Det var ikke ofte at Henry havde gæster, bortset når der var fest, gilde eller anden grund til at samle folk. Efter at Kiles folk havde forladt gården, efter at de havde brugt den som skjule, havde han igen haft mulighederne for at opbygge en fornuftigt forretning op igen, en forretning som havde fokus på vinen, som han var så kendt for at lave.
Selvom Kile egentligt var forsvundet, fra om verden, så vidste han anderledes. Han havde stadigvæk små kontrakter og forretninger med dem, selvom det ikke var noget stor. Ofte handlede det om smugling af gods, rygtespredning eller andre små goder, som han kunne tjene lukrativt på.
Det havde aldrig været Henrys ansigt som havde været udadtil på disse aftaler og kontrakter, da alle de i starten var startet og bygget op af Cordelia Isenwald og hun dermed havde stået for det meste af kontakten mellem dem, og Henry havde ageret et slags mellemled, efter at de var kommet ind på gården. 
Nu var Cordelia i eksil, ingen vidste hvor hun var eller holdt til, Henry var ikke sikker på om hun opholdt sig hos de få Kile medlemmer, som var tilbage. Hvem der havde stukket hende, var han ikke klar over, men det var faktisk kun kommet ham til gode. 

Han havde nu kaldt bud efter hendes datter i håb om at Merissa vidste noget om hendes mor, eller det arbejde som hendes mor havde udført for Kile. Han vidste ikke hvor meget hun vidste, men han vidste at hans navn ikke ville være at finde i de efterladte papirer, hvis der var sådan nogle. Det havde han sørget for. 
Det gjorde det måske sværere for ham at overbevise hende om at hun skulle besøge hans gård, for hvis hun ingen idé havde om hvem han var, hvorfor skulle hun så besøge gården? 
Han måtte bruge sin viden om familien, og han vidste at Merissa var en kvinde som var glad for at gøre forretninger, og ikke mindst penge. 
Han havde i brevet gjort det tydeligt at han før i tiden havde haft forretninger med Cordelia, og at han håbede at Melissa kunne gøre ham behjælpelig med at give ham de svar som han søgte.

    Merissa havde krøllet kuverten hele vejen ned gennem Medanien, mens kareten bumlede over de velholdte veje. Velholdte til et punkt, hvor hun var ved at brække sig over det. Det var næsten som om nogen forsøgte at imponere befolkningen, hva'? På den første del af turen havde Merissa krøllet kuverten af nervøsitet over dens indhold. Der blev ikke lagt skjul på, at denne hr. Fox havde haft gøremål med Merissas mor, før moderen blev taget i sine kriminelle handlinger og sendt i eksil. Det kunne betyde mange ting. Det kunne betyde, at han havde haft helt legale aftaler med hende, og at de var gået tabt, da hun pludselig blev stemplet som kriminel. Men det kunne også betyde, at han havde været en del af moderens foretagne. Merissa havde oprindeligt haft lyst til at sende et høfligt afslag på invitationen, men efter at have snakket det igennem med sin mand, havde han overbevist hende om, at der måtte tages en chance her. Enten kunne de få en god aftale i hus og udvide Arvinds handelsruter, eller også kunne hun tage derfra med viden om endnu én, man burde fortælle myndighederne om. 
    Undervejs var nervøsiteten blev ændret til bitterhed. De kørte gennem landskab, Merissa var vokset op i, og som hun stadig følte en ret over. Kuverten blev kun krøllet endnu hårdere. I kareten med hende sad en enkelt anstandsdame og læste en bog, fuldkommen upåvirket af adelsdamens humør. Hun havde fulgt Merissa i mange år nu og kunne faktisk holde til stemningen. Det kunne ikke siges om de tidligere anstandsdamer. Hun havde endda taget brevet fra kuverten som de startede rejsen - helt klar over den behandlingen, kuverten ville få.

    Vejens bumlen blev erstattet af lyden af små grussten under karetens hjul, som de nåede helt ind i gårdspladsen. Merissa smed den sammenkrøllede kuvert fra sig, lod sig hjælpe ud af vognen og tog imod brevet fra sin anstandsdame, så hun kunne række det direkte videre til det tjenestefolk, der mødte dem.
    "Denne vej," sagde den unge mand og fulgte dem hen til hovedbygningen.
    Nervøsiteten ramte igen, mens hun blev ledt indenfor, nogen tog hendes overtøj og hendes kjole blev glattet ud, inden de endelig blev ført hen til en dør. Men hun lod sig ikke mærke med det. Årevis i Dianthos' indercirkel af fester gav en god træning med sit ansigtsudtryk.
    Tjeneren åbnede døren. "Grev Fox, Deres gæst, fru Merissa Avila Isenwald er ankommet."

