Swal swømmede rundt lige uden for storbyen Aquarin, han havde et lille hus inde i byen som han tjente til ved at gøre små arbejdsopgaver rundt om i byen, men hans største drøm er at komme ind i guarden og beskytte folk og især de adelige. han var dog blevet afvist pga. sin alder og det at han egentlig kun har sine magiske evner, de sagde hvis han trænede hårdt og kom igen når han var 35 år, kunne han måske komme ind og prøve at blive en vagt igen.

han svømmede tæt på havbunden og trænede sine evner, han kan manipulere havbunden, hæve og sænke den eller lave våben ud af sandet, eller bruge selve sandet som et våben. han trænede hver dag, han havde sin familie som også boede i byen, det var hans far der havde trænet med ham siden han var lille.

men nu boede han for sig selv, som sagt brugte han de fleste dage på at træne, og når han ikke trænede brugte han tiden på at beundre havet og især byen, og dens indbyggere.

han svømmede lidt ud for byen til et sted han kendte hvor han for det meste kunne være alene. mellem en stenformation der gemte ham lidt væk, men stadig med rum til at han kunne træne sine evner med sandet omkring ham.

ude på havet sad en ung havfrue og studerede en menneske genstand hun havde set synke til jorden i en kuffert.  det var en spilledåse. hun havde studeret den længe og ikke anede hvordan man brugte den.  Koia som hun hed var en der elskede overjorden. hun havde altid tøj på selv om havfolk normalt havde bar overkrop.

Koia satte spilledåsen på en sten og svømmede rundt om den tænkende. "hvordan bruger man dig" hviskede hun til sig selv og så ikke rigtigt rundt om sig. men kunne så se på jorden den hævede og sænkede sig.  det var dog ikke noget nyt synes hun selv. hun tog spille dåsen op da pludselig den var ved at vælte fra stenen. hun så mistænksomt på jorden og forstod ikke helt hvorfor jorden gjorde sådan

Swal koncentrerede sig omkring hans magi han tænkte på nye måder han måske kunne bruge den, men kom ikke rigtig på noget han ikke havde prøvet før. Han sad mellem stenstrukturen og manipulerede sandet lige uden for hvor han sad.

Efter lidt tid svømmede han ud, han ville ud og prøve igen, denne gang hvor han kunne se hvad der skete med sandet og om han kunne finde på noget nyt at gøre. Det første han så dog, var en pige i mennesketøj der kiggede ned pø sandet. "Så hun hvad jeg gjorde mon" tænkte swal til sig selv. 

Han svømmede lidt tættere på, men nervøsiteten gjorde at han ikke kom helt tæt, han kunne se det var en fra havet men han havde aldrig rigtig talt med piger som sådan. Mest beundret dem på afstand.

Han kom tættere på og så hun stod ved en æske af en slags. Men hvad det var kunne han ikke se. 

Koia så på sandet da det stoppede og lagde en hånd på sandet for at mærke om det var stoppet. det var det. hun satte igen spille dåsen på stenen og tænkte lidt over om det var et jordskælv der var skyld i det. hun rystede på hovedet så der kom bobler ud omkring hende. hun satte sig i sandet og så på spilledåsen,
"hvad mon landvæsner kalder dig" sagde hun for sig selv åp havets sprog og ikke krystaliansk som hun ikke kunne.

Koia sukkede og så pludselig en skygge fra oven og skyndte sig at se op og så en havmand. hun vinkede til ham da hun var lidt langt væk til at sige hej og havde altid lært man ikke skulle råbe med mindre man var i knibe. hun havde jo en menneske kjole på men det var fordi hun var facineret af deres stil. hun havde masser af menneske tøj. mest for sunkne skibe og bagage der var faldet over bord. hun elskede tøj og synes det var så smukt.

Swal så at hun fik øje på ham og vinkede til ham. Han tog sig sammen og vinkede tilbage med et smil og svømmede tættere på så de kunne snakke sammen. 

