Ingrid

Ingrid

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 16 år

Højde / 159 cm

Que 11.01.2023 12:56
 Skumringskvarterets gader var som altid dystre og skumle. Selvom det blot var tidlig eftermiddag og vejret var mildt med let solskin, var den som om lyset ikke rigtig fandt vej til de dunkle gader. Ingrid gik med armene beskyttende slået om sig, og et vakt øje på omgivelserne. Selvom hun var fra den nedre bydel, havde hun altid fået at vide at hun skulle holde sig væk fra Skumringskvarteret, og det havde hun gjort. Usikker og blid som hun var, stak ud nærmest ud som en klat blæk på hvidt pergament, men hun var kommet frem til, at Skumringskvarteret var bedre end Undergrunden. 

 Ingrid havde hørt om en lille butik der solgte te i Skumringskvarteret, men at der også var noget lidt mere ulovligt sidehandel, og måske det var der hun kunne få de ingredienser hun ellers havde svært ved at skaffe selv. 
 Forsigtigt stoppede Ingrid op da hun stod foran døren hvor et skilt med "Bayrons bryggeri" stående. Usikkerheden greb fat i hende, og fik det røde lys i brystkassen til at lyde mere, trods der var godt gemt under vinterens klæder. Var det nu også en god ide?. Hun kendte jo ikke manden, hun vidste ikke hvad han var for en type... Ingrid sank en nervøs klump. Måske hun bare skulle gå hjem igen ... 

 Dog, inden Ingrid nåede at træde væk fra døren, åbnede den op i hende og hun snublede et par skridt tilbage. En knægt ældre end Ingrid kom ud og stoppede op da han så Ingrid.
 " Åh.. undskyld.. " Mumlede han og holdt døren for hende. En gestus der gjorde hun pludselig ikke kunne få sig til at gå sin vej. Det ville virke underligt hvis hun gjorde.... Så hun mumlede et lavt tak og gik ind af døren med skuldrene løftet op mod ørerne.
Beau

Beau

Te Connoisseur og handler med euforiserende stoffer

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 173 cm

Tatti 11.01.2023 15:11
 "Kom endelig igen, en anden gang." Kaldte Beau venligt efter knægten som var gået afsted med en pose af 100 gram Topalis Oolong i favnen. Det gjorde ham altid lidt mere munter når der var besøg i butikken. Selvom han kun havde ligget der i omtrent et halvandet år, så havde flere og flere fået nys om hans thehandel alligevel. 
 Den var langt fra ligeså populær som så mange andre butikker, men det hjalp heller ikke meget på omdømmet, at Beaus thehandel lå i skumkringskvarteret; det var dog i den 'bedre' ende, men stadig. Det krævede lidt ekstra af hans klientel at besøge stedet. 

 Han håbede dog at han på et tidspunkt kunne rykke op i den finere del af Dianthos, hvor salget sikkert ville blomstre endnu mere. Men skulle han se realistisk på det, ville der nok gå flere år før det blev en mulighed; dét.. eller at han skulle låne flere penge af Declan og blive endnu mere viklet ind i vedkommendes spind.

 Beau bemærkede med det samme det lille sammenstød i døråbningen alt imens han var ved at skrue låget på dåsen med Topalis Oolong; han blandede sig ikke, men så blot hen imod døren gennem sine tykke øjenvipper. En meget ung kvinde kom ind i thehandlen, og hun så en anelse anspændt ud. Det var heller ikke let at placere alderen, men hun kunne ikke være meget ældre end atten, tænkte han.

 "God eftermiddag." lød det behageligt fra ham, og han sendte den unge kvinde et skævt smil. 
Beau Bayron | 24 år | Te-connoisseur og drug dealer | Menneske

"I am human, and I will let you down - I think it's funny that we say that, when things don't seem to go our way."

Ingrid

Ingrid

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 16 år

Højde / 159 cm

Que 13.01.2023 17:22
 En mild duft af blandet te og en hilsen mødte Ingrid så snart hun trådte ind af døren hun hurtigt lukkede efter sig. Hænderne foldede hun foran sig, og ganske kort nejede hun med et lille buk med hovedet.
 " Godeftermiddag, " hilste hun tilbage, og begyndte at gå rundt i butikken. Undersøgende. Og åh hvor havde hun håbet den var større. Ingrid havde tænkt hun lige kunne bruge et par minutter på at gå rundt og se hvad alt der var, og samle sig mod til at spørge om det hun egentlig søgte.  Før hun vidste af det - ganske få sekunder efter hun var trådt ind i butikken - havde hun set rundt på det hele, og der var ikke længere noget hun kunne trække tiden ud med. Noget der fik en nervøsitet til at vokse frem i hende, og det røde lys i brystkassen til at lyse lidt mere kraftigt og vandre op og lyse lidt mere fra kravebenet. 

