Lyset og Elverlys alliance, havde medført mange gode ting, og nogle ting kunne man diskutere om de var positive, negative eller neutrale. Som en del af denne alliance, var det forventet at nogle af rådsmedlemmerne mødte op til disse større fester, 'at vise sig offentligt' det var ikke en skriftlig aftale, men det var forventede og hvorfor ikke berige deres minder med en selv? Det var netop med disse tanker hun havde sagt ja, til at rejse med Skyggeløv til Dianthos denne gang.  For at deltage i vinterballet med Skyggeløv fik glæden af at sidde til møde, med de andre i højrådet, hvem end det endelig var. Men ikke nu hun skulle tænke på det, nu skulle hun forsøge at nyde ballet til de rejste hjem.

Den let gennemsigtige silke kjole, som sad skræddersyet om hendes form, dansede let ved hver skridt hun tog, sløret som altid dækkede læber og hage, og i dette tilfælde sløret som gjorde at hun måtte nyde ballet uden drikke vare, et problem hun allerede havde begyndt at søge et sted hvor man kunne løse, et sted mere isoleret blot for et øjeblik. Et øjeblik uden, alle disse halvblods væsner også, hun var sikker på hun havde set en halv minotaur, og en halv trold allerede på så kort inde i festlighederne. Det støreste problem var dog ikke deltagerne i festen, det var de manglende sko og det kolde stengulv, at alle tider ikke at bryde sig om sko, måtte hun indrømme at næste bal hun tog tid måtte hun bide det i sig at lade sine fødder være fanget, dette forfærdelige gulv, som holdt kulden i sig, og kastede den om til ved hver berøring. Træ, var bedre til at holde kulden for sig selv, og netop derfor søgte hun de steder med tæppe, og langt fra gik med langsomme skridt når stengulvet skulle betrædes.

Det var også med disse hastige skridt hun søgte noget til at rede hende fra kedsomheden, eller et sted at være lidt mere sig selv, om det var en ridder på en hvid hest, eller om hun mødte hende om dette hjørne, bare noget til at gøre denne aften mere livlig. lad det være hende, lad mig møde min ørkenblomst denne aften! blot tanken gjorde hende glad, fik et glimt i de lilla øjne, og et smil underlæberne og netop der stoppede tankerne, og smilet forsvandt som hun faldt til gulvet med en mild smerte i næsen efter at have ramt nogen, noget, som hun vandrede om det hjørne. Et dybt, lettere irreteret suk forlod hende, som hun hævede håndfladen og ventede på at hvem end der havde været klodset nok til at lade hendes bag møde det kolde stengulv, ville hjælpe hende op. De lilla øjne blev lavt som hun afventede at komme blive hjulpet på fødderne.

Måske, denne del med at blive set til disse....'festligheder', er en dårlig del af vor aftale.

Med mødet i det såkaldte Lysets Råd endeligt overstået og irritationen gemte passende væk, bevægede Daeralda sig roligt gemmen den overpyntede og fyldte sal. I år havde de endda hugget et træ ned og udstillet det døende som øjenfang for hele festen dækket i lys og glimmer. Barbarisk, men det var vel hvad en kunne forvente.
Naturligt tog hendes skridt hende væk fra den forpinte, hun ikke kunne hjælpe, og til en mere afdæmpet del af festen. En side sal med blødere møbler og stemning lagt an til snak frem for dans og fremvisning af egen storhed.

Daeralda stoppede let lige indenfor åbningen og tog rummet ind. Ikke så fyldt som den anden sal og mere til hendes stil for aftenen. Klædt som hun var i en smaragdgrøn fløjlskjole med enkelt guldbroderi og små grønne drageskæl som udsmykning var hun tildækket for sit folks foretrukne smag, men stadig tydeligt i deres snit. Noget afsløret let, som gennemsigtig lag af florlet stof afsløredes underneden når hun gik.

Findende et bekendt ansigt i mængden hævede hun sit glas i let anerkendelse, kun for at mærke vandet forlade det, som en kraft ramte hende bagfra. Vaklende frem holdt hun sig på benene, så hun kunne vende sig mod den formastelige med vandet hvirvlende en omgang om sig, før det fandt tilbage ned i glasset. Hendes blik var hårdt som hun ventede at se alt andet end hvad hun fandt liggende på gulvet. Det bragte for første gang siden ankomsten latter tilbage i hendes blik, som hun hævede et øjenbryn morende.
"Yume. Du har nu altid haft din helt egen måde at få min opmærksomhed på..." Med det rakte hun en hånd ud for at hjælpe den anden op. "Nydt festen til nu?"

Det var en blind hånd der fandt hendes, blød, elegant, og fin, blikket hævede sig forsigtigt og så de velplejet negle, smukke lange fingre, måske var dette ikke det værste udfald for at gå hovedet først ind i nogle selv om hånden foran hende virkede lettere bekendt.
Og så ramte stemmen hendes sind og flere nervøse blink skete i det sekund hvor det gik op for hende hvis hånd hun havde beundret, hvis hånd hun havde taget som hun nu blev hjulpet op.
Så snart den kolde gulv kun befandt sig under hendes fødder og ikke store dele af hendes underkrop, nejede hun for kvinden foran sig, og i en langsom bevægelse lod hun blikket falde over stemmen selv, og et undskyld var skrevet dybt i de lilla øjne som de fandt de klare skov grønne øjne.
"Som altid lover jeg at overgå mig selv, næste gang." lyd det med et let fnis, som hun rettet sig op. "Beklager frøken Yára." lyd det mere seriøst i tonen som hun forsigtigt slap hånden der havde hjulpet hende op, en hånd hun måske havde holdt for længere end man burde.

nydt festen?
Orden gled kort igennem hende som blikket gled rundt, tog synet lidt til sig og gik kort igennem sine oplevelser. Det dødende træ, væsnerne, det manglende liv og farve i alt, for ikke at nævne hendes egne problemer.
"Ehm..stemningen er god?" lyd det tøvende som blikket kom tilbage til stemmen selv.
"Men..skal jeg være ærlig." hun skiftede til elvisk, velvidende det var uhøfligt for dem, rådskvinder, i lysets hovedstad og fineste bygning - at virke til at have hemmelige her var hun klar over ikke gavnede elverly.
"Så, er der meget jeg ville nyde mere, først det døde træ, det kolde stengulv er ubehageligt - selv Nattefrost slægtens hjem har mere behageligt gulv, for ikke at nævne musikken, vil da heller selv spille, end at lytte på folk ramme den forkerte akkord eller akkord, vagterne tillader mig ikke at skabe illusioner så jeg kan få drukket, noget jeg virkelig har haft behov for siden, en halv ork lagde hånd på mig, og jeg opdaget der faktisk findes halv trolde." hun rystede kort hovedet og slog armene til siden.
"Skabt af lyst, og ikke tvang." Nok, ikke noget hun skulle have spurgt om, men..lidt sent af indse det ikke var en god ide, igen frøs hun og gentog sit ryst på hovedet. "Tror, i alle gudernes navn jeg hellere ville føde en mørk elver..end halv trold." sagt med godt tryg på ordet hellere, og skiftede tilbage til det menneskelige unge sprog. 
"Det har ikke været helt skidt, mødte en smuk ung kvinde af elvisk slægt." hun fandt et tydeligt smil under sløret, og med det genfandt glimtet i de lilla øjne sig før hun tilførte; "Hvordan var deres møde?"