Fredsvilje virkede så kølig denne morgen. Den var ikke meget over 9 og der var så småt begyndt at dukke folk op,i butikkerne. Boderne på,pladsen var så småt begyndt at blive fyldt og der glædet Aliana. For en gangs skyld havde hun krystaller nok til at ville kunne få sin datter i noget ordentligt tøj der ikke var lavet af pels. For en gangs skyld kunne hun give et stykke tøj der ville passe hende perfekt nu, uanset om det faktisk ikke ville passe om et par måneder. Over sig havde hun en pelskappe lavet af ulveskind og hendes trøje stod så vidt muligt lukket så,man ikke kunne se hendes slave mærker. Jamie hendes barn var hjemme hos manuel og set afpassede hende fint. Så kunne hun få,købt nogle æbler og andet frugt til Jamie som hun kunne spise når det var moset. Hun elskede det lille my, og hun elskede manuel. Men samtidig havde hun Evander i tankerne, som egentlig virkede til at trække sig en smule fordi hun lugtede af Manuel, men hvad kunne han forvente sf hende? Manuel var faren til,hende barn og det kunne ikke laves om.


Ved en af boderne stod hun og hvad dækbranchen noget frugt da en mindre dreng kom styretende forbi og væltede Aliana poser ud af hånden på hende. Æbler og pærer fløj ud på hele pladsen “se dig dog for!” Kommet en anelse hårdt fra hende som hun bukkede sig ned for at begynde og samle æblerne og pærerne op og putte i poserne igen, sammen med sit kød og grønt der også var røget ud af poserne.