Joseph stod midt i ønskesprinvandet for at  samle krystaller ind, det var sidst på eftermiddagen og boderne rundt omkring ham var så småt ved at lukke for dagens gøremål. Han havde ikke haft tid til at skrabe så mange krystaller sammen i dag, så det måtte nok blive en tur i en container for at finde mad.Han elskede mad, men det var sjældent han fik noget. Det enese grund tilat han kunne finde rundt i Dianthos var fordi han kunne genkende stederne. Eftersom han ikke kunne læse skilte eller bynavne. Han kendte dianthos ved navn fordi alle rejsende havde sagt de kom her for at se krystalpaldset. Han var sådan set lige glad med paladset.Det gjorde ikke nogen godt. Han ville bare gerne kunne overleve fra tid til anden.

Dette var en af grundene til at han overvejede at starte i bordelhuset. Der var faste krystaller fra kunderne og der var en mulighed for at han kunne få mad på bordet hver dag. Ikke at han havde nogen bolig men det gik nok.
Det var stadig 25 grader udenfor så vandet var dejligt afkølende som han stod bøjet med hovedet ned i springvandet for at få fat i de få krystaller der var. Nu skulle der bare ikke komme en byvagt og jage ham væk. Eller hvad værre var at smide ham i brummen! han havde en hvid skjorte på og nogle slidte busker. Jakken han havde fået af Sarril var ikke blevet brugt endnu, eftersom han kunne kontrollere sin kropsvarme af sig selv takket være hans gener som Topalis folk.

Midnight kom roligt gående, med en brun taske hængende over den ene skulder, hvor et tæppe stak ud fra. han havde en stak notesbøg i den ene hånd, da han ville finde sit et sted hvor han kunne sidde og skrive. han så et spring vand og roligt der hen. han tog en mønt fra sin lomme og smed den i vandet, og satte sig derefter på sit tæppe, som han havde sat op af spring vandet. han tog en blyant ud af sit hår, og lagde de fleste af notesbøgerne fra sig.
Mens Midnight sad der og skrev i sin notesbog, lod han mærke til en person ikke langt der fra. han lagde sit mørke hår bag det ene øre, og så lidt på personen, inden han satte sig til at skrive igen. han skrev ned på et papir nogle tal, som han skulle huske på. han regnede nemlig altid ud hvor mange ord han skrev på hver eneste side i sin notesbog. han havde nemlig sat sig for at få skrevet 1000 ord eller 12 sider, så Midnight talte hver eneste side for ord, og skrev så ned i en lille notesbog, hvor mange sider hver eneste side indeholdt.

Joseph var ikke så ivrig at han ikke kunne vente med at samle krystaller op når der kom nogen forbi. Han ville hellere gøre det i alt hemmelighed. Så da et lille plask lød bag ham vendte han sig om og så hvordan krystallen langsomt sank til bunds og en person der satte sig ned.
Han lagde hovedet lidt på skrå og gik over til Krystallen. Langsomt og forsigtigt samlede han krystallen op og bevægede sig hen til manden der netop havde kastet den i. "Her du..... tabte denne.... her" kom det fra ham og rakte manden krystallen. han stirrede dog noget på de tal der blev skrevet ned, han var meget nysgerrig. Så at der blev skrevet noget forstod han slet ikke. Han kunne ikke den slags, og han ville ønske at han kunne, men han havde aldrig haft muligheden for at det skete. Så han levede bare med at genkende steder i stedet for noget andet. Det var også nemmere. dEt var bare ikke helt så nemt når man kom væk fra Dianthos! 

Midnight så på den frememde foran ham. "jeg smed krystallen i for at ønske, det er en ting jeg gør når jeg kan" sagde han roligt, og lagde sin blyant i sin notesbog.

Midnight lod mærke til hvordan den fremmede kiggede på hans notesbøger, så han smilede blidt. "Jeg sidder og skriver på en historie, og for holde styr på hvor meget jeg skriver pr. side, så regner jeg det sammen løbende" fgorklarede han blidt.

Han tog et brød op af sin taske, og rakte ham det blidt. Midnight havde nemligt købt for meget, så han ville gerne dele det med denne fremmede.

"Mit navn er midnight, men folk kalder mig Night" sagde han roligt, og bed i et andet brød.

han lænede sig imod spring vandet, og løsnede sin hestehale. så hans lange mørke hår blev løst. han kørte hånden igennem det, og så derefter på drengen. han lagde det andet brød på tæppet, og lagde sin notesbog på den modsatte side, inden han fortsatte med at spise det brød som han havde i sine hænder

Ønske?! I e springvand?! Det måtte da være et forfærdeligt ønske! Ja han havde da set der var op til flere der smed krystaller i, men han vidste ikke hvorfor. Han gik jo bare og samlede dem op for a få lidt mad på markedspladsen.
Han blev ved med at holde krystallen fremme imod personen. "Her... Det er... Din" svarede han og smed krystallen ned på bogen inden han skulle til at vende sig om og fiske videre.

SKRIVE EN BOG?! Han kunne ikke engang læse og her var der en som skrev! Så måtte han også kunne læse, det var da fremragende! Det var en af de ting som Joseph ønskede at han kunne. Så han nikkede anerkendende uden at sige noget da han var bange for at folk ville tænke dårligt om ham. "Hvad.... Hvad handler.... Din bog om?" lød det genert fra ham og meget usikkert, for fanden denne person kunne gå direkte til byvagten og sende en handling ned over ham som han ikke ønskede!

"Jo... Joseph... Eller Jojo, eller.... Joey" svarede han stadig usikkert og kiggede på brødet der blev rakt ud imod ham. Skulle han tage imod det, eller skulle han lade vær. Skulle han bare sådan gå fra ham med brødet? Løbe måske. Hvad nu hvis brødet var stjålet?!

"Jeg købte for meget brød, så tag du bare" sagde han opg bed i sit brød.
"Min bog handler om en der kæmper med finde sig selv, trods for ikke være som andre" sagde han.

han børstede sine hænder af, og satte sig til at skrive roligt igen. han havde en meget fin håndskrift, når han skrev i sin notesbog. "Jeg har altid skrevet historier, da det hjælper mig igennem dagen" sagde han og bed lidt i sin blyant.

Han ledte efter et silkebånd i sin taske, og bandt håret op igen, da det blev ved med at drille ham. "Tro mig, det er ikke altid nemt at have langt hår" sagde han

Okey brødet var købt for krystaller, så kunne (an da godt tage i od det ikke? Langsomt rakte en hånd ud imod brødet og tog det. Straks satte han tænderne i brødet og satte sig på kanten stadig med fødderne nede i springvandet som folk åbenbart ønskede i!

”Nå… Spændende…” han tog en bid mere af brødet, kunne folk dog ikke bare være som de selv ville være?! Han kunne da ikke kalde sig menneske kender, han hadet mennesker. Mest fordi han blev overfaldet på gaden og han blev misbrugt fra tid til anden. Måske det var en f grundende til at han var fyldt med paranoia, som han ikke engang kendte ordet på!

”Det… det… det kender.. jeg ikke noget til” han havde aldrig overvejet at få langt hår, han elskede sit det korte, og nogen gange var han bare heldig at finde en venlig sjæl der kunne låne ham en saks.