 Ingrid trak kappen lidt mere om sig, samtidig med hun tog en dyb vejrtrækning. I en relativ elegant bevægelse drejede Ingrid rundt på hælene og trådte op til disken. Ryggen rank, med den ene hånd på disken og den anden på toppen af kappen for at holde den lidt mere sammen, og skjule det nervøse lys. 
 " J-jeg..  " Ingrids ellers utroligt selvsikre holdning faldt lidt sammen da hende stemme ikke var med hende. Kinderne blussede op i en let rosa farve, og hun slog blikket ned på hånden hun havde jo disken. Ingrid rømmede sig kort.
 " Jeg har hørt.. ehm.. at De måske kan eh.. hjælpe med at skaffe nogle lidt mere..  " Ingrid spidsede læberne lidt sammen, og overvejede et kort øjeblik om det her nu også var en god ide. Men det var en bedre ide end undergrunden.
 " .. ulovlige ting.. " nærmest hviskede hun ud, selvom der ikke var andre end de to i butikken.
Beau

Beau

Te Connoisseur og handler med euforiserende stoffer

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 173 cm

Tatti 15.01.2023 11:21
 Beau anerkendte pigen med et afslappet nik, og gav hende lidt fred til at bestemme sig. Det var ikke alle der vidste med det samme at de trådte ind hvad de ville have - men, skulle hun have hjælp, eller anbefalinger, så skulle hun blot spørge. Beau nød at rekommandere de forskellige teblandinger han havde - faktisk kunne han tale om te i timevis, men det var sjældent hans kunder havde den tid, eller helt så store interesse for te som ham selv.

 Det var ikke fordi han havde utrolig meget af værdi at kigge på. Han havde nogle the dåser folk kunne købe med sig, hvis posen han gav dem med ikke var nok, og ellers prydede en masse dåser med te fra forskellige steder af krystallandet, hylderne. De stod primært bag disken så, Beau kunne få fat i dem, og veje de korrekte gram kunderne bad om. Der var nogle få prøver på disken som folk kunne snuse til, og nærstudere, hvis de var helt nye til te, eller havde behov for at forestille sig hvordan det kunne smage. Det var udelukkende te han havde fremme. De lidt mere lovstridige ingredienser var gemt ude bagved - og her kunne han ikke altid love om han havde præcist hvad andre ledte efter.

 Ud af øjenkrogen bemærkede Beau et rødligt skær komme i retningen af hvor pigen stod, og med diskret interesse kiggede han hende op og ned for at se om det kom fra hende. Men før han fik set rigtigt efter, havde hun dækket sig til, og begyndte at tale til ham. Beau stillede sig afventende foran hende med en rolig attitude. "Hvad ka' jeg hjælpe med?"

 Som de nervøse ord forlod pigen, kiggede Beau mere indtrængende på hende før hun fik talt færdigt. Han lagde armene roligt over kors, og lyttede opmærksomt uden at afbryde. Ulovlige ting? Fik hun så endelig afsluttet hviskende, og et af hans bryn skød op i en vurderende grimasse. 

 "Ja så." lød det dæmpet fra ham, og han lagde hovedet lidt på skrå og betragtede hende, overvejende, "Hvor har du dét fra, frøken?" lød det afslappet, men en smule trækkende på ordene. Han ville ikke helt give sig - for pigen så så ung ud at hun da umuligt kunne have behov for den slags - Jovist var der unge i det hårde miljø; han var selv en der havde vokset op i det, men han ønskede ikke det samme for andre børn. Og hun lignede i hvert fald ikke en der var afhængig. 

 
Beau Bayron | 24 år | Te-connoisseur og drug dealer | Menneske

"I am human, and I will let you down - I think it's funny that we say that, when things don't seem to go our way."

Ingrid

Ingrid

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 16 år

Højde / 159 cm

Que 20.01.2023 16:05
 De spinkle læber blev spidset lidt, og Ingrid så ned på hånden der lå på disken, da der blev sat spørgsmålstegn ved hvor hun vidste hvad han solgte. Det var pludselig meget mere interessant at se på fingrene og de let beskidte negle.
 " Uhm.. Lidt rundt omkring.. " mumlede Ingrid og løftede det blå blik igen. Hun sank en klump og flyttede lidt uroligt vægten mellem benene.
 " Jeg er ikke sikker på De har hvad jeg skal bruge, " hun havde trods alt hørt lidt om hvad det var han havde, og det var ikke helt dét hun skulle bruge. Men måske han kunne hjælpe alligevel. 
 " Jeg håbede.. ehm.. måske du kunne skaffe det for mig.. " Blikket blev slået ned på fingrene igen, og hånden der havde holdt kappen slap sit greb og tilsluttede sig den anden hånd på bordet, så fingrene kunne pille lidt ved hinanden. En nervøs gestus. Det gjorde også at kappen ikke blev holdt lige så tæt om hende, og lod det røde, nervøse lys fra hendes brystkasse blive lidt mere tydeligt, selvom tøjet gjorde sit for at holde det skjult.

