På en eller anden måde, så var Noriana endt ved Det Halve Svin. Hun var på afveje. Ude på en af hendes sædvanlige gåture rundt i Dianthos. Men denne gang var hun ikke iklædt en mandstøj, for hun havde mødt en stalddreng oppe fra hoffet, som ville vise hende skjulte steder i Dianthos. Hun hoppede på med det samme, selvom en stemme i hendes hoved, fortalte hende, at det næppe var bygninger han ville vise hende. Men hun lyttede ikke efter. Så hun fulgte ham gennem den øverste del af byen, gennem gader og stræder, til de nåede en gyde. Han pressede hende op ad væggen og hviskede griske, ubehøvlede ord til hende, og lod en finger glide op ad hendes inderlår. Hun mærkede alarmklokkerne ringe, og skubbede ham hårdt, så han endte med at slå hovedet op ad den modsatte væg. Han faldt livløst til jorden. Noriana begyndte at løbe til hun pludseligt endte foran Det Halve Svin. Hun gik ind og bestilte en øl, selvom hun ikke brød sig om det stads og bundede den i et væk. 

Så stavrede hun ud derfra, uden at bemærke de beundrende blikke der faldt på hende. Hun havde aldrig været her før. Hun vidste bogstavelig talt ikke hvordan hun kom hjem igen. Hun kiggede sig omkring, men nåede knap nok at træffe en beslutning, før fire mænd kom ud af Det Halve Svin, og omringede hende. 

"Nååååh, det er nok hende med øllen!"
"Hvad laver sådan en smuk dame hernede?"
"Gad vide om hun vil løfte op i skørtet for os?"

De kredsede om hende, og talte til hende med deres snøvlende larm. Af flere omgange prøvede hun at undslippe, men hver gang sluttede de kredsen tættere om hende. Jeg dør om lidt, tænkte hun. En eller anden byvagt vil finde mig i en vejkant, tænkte hun videre. Også vil de levere min døde krop til Ædelborg.

"Hej! har du set hende?" lyd fra den ene mand ved bordet i hjørnet af kroen, de fire mand sad med deres blik på en tilfældig kvinde, en smuk kvinde for mange, alt for smuk for at være i denne del af byen. "Men!"lyd det stille fra en anden der pegede på den blå kappet figur som lå hen over disken med en tomt krus ved sin side. "Fuld og besvimet!" forsikret den første, og der ventede de, på at deres bytte gik og træk sig ud kort efter hende.

"Hej" lyd det kort som kruset blev taget væk foran kvinden i byvagte kappen. "Du hørte det godt gjorde du ike? Hun sukkede dybt som hun rejste sig fra disken. Tungen hilste kort på verden som hun drejede og gik imod døren, og stille træk sine ben hen af gulvet. "At du fik en leder stilling er stadig et shock" lyd det lidt højt bag disken. "Betaler når jeg kommer igen." mumlede hun træt, og gik stille af samme rute som nattens rovdyr. "DIN REGNING VOKSER HURTIGT AKURRA!", lyd det højt som hun gik. Tungen hilste flere gange på verden som hun gik, efter deres stank, efter luften af billig mjød. Gav vide om hun vil løfte op i skørtet for os som disse ord blev hørt sukkede hun dybt og lod den ene sværd forlad skeden. Den anden forbliv, håndjern hang i bæltet, med nøglerne, ved deres side. Sorte læderbukser og sorte støvler dækkede hendes ben. Hætten stadig langt over hendes hoved, og hendes figur kunne knap anes, blot de to flasker med en gul væske om halsen og grænsen vagten insigniaet om samme guldkæde. I en bevægelse var sværdet ude af hendes hånd, og ramte hårdt ind i væggen de holdt hende op af, og sad fast. Alle mængende sand en klump og en let bevægelse lå hun hånden over den ene som holdt sig i baggrunden skuldre. Et spændt smil på hendes læber. "Såå..løber i nu? eller skal jeg tage en fingre fra jer hver først?" lyd det selvsikkert, som det andet sværd fandt den frie hånd.

