Efter at have vandret en smule utilfreds rundt i byen, besluttede dæmonen sig for, at gå ind på kroen. Heldigvis lå den i nærheden, af hvor han stod. Et opgivende suk forlod hans mund, som de gyldne øjne flakkede en smule rundt i omgivelserne. Om han havde været på denne kro her før, kunne han ikke huske. Dog virkede det til at være ret hyggeligt herinde, selvom Mizech ikke havde planer om at nyde hyggen i øjeblikket.

Trappen fik han hurtig øje på, og med bevidste skridt gik han derop. Han havde Sheja hans trofaste slange med som altid, og som han stod foran døren til Misha's værelse - som han havde fået at vide fra kroejeren. Kunne dæmonen ikke undgå at smile lidt lusket, før han begyndte at banke på døren med den højre hånd. Efter de få høje bank imod døren, drejede han hovedet hen imod Sheja, der begyndte at væsse"Shh...Nu ikke så utilfreds, det er nok at jeg er utilfreds..."mumlede han utålmodigt som han overvejede at banke flere gange på døren. Dog løftede han pludselig den frie hånd op til slangen på skulderen, og kælede lidt for hende.

Misha var så småt ved at falde hen til drømmeland, før en høj lyd brød hans drømme verden og trak ham tilbage til virkeligheden. " Hva!?, hva.. ". Forvirret og søvnig, lod han de grønne forårs øjne se sig vidt omkring, i det, det gik op for ham, at det var hans dør en person havde banket på ved, og ikke blot på en blid og nærmest velkommende måde, men en insisterende.
Langsomt trak han benene ud over kanten af sengen, før han tog tæppet og holde det op foran hans bryst, inden han bevægede sig hen af mod døren.
" Jah? ".

Da han syntes at høre en velkendt stemme, åbnede han døren i et snuptag, med sine hjørnetænder en smule mere tydelige, som var han en ræv, klar på spring til at angribe, men.. det syn der mødte ham, var ikke det han havde ventet.

Misha så på Mizech med store øjne, i det en svag rødmen spredte sig over hans næseryg og kindben, før han tabte tæppet. " Mizech.. ".
Efter at ha stået i hvad der føltes som en evighed, men blot var få sekunder, gik det endelig op for ham, at han stod nøgen foran Mizech. Han gik kort ned på et knæ og samlede tæppet op, før han holde det op foran hans krop for at dække og tog et hurtigt snuptag i døren, for at lukke den så hurtigt i, som han overhovedet kunne, dog vis det ikke endte med at lykkes ham, ville han trække sig tilbage af mod sengen, i det han blot ville se med chok og en svag nervøsitet, visende hen over hans ansigt. " M-Mizech jeg... ".

Som døren blev åbnet, faldt de gyldne øjne hurtigt på skikkelsen foran sig. Så meget han lige kunne se, ind ad den lille revne fre døren og dørkarmen. Det ville nok ikke blive så svært, at masse sig ind, hvilket bestemt også var dæmonens tanker – han valgte bare ikke at gøre noget med det samme. I stedenfor lod han blikket glide lidt ned over Misha, som et lusket og næsten tilfreds smil voksede på ansigtet. Bestemt ikke et dårligt syn der mødte ham, som døren nu var åbnet lidt. Den røde farve på manden bag døren, fik kun Mizech til at smile lidt mere, som han lagde hovedet på skrå i det samme øjeblik han lænede sig op ad dørkarmen. 

”Det er mig”svarede han kækt, som han blinkede til ham. Var der noget bedre end at høre sit eget navn. Det lød næsten skuffende, og uforventende fra manden, men det var måske også forståeligt. Det virkede til at dæmonen havde vækket ham – at Mizech var ligeglad med det, var jo en mindre detalje. De gyldne øjne hvilede sig på Misha, som han løftede en hånd op til Sheja, den trofaste slange der lige nu hvilede på skulderen, som den kiggede hen på sin ejer. Som han hørte sit navn igen, kunne dæmonen slet ikke lade være med at lade et lille fnys forlade munden, før han fik mast sig indenfor på værelset, før døren ville blive lukket.

Som han nu stod indenfor, betragtede han det ganske hyggelige værelset lidt, mest for at se om han kunne få øje på eliksiren. Men han havde ingen anelse, hvor den ville være henne. Måske han heller ikke behøvede tænke på det lige nu, for måske han bare skulle tvinge det ud ad den ganske nydelige Misha. Han bevægede sig hen imod sengen, og løftede Sheja ned fra skulderen, for at sætte hende på bordet ved siden af sengen”Sikke så smukt mit navn lyder fra dine fristende læber… Måske jeg burde gentage sidste succes”lød det overvejende fra ham, som han hurtigt kravlede lidt ind over Misha, som han pludselig lagde mærke til at han var dækket. Intet der ikke kunne fjernes med et enkelt tag. Mizech lod de gyldne øjne glide ned over manden under sig, som han var fristet til at se den nøgne krop. Men han havde også tænkt sig at vente lidt bare med vilje”Glad for at se mig igen”lød det kækt, som han blinkede til ham. Lod det luskede og tilfredse smil vokse på ansigtet.