 " Deterbareorkbær.. " ordene blev mumlet meget lavt og hurtigt, og da Ingrid var fuld bevist om hvad egenskaber bærene havde, fik det også lyset til at blive lidt mere kraftigt i takt med hun blev lidt forlegen over forespørgelse. 
Beau

Beau

Te Connoisseur og handler med euforiserende stoffer

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 173 cm

Tatti 22.01.2023 16:40
 Beaus umiddelbare reaktion var at blive ved med at stå og kigge på hende med det samme hævede øjenbryn og armene over kors. Hans udtryk gav ikke meget væk. Lidt rundt omkring - javel ja. Det undrede ham ikke at der var rygter, men det var også mund til mund der gav ham kunder af anden slags, end der normalt besøgte ham her om dagen. 

 Nå sådan. Han sukkede lidt. Den unge pige foran ham ville altså have ham til at være mellemmand. Beau havde altid lidt forskelligt ude bag ved, og alt efter hvad hun skulle bruge, kunne det jo være at hun var heldig at det var på lager. Det kom dog meget an på hvad hun hentydede til - for hvad der så ud til at være en skrøbelig pige foran ham, gjorde blot Beaus vilje til at imødekomme hende, i hendes efterspørgsel, mere utilstrækkelig. Han ville ikke have på sig at den unge pige blev viklet ind i det samme miljø han kom fra. Det var ikke noget han ville opfordre til.  

 Det sløve, men gennemborende blik gled hen på det skarpe lys der var ved at undslippe hende. Det var svært at ignorere, og nemt at lægge mærke til. Han rynkede lidt forundret på panden ved synet. Og skulle til at påpege det da pigen endelig mumlede lavt og hurtigt. Ordene slap ham forbi, og det var svært for ham at tyde hvad hun havde ment. detér barok bær? 

"Ahvabar?" Spurgte han beklagende, og missede lidt med øjnene. Han lænede sig lidt mere frem for at bedre kunne høre hvad hun sagde, skulle hun gentage sig.
Beau Bayron | 24 år | Te-connoisseur og drug dealer | Menneske

"I am human, and I will let you down - I think it's funny that we say that, when things don't seem to go our way."

Ingrid

Ingrid

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 16 år

Højde / 159 cm

Que 22.01.2023 16:55
 Ingrids læber spidsede sig godt sammen da han ikke hørte hvad hun sagde og kinderne blev mere røde. Pokkers.. Hun sank og trak skulderne lidt op mod ørene, som om det kunne beskytte hende lidt mere fra det pinlige og akavede i at stå og spørge en voksen mand - som i enhver anden situation også ville få hende til at blive en smule betuttet og rød om ørene - om han ville købe bær der gjorde en vild som en ork i soveværelset. Eller, det var i hvert fald det hun skulle bruge dem til. Selvfølgelig ikke til sig selv!
 " Orkbær.." mumlede Ingrid stille og løftede endeligt blikket så det mødtes den anden. 
 " Jeg skal bruge... orkbær.. " Ingrid sank en klump og bed sig usikkert i underlæben. Blikket endte med at med at slå sig ned igen, for hun havde ikke helt lyst til at se hvis hans ansigt trak sig sammen i alle mulige folder der afslørede hvad han tænkte om hende og hendes forespørgsel. 

 Det lille øjeblik af stilhed der kom efter Ingrid havde sagt hvad hun ledte efter var nok til at hun fortrød og ombestemte sig. Hurtigt skubbede hun sig fri fra disken og trådte et skridt tilbage.
 " Uhm.. Jeg tror.. Ikke noget alligevel.." Ingrid nejede ganske kort og hurtigt, inden hun drejede rundt på hælene og gik det korte stykke hen til døren med hastige skridt.
Beau

Beau

Te Connoisseur og handler med euforiserende stoffer

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 173 cm

Tatti 23.01.2023 11:41
 Beau så forsat koncentreret på pigen, og var kommet ned i nogenlunde øjenhøjde til hende  - afventende. Han trommede lidt med fingeren på sin overarm, tålmodigt. 

 Og så peb hun hvad hun søgte, tydeligere, denne gang. Gentog det endda med lidt mere kraft på ordet. Orkbær. 

 Kontrasten mellem pigens uskyldige ydre og de lystfremkaldende bær gjorde tydeligvis Beau ret overrasket. Begge bryn skød kortvarigt op, og de krydsede arme løsnede sig lidt. Det var ikke fordi det lå til Beau at dømme, eller bestemme hvad andre skulle gøre med sit liv - og orkbær var til dels harmløse.. til dels. 

 Han skulle til at spørge hende om hun ikke var for ung til den slags, men inden han fik åbnet munden, trak hun sig og lagde an til at gå igen. Beaus ubeslutsomhed havde nok skræmt hende væk. 

