Det var ikke ligefrem almindelig hverdag, at Lysets krigere blev sat på den opgave at stoppe bander. Det var som udgangspunkt bygarden, der havde det ansvar. Det betød ikke, at de ikke gjorde deres arbejde ordentligt, men mange var glatte nok til at kunne undvige dem. En af disse var Kragerne. De havde hærget i Skumringskvarteret et godt stykke tid efterhånden, og hverken dusørjægere eller byvagterne havde været i stand til at lægge låg på dem. Derfor var Lyset nu blevet involveret. I første omgang var der blevet sat spioner på sagen for at finde ud af, hvor de holdt til, og hvem deres leder var. Det havde dog taget en del tid, hvilket igen vidnede om bandens evne til at holde sig skjult.

Det var først for et par dage siden, at Alicia var blevet opsøgt af en spion. Zirra havde haft held med at finde ud af en del om banden. Blandt andet at deres leder var en Jason Senna, og at de holdt til i en forladt bygning ved Skumringskvarteret. Alicia havde set den blonde pige hist og her, men det var absolut ikke faldet hende ind, at hun var spion. Det var først, da hun afslørede sig selv for hende, at det gik op for hende. Zirra havde dog ikke været i stand til at finde ud af meget om Jasons vaner, så det var op til Alicia selv. Hun havde ikke ligefrem en hær i ryggen, så i første omgang ville det være forsigtig rekognoscering.

Alicia var derfor taget til det nedre distrikt denne aften, nærmere betegnet skumringskvarteret. Det var så småt ved at nærme sig nat. Hun var dog ikke i uniform. I stedet havde hun iført sig en mørkerød trøje, hvor ærmerne sad stramt fra albuen og ned, et par lettere stramme, brune bukser og en mørkegrøn vest. Dette var akkompagneret af et par langskaftede støvler på hendes fødder og et sværd med beskyttende hvirvler af metal, der omkredsede håndtaget, ved hendes venstre side. Vingerne befandt sig i ryggen, så hun lignede mere eller et menneske med undtagelse af de svagt glødende øjne i det ellers tunge mørke.

Som hun nåede i nærheden af den forladte bygning, stoppede Alicia dog og lænede sig egentlig bare op ad den nærmeste væg. Det medførte, at hun så ud til at høre til der, selvom hun på nogle punkter alligevel skilte sig ud fra den almindelige pøbel, der plejede at være her.

Kragerne var ved at blive samlede i den forladte bygning, da de skulle fejre de havde vundet over en anden bande, som ikke ligefrem var den største trussel. Månen var på vej frem for sit skjul, da solen var ved at forsvinde fra himlen. Det var ikke fordi det havde været nogle kedelige ugerne, da der havde været en masse postyr i krogene både med andre grupper, men også hos kragerne, var der kommet nogle gnister mellem nogen af de unge knægte. Da Jason havde fået informationerne af nogle af de andre fra bandet, var der ikke gået særlig langt tid, før han havde taget fat i drenge, som havde deres problemer. Hvis nogen i sin tid havde sagt det var let at være en leder for en bandet, havde denne person løgnet, da det ikke ligefrem var en danse på roser. 

Efter sammen stødene med de utilfredse knægte var Jason gået væk fra den larmende fest i den forladte bygning, han skulle havde noget luft, før han slog en eller anden idiot ihjel. Temperament havde aldrig være let for Jason at styre, da det altid havde været iltert fra barnsben af, men det var blevet værre med tiden, havde hans fætter Tito fortalt ham på et eller andet tidspunkt. Dog var de to ikke ligefrem på talefod for tiden efter Jason var kommede til at slå en af fætters kontrakter ihjel ved et uheld. Men selvom de ikke talte fortiden var de familie og hvis han fætter skulle havde hjælp ville han selvfølgelig hjælpe sin fætter. 

Han slentrende ned af en mørke gyde, da han skulle mødes med en af sine dealer. Når der var fest i banden, betød det også alkohol i blodet, men alkohol var ikke nok for denne herre, der skulle nogen stærke milder i brug. Da kom ind i gyden mødt han hurtig med manden, som var iklædt nogen mørke klæderne så han ikke blev opdaget af ordensmagten. Ordensmagten havde Jason stodene overfor før, og det var ikke ligefrem noget han følte sig truede af, men det kom nok af hans størrelse folk, der havde kendt Jason i hans unge dagene troede jo han var spinkle, men det var for en del år siden han havde trænet sig op til at blive et muskelbundt. De to mænd så på hinanden og gav hinanden hånden, før de begge gik hver til sit. Jason valgte at putte, det han havde fået i hånden, ned i en bag lommen. Hvorefter han valgte at fisk et stykke hamppapir frem, som han i forvejen havde rolle tobak ind i, som en form for smøg. Han tog smøgen op til munden, hvor efter han fandt en pakke med tændstikker frem, så han kunne tænde smøgen. 

