James havde lagt næsen forbi Azursøen. Det var vinter og minus grader, så han havde pakket sig ekstra godt ind i en frakke. Vingerne var som altid ude af kroppen og havde en blå skær langs siderne af vingerne. Forhåbentlig kunne han finde ud af sine vinger en dag. Lige nu nød han stilheden  da der var menneske tomt langs stranden ved Azursøen og søen havde små isflager rundt omkring.

Han lagde hovedet lidt på skrå og kiggede ud på solen der langsomt var på vej ned, hans ånde kunne ses på grund af den kolde luft men han var lige glad. Hans sorte bukser var tynde og halv slidte men han var lige glad. Han havde et koldt hjerte og han var ikke i tvivl om at stilheden var noget han havde brug for. Tanken om at møde Aqi Unqi igen vækkede dog nogle følelser i ham. Der havde været så roligt der hvor Aqi var i sommers, og han havde en mester. Noget James selv ønskede en dag, han havde brug for at få styret sin ene evne. Den levede sit eget liv, og ganske rigtigt som han stod der og kiggede ud over søen dukkede en lille blå farve kugle frem i hans en hånd. "For pokker den lorte evne!" mumlede han for sig selv og kiggede lidt ned i sandet og så på sin hånd.

Yurij var ude og gå i en lille brandert han havde drukket en del men vidste godt han kunne tåle det. Yurij havde en lang jakke sort vinter jakke på da det var koldt. Hans bukser var næsten skjult af den lange jakke dog var de sorte de bukser han havde nogen gode støvler på. Yurij havde ingen uge på han gik lidt svingende da han havde fået noget at drikke han havde en flaske sprut i. Hånden. Da yurij nåede ned imod strande gik han et godt stykke fra vandet da havvand ikke var hans kop the da han havde oplevet sin mor drukne.



Yurij gik og kiggede langs breden hvor han så et blåligt kær længere fremme han var af natur nysgerrig. Så yurij gik derhen af og der begyndte at dukke en skikkelse frem lige der hvor det blå skær kom far. Yourij kom tættere på og så denne person med blå vinger. Yurij blev overrasket men tog derefter en tår af flasken og stod lidt og så på denne skabning. Yurij havde hørt om de fleste af de skabninger der var. Yurij stod og kiggede og tænkte om han nu havde drukket lidt for meget men åbnede derefter munden “undskyld hvem der ?” Spurgte han. Yurij førte hånden ind unde jakken og tog fat i skaftet på sit sværd dog vidste han også det var en farlig verden og man skulle passe på.

En urolighed kom hen over ham som en person nærmede sig. Straks mærkede han den urolige effekt som manden udsendte bag ham og han bed sig lidt i læben som han begyndte at vifte med hånden som kuglen var i. Han hadet sin empatiske evne og han ville ikke have den. Men takket være Isari var han kommet tilbage til livet og nu genopstået som engel. Han kunne bare ikke forstå hvorfor det lige var ham der skulle redes fra en eller anden skæbne som denne. Han havde haft det fint med at dø foran hans livs kærlighed Marad, det var bare noget andet nu. Marad ville bare ikke have noget at gøre med ham mere. Så det liv var ødelagt, et liv han troede han skulle leve for altid.

James fik endelig kuglen af så den landede i sandet og trak ned i jorden som han vendte sig om og mærkede den velkendte prikken i hjertet. Var det en beskyttende følelse eller var det en vrede? Han havde stadig ikke hel styr på alle de følelser der kom til ham i ny og næ. "Hvis du er ude på at slå mig ihjel så gør det. Jeg er ikke bange for døden" ikke engang da han havde siddet på en stol og kigget Marad i øjnene var han bange for at dø. Selvoom det var flere år siden, kunne han ikke huske ret meget af sin død om end at han ønskede at vide hvordan han døde.

Yurij som stadigt så på denne person og var ikke skræmt men overresket han vidste godt der var gode og onde væsner. Yurij vidste ikke hvordan han skulle reagere han ville aldrig myrde nogen men ville ska også passe på fordi hvem ved? Det kunne jo være e n fjende. Yurij kiggede på denne person . Hvad skulle han tror men kunne ikke undlade at kiggede med undren over ene person siden at denne person vidste at Yurij havde et våben?. Hvad skulle yurij tro og gøre nu?.


Yurij så på denne person og stodlidt inden han svarede denne person” jeg er ikke ude på at slå nogen ihjel ?” Sagde han roligt og slap grebet omsværmet men holdte hånden tæt på udenfor jakken så han var klar til attrækker hvis dette eskalerede.

James var lige glad med om det så var en dæmon han stod overfor. Intet kom forbi hans næse, hvis nogen var i gang med at trække et våben ville han vide det, takket være de følelser som personen eller dæmonen udsendte. Der var altid en følelse at sporer i alle personer og han HADET det. Han kunne ikke lide tanke om at han altid skulle kunne mærke andres følelser.
Før i tiden han havde været vant til at se spøgelser. Det var gået væk og nu havde han denne latterlige evne han ikke helt kunne dreje sig omkring, og som han egentlig helst så dø langsomt, lige som ham selv.