Han kom hen til hende og så lidt på dpsen hun sad ved. "Hej øhhm." *Tag dig sammen* tænkte han. Han rakte sin hånd frem mod hende.

"Hej jeg hedder swal, øhm hej. Hvad hedder du så?"

Habs øjne mødtes med hendes og han fik måske lidt røde kinder. Det var godt nok ikke første gang men det var ikke tit han talte med fremmede havfrue på den måde. 

Koia så han kom nærmere og tog spilledåsen op i hænderne og smilte til ham. "hej. De ved vel ikke hvad denne kaldes?" spurgte hun med et smil på de små læber. og så han rakte hånden frem da de var helt tætte. hun tog fat i kjolen og nejede i en undervands version af det menneskerne gjorde. "jeg er Koia Lalatina." navnet var adeligt i havet men ikke som i kongelig eller greve eller i den stil.
nej hendes far havde blot kæmpet for at tjene meget og var kommet der op i højere rang af den grund også. hun så han rødmede og grinte lidt sødt. det var sjældent havmænd rødmede over for havfruer. de var jo vand til at se "nøgne" kroppe. så det er Koia så hans navne krop gjorde hende intet. hendes familie var tyben der var nøgne. 

Koia var opdraget med De Dem og Deres så at sige du var meget svært for hende selv om hun ikke havde noget imod det. det var bare vane.

Swal nærstuderede tingen nærmere men han vidste ikke hvad det kunne være. Han holdt sig helst væk fra mennesker hvis han kunne. "Desværre ikke. Der må jeg melde pas" 

Han tog hendes hånd "hej Koia, og jeg må vist hellere sige de i stedet for du. Kender efternavnet fra hvad jeg går ud fra er deres far, men tror aldrig jeg har set hvordan de så ud før nu" Han grinte let og smilte. Hans nervøsitet forsvandt langsomt Som de snakkede sammen. 

"Vil nemlig selv godt tjene de adelige og højere så har studeret op på dem der var før mig."

Han så lidt på hendes tøj, det var ikke helt normalt for havfruer og mænd at have tøj på. "Flot tøj du øhh de har. Må man spørge hvor det er fra?"

Koia smilte og nikkede til ham som han talte ja det var hendes fars navn. han havde et godt ry i havet. hun smilte til ham da han talte om at han gerne ville tjene de højere og adelige. "har De prøvet slottet. måske de har brug for flere kriger"

hun så på hans blik der fandt hendes kjole. hun snurede rundt og grinte. "det er fra overfladen. en kuffert der faldt ned i havet fra et skib og så har jeg beholdt det. som denne underlige ting" hun hentyede til spilledåsen.

han kiggede på hende, tænk at han mødte datteren til Lalatina familien. hun så godt ud tænkte han. "øhm nej har jeg godt nok ikke fået gjort. fik bare at vide at jeg var for ung til at blive vagt lige nu"

han nærstuderede tøjet som hun drejede rundt "fra overfladen siger du?" "hvordan har familien det med det tøj der?"

han kiggede igen på dåsen men måtte stadig melde sig blank på hvad det helt præcist var

"men det ser godt ud til dig må jeg sige"

Koia smilte forsigtigt. "jo de har det fint med det så længe jeg ikke går op på land og for det. men dette er noget der er røget i vandet så det må jeg gerne beholde siger de" fortalte hun og smilte forsatte med at dreje rundt. hun elskede følelsen af kjolen der løftede sig i vandet. Koia smilte forsigtigt og så på spille dåsen. hun studerede den nøje.

Han smilte som hun drehede rundt om sig selv. "Hehe det er da dejligt de vil lade dig beholde det så" han smilte og så igen på spilledåsen med et undrende øje

"Gad vide hvad det dog er. Verdene deroppe er godt nok mærkelig på nogle punkter."

Han nærstuderede den uden at røre ved den. Men intet kom op som detkunne bære i hans hoved