 "Frøken, vent lidt." Bad han hende dæmpet, inden hun fik fat i dørhåndtaget. 
 "Orkbær?" Gentog han for at være sikker på at det var det hun ledte efter. Han sendte hende et sigende blik med hånden hvilende, overvejende, i sin nakke.
Beau Bayron | 24 år | Te-connoisseur og drug dealer | Menneske

"I am human, and I will let you down - I think it's funny that we say that, when things don't seem to go our way."

Ingrid

Ingrid

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 16 år

Højde / 159 cm

Que 28.01.2023 10:36
 Ingrid stoppede brat da han kaldte efter hende, men hun vendte sig ikke rundt. Hånden var på dørhåndtaget, og hun var egentlig klar til at gå, men hun var efterhånden også løbet tør for muligheder for at få orkbær. Langsomt nikkede hun da han gentog hvad hun søgte. Og det var her hun kom til at tænke på ham måske tænkte hun skulle bruge dem til sig selv, eller noget lignende. Kinderne fik en rødlig farve, sammen med at lyset i brystkassen lyste en lille smule mere.
 " Altså..! " Ingrid vendte sig rundt og gik tilbage til disken, blikket vendt ned for hun kunne ikke få sig til at se på ham.
 " Det er ikke til mig.. Som sådan.. Jeg.. eh.. laver sådan nogle blandinger.. og sælger.. " mumlede hun og stod og prikkede pegefingeren mod hinanden.

 Det blå blik løftede sig en smule som hun så på den høje mand på den anden side af disken, men at kigge på ham for længe gjorde hendes kinder endnu varmere og hun slog blikket ned igen. 
 " Men hvis De ikke kan hjælpe.. " Ingrid spidsede læberne og sukkede lavt for sig selv. Hun var vel bare nødt til at mande sig op og komme ned i Undergrunden..
Beau

Beau

Te Connoisseur og handler med euforiserende stoffer

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 173 cm

Tatti 30.01.2023 13:54
 Der var stille i den lille thehandel, og det var sikkert mere akavet for pigen end det var for Beau. Han var vant til lidt af det hele, og tilpassede sig situationerne som kom til ham. Det var tydeligvis værst for hende, hvilket nok også var grunden til at hun forsøgte at stikke af. 

 Men til Beaus overraskelse vendte hun rundt på hælen, og forsøgte at overbevise ham om at det ikke var til hende. Et eller andet sted lettede det ham - hun virkede for ung til at skulle ty til sådanne seksuelt eksperimenterende midler. Hun laver blandinger og sælger det? Beaus hånd forlod sin nakke, og istedet støttede han sig en smule hængende til disken. "Javel ja." brummede han og lagde hovedet på skrå, blikket gled kortvarigt ned til det lille lys der kom fra hende, men fandt hurtigt vej til pigens rødmende ansigt igen. 

 "Så jeg ska' være din distributør?" Spurgte han afslappet og afbrød hende inden hun kunne nå at færdiggøre sin sætning. Han sukkede lidt og skævede ud mod lagerrummet. Fra tid til anden havde han visse ingredienser, hvor orkbær var ét af dem, men han havde ingen af dem på sig for nu. Så han måtte tage til undergrunden og hente det. Hellere ham end hende. 

 "Fint. Hvad ka' du betale?" Spurgte han uanfægtet af hendes forlegenhed, og trommede lidt med fingrene på bordpladen igen. Hun havde vel ikke regnet med at han ville gøre det gratis?
Beau Bayron | 24 år | Te-connoisseur og drug dealer | Menneske

"I am human, and I will let you down - I think it's funny that we say that, when things don't seem to go our way."

Ingrid

Ingrid

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 16 år

Højde / 159 cm

Que 08.02.2023 21:51
 Ingrid sank en enkelt gang og trak skuldrene op til ørene. Det lød så forkert. Så ulovligt. Men det var det jo også.. Og det hjalp ikke at han tog det så roligt, selvom det vel burde vise at han nok var den rette mand. 
 " Det ville du vel... " mumlede hun stille. Ingrid flyttede lidt uroligt vægten mellem benene, inden hun prøvede at tage sig lidt sammen. Hun tog en dyb vejrtrækning og rettede sig lidt op igen. Han var jo ikke så slem.. Ingrid løftede det blå blik lidt, som hun lod blikket glide over ham, men hun nærmest kun mere forlegen og slog hurtigt blikket ud til siden. Hvorfor bankede hendes hjerte også så stærkt lige nu!?