"Fint, så lad vær jeg er lige glad" kom det fra ham og vendte sig mod solen der var på vej ned over horisonten. Han hev lidt i sin jakke og kiggede på solen og den fine farve som den ramte Azursøen og kastede de mange forskellige farver fra sig. en dag ville ahn flyve så højt så han kunne mærke solen helt tæt på. Men det krævede lidt at han kunne finde ud a at styre sine englevinger!

Yuri stod og tænkte. Med et kom det fra ham han var stadigt ret fuld men han vidste hvad han lavede fordi han har drikke 20 gange mere end dette. Yurij stod lidt og kiggede ned på flasken i hans ene hånd ogsmilede “må jeg tilbyde en tår?” Spurgte han og smilede ha n følte sig ikke bange men nysgerrig. Yurij havde en føelse af en blanding af at være på vagt en han var en kærlig sjæl og ville altid tilbyde og hjælpe hvor han kunne selvfølgeligt var det den måde han tjente sie krystaller. Yurij var nysgerrig han havde aldrig st en engel så tæt opnå sig men følte også at denne person eller hvad man skulle sige fortog sig?. Yurij ville meget gerne lære denne perso af kende.

James fnøs kort da der blev tilbudt noget at drikke. Denne person foran ham var ikke ædru det var tydeligt at se sådan som han halvt gik skævt. "Jeg drikker ikke" han havde ikke rigtig rørt alkohol siden han havde mødt Lilithfor et par år siden, og der havde hun givet ham sit eget blod. Det var bare ikke sundt at drikke, og det var som om at når han drak slap han sine evner løs, og det ville han næppe have skulle ske her ude hvor der faktisk havde været roligt. lige indtil denne person der kom ham nærmere forstyrrede den hyggelige ro.

Han sukkede lidt og vendte sig helt om for at slå de 2 Meter lange vinger ud til hver sin side så han blev 4 meter lang i det hele. Kanten af hans vinger var stadige blå men havde skiftet over til en mere mørkere blå i stedet for. Straks lagde han armen over kors som vingerne follede sig rundt om ham som en tyk varm dyne så han fik fjer i ansigtet. "Så hold dog op!" kom det stædigt fra ham og begyndte at skubbe lidt til sine vinger for at de ikke var helt oppe i ansigtet på ham men så han kunne se denne fremmede person foran ham.

Yurij sto lidt og svejsede men fik et stort smil da det var at der blev takket nej “det helt iorden” sagde han og tog en stor slurk af flasken som lige så stille var ved at blive tømt. Han kiffede på denne person som stod foran sig.. Yurij var ikke bange men stadigt på dubberne. Yurij var fuld men havde mange forskellige føelser fordi han var så fuld. Yurij var vandttil at være fuld og havde kunne drikke meget mere han scorede nogen gange nogen gratis drikkelse fordi han kunne tåle meget mere end andre folk.




Yurij betragtede denne engel og blev meget forundret han havde ikke mødt så mange engle før. Yurij smilede og blev helt fascineret over disse flotte  og majestætiske vinger an var utroligt overesket over dette han oplevede. Yurij stod lidt og rettet blikket ned på den halvt tomme flaske o kiggede op igen på vingerne. Yurij tænkte lidt for sig selv ((er jeg mon blevet for fuld?)) spurgte han sig sel og troede faktisk at dette væsen var hans fantasi og det mon var for meget alkohold. Yurij kunne holde mere ud men var stadigt meget undrende over hvad der sket…….

Som James stod og holdte øje med sine vinger kunne han mærke alt hvad denne person mærkede og følte. Han hadet det som pesten! I stedet kiggede han på sin vinger der havde omfavnede ham og slog imod hans ansigt. Endnu engang skubbede han til vingerne og blev mere og mere irriteret over dem. "Argh hvor er det dog irriterende!" han skubbede til sin vinge lidt hårdere denne gang, men hver gang han fik bare en lille smule kræft nok til at skubbe vingerne væk slog de bare imod hans ansigt på ny. Der var bare intet godt ved at være Engel! Kunne han ikke bare være forblevet død for de små to år siden da han døde?! Så havde alt bare været SÅ meget nemmere, og så kunne han have ladet vær med at få denne åndssvage evne om at mærke alles følelser!

Yurij stod og betragtede denne her fyr/mand og gik dog nærmere “kunne du havde lyst til en tår?” Spurgte han og gik tættere på vedkommende og rakte ham flasken med sprut som en gestus. Yurij var meget fascinerende han havde ikke oplevet sådan et væsen men det facinerede ham. Disse vinger denne måde dette væsen så ud på som han aldrig havnede overværet.