Der var gået noget tid, før Jason var kom gående tilbage til bandet, men i stede for at går ind i den forladte bygning, hvor der var råbene var højde for de fulde mennesker, som befandt sig derinde. Jason skimlende område, da han fik øje på kvinde skikkelse i skyggerne hun havde ikke været, da Jason var gået sig en tur. Så han valgte at gå hen mod kvinden, som stod lænet op af en væg. Han tog smøgen ud af munden, som allerede var halvt brand ned. " Hvem er du om jeg må spørge? Du hører ikke til her " Spurgte han direkte Alicia hans stemme var ru og hæs. Han kendte folk i dette område og mange holdt sig væk, da de ikke ville havde ballade med netop Jason.  Han stod overfor kvinden han var i klædt et sorte busker, som sad halv stram mod hans ben, hans trøje var også sort, men denne sad tæt ind mod huden, så man kunne skimlende det bandage han havde hen over skulderen og bryst, da han for uge siden var i slåskæmp, ved en der hed Janco, der havde plantet en kniv i hans skulderen. 

Alicia havde ikke forventet, at lederen Jason havde forladt festen. Hun havde ikke set ham nogle steder, da hun var ankommet, men hun fik øje på ham, da han så ud til at være på vej tilbage. Han trådte dog ikke ind, men gik i stedet forbi. Mon han ikke brød sig om larmen? Meget var muligt. Manden fik dog øje på hende. Ikke at hun havde gjort noget synderligt for at skjule sig, og de halvglødende øjne ville afsløre hende næsten med det samme alligevel. Han virkede i forvejen til at være i dårligt humør, og hans direkte tone forstærkede kun denne mistanke. Alligevel skubbede hun sig ud fra væggen og lagde armene over kors, som et øjenbryn løftede sig i hendes pande. "Jeg er mig" svarede hun først i en lettere fornærmet tone. "Og jeg bor her" svarede hun lidt mere skrapt tilbage, som hendes øjne lyste lidt mere op. Den sidste del var ikke fuldstændig sandfærdig. Hun boede tæt på. Hendes fornærmelse var dog ægte, for han skulle aldeles ikke tro, at han sådan kunne komme og bestemme, hvor hun måtte være henne. Hun lod dog øjnene glide over hans figur for at spotte eventuelle trusler. Han så ikke bevæbnet ud, men man kunne selvfølgelig aldrig vide sig sikker. Desuden var han tydeligt muskuløs, men hun fik også øje på bandagen, hvilket ville udgøre et svagt punkt, hvis han skulle vise sig at blive aggressiv. Som han kom tættere på blev hun trodsigt stående uden at vige for ham. Selvom han var ca. et halvt hoved højere end hende selv, viste hun ingen tegn på frygt. Hun var tydeligt ikke fan af, at han opførte sig som om, han ejede hele området.

Larmen for banden kunne høres helt ude på gaden ikke, at det irreterne Jason på nogen måde, men han vidste også at larmen ville førene til vagter på et eller andet tidspunkt. Selvom det var lovet at holde fest. De mørkebrune øjnene så ned mod kvinden, som stod op af en hus mur, og med en rolig bevægelse lagde han de brede, muskeløse armene over kors. 

Han så på de halvglødene øjnene, som gav et lille træk på smilebåndet så et velkendt skævt smil kom frem for hans læberne. Da hun skubber sig frem for væggen. Stod han stadigvæk rolig og studene hende, alt det postyr de sidste mange dagene, havde på en måde fået ham til at være mere rolig. " Du er dig? Har du er mig et navn? " Spurgte han med en ru hæse stemmen, som nærmeste var et varmærkede hos ham. Det var let at tyde hun virkede fornærmet over hans tilstedeværelse, hvor et af øjenbryn blev vippede lidt op af. " Du bor her? Er du flyttede hen i det her område idag?" Spurgte han mere mistrodiske om, som han kendte område, som sin egen buskelomme. 