 " Jeg.. eh.. ikke alt for meget... " mumlede hun lidt. Hun havde jo ikke så meget at gøre med. En smule genert tvang hun blikket tilbage på ham.
 " Men jeg kan betale på andre måder!  " skyndte hun sig at sige, inden hun måske helt havde nået at tænke over ordene. For da det gik op for hende hvad hun havde sagt, slap hun en lyd ud der bedst kunne beskrives som et lille hvin blandet med lyden af en der slugt din tunge. Hun blev ildrød i hovedet, helt ud til spidsen af ørene, og lyset i brystkassen lyste så meget op at det nu var en tabt kamp at forsøge at og skjule den.
 " J-j-jeg mener hjælpe dig! Altså i butikken! Jeg mener ... altså.. Hjælpe til i butikken! " Ingrid snublede flovt over ordene og til sidst endte hun nærmest med at råbe hvad hun prøvede at sige. 
 Hænderne fløj op foran ansigtet med en ynkelig klagende lyd, inden hun vendte ryggen til ham og lod sig glide ned at sidde på hug, med ryggen mod disken og ansigtet gemt i hænderne. Bare lad mig dø.. tænkte hun, men hun blev ædt op af pinlige følelser. 
Beau

Beau

Te Connoisseur og handler med euforiserende stoffer

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 173 cm

Tatti 22.02.2023 13:15
 Den unge pige var tydeligt mere påvirket af situationen end Beau var, men han tabte alligevel kæben en lille smule da hun fortalte ham, at hun kunne betale på andre måder. Øjnene spærrede sig forbavset op, og de store mørke pupiller trak sig en anelse tilbage og blev små, mens panden til sidst rynkede sig. Dét var alligevel en lettere ubehagelig kommentar, og han kunne mærke håndfladerne blive varme. Beau var meget ældre end hende (bedømte han) og det var slet ikke sådan han tog imod betaling og -- Dog var den lille pige allerede hastigt igang med at sluge ordene, og forklare sig på ny som en hvinende lille killing. 

 Beaus skuldre sank lettet - okay. Det var ikke det hun mente. Pusten forlod hans næse som et mildt suk, og mundvigene trak sig en anelse opad - overbærende, nu hvor situationen ikke var lige så alvorlig. 
 "Du vil hjælpe til i butikken?" gentog han vurderende, og kiggede lidt rundt i rummet, som hvis han lige skulle tjekke at det var her hun mente, at hun ville hjælpe. Det var ikke fordi han manglede hjælp. Lyset fra hende gik amok - eller, det var i hvert fald ikke en hemmelighed mere, at til Beaus store overraskelse, at hun lyste. 

 Før han nåede at kunne sige mere, forsvandt pigen dog ned at sidde bag disken. Hun var tydeligvis slemt medtaget af sin forkerte kommentar. Lettere ubeslutsomt, stod han og lænede sig hen over disken for at se ned på pigen der gemte ansigtet i hænderne. Hm, mhm. Han gumlede lidt i kinden, og sukkede så lidt inden han skød sig henkastet væk fra disken og traskede hen til den lille låge der skilte arbejdsrum, og hvor kunderne befandt sig. Han skubbede den nænsomt op, og kom hen at sidde på hug foran pigen. Hjertet blødte lidt op. 

 "Lille ven," begyndte han, og rettede på sin stilling, så han sad mere knælende (lidt som når man skulle slås til ridder) Han sukkede lidt før han forsatte, "Hvor meget ska' du bruge?" Han lagde hovedet let på skrå, og betragtede de små fingre der dækkede hendes ansigt. 
Beau Bayron | 24 år | Te-connoisseur og drug dealer | Menneske

"I am human, and I will let you down - I think it's funny that we say that, when things don't seem to go our way."

Ingrid

Ingrid

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 16 år

Højde / 159 cm

Que 22.02.2023 22:23
 Ingrid der allerede havde søgt skjul nede bag disken og hænderne, kom blot med en lav brummen da han opsummerede havde hun så panisk prøvede at komme frem til hun havde ment. Det var alt sammen så pinligt, og jul havde mest af alt lyst til at stille sig og droppe det hele. Benene ville bare ikke rigtig virke, hvilket var derfor hun stadig sad op af disken da han kom omkring den og satte sig på huk foran hende. 
 Det blå blik tittede lidt ud mellem fingrene og stjal et par lig på manden foran hende. Læberne spidsede sig da han kaldte hende lille, og hun flyttede lidt på sig, i utilfredshed over det. Hvorfor virkede det til alle troede hun var et barn? Det lykkedes hende dog ikke at sidde og surmule over det længe, sådan som han sad der og så så ridderlig og højtidelig ud foran hende. Kinderne blev varme og hjertet bankede hurtigere i brystkassen.

 " Det hele.. " lød det en smule fraværende fra hende, inden hun lukkede fingrene og ikke længere kunne se ham. 
 " Måske 3 bær om ugen? " med hænderne for ansigtet og fingerne lukket tæt blev ordene mumlet lidt mere ud. Ingrid kunne ikke helt sige hvor meget hun skulle bruge, for det kom an på hvordan hun solgte, og hvor meget tid hun havde til at sælge. 
Beau

Beau

Te Connoisseur og handler med euforiserende stoffer

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 173 cm

Tatti 24.02.2023 12:03
 Beau betragtede hende blot tavs, og tålmodigt. De store blå øjnene tittede frem bag fingrene, og han kunne ikke undgå at bemærke, den flygtige utilfredse grimasse, før øjnene atter fandt deres skjul bag fingrene igen. Han trak lidt i mundvigen. 