I et, var de mænd væk, selv hende hun holdt op, fandt sig hurtigt nogle meter væk. Hun sukkede i en blanding af lettelse og skuffelse. Sværdet i hånden var lige så hurtigt på plads, som det var i hendes hånd. Kort lod hun sine øjne falde over kvinden. "Dig?! igen?" lyd det overrasket, som hun hævede hånden og træk hætten ned, den blege hud kom frem og blikket blev låst på pigen. "Det..er femte gange denne måned! Du ender i problemer? Jeg ved virkelig ikke hvad du laver? En ny måde at forføre på eller hvad i zaladis navn foregår der?" lyd det stadig overrasket, som hun træk sig tættere på Noriana.

Noriana var rædselsslagen. Men det var jo ikke første gang hun kom i sådan en knibe. Det var mere tilfældet end undtagelsen. Tanken om at de ville slå hende ihjel, skræmte hende, men det tændte også adrenalinen i hende. Hun skulle lige til at hoppe, da en mørk skikkelse sprang ud af krostuen, og sagde et eller andet, Noriana ikke hørte. Mændene spredte sig for alle vinde, og et fnis undslap Norianas læber. Fniset blev til et latterudbrud og hun knækkede sammen og tårerne trillede pludseligt ned af hendes kinder. Latterudbruddet blev til gråd. Sådan lå hun i et par minutter, indtil hun hørte en stemme skælde hende ud. Hun satte sig mere rank og stirrede på den sorte skikkelse. Hun rejste sig besværet op og så på den anden. Gispet forlod hendes læber, før hun nåede at opdage det. Hun havde set denne kvinde før, og det var ikke første gang hun havde reddet Noriana ud af knibe. Hun gned hænderne igennem ansigtet. 

"Ja, det er mig!" sagde hun resigneret og skruede sin prinsesse-arrogance på. "Nej, det er bestemt ikke en ny form for forførelse. Jeg... ender bare i problemer," sagde hun og vendte næsen i sky. Hun var kun lidt fornærmet. For denne byvagt havde jo ret. Hun løb hovedkulds ind i problemer, hver gang. 
"Tak fordi De reddede mig, igen," sagde Noriana en smule mere ydmygt og tørrede tårerne af hendes ansigt. Hun var ikke et barn!

Blikket undersøgte nøje kvinden som Akurra træk sværdet ud fra hvad end det var endt i, hun sukkede som kvinden begyndte at græde, sværdet endte tilbage i bæltet, og hun gik på huk foran hende, lod armen søge kvinden, trække hende ind til sig. "Slap af..træk vejret, de er væk, du er sikker." hun holdt hende, til kvinden begyndte at slappe af, til de våde øjne holdt op med at kaste vand fra sig, og ikke et sekund før. Men som dette punkt blev nået slap hun, og rejste sig, gav den problem ramte kvinde plads til at rejse sig, tage hende tids til at komme sig fra hændelsen. Akurra træk vejret dybt som kvinden kom sig, og gav lyd, en beskæftigelse på at hun, var netop kvinden som var blevet reddet, og hjulpet flere gange denne måned.

"jeg..mente det ikke på den måde, beklager at jeg lyd seriøs med det." forsikrede Akurra i hast på kommentaren forførelse, øjeblikket efter forsatte hun dog. "Lover du ikke kommer i flere problemer før du er hjemme." hun nikkede høfligt, som dette blev sagt, og gik igen tæt på kvinden, valgte at stå nær hende, med eller uden hendes tilladelse. "Gør bare mig arbejde, og jeg skal nok holde dem med selvskab, og sikker, lige meget hvad de ønsker i gøre i nat." som sidste gang forsatte tankerne kort, som hun smilte til kvinden. "Gør bare mit arbejde. Må, jeg endelig høre hvem du er?" endnu et høfligt nik blev givet, og i samme øjeblik hævede hun hånden på kvinden skuldre, blot for at vise hun var sikker, og at Akurra var lige hvor hun var.