Faust var tilbage i de ældste skov, dog ikke alene som han plejer at være, han havde tager imod et job, hvor han skulle viser vej men også samtid beskytte de fire hestevogne der var med på vej, de tre af vogne var til transport af andre, hvor den fire var til alle de ting der skulle med, de havde været heldig med vejret at det havde været varmt og vind stille, ingen regne, det var han så set glad for, da dem som var med på rejse som sad i vogne, var ikke vandt til at rejse så de havde store set været i dårlig humør side de var rejse ud af by, han var ikke den eneste vagt som var med på rejse, det gjorte så også at han kun tillade at gå væk fra vogne og få sig et hvile rum, som han havde lige nu, de var stoppe ved en lille sø, så heste kun få noget vand og men selv kun få fyldt sine vandskind.

Han var klædt i sit normal rejse tøj som bestå af brunlig brun som er lidt løs, en grålig skjorten som stå åbne i det øverste knappe, han havde sammen sit hår i en hestehale, han havde sit kort sværd ved den en side og sin lille kamp økse ved den anden side, sit piller kogger om på ryggen og sit lang bue over skylder, da han ikke skulle bruge den lige nu, hans bjørnskind kappe og rygsække, var tilbage på vogne med alle oppakning, der var mad nok med til rejse men han gik alligevel og tager lidt bær og æble, for at have lidt af spise for sig selv, mens der var fred fra de andre, selvom han nok skulle til at vende tilbage til dem, ikke fordi han havde været væk længe men han vidste ikke hele hvornår de havde tænke side at de skulle rejse videre, om de bliver i dag eller om den første var i morgen ved sol opgang, selvom hvor de var lige nu var et godt sted at holde for dag hvis det stod til ham.

Endnu engang havde hun bevæget sig ud i de ældste skove, for at finde nogle ting hun kunne bruge, urter og hvad der ellers ikke lige kunne gemme sig rundt omkring. Hendes små poter gav ikke en lyd fra sig, som hun hoppede igennem skovbunden i sin ræve form. Men det var tydeligt at høre både Sun og Night bagved hende, hun vidste Sun rendte rundt med kurven, imens Night var sikker på de ikke rendte ind i problemer. Begge ulve kom travende bagved hende, de havde tungere skridt og man kunne høre hvor de gik, som de engang imellem knækkede nogle grene på jorden. Rhea lignede en kæmpe pelstot i hendes forvandling, da ræven havde en tykkere pels end bare lige, de små øre vipper lidt rundt, som Rhea stopper op. Hun ved de er tæt på en sø, så det undre hende et sted ikke hun kan høre andre heromkring. Hun løfter snuden i vejret, som Sun og Night kommer hen til hende. Hun for færden af en lugt hun egentlig kender lidt, ikke super godt men hun kender den. Night sænker hovedet ned til den lille ræv, Rhea kravler op på ryggen af Night, som gør hun kan se over nogle buske med bær. 
Det lille hoved tilter på skrå, de små pjuskede øre er vippet helt frem, imens hun vurdere situationen lidt. Der var andre nede ved søen, men Faust havde gået for sig selv. Det så ud til det blev holdt en lille pause, mad og drikke. Hendes ræve skikkelse stod i kæmpe kontrast til den sorte ulv, som hun stod på dens ryg. Sun havde sat kurven ned, der var fyldt med lidt forskellige ting, men stadig ikke fyldt til op. Begge ulve venter på Rhea, hvad hun lige tænker, men hun ved heller ikke helt selv, som det første burde hun nok forvandle sig tilbage, ser måske lidt mistænkeligt og mærkeligt ud, en lille ræv med to ulve, som har en kurv med dem.

Han havde stå lidt i sin ejer tanker da han hørt nogle grene knækkede, han rette sit blik mod retning hvor lyder kom fra, han kun ikke lige ser nogle/noget til af starte med, da der kom et lille ræv hoved frem, det overraskede ham første at den var kommet så tæt på ham, han var godt nok stille men så stille var han helle ikke, det var lidt som den ikke havde opdage ham i nu, da det ser ud som den kiggede mod søen og ikke ham, da han kiggede bedre efter synes han at kun ser to ulv, det var endnu mere mærkelig at to ulv var der sammen med en ræv, når han nu fik tænke sig lidt om var der en han havde mødt for lang tid side, som havde to ulve, hvad var det nu de hed, "Sun og Nigth" sagde han og kiggede på ræv, "og du må være Rhea" sagde han og kiggede på ræv, han var ikke sikker på det her, da det var så lang tid side at han havde set hende og hendes ulve, hans ar fra den gang var store set væk nu.

Han kiggede kort over mod søen, for at holder øje med dem, men de var ikke begynde at pakke sammen i nu, for at kommer videre, det passer ham enlig fint, så havde han lidt mere tid i fred fra dem, så var det bare om de to ulve var dem han tror det var og det sammen med ræv, at det var Rhea, men det finde han nok ud af lige om lidt.

Rhea opdager han har fået øje på dem, inden han siger ulvenes navne. Sun traver hen til ham, tydeligt hun kender ham som han siger hendes navn. Night går tættere på, men langsomt indtil han ved hvad Rhea vil udover stå på ham. Rhea kommer med et bjæf, som han gætter det er hende. Den lille ræve skikkelse hopper ned fra den store ulv, som hun forvandler sig i hoppet. Fra sådan en lille ræv, var hun pludselig en høj skikkelse. Alt så anderledes ud igen, når man rendte rundt så tæt på jorden, var det lidt noget andet at komme i en menneske skikkelse igen. Rhea var ved at være vant til det, kunne godt li de forskellige synspunkter. "Faust," hilser hun med et smil, som hun retter lidt på kjolen hun har på. Der var en lang slit på hver side af kjolen, så hendes lange ben var ret tydelige, men den var nem at bevæge sig i, samt løbe i hvis det blev nødvendig.
Night ser lidt på Faust, den sorte ulv sænker hovedet lidt, som den anerkender at han er der. Men den sorte ulv bliver stående vedsiden af Rhea, men med et afslappet kropssprog da den ved Faust ikke gør noget, så ulvens øjne hviler mere på de mennesker der er ved søen, knap så bekymret med at holde øje med hende.

Han når næste kun af sige den ens ulv navn før den var over hos ham, jo det var sun og nigth, da sun kom over til ham, han nussede hende på hoved a hun var kommet over til hende, da ræv hoppe og forvandle, kun han ser at det var Rhea, så var han ikke hele galt på den med hans gæt, "længe side Rhea, og du er ud og samle ind kan jeg ser" sige han og ser på hende, han havde godt lad mærke til kurve som nigth gik rundt med, han kiggede kort tilbage på søen hvor de andre stadig var, "ja jeg hjælp dem med at finde vej og at beskytte dem, hvis vi nu skulle møde noget" sagde han efter lidt tid, da han kun ser at nigth kiggede der over, ja det var længe side at han havde set nogle af dem, det var dog bedre forhold den her gang, den her gang havde han ikke været for tæt på en bjørne mor og deres unger, han tog et af de bær han havde i hånd og spise det, han nussede stadig sun på hovedet medmindre hun var gå væk fra ham, "hvordan går du og har det Rhea" spurgte han og kiggede på hende og smiler.