Davian havde netop åbnet kroen for dagen. Kl var 8 og han havde sendt natholdet hjem. De mange stole var sat ned på gulvet der ikke var blevet brugt i løbet af natten. Han havde ikke været på kroen de sidste par dage da han havde været på jagt for at hente Hjortekød. Det var lidt svært her i vinter perioden, men takket være det gamle væsen han havde mødt som blev kaldt en Fae havde jagten bare været nem. Han havde aldrig haft problemer med at finde føde efter det møde. Han nød at det altid var så nemt at jage, hvis ikke det var kaniner eller ræve så var det en hjort eller et dådyr. Det var så nemt efterhånden! Dådyret han havde skudt ned med bue og pil (som altid ramte i hjertet takket være den gamle Fae) hængte ude bag ved kroen hvor hesten gik med overdækket dækken og gik og prustede i den kolde vind. Det var ikke så mange grader, det var mindst 4 grader varmt uden for og træerne havde mistet deres farver i det bladene var faldet af. Men han kunne nu meget godt lide årstiden, det var så vigtigt og snart ville sneen komme. Så kunne det rigtig blive vinter!

Pejsen stod tændt og Davian stod og roede lidt i gløderne for at få gang i pejsen natholdet havde ikke smidt brænde på de sidste par timer, men det kolde vejr gjorde at der skulle lidt varme til. Så da gløderne var godt i gang smed han et par brænde på pejsen og skubbede lidt til gløderne igen til de fik fat i det tørre bark og kviste. Han hørte døren gå op og den kolde vind komme ind af døren det var en lidt blæsende dag så de begyndende flammer stod og blafrede en lille smule. Da døren blev lukket satte han ildtangen fra sig på sin plads og vendte sig om. "Næh ser man det er det dig Isiodra? Dig har jeg ikke set i flere år, eller er det kun et par måneder siden?" han smilte venligt til hende og gik over imod barbordet. "Kom ind, kom ind" ja ja de få elver der var inde på kroen kiggede lidt olmt på hende men han var lige glad, han var altid venlig, og i følge ham skulle der være plads til ALLE racer i Elverly. Det åndssvage Elverråd koncentrerede sig kun om hele Elvere, det var simpelthen for dårligt!

Det var ved at blive koldt i vejret og skovens føde var snart enten spist eller rådnet væk. Der blev hvert fald længere og længere mellem de sunde næringsfulde måltider, hvilket for Isidora betød, at hun måtte vende næsen kroer og byer. Hun havde ikke mange penge på lommen, hvilket dermed ikke ville få hende så langt, så derfor havde hun vendt snuden hjemad. Hun havde lidt et håb om at hun måske kunne charmere sig lidt ind hos Davian. Hvis da ikke han og Yume var sure på hende igen. Hun vidste ikke rigtig hvad der foregik mellem de to, men et eller andet foregik hvert fald. 

Det var tidlig morgen, da hun åbnede døren til kroen. På den måde undgik hun for mange dømmende blikke hvile på hende, hvilket altid var rart, og som Davian hilste på hende, sendte hun da også et smil retur. "Godmorgen Davian. Har du brug for hjælp med noget?" Hvis nu hun hjalp kunne det være hun var heldig at tjene en portion gratis frokost. hun ignorerede det med ikke at have været set i flere år, hvem havde nogensinde rigtig set hende alligevel i Elverly?

Davian var venlig over for alle han mødte på sin vej, selv dæmoner selv dem han ikke vidste om var gode eller onde. Det handlede bare om at have et godt hjerte. Tilfældigvis siden Isidoras ankomst havde Davian altid været flink over for hende, hun var praktisk talt familie når man lige så på hvor tæt at ham og Yume'Ave Risindier havde været på hinanden igennem tiden. At Yume'Ave havde cuttet forbindelsen næsten var han ærlig talt berørt over. Han hadet at Yume'Ave ikke talte med ham og gemte sig i arbejde. Hun gjorde præcis det som han selv gjorde, men hun kom aldrig forbi kroen mere og det gjorde en smule ondt at vide. Hvis han så hende ville han nok ende med at råbe af hende eller ruske i hende for at få en forklaring på hvorfor hun var så fjern.