Da han hørte kareten trille ind på gruset og op ad den lange vej, som førte op til gården, kiggede han spændt ud ad vinduet og tog synet af kareten og kvinden som steg ud af denne, ind. Han så frem til mødet og var spændt på hvordan det hele ville udforme sig i mellem dem. Hun måtte have sine egne tanker om hvorfor han havde hidkaldt hende, og når de satte sig ned måtte han prøve at læse hende, for at se hvilken vej han skulle gå ned ad med hende. 

"Grev Fox, deres gæst, Fru Merissa Avila Isenwald er kommet" Kom det fra et af tjenestefolkene da hun var kommet indenfor og havde fået taget jakken. "Vis hende blot ind" Kom det roligt fra ham, som han fangede tjenerens øjne, med et køligt blik. 
Da hun trådte indenfor kunne han tydeligt, hendes lighed til moren og skønheden i hendes ansigt og et smil formede sig naturligt på hans læber. "Velkommen Fru Isenwald" Lød det glædeligt fra ham, som han trådte hen imod hende og tog imod hendes hånd og kyssede denne, som en velkomst. "Jeg er glad for at du ville komme, så vi kan få talt dette ud sammen" Han havde jo allerede sine tanker om hvilken vej det skulle gå og hvad han gerne ville have ud af dette. Hvis han kunne få hende ind i stedet for hendes mor, så ville det give ham nye muligheder og han kunne stadigvæk beholde de aftaler som hun havde sat op, inden hun røg i eksil. 

"Kan vi byde dem på noget, et glas vin? De har haft en længere rejse" Efter sådan en lang tur, som hun havde været ude på, måtte han helt sikkert kunne byde på. Det var jo ikke noget større formelt over dette, så han havde tænkt de blot kunne sidde i stuen, hvor hun var blevet vist hen. 
Der var optændt i brændeovnen, da vejret udenfor langsomt var begyndt at blive små koldt. Henry vidste heller ikke om hun ville blive natten over eller om hun ville afsted samme aften og rejse om natten, men i sådan et tilfælde havde gården et væld af værelser. "Men de er hvert fald velkommen til at sætte dem, så kan vi starte fra begyndelsen" Smilede han roligt og slog en gestus ud med hånden mod sofaen og det lille sofabord. 

    "Et glas vin, tak," sagde Merissa og nikkede til greven. "Jeg forstår, De er noget af en ekspert."
    Med nøjsommelige bevægelser tog hun plads i den ene ende af sofaen. Kjolens skørter blev spredt og glattet ud, og hun foldede hænderne i skødet, indtil hun havde et glas at holde om. I det øjeblikke, hvor hendes blik ikke lå på greven for at lure hans humør, studerede hun rummet omkring sig. Det var indrettet hyggeligt, og der var gjort noget ud af at få det til at føles mere hjemligt end storartet. Hvorfor mon han lige havde valgt at de skulle mødes i hans dagligstue? Hun havde nok nærmere forestillet sig, at han ønskede at diskutere noget på hver side af et stort, magtinducerende skrivebord. For nu måtte hun indse, at hun virkelig ikke kunne læse manden.
    "Jeg håber, De vil starte fortællingen, grev Fox," svarede hun ham og kom med et mildt smil, der dog ikke helt nåede øjnene. "I årernes løb har jeg haft mere med min mands handelsvarer og -ruter at gøre end med min moders, må De forstå."
    Det kunne selvfølgelig være at det hele var et komplot for at se, om Merissa havde mere information om sin moders foretagner end der allerede var offentliggjort. Hele området havde vendt sig mod dem, så det var næppe utænkeligt, at nogen ville prøve at skabe endnu mere drama og hive flere af den gamle slægt ned sammen med moderens fald.

Henry var altid glad når man roste ham for hans vin, og håbede selvfølgelig inderst inde at de folk som kom med disse ord, talte sandt. Henry nikkede med et smil til hendes valg, "Så håber jeg bestemt at jeg kan leve op til disse udtalelser" Han kiggede mod tjeneren, som før havde ledt hende ind til ham i dagligstuen, "Vil du bringe os en flaske, samt to glas" Det var ikke noget spørgsmål, men blot noget han forventede blev gjort, men der var intet kommanderende i hans ord. Den slags følte han normalt ikke var nødvendigt. 

