Tatti 27.07.2021 23:30
"EN MERE, EN MERE!" Skrålede Eclipse muntert for at overdøve larmen som summede højt og lystigt inde i Det Halve Svin. I dag havde han ikke set Matthew hele dagen, arbejdet kaldte - som han jo sagde. Så Eclipse havde prøvet at fordrive tiden i Dianthos. Han havde været rundt at se de forskellige dele af byen, og var nu endt nede ved kroen. Da han var blevet småsulten følte han et det var god timing. Så han gik derind. Spol et par timer frem, og Eclipse der kun ville have lidt at spise, var blevet en del af et druk spil. Han kunne vel ligeså godt more sig, og måske stifte lidt bekendtskaber i byen. Og dem i Dianthos elsker at drikke! Havde han fundet ud af. Normalt, tog det lang tid for Eclipse at mærke alkoholen. Han var vel dæmon og alt det.. men Eclipse havde ikke tal på hvor meget han egentlig havde drukket. Og hvor stærk den alkohol var som blev skænket til ham.
"SYV øjne IgeeEn?" Snøvlede han ind over bordet, og kiggede på terningerne. De var i færd med et eller andet terningespil, hvor Eclipse ikke helt havde fattet reglerne. Han havde bare blindt sagt ja til at spille. Det eneste han vidste var, at hver gang de andre slog syv med terningerne, skulle han drikke. "Nå ned med det så." han svajede lidt da han tog fat i sit krus og tog en slurk. Han hamrede kruset lidt for hårdt ned i bordet da han ville sætte det ned igen, og kom til at spilde lidt af sin øl ud på bordet, som rendte ned på gulvet. "Ej hoov. Ih nej." Det svimlede lidt for ham, men han havde det rart.
Eclipse Gwaudin Elizeph || 29 år || Hukommelsestab
Krystallandet