Han gik om bag disken og kiggede på Isidora og rystede på hovedet. "Desvære Isidora. Jeg er netop kommet tilbage efter at have været væk i et par dage. Natholdet har jeg sendt hjem, og jeg har egentlig kun et dådyr hængende ude bagved der skal parteres og fjernes skind ved. Ud over kaninerne jeg har med hjem" svarede han og kiggede på hende. "Men skal du ikke have noget at lune dig på i dette kolde vejr? Du ved jo at du nærmest er familie så du kan få lige hvad du peger på" han var lige glad med de få blikke der kom fra de elvere der sad inde i krostuen. Han behandlede altid Isidora som han ville gøre med en hver anden han mødte på sin vej. "Med mindre du vil partere og fjerne skindet fra dådyret og kaninerne?" han vidste at hun godt kunne lide at have noget for hånden, så det skulle da ikke komme an på det hvis hun ville arbejde.

Hvor var det bare typisk. Når hun endelig begav sig hjem og søgte lidt arbejde hvor hun helst holdte sig fra, Med undtagelse nok lige af Davian, Så var der intet hun kunne hjælpe med. Det var måske også lidt snyd at gå til Davian, hun vidste godt han ofte gav hende mad, hvis bare hun spurgte ham om det, så det var samtidig en nem måde at spare penge på, men hvis nu hun samtidig kunne tjene lidt skillinger, så skulle hun ikke være den der klagede. 
"åh" lød det lidt skuffet fra hende, men hun lyste dog hurtigt op igen, da Davian spurgte til om der var noget hun ville have. Hun nikkede og så lidt bedende på ham. "måske en omgang varm grød eller hvad du har her til morgen?" Hun var bestemt ikke krævende, men takkede ja til det meste. ligesom hun også gerne tog imod hvad end arbejde hun kunne få. "Jeg hjælper gerne med dyrene for et par skillinger, hvis jeg må." lød det så fra hende med et skævt lille smil i håbet om at kunne indsmigre sig hos ham.

Grød?! Hvad troede hun han havde her?! Et horrehus, en almindelig bygning?! Nej dette her var en kro han havde meget mere end grød! Hun skulle have det bedste af det bedste! "Aaaarh grød, det må du kunne gøre bedre Isi. Hvad med æg og bacon, måske noget nybagt morgenbrød og et krus gedemælk? Eller du er måske holdt op med at spise kød?" det var så længe siden han havde set Isidora til morgenmad på kroen at han dårligt nok kunne huske hvad hun spiste. Nok mest fordi han var så bekymret for hendes mor. Hvorfor skulle Yume'Ave også være så skide stædig og begrave sit i et eller andet latterligt arbejde?! Yume'Ave var ikke ham. Yume'Ave var en ynderfuld elver om end at hun en gang i mellem så ned på sin egen datter fordi hun var halvblod.
"Tja, hvis du nu gør et godt stykke arbejde kan vi da godt gøre tale om nogle Rav stykker eller måske en enkelt Jade. Men lad os nu se på det Isi. Du plejer jo at gøre et fremragende stykke arbejde når det kommer til stykket" hun havde så tit hjulpet ham, om det så bare var med nogle små ting så gjorde hun det altid så godt, og der var aldrig en finger at sætte på det hun lavede. Hvilket han satte stor pris på. Nok var Isidora ung, men hun var god nok, også selvom hun kun var halvelver.

