Maddie havde vært rundt i gaderne igen i dag for at stjæle og havde fået fat i en del som hun nu havde vært nede i skumringskvarteret for at få byttet til nogen krystaller.
Maddie lå dem i sin hemmelige taske som ingen viste hun havde og man kunne ikke finde den med mindre man viste hvor den var.

Maddie begav sig gennem de mørke gyder i skumringskvarteret og var enlig på vej hjem over, hun skød genvej gennem gyderne så hun kunne komme hurtigere hjem.
Maddie var træt og gik med rolige skridt, ikke at man kunne høre hendes skridt, hendes skridt var fuldstændig lydløse så man kunne ikke høre hende komme gående, men det kunne man aldrig, ikke engang når hun løb.

Ra havde begivet sig ud fra sin fæstning og havde fundet vej til byen, Ra var efterlyst men han var en dæmon med kæmpe ego, og han havde en klan bag sig som beskyttet ham, plus han selv var i stand til mange ting, skumringskvateret, var mørkt koldt og fugtigt og havde mange gyder hvor man kunne skyde genvej, Ra havde ikke rigtig et formål med denne færden, men han stoppede ved en gyde hvor han havde på fornemmelsen der var nogen, men han kunne ikke se nogen eller høre nogen, men han kunne fornemme noget.

Han stoppede op og stirrede ned i gyden med hans helt sorte og kolde øjne, Ra frygtede ingen og han var ikke bange for at dø, mange havde prøvet men de havde alle fejlet, dog stod han blot og kiggede ned i den mærke gyde.

Maddie drejede omkring et hjørne og fortsatte ned af gyden helt lydløs. Hun så mest ned i jorden mens hun gik, men noget fik hende til at se op, og længere nede i gyden så hun en mand stå og kigge ned i gyden, hun rystede lidt på hovedet og fortsatte.
Maddie burde sagtens kunne gå forbi manden uden problemer, så længe hun holde blikket ned og ikke fornærmede ham så gik det vel.

Maddie så ikke på manden hun forsøgte blot roligt at gå uden om ham for at kunne komme hjem, hun ville bare gerne hjem, tage et bad, få noget mad og så i seng så hun kunne komme op i morgen.
Maddie håbede ikke manden var ude på ballade for hun magtede det enlig ikke, hendes kniv sad på sin plads på hendes ben og hendes sværd sad i skreden i hendes bælte, men hun håbede da ikke hun skulle bruge det.