Ren panik var tydelig på Misha´s ansights mimik, da det var Mizech skubbede sig vej indenfor. Han havde ikke regnet med at han ville gør det, men nu da de begge stod der og døren blev lukket, vidste han.. at han var fanget. Mizech var stærkere end ham, samt hans slange.. han havde ikke direkte lyst til at blive bidt.

Han vidste næsten allerede alt for godt, hvorfor Mizech var her i nat. Eliksiren han havde stjålet, men dog solgt videre. * Åh nej.. *. De forårs grønne øjne fulgte Mizech, som han gik hen og løftede Sheja ned fra skulderen og satte hende på bordet ved siden af sengen.
De næste ord, overraskede og kom dog også bag på Misha, i det han så flovt til siden og den rødmende farve blev kun kraftigere, i det han gik et skridt bagud, kun for at snuble ned i sengen. " uff! ". Som han kiggede op igen, og skulle til at sætte sig op, var Mizech så hurtigt over ham, at han ikke nåede at reager.
" M-Mizech!? ".

Da Mizech spurgte om han var glad for at se ham igen, dækkede han sig blot yderligere, i det han svarede, mens han vendte sit blik væk fra Mizech øjne. " Slet ikke skænket dig en tanke.. ". Det var en løgn. Der var mange nættere han havde tænkt på Mizech´s hænder hen over sin krop, samt hvordan hans læber smagte og blot de lyde manden havde kommet med, samt den sexede stemme. " Ehm, p-please flyt dig Mizech ". Forsigtigt prøvede han at skubbe Mizech af sig, selvom hans krop allerede så småt var begyndt at reager på manden over sig, ved at hans lem så småt var begyndt at vokse en smule.

Lyden af hans navn som kom ud ad munden på ham, fik dæmonen til at smile tilfreds. Der var et eller andet over at høre sit eget navn, især på den måde som det lød fra Misha. Selvom han tydeligt kunne mærke, at han prøvede at skubbe ham væk, virkede det ikke til at virke. Han løftede undrende et øjenbryn hurtigt, som hovedet blev lagt til den ene side. De gyldne øjne gled ned over ham, bare for at nyde synet af ham lidt mere, og bedre. For han havde slet ikke kunne se så meget, som han selv havde stået ved døren, og ventede på sin chance til at kunne masse sig igennem døren. Nu havde han et ganske fremragende syn, og han løftede den ene hånd hen imod Misha's overkrop. 

"Du er særlig glad, for at bruge mit navn...Jeg føler mig værdsat"sagde han med et lusket smil på ansigtet, som han lod den løftende hånd, hvile sig en smule ovenpå Misha's bryst. Med vilje lod han hånden glide ind under tæppet, han fortsat var dækket med. Han lod blikket glide ind i hans, som det luskede smil voksede, og med den frie hånd placeret ovenpå dynen ved siden af ham, lå han nærmest halvt ind over ham. Hånden lod han glide lidt mere rundt, ovenpå hans bryst, men der gik ikke lang tid før han lod den glide lidt ned som han på intet tidspunkt flyttede blikket fra ham.

Et kort øjeblik skævede han hen imod Sheja, bare for at sikre sig at slangen var hvor han havde placeret hende. Det så sådan ud, og tilfreds vendte han de gyldne øjne tilbage på Misha. Blinkede til ham, før han pludselig hev tæppet af ham, med hånden der havde hvilet sig på hans bryst. Nu var det hvist blevet tid til at, han skulle nyde synet af mandens nøgne krop igen, for det var jo næsten alt for lang tid siden, sidst. Det var helt klart tid til at, han skulle nyde kontakten med Misha igen, og selvfølgelig vide hvor den eliksir var. Som Mizech havde smidt tæppet, lod han de gyldne øjne hvile sig på den nydelige, nøgne krop under sig. Han strøg en finger rundt ved hans kraveben, som han lod den frie hånd hvile sig på hans kind imens albuen støttede sig til dynen"Vil du virkelig også have at jeg flytter mig...Fordi din krop fortæller mig noget andet"sagde han kækt, som han blinkede til ham.

Misha rødmede til det punkt, hvor han knap nok kunne mere. Hans kinder føltes spændte og varme, mens hans hjerte bankede som aldrig før. Han var ikke god til at blive konfronteret på denne måde og slet ikke af en mand, som han havde været sammen med. Mizech var stadig en smule som en fremmede for ham. Den nat skulle aldrig ha set, og så alligevel.. så havde han nydt den som aldrig før. De grønne øjne vendte sig atter engang mod Mizech´s gyldne øjne, før han sagde med en lettere flov tone til hans stemme " Nej jeg.. ligemeget. Du vil aldrig høre det over mine læber igen " hans svar var trodsig og hans attitude mod Mizech, var lidt som en møgunge, der brokkede sig en smule.