En dagligstue var måske ikke altid det første valg, når de gjaldt en møde som dette. Henry havde det blot personligt svært ved gøre dette på små kontorer eller lignende, hvor det hele ville være så officielt. Her i dagligstuen kunne samtalerne komme ned på et lavere plan, hvor man ofte kunne slappe lidt mere af og have en løser holdning. Selvom dette samtale var et seriøst emne, og Henry bestemt ikke var nogen useriøs person. 
Han fulgte hende med et smil, som hun satte sig på sofaen over for ham og glattede kjolen ud. Der gik kun kort tid før der blev placeret en flaske vin i mellem dem, og der blev hældt op i begge glas.

Han skulle selvfølgelig gøre sit bedste for at indvilge hende i fortælling om hendes mor og ham selv, som alligevel gik nogle år tilbage. Han havde ikke megen viden om hvor Merissa stod i alt det, hvorfor det var godt at få hende ned omkring gården, så han kunne få flere svar fra hende, nu hvor han muligvis havde chancen for at tage over de mange aftaler. "Jeg skal selvfølgelig gøre mit bedste" Startede han roligt og sendte hende et smil, "Det kom selvfølgelig bag på mig at Deres mor var involveret på den måde med Kile" Det der kom mest bag på ham, var måske at hun var blevet opdaget i hendes forretninger, men han havde været glad for at hans ansigt eller navn ikke var at sætte på nogen af de forretninger som hun havde lavet. "Jeg havde jo flere forretninger med og igennem Deres mor. Det var en oplagt mulighed for at skabe mere opmærksomhed omkring Medanien og begge vores familier, omend at Jeres er noget større end vores" Fox familien havde aldrig været noget stort fortagende, men Henry havde skabt en god formue og en god grobund for familien. Han måtte gøre hvad der måtte gøres, for deres eget bedste. "Men hvor meget vidste De om deres mors forretninger? Jeg tænker ikke at De selv havde megen viden omkring de forretninger hun gjorde med Kile?"

    Vinen blev taget imod som den ægte vinelsker Merissa nu engang var. Den blev duftet, snurret og smagt og et veltilfreds nik blev sendt i retning af Henry som tegn på, at den var udsøgt. Det samme kunne ikke siges om hans ord. Noget af Merissas smilende ydre smeltede, mens han kom længere ind i antydningerne om hendes moder, og hun greb en smule hårdere om glassets stilk.
    "Hvis jeg var indblandet i min moders foretagner, kan De vide dem sikker på, at jeg også ville være i eksil nu, Hr. Fox," svarede hun med påtaget ro. Næsten. "Både jeg selv og min broder er blevet gennemgået af myndighederne og fundet fri af enhver skyld. Vi har ikke haft nogle forretninger med det utøj til Kiles Orden, og vi er taknemmelige for, at alle de ansvarlige for de trænge tider er blevet stillet til ansvar."
    Det var så indøvet en tale, som det kunne blive. Hun havde sagt den tusindvis af gange før, og hun ville sige den lige så mange gange, som det skulle til for at få folk til at tro på hende. Der ville altid være tvivlere blandt slægtens fjender, som ønskede at trække hende endnu længere ned. Det værste var festerne på nogle af højborgene, hvor de andre adelige til stadighed ville spørge ind til sagen. 
   Merissa rettede sig lidt op. "Hvis dette udelukkende er et møde for at udspørge mig om potentielle unoder, kan jeg forsikre Dem om, at jeg har været igennem møllen hos både byvagten, Paladsets administrative stab og præsteskabets skrivere. Alle optegnelser er blevet frit tilgængelige, selvom det nok kræver en tur til hovedstaden for at læse dem."
    Hun glattede sin kjole lidt ud og tog endnu en tår af vinen. Den kunne hun godt blive for at færdiggøre, men samtalen var bestemt ikke hendes førsteprioritet længere.

Hendes mening om den udsøgte vin, var bestemt ikke at finde i hendes svar til hans spørgsmål. Han have endnu ikke haft i tankerne om at misfornøje hende. Endnu. Men sådan som hun svarede, virkede det til at hun ikke fandt dette møde videre interessant og at Henry derfor nok måtte komme hurtigere til sagen. Han lå jo inde med informationer, som han kunne bruge imod hende, for det var klart at han havde brug for et ansigt ud ad til, så han kunne holde sig eget i baggrunden. 
"Misforstå mig nu ikke, Fru. Isenwald" Startede han roligt og smagte selv på den vin han allerede havde et meget godt kendskab til. Henry var udemærket klar over at Merissa ingen kendskab havde til morens forretninger i forbindelser, men den måde hun svarede på virkede næsten som om at hun var i forsvar, "Jeg tvivler slet ikke dine ord og Jeg beskylder Dem ikke for at have noget at gøre med Deres mors forretninger, det har Jeg ingen grund til" Han forsatte sin smagen på den røde vin, det er tydeligt en af hans laster, "Som De selv fortæller, så er Dem og Deres bror blevet frikendt og det er ikke noget Jeg betvivler" Det var blot ord for at få hende ned på jorden igen, gøre hende tryg ved at være her. Der var ingen grund til at stoppe mødet allerede nu. 