Han studere kvinden kropssprog, dog var han ikke den bedste den slags, da han brugte sin fysik i sted for den kløgt han godt kunne bruge i ny og næ. Selvom man ikke så det med først øjekast, havde han to knive i bælte ikke nogen han lagde skjul på han havde på sig. Da han kun træk våben, hvis andre mente de skulle trække deres. " Hvorfor er du så tæt på ?" Spurgte han efter nogen minutters stilhed mellem dem. Da det virket som hun skulle test ham af på en eller anden måde. Dog ville han ikke hids sig op overfor hende. 

Alicia tog sig ikke af larmen fra bygningen. Det var ikke super besværligt at sortere den fra, og hendes fokus lå alligevel på manden foran sig. Øjnene gled kortvarigt ned, som manden lagde armene over kors, men hun sagde ikke noget til det, inden hendes blik igen fandt vej til de brune øjne.

Ved mandens spørgsmål lagde Alicia selv armene over kors og et dæmpet fnys kunne høres fra hende. "Jeg kan virkelig ikke se, at mit navn vedkommer en ubehøvlet mand, der tror, han ejer hele området" svarede hun kort for hovedet. Hendes noget lysere, klangfulde stemme stod i stærk kontrast til hans noget mere ru og hæse. "Er du en del af bygarden, siden du kan tillade dig at stille så mange spørgsmål?" spurgte hun med en lettere flabet mine, som hun igen lod blikket glide over hans statur. Hun var ret sikker på, det ikke var tilfældet, så hun havde absolut ingen kvaler med ikke at svare ham direkte. Desuden var det ret tydeligt, at hun bestemt ikke mente, at hun skyldte ham nogen form for forklaring.

Alicia hævede et øjenbryn ved mandens spørgsmål. Hun var egentlig bare blevet stående efter at have skubbet sig ud og havde ladet ham komme så tæt på, som han ville, så hans spørgsmål gav ikke helt mening i hendes hoved. Forsøgte han bare at udvise dominans? Eller mente han det på en anden måde, end hun forstod det? "Tæt på?" spurgte hun så med en undren. "Jeg lod egentlig bare dig gå så tæt på, som du havde lyst, så det er da din egen skyld, hvis du synes, jeg er for tæt på" fortsatte hun så, som brynet røg længere op i panden.

Selvom larmen kom fra de andre kragerne lod han ikke distrahere af dem, selvom nogen af bandet medlemmerne var trådt ud på gaden, da de skulle ud på deres opgaverne, så det var med nogle øjnene rettede mod dem, dog var Amet kendt for at kun klare sig selv. 

Et øjebryn blev rettede underne op, da hun ikke mente hun skulle svare på hans spørgsmål. " Fordi du er trådt ind på mit territorium unge dame. "svarede han med en rolig tone, dog var den ru stemmen stadigvæk markant for ham. Han lyttede opmærksom til hende, da hun spurgte ind til bygarden kom et lille smørret smil frem på hans læber " Jeg stiller alle de spørgsmål, som jeg føler mig berettet til. " Svarede han lige så spyrigt tilbage, selvom hun var en kvinde lod han sig ikke irettesætte sig af hende.  Han så ned på hende, da han var et hoved højde ende hende. Det var ikke særlig tit man så nogen på Jason størrelse i den højde. Dog vidste han godt der fandes væsner, som var 3x gange højde end ham og brede. " Så længe du er i dette område, må jeg spørge lige så mange spørgsmål, som jeg vil frk. navne løs. " sagde han i en forholdsvis rolig tone, selvom han ikke gad dette lige nu. 

Hendes rødelig hår kunne skimlet i det svagelig lys, hvor han dog lod mærkede til hendes øjnene. " Hmm... Det var ikke det jeg mente.. Ser du kan du se andre på gade ud over folk, der henne fra og her. " Svarede han hende kølige, hvorefter han løftet sin arm, for at peg over mod de 6 person, som stod henne ved bandes huse. Det var tydelig de holdt øjne med dem. Han så kort rundt for at se om der var andre på gaden, som han ikke kunne se. Han var rimelig berygtet i næppe dette område, da ikke gad andre bande kom ind på hans område. " Synes du skulle forsvinde herfra, frk. jeg har ikke noget navn. Før der sker dem noget. For jeg har ikke tænkt mig at beskyt dig " Svarede han hårdt. Han så ikke kvinde for at kunne klare sig særlig godt i forvejen, så det var en nedlade tone han gav hende. 

//Jeg undskylder mange gange, men jeg er ved at rydde ud i mine tråde efter en periode med fravær, og nu har jeg et par gange forsøgt at svare uden at kunne komme på noget ._. Du skal dog være velkommen til at hive fat i mig, hvis du vil plotte igen!