Okay så , æg og bacon var da helt klart også at foretrække, særligt med friskbagt brød til. Det var ikke hver dag hun fik noget så lækkert. Så det var lige før hendes tænder løb i vand bare ved tanken om det. Derfor nikkede hun også og satte sig på en stol oppe ved Davian, sådan så de kunne tale sammen. "jeg siger aldrig nej til æg og bacon. Tusind tak. og Gedemælk. Årh jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har fået gedemælk." Lød det næsten helt nostalgisk. Der var bare visse ting som ikke var så nemme at skaffe når man som hende var på farten. "Jo, jeg spiser da kød. men oftes bliver det bare til noget svampestuvning eller andet jeg lige finder hvor jeg er." Hun var ikke nogen stor jæger, så det at fange dyr var en sjældenthed, skønt hun havde et godt tag i hvordan man behandlede og klargjorde dyret når først det var dødt. 

Det virkede til at der gik et lys op for Isidora, da Davian tilbød hende rav eller måske en jade. Det kunne hun komme langt med, hvis hun var fornuftig. "Jeg skal nok gøre mit aller bedste, og hvis der er andet, siger du bare til." Hun havde det bedst med at gøre sig fortjent til den mad hun fik og de krystaller hun tjente.

"Æg og bacon så, skal du få!" kom det fra ham og vendte sig om for at gå ud imod køkkenet men nok tila t han hørte Isidoras næste ord. Svampestuvning? Var hun kommet så langt i sin opvækst at hun havde lært at lave mad? Yume'Ave fodrede hende vel af når Isiodra var hjemme ikke sandt? Han smil forsvandt, men heldigvis kunne Isiorda ikke se det da han stod med ryggen til hende. For en gangs skyld savnede han sin ven selvom han var og forblev en arbejds hest. Hvis ikke han styrede kroen, så var han på jagt og hvis ikke det var det så var han taget på den lange rejse til Dianthos for at få remedier til kroen.
Køkkenet var ren og pæn, og natholdet havde allerede lavet røræg som stod i en gryde med låg på. Han tog en tallerken og hældte æg op på de og tog nogle a de sprødeste bacon stykker han kunne se. Det var lige før de knækkede som han tog fat i dem og lagde den skråt op af æggen. Men var det nok?nej Isidora skulle have det godt så straks begyndte han at stege en bøf til hende. straks begyndte den varme pande at syde fra den kolde ko bøf og han krydrede den med lidt urter af forskellige slags han havde i køkkenet. Han stod i køkkenet i 10 minutter da bøffen var færdig svingede han den op på tallerken ved siden af bøffen. Skar noget elverbrød og lagde det i en kurv, og puttede noget hjemmelavet smør i en mindre skål. Straks tog han tingene som en rigtig tjener med tallerknen i hånden og kurven ballancerende ovenpå hans hånd og den mindre skål med smør i den anden hånd.
"Et styks morgenmad til dig Isi" svarede han og satte tingene på baren til hende. Han vendte sig om og tog noget bestik for at ligge det ved siden af tallerknen. "Siden hvornår er du begyndt at lave mad selv? Laver Yume.... Yume..." han sank en mindre klump og et svagt suk kom fra ham. "... Yume'Ave ikke mad til dig?" han kunne ikke lide at Yume'Ave ikke snakkede til ham og han savnede hende forfærdeligt!

"Jeg er sikker på du gør et fremragende arbejde, præcis som du plejer at gøre. Så en skilling skal du nok få på din vej" han nød at hjælpe Isidora uanset hvornår og hvordan han hjalp hende, så længe hun havde det godt. "Hvor har din rejse bevægede sig hen på det sidste?" spurgte han og tørrede fingrene af i sit forklæde  stedet for det stykke stof der hang i hans snoren af forklædet

