Der var en lugt herinde. En nostalgisk lugt inde på det enorme bibliotek. Oldgamle bøger blandede sig med duften af de nyere bøger og det dannede en velkendt duft der kun fandtes på biblioteker. Eclipse elskede denne duft. Det var duften af viden. Den sorthårede dæmon elskede det skrevne ord, og gjorde sit for at være opdateret på ny som gammel viden. 

  Han indåndede den velkendte duft og lukkede øjnene med et saligt smil. Han følte sig tilfreds, og hjemme på en eller anden mærkelig måde. Ikke at han kunne huske hvor hans oprindelige hjem var, men der var bare noget ved biblioteker der gjorde ham godt tilpas. Utallige timer kunne han bruge på at læse, og han kedede sig aldrig med læsningen. En flittig læser, der allerhelst ville færddiggøre den bog han var igang med samme dag inden han gik videre med dagens gøremål. Ikke at det altid blev sådan, for når man var omrejsende skulle han altid være en smule på farten. Dog havde Matthew og Eclipse valgt at slå sig ned i Dianthos for en stund, og Eclipse tog selvfølgelig denne chance for at udforske byen yderligere. Biblioteket var et oplagt sted at starte


Væggene var nærmest bygget af bøger, altså billedeligt talt. Eclipse vidste jo godt at et fundament ikke kunne holde sig oppe på bøger alene. Men det var et smukt syn, og på en eller anden mærkelige måde kunne han mærke energierne fra bøgerne der omsluttede ham. Han lod fingrerne glide hen af nogle af titlerne, og beundrede dem. De var en smule støvede, ihvertfald de ældste af bøgerne. Men det var jo også et stort sted, så selvfølgelig var det ikke altid muligt at stedet var hundrede procent rent. 

  "Ah." Eclipse tog fat i en bog om plantearter, og begyndte at bladre i den som han gik hen til et af stederne hvor man kunne læse i fred. Istedet for en stol, satte han sig på gulvet op ad en væg. Gemt væk bag rækker af hylder der husede endnu flere bøger. 

dagen på den glade blomst havde været hård idag og han valgte at tage tidligt fri for at slappe af på biblioteket. han kom hurtigt der over. han åbnede døren og gik ind for at finde en bog om urteblandninger. han gik ned til den afdelingen med blomster og planter. hans humør var ikke det bedste idag. han anede ikke hvornår eller hvordan hans race ville blive brugt af en dæmon der havde hans lommelærke, som var denne Djinn's lampe. han anede ikke hvad en dæmon kunne finde på at bruge hans 3 ønsker til. eller 2 måtte det være. han havde brugt et jo. men hvor var han og hvornår ville han bruge de ønsker?
han så sig ikke for og så bare på bøgerne og faldt over en stak med bøger på gulvet. han kom med et "ubf" da han landte på gulvet. han satte sig op og rystede på hovedet. *hvad skete der?* han så bag sig og tog en bag af gangen op i armende for at ryde op efter ham.

Eclipse var dybt begravet af bogen, "Plantearter og deres benyttelse". Lige nu var han nået til kapitlet om giftige planter, og han fandt det yderst fascinerende. Der var dog en lyd i det fjerne der fik ham uvilligt til at fjerne opmærksomheden fra ordene på siden. Han spidsede ører og lænede sig frem for at se hvad det var der havde lavet lyden. 
   "Ush." han kom op at stå og satte en finger mellem siderne han var nået til så han senere kunne vende tilbage til hvor han slap. Han slentrede nysgerrigt hen i retningen af lyden og opdagede nu til sin forbløffelse en hvidhåret person på gulvet. 
  "Haha, hvad laver du på gulvet?" Spurgte han med et skævt smil og bemærkede bunken af bøger. Hvem havde dog ladet bøgerne ligge så sløset på gulvet? Hvorfor var de ikke blevet sat på plads igen. Det generede Eclipse grænseløst når bøger blev behandlet skødesløst. Især ældgamle skrifter!  

Rumi samlede bøgerne op en af gangen. Da en stemme sagde noget bag ham. Han vendte sig om og så på denne person. Han grinte af rumi og lidt efter stoppede og så forarvet ud. Han rejste sig og fandt en ledig hylde med plads til at nogle af bøgerne kunne stilles på gjorde han det.
"jo jeg faldt vidst over mine egne tanker" sagde han med et smil og tog de sidste bøger fra gulvet op og satte dem på hylden.
Han vendte sig mod denne person. "undskyld vis jeg forstyrede Dem" sagde han og bukkede så hans hestehale faldt ned over skuldren

Rumi smilte forsigtigt da manden tog en af bøgerne før han nåede det. han stilte de andre bøger på hylden og hans smil forsvandt lidt da hans tænker faldt tilbage på hans lommelærke igen. han rystede på hovedet og så på manden da han spurgte hvad han ledte efter.
"jo jeg leder efter en bog om urteblandninger, det kan hjælpe mig på mit job med nye blandninger til folk." sagde han og så på bøgerne foran sig for at finde en bog der passede til det.  men desværre var de ikke her. noget han ikke vidste da han ikke hver dag var på biblioteket.

