lille thehandel. I realiteten kunne han have valgt hvilken som helst butik, men nu ejede han teknisk set den her, og så skulle han ikke håndtere nogle vrede ejere senere. Et medbragt stykke stof blev viklet rundt om hånden, så Declan kunne smadre vinduet i døren, og på den måde lukke sig ind i den smalle butik.

Med det samme begyndte Declan at rode lidt rundt. Til dels fordi det jo faktisk skulle se ud som om, at han faktisk havde et formål med at bryde ind i butikken. Og til dels fordi at han lige så godt kunne udnytte muligheden for at se, om Beau gemte noget for ham. Selvfølgelig havde han sørget for, at der ville blive sendt bud efter den vagt, han havde udset sig, så han regnede ikke med, at han ville have meget tid til at rode rundt i butikken. 

Trods forsøget på løfter, havde Issac, som løjtnanten for det øvre bydistrikt, ikke kunne trumfe igennem med sit ord om ikke at låne Eskild ud til højre og venstre, hvorfor Eskild nu engang kunne bruge en sen aften i slumringskvarteret. 

Han var træt og gad på ingen måde det her. Selvfølgelig var slumringskvarteret ikke et af de værste steder at have sene aften vagter i, men det var ikke fordi det just huede ham et bruge sin tid her. Skulle han tilbringe sin tid i det nedre bydistrikt var det ikke grundet arbejdet. 
Fod for fod gik han rundt og prøvede at få tiden til at flyve afsted, men af en årsag så gik det hele så meget langsommere, når man kedet sig. Lidt påstyr her og der, ikke noget som krævede han involvering. Men ørerne opfangede noget som lød til at være knust glas, hvorfor fødderne stoppede op side om side. Var det virkelig hvad aften havde at byde ham? Et mulig indbrud. Men ikke fordi han havde haft den helt store interesse i at reagere på dette. Men denne fornøjelse blev frataget ham da en bekræftet at der var blevet gået et indbrud.

En fakkel havde måske været nødvendig for kollegaerne, men han tog det i stiv arm. Det gjorde alligevel ingen forskel for ham. 

Efter et let hævet tempo fik han bevæget sig til hvad syntes at dufte som en theforretning. "Ey," kaldt ham og gik hen til døren hvis rude var hvad han havde hørt. Han lod hænden tage fat i dørkarmen før han trådte ind i ad døren og lod fodfæstet få en følelse for rummet. Selvfølgelig ville andre vagter også reagere, men han orkede virkelig ikke at skulle trækkes med dem. "Jeg må desværre bede dig komme med ud fra butikken og følge med mig," men på den anden side, gad han virkelig heller ikke gøre sit arbejde her, så den dovne udmelding var hans ihærdige forsøg på at få den lovløse til at følge med. 

Det var svært ikke at være utålmodig, når der var så mange andre ting, som Declan burde bruge sin tid på fremfor at lege småkriminel. Han kunne sagtens have fået en anden til at rode butikken igennem, men den her plan var vigtig, og han stolede ikke på en eneste af de folk han havde ansat, som havde langt mere muskel end hjerne. Hvis Beau så i det mindste havde haft noget interessant liggende, men så heldig var han ikke engang. Nuvel, det var jo heller ikke derfor, at han var her.

Langt om længe dukkede vagten op. Langsomt vendte Declan sig om, så han kunne se på ham. 
"Og hvis jeg nægter?" Declans tone var afslappet, det var trods alt hans intention at blive fanget, det skulle bare helst ikke virke for nemt. For en gods ordens skyld smed han dog den bunke papirer, som han stod med i hånden. Han havde ikke tænkt sig bare at følge frivilligt med, han blev trods alt nødt til at vide, hvor hårdhændet vagten var. Som altid foretrak han dog at være forberedt, og det krævede, at han havde hænderne fri. Bare i tilfælde af at det skulle ende mere voldeligt, end han var villig til at finde sig i. 

Den afslappede adfærd burde være en generel undren for en hver byvagt, men den blinde vagt havde ikke lige interessen med sig. Eskild trådte lidt dybere ind i lokalet med sit arrogante kropssprog. "Det er at gå med mig, eller blive overladt til de andre" der var intet slør for, at han ikke gad bruge sin tid der, det sagde ham absolut intet. Det var en skide thehandel, hvad var der er stjæle foruden topalis the?

Men til ære for de natlige forbi passerende der nu måtte komme, skulle han nok vise sig fra sin artige side, valgte han at træde hen i mod manden. Fodtrinene dannede rummets opsætning for ham, men hvor vidt den anden havde noget i hænderne var et af de tilfælde hvor han måtte være hurtig på reflekserne. Brynene rynkede let over lyden af papir der fløj om ørerne på ham. "Smider du virkelig med papir?" spurgte han som alt blev sat på pause. Det gav da heller ikke mening, men så fik han da bekræftet hvor vidt den anden havde noget i sin favn.  


//grundet inaktivitet låser jeg tråden, ræk endelig ud hvis den ønskes åbnet igen eller noget nyt :)//