Der havde været stille på kroen i Skovfortet det sidste stykke tid, det gjorde ikke Davian noget af det helt store. Så var der tid til en masse andet at klare. Han stod og tørrede baren af med ryggen mod døren. Der var få kunder inde på kroen og de fleste sad allerede med et krus mjød. Pejsen varmede allerede rummet op og havde gjort det i flere timer, så kroen var dejlig varm. Det var hen imod aften, men hvad tid det egentlig var anede Davian ikke helt præcist. Han havde det med at glemme tid og sted når han havde noget at tage sig til. Han stod og gnubbede på en genstridig plet der ikke helt ville af. Det var nogle aftner siden at pletten var kommet, og han havde først opdaget den da kroen blev lukket. Det havde været en af de travle aftner hvor halvdyrene var kommet forbi. DEt var helt sikkert en af dem der havde lavet pletten. Han stoppede med at gnide på pletten og mumlede lidt for sig selv om pletten og hvor grimt det så ud. Skulle han nu til at have en anden bar?! Det kunne ikke være meningen. Den skulle bare af lige meget om han så skulle tage en kniv for at få pletten væk. Døren bag ham gik op og en kulde ramte hans ryg, men han var lige glad. Han var helt optaget af den plet som han straks begyndte at gnubbe igen.

Det var efterhånden tradition, når disse møder træk mere ud end normalt, måtte man ved deres ende gå forbi kroen. Så dejlig nemt da den lå i nærheden, man gik jo forbi på vej ud til ens karet, så hvorfor ikke gå ned og bruge en time eller to, der var altid godt selvskab. Hende selv og ejerne havde efterhånden delt mange timer efter de lange møder, de møder som så nemt blev alt for lange, når det samme blev sagt på den syvende måde under mødet. Denne dag havde ikke været anderledes, og hvor det nødvendigt med noget sødt og varmt til halsen. Så derfor gik hun ind af de døre og lod vinden berige rummet et øjeblik. Det lette silke dansede som vinden tog fat og forsigtigt, et skridt efter det andet, gik hun imod ham og lod blikket falde på arbejdet som opslugte ham. 

“Jamen dog, været så vild en dag?” Spurgte hun med et drilsk toneleje, og satte sig ikke langt fra den lumske plet. Et længere afslappet suk kom til verden i ly af sløret som hun satte sig, og lod de lille øjne falde over ham som hun lod albuen hvile op bordet, og kinden i hendes håndflade. “Fået noget nyt? Overrask med noget sødt og godt!” Spurgte hun som hun fik opmærksomheden fra hans ører. Den anden hånd fandt bordet og i en frisk melodi lod hun neglen danse og spredte en lille rytme omkring hende og et tydeligt smil gemte sig bag sløret så tydeligt det kunne fornemmest i det lilla blik.

“Hvor irriterende!” Kom det fra ham da han var lige ved at miste modet om at få pletten væk. Han håbede egentlig lidt at ganske almindelig knofedt kunne tage pletten. Dette var bare ikke tilfældet. Han var en håbløs rengørings kone. Ikke at kroen var beskidt, men han kendte ikke alle de små fif til hvordan en genstridig plet skulle af vasketøj eller som nu på baren. Han smed kluden på baren da en der tydeligvis ville have hans opmærksomhed. “Nej ikke helt, men halvdyr.. nogle er så beskidte at de ødelægger min bar!” Normalt havde han ingen dårlig episoder af andre racer, men når det gik ud over hans kro.. ja så var han ærlig talt både skuffet og sur. Han kunne ikke bare kæbe nye ting hele tiden, og han kunne bestemt ikke bare ligge tingene væk. Nej kroen skulle se nydelig og indbydende ud, hvilket han mente st den allerede gjorde efter hans hovede. Ja der var måske nogen der mente at der skulle være noget andet. Men han havde da due på bordet, et skilt oppe over hoveddøren, og en hel bar fyldt med diverse alkohol. Han bevægede sig om bag baren som der tydeligtvis kugle bruges noget til halsen. Straks tog han et krus og åbnede en flaske honning mjød og hældte op i kruset inden han satte den foran Yume. “Har du haft en hård dag Yume’Ave?” Spurgte han og kiggede ned på baren og den plet han ikke kunne få af. Selv med neglene havde han ikke kunne få pletten af, og han nægtede simpelthen at få en ny bar, denne bar havde stået der i mere end 700 år og der var næsten ikke en ridse i pladen!

Hun rettede sig op og lænede sig væk fra kluden som blev smidt på bordet ikke langt fra hende. Den irretterene tone var fin, og hun forstod da det var ubehageligt ikke at kunne få det rent, men det var alligevel med mistroiske øjne hun skuet på kluden og forsigtigt op på Davian. Det sidste hun ønskede for at slutte sin dag var at blive beskidt.
"Halvdyr har altid..været besværlige, men i det mindste forstår de skønheden ved skoven..selv om nogle af dem mener den skønhed skal tages med indenfor." Tonen var halv seriøs, og kort undersøgte hun rummet, det var sent hvis hun fornærmede nogle med sine ord det var bare rart at se om der var nogle i dette øjeblik dog gik det undersøgende blik ramte de åbne flammer, ganskevis spæret inde og kontrolleret, der varmede rummet stoppede blikket og blot stirret imod flammerne. Lige meget med hvor nødvendige sådan nogle var, blev det aldrig behageligt for hende.
"Den har ikke været hård..bare lang og kedelig." hun fik endelig taget blikket af de varmende flammer og det faldt tilbage til ham og igen lænede hun sig frem over baren.
"Så jeg håbede på lidt underholdning." lyd det i lange udtrækte ord, som et barn der lokkede. Det lange møder, papir arbejdet, jo hun nydt det på langt flere punkter end hun ofte indrømmede men det fik alligevel hendes sind til at søge noget mere socialt underholdning, noget mere direkte. Dette var uden tvivl stedet for den slags, specielt da det var på vejen hjem, nærmere det samme bygning hvor mødet lige var endt. Folkende der ventede på at tage hende hjem var efterhånden  van til at hun aldrig kom så snart det var over.
"Noget de kan hjælpe med? Da-vi-an." tydeligt at se der gemte sig et smil under sløret.