Rumi kastede sin heste hale over skuldren til ryggen og så på manden og rakte hånden ned til denne mand. Rumi lignede et meget højt menneske men det var fordi han havde en medaljon om halsen som gav hans hud et menneskeligt udtryk. men bag medaljonen var han blegere end en vampyr. Rumi var nemlig ikke vampyr eller menneske. men en Djinn. også en grund til han var så ops på sin lommelærke. og nu havde den været væk i snart et år.

"Urteblandinger!" konstaterede han højlydt og nikkede lidt. Han kiggede på sin egen bog, men det var ikke helt det samme emne. Jovist, handlede den om plantearter og urter, men ikke helt så meget om blandinger af disse. 
  "Måske kan du finde noget om det i nærheden af hvor jeg fandt den her?" Han viste lidt henkastet sin bog til Rumi og trak på skuldrende. "Jeg kan godt vise dig det hvor sektionen om planter er hvis det er." tilbød han hjælpsomt. Men så spolede han lige tilbage i deres samtale og det gik op for ham at Rumi havde afsløret noget om at han selv lavede urteblandinger til folk. 
 
  "Er du apoteker?" spurgte han nysgerrigt, og nød at høre om andres erhverv. Han tog imod Rumi's hånd og gav hånden et kort klem. En spøjs fyr, der virkede en smule håbløs udadtil. Der var noget ved den andens øjne der så en smule længselsfulde ud, som om han savnede et eller andet. Det var i hvert fald sådan det virkede på Eclipse. 

da manden tog hans hånd smilte han venligt. "jeg er Rumi." præssenterede han sig og da manden spurgte omkring sin bogs placering smilte han venligt og nikkede. "det ville være en hjalp. tak. og desværre. jeg er ejer af Den Glade Blomst. jeg er alkymist... eller en der laver Eliksirer som man også kan kalde det. jeg hjælper faktisk apotekere med medicin." ja han var nok spøjst i nogles øjne men han havde dårlig samvittighed med at hans lommelærke var væk. hans elskede var fast besluttet på at finde den jo. og vis hun kom til skade ville han aldrig kunne tilgive sig selv.
Rumi smilte venligt også selv om det var tydeligt i hans øjne hans tanker vandrede rundt. Rumi lod nu manden føre an om hvor han havde fundet sin bog. måske Rumi kunne finde en urteblandnings bog der i nærheden.

"Eclipse." præsenterede han venligt og imødekom den andens præsentation. Han tog sin hånd til sig igen og lytttede til den andens svar. Hans øjne åbnede sig større i forbløffelse da Rumi fortalte at han var alkymist og eliksirbrygger. "Wow." sagde han godkendende, "Det er et vigtigt og spændende erhverv." konstaterede han, og det var vel også en form for ros til den anden. 

  Eclipse viftede hurtigt med hånden i en gestus af at Rumi skulle følge med ham. "Nå det var herovre at jeg fandt den her bog." han traskede med hurtige skridt hen mod rækkerne hvor urtebøgerne burde være placeret. "Så du er altså Eliksirbrygger." han prøvede at vende tilbage til deres tidligere samtale, "Jeg har altid været fascineret af eliksirer og deres virkning." han forsatte imens han lod blikket glide rundt på titlerne, "Bare den mindste ændring i doserne og eliksirerne bliver en helt anden." Han smilede lidt. Eclipse kunne vel et eller andet sted godt tænke sig at arbejde i et erhverv hvor han skulle brygge eliksirere. 

Rumi smilt da han præssenterede sig som Eclipse. han havde da et specielt navn. da han sagde han havde et facinerene job smilte rumi skævt. det var jo ikke noget han følte. men folk kom jo for selv at få lidt hoste saft og det var jo noget han lavede.
da Eclipse lavede gestus fulgte han roligt med og så på de mange plante bøger. ja der måtte være en her. Rumi så mod ham og kunne høre på ham han virkelig var imponeret af det job. "den glade blomst ligger ikke langt her fra. du er velkommen til en dag at komme og se på og lærer." sagde han og lo en fingre køre over titlerne. han smilte forsigtigt og pludselig stoppede han op. han fandt en bog han kunne huske han læste da han var ung, dengang han lige var kommet i lærer. han tog den ned og kunne huske nogle få ting i den men den kunne være fin at læse igen. Eliksir for begynder og planters virkning. sagde bogens tittel og han tog den ind under armen og  kiggede videre. han ville bare genopfriske det der stod i denne bog.