Det var dejligt at mærke Davians gæstfrohed og imødekommenhed. Det var noget af det eneste Isidora faktisk havde savnet ved at være i Elverly. Resten kunne hun sådan set godt undvære, skulle hun være ærlig. Men Davian havde altid været sød hos hende og altid virket meget gæstfri. Hun smilede efter ham som han gik efter maden og satte sig så til at vente tålmodigt. 
Noget tiden senere kom han tilbage og til Isidoras store overraskelse lå der også en dampende bøf på tallerkenen. "Wauw! Tak Davian. Det er alt for meget." Det kunne hun da slet ikke tage imod. hun fandt derfor sin lille læderpung frem, åbnede den og kiggede efter hvad hun havde deri. Der var ikke meget, men hun fiskede dog en enkelt ravmønt op og skubbede den over til ham. 
"Hvad tror du jeg har levet af de sidste 3 år? Jeg har ikke råd til at spise så fint her hver dag." Forklarede hun. Nej hendes mad havde da ikke smagt godt til at starte med, men hun var da blevet bedre med tiden, og var efterhånden blevet ganske god til det. Hans tilstødende spørgsmål fik hende til at grine og ryste på hovedet. "Skulle min mor ville lave mad til mig? Du ved lige så godt som jeg at hun altid har været skuffet over at jeg kun er halvelver. Da jeg havde mest brug for hende vente hun mig ryggen. Ellers tak. Det bliver kun som sidste udvej at jeg spørger hende om hjælp!" Hun havde intet imod at blive tilbudt ting af Yume, men hun nægtede at spørge om hjælp. Hun ville ikke fremstå svag i sin mors øjne. 
isidora tog et stykke bacon op med fingrene og bed af det, så det knækkede midt over. Den let salte fornemmelse fyldte hendes mund med nydelse. "mhmm.. jeg har været omkeing i skovene. og Snart skal jeg til Dianthos. tror jeg. Jeg vil gerne finde min far."

Lige meget hvor gavmild DAvian var lige så uartig kunne hanvære. Ingen skulle genere ham, hans famile eller hans lille kro han havde haft de sidste 600-700 år. Han elskede sin kro, og den var lille i starten, nu var det den største i Elverly, og han elskede den mere end noget andet. Nok også derfor at Yume'Ave Risindier havde logget ham væk fra kroen i tidernes morgen. De havde udnyttet hinanden på godt og ondt, også på det seksuelle plan. De havde været som pot og pande, men efter 2017 hvor Elverrådet var startet på ny havde hun været fjern og ikke til stede, ikke engang set ham når de gik forbi hinanden og han sagde hej til hende. Han kiggede på ravstykket der blev lagt foran ham og straks tog han en finger og skubbede den tilbage imod hende. "Isi... Du skal ikke betale" kom det fra ham og vendte sig om, han havde jo glemt gedemælken! Straks tog han et glas og en kande der havde stået i et skab der var køligt og heldte gedemælken op i glasset. Straks vendte han sig om idet hun snakkede og han satte glasset på højre side a tallerkenen, hun var da højre håndet ikke sandt?  "De sidste tre år? Det må jeg nok sige, og du kan lave svampestuvning. Så må du da kende lidt til planter efterhånden" svarede han og smilte til hende, endnu engang tørrede han fingrene af i forklædet og hørte hvert et ord hun havde at sige. Yume'Ave var hård og kontant men han holdte stadig meget af den elver ha engang havde været tæt med.
Hans sukkede da hun var færdig med at fortælle og han rystede lidt på hovedet. "Jeg beklager du skal have så hårdt et liv Isi, det fortjener du ikke" han håbede inderligt at Yume'Ave ville se lidt positivt på Isiodra præcis som Davian gjorde. Selvom Isidora kun var halvelver var hun her stadig og havde en mor der skulle beskytte hende mod alle de hårde kommentarer og hårde blikke. Men det gjorde hun ikke, det var virkelig en sørgelig ting. "Til Dianthos? Skøn by, lidt for meget kriminelitet efter min smag, men jeg kommer jo selv den vej et par gange om måneden" svarede han og lagde armene på baren. "Men erdet ikke lidt en nål i en høstak at finde din far?" Yume havde aldrig fortalt om Isidoras far, det havde hun altid holdt hemmeligt, men det gjorde mest ondt at vide at Yume havde valgt en anden end ham.

