Poof!

Olora samlede sine tanker som hun dukkede op i Dianthos, hun havde set nogle fåretyve og skulle bruge noget hjælp! Så hun skyndte sig så meget som hendes bukkeben tillod hende, istedet for at dukke op i byvagternes hovedkvater så var hun dukket op i en gyde der lå et par minutter derfra, af en eller anden grund var de ikke så glade for hvis man bare dukkede op blandt dem? Den stadigt unge satyr var kommet til det en enkelt gang og hvade fået strenge ord om at aldrig gøre det igen. 
Så selvom hun var glad for at bruge hendes frihed til hvad hun havde lyst til så vidste hun det ikke var smart at drille byvagten på den måde.

Hun nåede ikke meget mere end inden for døren før hun næsten var ramlet ind i nok den mindste byvagt hun havde set!"Jeg har set en forbrydelse og har brug for hjælp!" lød det en smule forpustet, hun havde trods alt skydt sig alt hvad hun kunne "Tyve, jeg skal nok vise hvor" prustede hun og rakte sin hånd ud, det ville ikke tage lang tind at få styr på med byvagtens hjælp! At det var uldne formoede fåretyve  var bare en mindre detalje?

Det var en god dag for Kastanje. Vejret var godt. Hun havde gode snacks i lommen, og hun havde fantastiske planer senere med byvagterne. Alt i alt, så var hun sikker på at dagen kun kunne blive god, også selvom en satyr som væltende ind af døren, og næsten ramlede ind i hendes lille form der fløj fornøjet rundt, som hun ventede på at dagen rigtig kunne starte.

Hendes store brune øjen blinkede et par gange. Hornene var så store som hende selv jo, men det var Frejdis’ jo også, og det lød vigtigt, især som satyren virkede forpustet. ”Tyve? Lad os komme afsted,” Kastanjes stemme var bestemt, selvom den kunne være svær at tage seriøs, siden den i forvejen var lys. Men hun så seriøs ud i det lille runde ansigt, og hendes lille hånd ramte da også satyrens. Mest af alt for at trøste hende lidt over at det måtte være så traumatisk en oplevelse trods alt. Det ville selvfølgelig være nemmere, hvis hun vidste hvor de var, så kunne hun flyve derhen med det samme. ”Hvor er de?” 

Selvom de fleste mennesker nok syntes alfe stemmer lød spøjse fordi at de var så lyse, så havde Olora det mere sjovt med at høre en alf tale andet end sylvan! Ikke at der var tid eller lignende til at have det sjovt med det lige nu, nej der tyve at fange! "De er i Medanien, men det tager bare et øjeblik!" og uden mere varsel end det lyste rummet op i blidt månelys og de resterende byvagter var efterladt med duften af rosenblade og lyden af et stille Poof! båret af vinden, uden Kastanje eller Olora i sigte.

Satyrens hånd virkede lidt blød mod Kastanjes egen også lettere bløde hånd. Hendes eget ansigt var åbent, glad og klar til at hjælpe, men det var som om en skygge faldt over det glade runde ansigt, som hun hørte ordet Medanien.
”Medanien? Hvad mener du med -” Mere nåede hun ikke at sige, som alting omkring dem forvandt, og Kastanje blev båret med den fremmede satyr væk fra hendes vante rammer og mod et andet sted, som var langt mere skræmmende for den glade alf.