"Den glade blomst?" Han gentog navnet for bedre at kunne huske det. Det var et kært navn, og Eclipse forestillede sig kunder der gik ud af butikken, glade og tilfredse. Kun smil at finde. Han kom med et lille glad fnys, som om der var noget som var gået op for ham. Måske det er det jeg vil? Slå mig ned, med mit eget sted fremfor at rejse rundt forevigt? Han rystede tanken lidt af sig. Hvis han ville blive hos Matthew, så ville han følge ham hvorend han ville hen. Det var det eneste han havde. 
  "Hmm.." lød det tænksomt fra ham da Rumi tilbød ham at komme forbi for at se ham i action. Det var et venligt tilbud, et tilbud som Eclipse lige var ved at tage imod. Men var der tid til det? Hvad skulle han nå? Eclipse følte at han havde travlt; en uro i maven der hele tiden ville have ham til at rykke videre. Men hvorfor? 
 
  "Det skal jeg nok, hvis tiden er til det." han smilede skævt og betragtede Rumi ud af øjenkrogen. Han bemærkede bogen som Rumi havde fundet, og hvordan mandens øjne havde ændret sig. Var det nostalgi i blikket som Eclipse havde set? "Vækker bogen minder frem?" spurgte han nysgerrigt. 

Rumi stod med bogen under armen da Eclipse tage om at vække minder frem. han så mod ham og kunne ikke lade vær at smile. "denne bog var lige udkommet  her på biblioteket da min lærer mester tog mig ind. så ja." bogen var mere end 200 år gammel noget Rumi ikke lige tænkte over da han sagde det.
men jo at det var nolgastist var nok rigtigt nok. han nikkede også til eclipse "du kommer når du finder tiden til det. døren er altid åben"
Rumi tog fingeren over bøgerne og lagde hovedet på skrå for at læse titlerne bedre. han skulle ha en om planternes virkninger i eliksire eller noget der mindede om det. 

Rumi var lige ved at opgive at finde den da han fandt noget der kunne bruges bare lidt. en nyere bog der hed "Eliksir brygning for øvede" ja øvede var han vidst. han smilte med et lettelses suk. han tog bogen ned og begyndte at bladre i den. der var nogle nyere eliksirer som han ikke havde hørt så meget om før. måske den kunne hjælpe. der var feks. en eliksir til engle der havde udslæt på vingerne. ikke noget der var i de ældre bøger.

Et forundrende smil gled hen over hans læber, og han rejste et øjenbryn ved det den anden sagde. 
"Hvaaa, er du udødelig eller hvad?" Lo han lidt og rystede på hovedet. Det var i hvert fald ikke et menneske han stod overfor hvis han var i live da bogen udkom. Den bog var jo tudsegammel! Nu var han jo selv en dæmon, og de levede længe. Meeeeeget længe. Men han fik ligesom ikke rette dette dæmon-vibe fra Rumi. 

"Jeg takker for tilbuddet i hvert fald." Han smilede til Rumi, og stod lidt og svajede vægten fra det ene til det andet ben. Det kunne da godt være at de blev lidt længere i Dianthos til at Eclipse kunne svinge vejen forbi den glade blomst. Han burde nok fortælle Matthew om det i hvert fald. Måske han ville med hvis han ikke havde travlt. Eller hvis han overhovedet interesserede sig for den slags. 

Eclipse havde også kigget lidt på bøgerne. Der var mange spændende titler. Da Rumi tog en bog ud, skævede Eclipse over til ham for at se den andens reaktion, "Fandt du hvad du søgte?" Han gik hen til ham og kiggede ned på siden som Rumi havde slået op på, "Engle med udslæt på vingerne? Har man hørt det med." Sådan nogle mægtige skabninger fik simpelthen også udslæt. Det var ikke noget man sådan gik og hørte hver dag.

Rumi kom lige nu i tænke om hvad han havde sagt og hans smil var stivnet. "øh.... faktisk ja og nej... jeg ved ikke engang hvor længe min race lever." sagde han med et grin og nikkede et det var så lidt nik til Eclipse. 
da han så i bogen og Eclipse så over med og talte så Rumi på ham med et grin. "ja der kommer de sjoveste folk ind i Den Glade Blomst når man tror man har set det hele kommer der noget nyt" sagde han og og så hvad der skulle bruges. der var nogle planter han vidste lå dybt inde i skovene. måske han kunne finde dem en dag. men indtil dag måtte han jo finde noget af det andet han vidste han kunne få i byen.

der var også en eliksir mod soludslædt. et udslædt man kun fik vis man var meget hvid i huden som Rumi rigtigt var eller vis man bare var dårlig til at komme uden for at nyde lyset. Rumi nikkede til sig selv da han havde besluttet at denne bog skulle han låne. der var også en eliksir til vampyre.... en mod... Blodånde? det lød lidt nastit men måske det fungerede for vampyre som mynte virkede for menesker.