"Selvfølgelig har jeg ikke kaldt Dem herned, for at udspørge Dem om mulige unoder" Startede han roligt og lod blikket glide over på hende, "Nej, ser De, som sagt så ved De nok at Jeg havde flere forretninger med Deres mor, og i og med at hun nu ikke er til stede til at varetage disse forretninger, så mangler Jeg en ny for pagter af Disse" Det var jo et håb om at hun ville træde til og hjælpe ham med disse, og så kunne han altid gå lidt hårde til hende, når det kom til Kiles Orden, som hun selvfølgelig også skulle stå for. Hun skulle bare passe bedre på, end hendes mor.

    Noget sært var i gære. Merissa kneb øjnene sammen. Skuldrene slappede lidt mere af med forsikringerne om, at der ikke blev kastet med beskyldninger, men et eller andet føltes helt forkert. Det var sådan en nagende følelse i maven, som Merissa fik, når adlen havde planer, hun ikke var en del af. Det var desværre sket langt oftere efter hendes titelfrataglse, end hun var komfortabel med. Mens Henry talte, tog hun korte slurke af vinen for at virke høflig, men også fordi det dulmede nerverne en smule.
    Så det var ikke for at anklage hende, men det hele handlede om hendes moders forretninger, så hvorfor ville han... ah. Åh nej. Han troede hun kunne videreformidle moderens gamle kontakt, gjorde han ikke?
    "Jeg må nok desværre skuffe Dem i, at jeg ikke har haft meget at gøre med min moders foretagne," svarede hun så høfligt, hun kunne. "Jeg blev gift ung, og har siden da haft mere at gøre med børn end handel, omend jeg da hjælper min husbond med regnskaber og aftaler i ny og næ." Hun tog en lang slurk af glasset og mødte grevens blik. "Men måske kan jeg være behjælpelig, da jeg jo kendte det meste af min moders stab. Hvilken slags forretning er der tale om?"
    Det var foruroligende lidt forretning, der var overlevet moderens fald, og mens det var interessant nok at se, hvilke der holdt med Kile og ikke gjorde det, var det også interessant at se den anden side af mønten. Dem der havde arbejdet sammen med hende. Selv hvis Merissa ikke kunne hjælpe den gode greve, kunne informationen om hans handel måske hjælpe hende selv og Markus Alfie Isenwald med at finde ud af, hvem der i sidste ende havde stukket moderen. Eller som minimum udelukke et par stykker.

Det ville nok ikke være lige til sådan at få hende til at deltage, i det som han ønskede og han måtte overveje hvornår det store skyts skulle bruges. Han havde jo brug for en person, som kunne være billedet ud af til i stedet for ham, og i og med at Kile allerede kendte hendes familie, og helt sikkert kendte mere til Merissa, end hun nok selv ville kunne lide, så var hun den perfekte person. 
Men nu havde han allerede gjort det svært for sig selv, for han var sikker på at hun var gået hvis han ikke havde glattet det hele ud, men mon ikke at hun anede at der var et eller andet ved det her møde? Det var usikkert for ham. 
"De skuffer mig slet ikke" Svarede hun roligt, måske vidste hun ikke så meget om hendes officielle handler, men handlerne med Kile, kunne hun uden tvivl intet vide om, "Jeg er sikker på at De kan hjælpe behjælpelig, med at få kontakt til de rigtige personer i familiens stab" Svarede han roligt med et smil, som han lod glasset møde hans læber igen. "Vi handlede ofte vin og afgrøder, som jeg kunne levere til slottet" Det var ikke kun deres familie der nød godt af hans produkter, det var der utrolig mange som gjorde. 

Henry rettede sig mere op i sofaen som han sad i, lænede sig længere ind mod bordet og satte glasset fra sig og kiggede over på hende med et roligt blik. Egentligt så var det ligegyldigt med de små handler som de havde indbyrdes, kontrakterne og handlerne med Kile var mere lukrative for dem begge. "Men nu skal De høre og jeg vil være ærlig overfor Dem.." Startede han roligt og holdt sit blik på hende, "Jeg har været en del af handlerne med Kile og jeg står nu uden en mellem mand, i det at Deres mor er i eksil" Om dette ville komme bag på hende, kunne han ikke vide, måske havde hun luret at der lå et eller andet bag, "Jeg havde håbet at De ville hjælpe mig og tage pladsen for deres mor" Der var ingen grund til at afsløre sin hemmelighed, før han havde hørt hende, men glad ville hun nok ikke blive.