 "Det hele?" Gentog han tålmodigt, men rynkede svagt i panden. Han kunne nok ikke skaffe alle orkbær der var at finde i Dianthos, om han så ville. Han tog en dæmpet indånding gennem næsen, og blev siddende i sin ridderlige stilling foran hende. Han rørte ikke ved hende, og gav hende respektabel plads, mens han håbede, at hun ville komme med et lidt mere overkommeligt svar. 

 3 bær om ugen. Beau så indtrængende på hende med sit lettere, fjerne dybe blik. Nå sådan. Så det var altså ikke en engangsforstilling. Hun ville rent faktisk have ham til at være sin distributør. Han fnøs lidt over det. Sikke en bizar situation. 
 "Det burde være overkommeligt." Svarede han hende stoisk, og satte sine hænder på lårerne før han kom op at stå igen. Han så ned på hende, og bed sig lidt i kinden
 "Hvornår ska' du bruge det?" Det praktiske først.
Beau Bayron | 24 år | Te-connoisseur og drug dealer | Menneske

"I am human, and I will let you down - I think it's funny that we say that, when things don't seem to go our way."

Ingrid

Ingrid

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 16 år

Højde / 159 cm

Que 28.02.2023 21:19
 Et lavt brum forlod Ingrid da han gentog hendes det hele. Hun vidste ikke hvor meget orkbær man bare havde liggende, men hun gættede på det nok ikke var al verdens. Det virkede dog til hende næste forslag passede ham lidt bedre. Han var dog stille længere end Ingrid følte var godt og hun tilføjede hurtigt og mumlende.
 " Det kan også bare være lidt en gang i mellem! " Knap og nap nåede Ingrid at få sagt alle ordene inden accepten på det første forslag kom. Noget der fik hende til at sukke lettet. Hun var ikke klar over det havde presset hende så meget. Ingrid pustede tungt ud og fjernede lige så stille hænderne fra ansigtet mens hun nikkede. 

 Da han rejste sig op, skævede Ingrid op på ham, og følte sig noget lille som hun sad der på gulvet. Hun rømmede sig lidt og fik sig rejst igen, dog stadig uden helt at kunne se på ham. Hun trak på skuldrene.
 " Jeg har stadig lidt tilbage, så det behøver ikke være lige med det samme.. " Hænderne børstede kjolen af, og Ingrid tog et par dybe vejrtrækninger ind gennem næsen for at få mere styr på sine følelser, og derved få lyset til at dæmpe sig lidt. Okay, nu havde hun faktisk en måde at få orkbær på. Ingrid smilte lidt over det, lettet. Hun kom dog til at tænke på, at det nok ikke ville være det eneste hun kom til at skulle bruge. 
 " Uhm... " Ingrid bed sig lidt i underlæben og løftede kort blikket til hans, men slog det hurtigt ned igen. 
 " Hvis der.. uhm.. nu skulle være andre ting.. Eh.. jeg skal bruge.. Kunne De måske også hjælpe med det..  " Det sidste blev mumlet lidt ud, og skulderne gled lidt op til ørene igen. Hun følte hun spurgte om meget, uden rigtig at kunne betale, men han måtte jo sige fra, eller sætte hende til at hjælpe med flere ting, som han synes passede til hvad betalingen skulle have været. 
Beau

Beau

Te Connoisseur og handler med euforiserende stoffer

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 173 cm

Tatti 07.03.2023 20:37
 Beau lænede sig henslængt op af disken og placerede sig på kanten i en næsten siddende stilling, og lagde armene overvejende i folder, som han betragtede pigen. Hun kom op at stå, og som hun børstede sig på plads, var det som om lyset der kom fra hende blev skruet ned for. Beau tiltede hovedet lidt undrende, for at finde ud af hvad der mon lå til grund for dette; Var det en amulet, eller kunne hun simpelthen bare lyse? Det behøver ikke være lige med det samme - sagde hun, og Beau blinkede så han så på hendes fine lille ansigt igen. De dybblå øjne hang ved hende tungt - undersøgende. Hun var anderledes i forhold til de typer der normalt kom til ham - så hvad drev hende til at omgås med typerne fra nedre distrikt - med Beau? Hun vidste jo ikke noget om ham - hvad han kunne og ville være i stand til. Heldigt for hende, var han en af de bedre i dette miljø. Andre ville have udnyttet hende, taget hende bid for bid indtil der ikke var andet end knoglerne tilbage. Han gøs ved tanken. Det var faktisk virkelig godt at hun var endt her hos ham, og ikke stod i undergrunden lige nu. 
 "Mhm." brummede han, så hun kunne vide at han lyttede. Beau tog den ene hånd ud af sine folder og gned sig lidt i det rødlige skæg. Øjnene var forsat plantet på hende - som skulle han være sikker på at hun ikke bare stak af og tog til undergrunden af sig selv.