Mizech var gude skøn at se på, samt hans øjne næsten hypnotiske. Et svagt suk undslap Misha´s læber, da han mærkede Mizech´s hånd glide under tæppet, før han mærkede den strejfe hans brystvorte. 
" Please.. ".
Han følte sig ikke i kontrol, noget som han hadet.. og med Mizech, vidste han næsten allerede hvor han ville ende. " H-Hey! " råbte han, da Mizech trak tæppet væk fra ham, før han hørte manden´s ord og tog fat i hans hånd, selvom han vidste at Mizech var stærkere end ham og vis han gerne ville røre.. kunne han ikke stoppe ham, samt hans krop havde allerede forrådt ham.
Han ville ikke at Mizech trak sig væk, og så alligevel ville han gerne. " Det.. kompliceret.. ".
Et svagt suk undslap de fyldige læber endnu engang, som han havde mærket en finger stryge over hans kraveben, før den hvilede på hans kind.

De grønne øjne så næsten dyrisk op mod Mizech, før han langsomt lænede sig frem af, med intention om at kysse ham, men trak sig tilbage lige inden hans læber berørte Mizech´s.. som sommerfugle vinger, blidt strygende hen over dem.. inden han sagde " Jeg har ikke eliksiren mere, vis det er den du leder efter. Jeg har rigtig svært ved at tro, at du har fulgt mig, BLOT for at mærke mig endnu engang ".
Han havde det som om hans krop var ved at overkoge.. svage og dybe vejrtrækninger tog han, mens hans lem blot voksede sig større, næsten til fuldstørrelse, ved at ha Mizech over ham.. og den måde hans fingre rørte hans nøgne krop.
" Gå af.. " en lav tone, næsten hviskende. Løgne.. han var bange for sit eget begær efter denne mand,
samt flov over de udtryk og lyde han havde givet fra sig den nat.. han var normalt ikke en, der blot var sammen med fremmede...
men her var han.. selv samme fremmede igen, samme situation næsten.. undtagen eliksiren manglede.. og det var et nyt sted.
" Folk ender med at høre mig, vis du bliver ved.. ". Han skævede kort til væggene. Det var ikke ligefrem fordi værelset var lydtæt.. Det krævede hans alt, ikke at give små svage støn fra sig, når Mizech´s fingre gled så elegant og fristende, hen over hans nøgne krop. 

De gyldne øjne faldt hurtigt hen på væggene som han omtalte, og det luskede smil kunne slet ikke sprede sig mere, end det allerede havde gjort. Tydeligt at se på dæmonen, at han bestemt ikke havde noget imod at andre ville høre ham. Det var næsten som om de luskede tanker med netop, at lade andre høre ham begyndte at vokse inde i hans hoved. Der var mange muligheder til, hvordan det kunne klares og en dæmon som Mizech der lige nu kun havde de forkerte, og perverse tanker samt idéer. Han lod hånden røre ved Misha's overkrop lidt mere, før han betragtede den nøgne krop. Efter ganske få minutter kravlede han ind over den ganske nydelige mand. 

"Please fortsæt...Eller please røre lidt mere ved dig"spurgte han kækt, som han sendte Misha et bredt smil. Han lod blikket hvile sig på Misha's ansigt, imens dæmonen fortsat lod hånden kærtegne og røre ved hans nøgne overkrop. Mizech havde bestemt ikke tænkt sig at stoppe, bare fordi Misha ville, og så alligevel ikke. Der var et eller andet der fortalte dæmonen, at de begge to godt kunne lide det som der var igang, og sikkert også ville kunne lide det, som skulle til at ske. Men tankerne om eliksiren havde ikke forladt dæmonens tanker, for han var stadigvæk nød til at finde den, og få fingrene i den igen. Pludselig blev han afbrudt af tankerne, lige i det samme øjeblik han hørte den nøgne mand under sig, nævnte at han ikke havde eliksiren. Undrende løftede han et øjenbryn, men det forsvandt hurtigt som han i stedenfor lagde hans pande imod Misha's pande"Jeg er NETOP fulgt efter dig både for eliksiren, men at snuppe de intense, og lidenskabelige nydelser er blot en bonus"sagde han efterfulgt af et kækt smil, som han lod sit blik glide ned over Misha. 

Mizech kunne godt finde ud ad hvor eliksiren var henne, og nyde en god, og hyggelig omgang med Misha, før han skulle afsted igen. Men der var nok lang tid til, at det ville ske. Hvem kunne vide, måske denne nøgne mand kunne hjælpe ham, så var de to til at finde den forsvundne eliksir. Hovedet lagde han på skrå, som han lod de gyldne øjne hvile sig ned imod Misha's lem, før han lød blikket falde op på mandens ansigt"Jeg har intet imod at folk høre dig...Tværtimod har jeg tænkt mig at lade andre høre hvor godt det bliver"sagde han med et bredt smil, og blinkede endnu engang til Misha. Der gik ikke lang tid før han lod sin egen tunge glide hen over hans egne læber.