Eclipse skuttede underlæben frem, og så imponeret hen på Rumi med et kort nik. "Nå da. Ja, man kan jo ikke vide alt som om sig selv." Det vidste Eclipse kun alt for godt. Hele hans tyvere var som et stort tomt hul i ham. "Men det må være længe..." lød det tænktsomt og hans stemme døde hen, "Hvad er du for en race? en dæmon?" Lød det nysgerrigt fra ham. Som sagt.. ville han vide alt. Helst alt. 

Han smilede til Rumi da han lød som om at han var glad for sit arbejde. Erindringerne om det fik i hvert fald mandens øjne til at lyse op. "Det kan jeg forestille mig. Ingen dage er vel fuldstændig ens." Han trådte lidt væk fra Rumi igen, og smilede forsat sit lille kække smil. 

Rumi så helt monotont på Ecplipse da han spurgte hvad race han var og da han spurgte om han var dæmon grinte han og rystede på hovedet. "det må jeg sige nej til. jeg er ingen dæmon" han ville faktisk helst ikke sige hvad han var af race. det blev tit misbrugt. den eneste jeg vidste ikke misbrugte ham var Senso. han så op på ham med et roligt smil.

da han sagde det med dagene nikkede han blot og sagde roligt. "nej. nogle bestiller det samme gang på gang imens andre beder om forskellige ting og sager. det er faktisk spændene" sagde han og begyndte at bladre hurtigt i bogen. han ville gerne se på nogle opskrifter som kunne være nyttige nu og her.

Eclipse kunne fornemme en vis kulde komme fra den anden da han spurgte ind til hans race. Det var måske heller ikke så venligt at gøre? "Undskyld hvis jeg snager. Det er ikke min mening. Jeg er bare så utrolig nysgerrig." Han kløede sig lidt i nakken og kom med et uskyldigt smil. Da Eclipse fik opklaret at Rumi ingen dæmon var, nikkede han kort, "Det var også min tanke. Det udstråler du heller ikke ligefrem." han viftede lidt med hånden og smilede forsat. Han ville lade det ligge.. hvis Rumi ikke ville fortælle om hvad han var. Ingen pres. 

"Det lyder også spændende." stemmede han sig enig med den anden i. Han overvejede stærkt om han skulle lære mere om eliksirbrygning og den slags. Det havde altid haft hans interesse. Han håbede sådan at Matthew og ham kunne blive længere i Dianthos. Så kunne han komme i lære et sted.. også bare for en stund. Han sukkede afslappet imens han betragtede Rumi der var helt opslugt i sit "arbejde". 
"Nå.. Jeg vil heller ikke forstyrre dig mere." sagde han venligt, og kiggede ned på sin bog, som han også ville gøre færdig inden han forlod biblioteket. "Lykke til med det hele ikke?"

han havde ikke ville virke kold. men han ville jo bare ikke afsløre sig som djinn. han var bange for at blive misbrugt af andre. han nikkede som tak. "det er helt okey. jeg er bare ikke glad for at sige min race højt." sagde han og da han sagde han ikke udstrållende dæmon grinte han lidt. nej han var vel ikke ligefremst dæmon agtig.

han så op fra bogen og smilte venligt. "jo tak og i lige måde. jeg håber jeg en dag ser dig i Den Glade Blomst. også bare på et besøg." sagde han og så efter en bibliotikar for at fortælle man lånte bøgerne.

han så tilbage på eclipse og smilte på gensyn til ham.

"Det er forståeligt. Det respekterer jeg." Han smilte oprigtigt. Eclipse havde jo ikke i sinde at træde nogen over tærerne. Men det lod da til at han ikke havde fornærmet Rumi. Han grinte også lidt da Rumi grinte. Der var bare et eller andet med latter.. det smittede sådan!

Han trommede sine fingre på bogen han havde i hånden og mødte Rumi's smil. "Helt sikkert, Rumi. Jeg skal nok gøre et forsøg." Han kom med et kækt smil. Eclipse betragtede den anden der havde gået et par skridt fra ham, og gengældte hans nik med et vink da han så tilbage på ham. "God dag!" Råbte han lidt højere end man måske burde på et bibliotek. Han kiggede rundt for at se om nogen var blevet generet af det, men det lod til at være rimelig mennesketomt der hvor han stod. 

Med hurtige skridt fik han gået tilbage til sin plads ved vinduet, og genoptog læsningen.