Det var jo næsten en skyldig fornøjelse, det her.
Aldamar følte smilet der strakte sig over læberne, og det var et af de næsten hemmelighedsfulde, med en kant af tilfredshed over hele situationen.
Dem, siddende her, intet stort eller afbrydende i vente... han havde altid nydt at have skøgen på enmandshånd. At dele ham med andre, det kunne han være nødt til - men ikke når de var sammen; ikke når han sad her.
Han lænede sig uden tøven en anelse længere frem.
"Jah, vi må jo passe på den" mumlede han med et lille grin, og lod blikket glide ned over den krop der gerne skulle kunne 'sove som en prins'. Et blik der gled op igen, da han talte videre -
nå så den ville han savne?
Aldamar's lagde sig på knæene, og gled i en doven nusning en anelse op af låret, førhen at de trak sig tilbage igen i en gentagelse af den rolige bevægelse.
"Du finder nok nogle der kan tage pladsen, det burde ikke være et problem" kom det med en lille latter fra ham, selvom han ikke kunne benægte at det var en varmende kommentar.
Han var ikke uerstattelig, men.. man foretrak vel at se sig selv, som den bedste til
noget.
Fabian ville nok altid kunne finde nogle andre til at varme sengen - af hvad han havde set, kunne manden være ganske charmerende omkring andre mænd, og derfor var det
godt at han alligevel havde valgt ham.
Heh, valgt var nu et stærkt ord. Det havde satme ikke været frivilligt til at starte med, hvor at Arysprinsen næsten havde skulle hive det ud af ham. Men det føles som et valg, nu - nu hvor at han så ubesværet kunne få hvad han ville have, da det jo næsten blev
givet til ham.
Aldamar's blik gled kort ned på læberne, hvor små bølger af røg nogle gange listede sig ud, førhen at det fandt tilbage til de blågrønne øjne, og han følte sig selv ryste umærkeligt, og næsten opgivende på hovedet.
De her omgivelser klædte ham virkelig.