 Og så, kom endnu en forespørgsel. Hvor mange flere tjenester havde Beau i ærmet at give af? Et tungt pust slap ud af hans næse, og han skævede hen på sine hylder, åndsfraværende. 'Kunne De måske også hjælpe med det'. Til trods for at hun bare var en lille pige, følte han sig ligepludselig udnyttet hende. Zalaens. Han så på hende igen, og det kunne ses i de mørkeblå øjne, at han ikke kunne modstå hende. Det var umuligt at sige nej til det der kære mumleri. Og når han nu allivel skulle være hendes distributør - kunne han lige så godt hente alt hvad hun skulle bruge. 
 "Så la' gå da." - "Men, du sætter ikk' dine fødder i undergrunden. Forstået?" Trods den døsige, lidt langsommere tone der spillede ind, var han dybt seriøs - han udtrykkede ingen vrede, eller panderynken - ansigtet var ganske stoisk, men man kunne høre på ham at han mente hvert et ord. "Det' kun mig der tager derhen - løber du tør for noget, eller ska' bruge andet end det vi allerede har, så fortæller du det til mig." Blikket hvilede på hende, afventende.
Beau Bayron | 24 år | Te-connoisseur og drug dealer | Menneske

"I am human, and I will let you down - I think it's funny that we say that, when things don't seem to go our way."

Ingrid

Ingrid

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 16 år

Højde / 159 cm

Que 26.03.2023 09:36
 Selvom lyset i brystkassen ikke lyste helt så voldsomt mere, var Ingrid stadig meget bevidst om det var lyste nok til at kunne ses. Hun kunne jo selv se det. Hun følte sig blottet, og kun endnu mere, da hendes blik kort havde løftet sig for at se på hendes... han var vel hendes redningsmand? Hun så hvordan han kiggede. Kunne mærke hvordan havde betragtet hende, taget lyset ind. Og Ingrid hadede det. Forsigtigt tog hun fat om kappen og trak den lidt mere om sig igen. 
 
 En smule opslugt af tankerne, var det lige før Ingrid slet ikke hørt da han gik med på at hjælpe hende med mere end bare en ting. Blikket løftede sig hurtigt og et stort spil bredte sig over de spinkle læber, glimtet i øjet sagde virkelig!? men inden hun nåede at sige noget kom der lidt mere på hans sætning. Brynene rynkede sig i et ængsteligt udtryk, og Ingrid nikkede ivrigt som han sagde hun ikke skulle gå til undergrunden. Et udtryk der sladrede lidt om hendes mislykkedes forsøg på selv at skaffe hvad hun skulle bruge der
 " Mh hm! " Brummede hun accepterende, så hun var sikker på han vidste at hun havde lyttet på ham. At hun havde tænkt sig at høre efter. Hun havde ikke lyst til at tage til undergrunden, det var ikke et sted for hende. Selvom hun var vokset op i den nedre bydel, var det stadig den.. gode del af byen. Og en del frygtede hvad der ville ske, hvis hun blev opdaget i noget alt for ulovligt. Familien havde brug for de krystaller de fik for at gifte hende væk - om Ingrid kunne lide det eller ej - og hun kunne ikke skuffe dem. Ingrid slog kort blikket lidt sørgemodigt ned, inden hun løftede det igen, og sendte ham et taknemmeligt smil.
 " Tak " Sagde hun, mens lyset fra brystkassen svandt mere ind. Nu var der ikke længere noget at være så usikker over.
Beau

Beau

Te Connoisseur og handler med euforiserende stoffer

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 173 cm

Tatti 02.04.2023 10:23
Beau sendte den unge pige et langt, undersøgende blik, mens han tog hendes reaktioner til sig. Smilet varmede ham på en utlsigtet måde - malplaceret, når det var i forbindelse med at skaffe hende ulovlige remedier i undergrunden. Og så ændrede hendes øjne sig ganske kortvarigt, og Beau blev mistænksom for et øjeblik. Havde hun allerede forsøgt at opsøge dét selv? Han sagde ikke noget til det. Så længe hun ikke gjorde det under Beaus tilsyn. 
"Godt godt." sagde han med et lille nik, til deres aftale. Og alligevel forstod han sig ikke på hende, slet ikke. 

"Tak mig ikk' for at gøre noget kriminelt for dig." formanede han med et brummende suk, og kørte hånden igennem det korte hår imens, en smule overrasket over sig selv, faktisk. Beau trak let på skuldrene, og lagde an til at flytte på sig, men ved nærmere eftertanke blev han blot stående, og standsede i sine bevægelser igen. En smule foroverbøjet så han ned på sine støvler, og blikket vandrede derefter hen til Ingrid igen. Så lille og uskyldig, og med en meget mærkværdig hobby. Eller.. arbejde. Begge dele kunne det vel være. 