Isidora smilede, da Davian lidt efter også skænkede gedemælk for hende. Det var virkelig et festmåltid hun fik her, og endnu bedre var det så, da hun ikke skulle betale for det. Det betød utrolig meget. Så kunne hun gemme mønten til en dag, hvor hun havde mere brug for den. "Tusind tak Davian.  Jeg skal nok i det mindste vaske op efter mig selv så." proklamerede hun med et lille smil og begyndte at spise af maden. Hendes tænder løb nærmest i vand som hun bed af et nyt stykke bacon, det splintredes i munden på hende og spredte den lækre lidt salte smag. Hun tyggede af munden og nikkede. "Jeg har lært en del eller to ja. ikke at jeg på nogen måde mestre det endnu, men jeg har da lært på den hårde måde, hvad der er godt at spise, og hvad man absolut ikke skal spise." Det var sket at hun havde fundet rødder eller bær, som hun var blevet noget så syg af at spise, eller at hun ikke havde fået tilberedt maden ordentlig, sådan så den stadig var halv rå når hun spiste, eller maden havde fået for meget så det var helt umuligt at tygge i. Men hun havde lært meget med tiden, og det var det vigtigste. 
Hans beklagelse over hendes liv, fik hende til at trække lidt på skuldrene, hvad skulle hun næsten sige til det. "Tja jeg er tydeligvis ikke rigtig, og en skamplet for min mor. Det er okay, jeg skal nok klare mig. Det finder jeg ud af." Hun havde da bestemt manglet sin mor dengang for 3 år siden, da hun havde forelsket sig første gang og tilbragt natten med den sødeste fyr. Der havde hun virkelig ønsket sig sin mor, men Yume ville ikke høre på hende, og så havde det stået klart, at Isidora måtte tage ansvar selv og kun kunne regne med sig selv. Hun bar ikke nag til sin mor, hun vidste bare, hvor grænsen for hjælp gik. "Dianthos. Ja der er en del kriminalitet. Men hvis jeg skal finde min far, så er jeg sikker på det er der jeg skal lede. Jeg finder ham måske en dag. Det ville bare være rart at have lidt mere at gå efter."

Et kort grin kom fra ham som Isiodra mente at hun skulle vaske op efter sig selv. Endnu engang rystede han på hovedet af hende. "Det er nok at du gider pelse hjorten og kaninerne. Hvis du er halvt så dygtig ude i naturen som du er med en kniv, så kan du jo skære kødet til også" svarede han og kiggede på hende som hun tog et stykke bacon og den sprøde knasende ornemmelse kunne høres for selv de bagerste rækker i den halv tomme kro. "Så tænk ikke på opvasken, den skal jeg nok klare mens du pelser dyrene" svarede han og smilte til hende. Faktisk vidste Davian ikke hvad Isi kunne mere, hun var vokse sig så stor! Ikke bare i højden, men selv i personligheden. Hun kunne virkelig ikke have haft et nemt liv som alle de blikke blev givet hende på gaden fra barns ben af. Det skar ham i hjertet at tænke på at nogen elvere så skævt til halv elvere. De var jo også bare et vlæsen der prøvede på at overleve. "Det må jeg nok sige. Du må virkelig have haft modet med dig når du ikke har haft den fornøden træning af Yume til at vide hvad der kan spises og ikke spises" havde Isi overhovedet fået skolelæring? Det var en ting han aldrig havde fået fortalt af Yume. Yume holdte på så mange hemmeligheder at han ikke vidste om det var sundt, slet ikke nu hvor hun var i elver rådet!
"Det burde ikke være sådan Isi. De fleste elvere er bare... Højrøvede og ser dårligt på alt der ikke er en hel elver. Det er en skam men sandt" svarede han og kiggede på hende med et mindre smil. Ærlig talt ønskede han at elverne tog sig lidt sammen og blev voksne taget deres alder i betragtning. Isidora var stadig ung, og havde ikke så mange år på bagen som han selv havde. Men hun var klog nok når detkom til stykket! "Isi, du burde ikke lede efter ham. Hvis ikke han har været der for dig som barn, så er det ikke engang sikkert at han vil kendes ved dig" han kiggede på hende, men valget var jo op til hende. Han ville bare ikke have at hun skulle møde en skuffelse på sin vej i søgen efter sin far.