"Hvor'n kan det være at du.." han gestikulerede lidt sløvt ud med hånden, overvejende, ".. sælger disse ting? Hvorfor ikke gøre noget mindre ulovligt?" Spurgte han dæmpet. Det vedkom selvfølgelig ikke ham, som distributør kunne han være ligeglad - men på den anden side, hun betalte ham ikke, udover i sin tid og arbejdskraft i butikken, så lidt mere information om hende, kunne han vel godt tillade sig at få? Og så kunne han heller ikke komme udenom at han var nysgerrig som bare pokker.
Beau Bayron | 24 år | Te-connoisseur og drug dealer | Menneske

"I am human, and I will let you down - I think it's funny that we say that, when things don't seem to go our way."

Ingrid

Ingrid

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 16 år

Højde / 159 cm

Que 27.04.2023 19:57
 Smilet forsvandt med det samme han sagde hun ikke skulle takke ham, og hun pressede læberne sammen til en spids, usikker mine. Blikket blev en smule forlegent slået ned og hun sank en klump. Hun havde ikke tænkt på det på den måde
 " Undskyld... " mumlede hun og blev pludselig helt usikker på om det nu var en god ide. At blande andre ind i hende lidt.. lyssky del af handlen. Hun trak vejret ind og åbnede munden for at sige han kun skulle gøre det hvis han ville, men inden hun nåede at sige noget stillede han hende et spørgsmål. 

 Ingrid løftede blikket og lod tænderne sank lidt ned i underlæben i en tænkende grimasse. Det var et godt spørgsmål. Hvorfor disse ting. Blikket flakkede kort ud til siden, inden hun på tilbage på Beau.
 " Altså.. " Hun brummede kort og sukkede lidt. Så trak hun på skulderne og så ned.
 " Det meste er også lovligt jeg har.. " Spidsen af skoen på den ene fod blev banket ned i gulvet. Læberne blev presset lidt sammen, og hun rettede sig op og så på ham. Hendes udtryk lidt mere alvorligt - trods man stadig tydeligt kunne ane hendes usikkerhed.
 " Det er okay hvis De ikke ønsker at hjælpe med de ulovlige ting. " Sagde hun og kom efterfølgende til at hænge lidt mere i skuldrene, et lidt mere mut holdning over hende.
 " Jeg skal nok klare mig uden.. " Hun skulle nok finde en løsning. Ellers måtte hun leve med ikke at kunne lave de blandinger hun fik flest krystaller af at sælge. 
Beau

Beau

Te Connoisseur og handler med euforiserende stoffer

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 173 cm

Tatti 21.08.2023 21:57
Beau kunne ikke lade være med at bløde mere op ved det sagte undskyld den unge Ingrid ytrede. Han kunne godt mærke usikkerheden der sad i hende, begyndte at afsløre sig selv. Han viftede afværgende med hånden, som prøvede han at vifte hendes nervøsitet væk. Hun behøvede slet ikke at undskylde, så længe hun bare holdt sig på afstand fra undergrunden, var alt okay. 

Så det meste var også lovligt, noterede han sig. Men hvorfor så ikke bare blive ved det, fremfor at rode sig ud i alt muligt smuds, der i sidste ende, hvis hun endte i kløerne på de forkerte, kunne slå hende ihjel. Det sad ikke godt i ham, men han var hverken hendes storebror eller værge, og derfor kunne han heller ikke sige mere til det. Ingrids blik blev alvorligt, og Beau mødte det, spejlede det næsten i lige så en alvorlig mine, men stadig med en vis sløvhed over sig. Hun var som en lille forladt killing. Det var dét eneste Beau kunne tænke på, når han så hende stå der og hænge med skuldrene og læberne vendt nedad. 

"Jeg har allerede sagt' jeg hjælper, lille ven." mindede han hende om. Stemmen ganske rolig, og blikket mildnede når han så på hende. Beau var i simpel forstand, allerede kriminel. Det plettede hverken hans ry eller forretning ved at tilføje endnu en ulovlig handling. "Så op med humøret." Han lagde en hånd på hendes hoved, og klappede det blidt inden han gik forbi hende og tilbage bag disken. 

Beau fandt et lille stykke pergament frem og en fjerpen og begyndte at skrive. Skriften var hverken nydelig eller let at læse, men han forsøgte at gøre sig en smule umage så Ingrid kunne tyde hans kragetæer. Måske hun kunne opdatere temærkaterne, så de var nemmere at læse. Hvis hun altså havde en pænere skrift en Beau selv. Bare fordi hun var en pige, betød det jo ikke at hun kunne skrive pænt. "Her." sagde han lidt efter og rakte hende det. "Der står dine mødetider, og hvor ofte du ska' komme." 
Beau Bayron | 24 år | Te-connoisseur og drug dealer | Menneske

"I am human, and I will let you down - I think it's funny that we say that, when things don't seem to go our way."

0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Echo
Lige nu: 1 | I dag: 12