De to ulve gik på hver side af Rhea, den ene tættere på hende end den anden. Hendes fingre var tæt på deres nakkeskin, i tilfælde begge ulve mente de fik en genial ide om at jage et væsen igen de ikke følte de kunne li. Nogle gange var de virkelig aggressive overfor andre, mest af alt fordi de ikke kendte noget positivt i tilfælde med lige den race. "Gider i styre jer," siger hun roligt, som hun ruller med øjnene, da begge ulve, virker til at være helt på vagt med deres omgivelser. Mest af alt havde hun et øjeblik lyst til at slå hovederne sammen på de to ulve, som de begynder at blive mere og mere urolige. Men der gik heller ikke andet end få sekunder, før hun dog i nakkeskindet på dem begge, da hun ser de skal til at springe afsted. "Sun! Night!" Skælder hun, inden hun ser bestemt på dem begge. 

Begge ulve tager halen mellem benene, som de sænker hovedet lidt ned og tilsiden, tydeligt de allerede overgiver sig. Hun vidste allerede hvilket væsen de havde fornemmet, men hun gjorde ikke det store udad hun vidste vampyren var i nærheden. Hun var ikke dømmende for andre væsner, og det var oplagt de kom frem, nu mørket næsten var faldet helt på. De to ulve brød sig aldrig om, når de var ude når solen var ved at gå ned, for ingen af de to ulve kunne li vampyrer. Det var som at sætte mad foran dem, når de først fik færten af en. Hun tvang dem dog til at accepter de væsner, så længe de ikke havde gjort dem noget, så skulle de ikke opføre sig som at de var efter dem. Men de to ulve var også unge, så ingen tvivl om at de stadig havde meget at lærer. Det var hvad Rhea var der for, i hvert fald når de fulgte efter hende. Der gik dog lidt tid, inden hun kunne fornemme et lille dyr tæt på, hvilket fik hende til at rynke lidt på brynene, for der var en med det lille dyr. Hun tager ved nakkeskindet på de to ulve igen, inden hun ser sig omkring, før hun for øje på det hun søgte. Der var et venligt smil, som hvilede på hendes læber, imens hun holdte styr på Night for det meste, Sun havde opgivet allerede på at springe afsted.

Ciara gik rolig rundt i en ukendt skov, selvom den stank af ulv ligger tungt i luften, men det ikke ligefrem fordi han var bange. Ulve eller rettelse vareulve og hans art er ikke ligefrem bedste venner. Dog havde Ciara været sammen med en eller to vareulve før i hans fuldskab ikke, dog kunne han ikke ligefrem husk det. 

Den køllige vind ramte Ciara hans lidt det var næsten rart. Han så lidt rundt på de forskellige træer får hans blik fladt ned på Cyrill, der så småt var færdig med at skifte sin vinterfrakke, så hun ikke er så snehvid mere, men var blevet grålig i stede for. Ciara havde tit tænk over om dette lille finulig dyr kunne blive beslutte sig hvilken farve den overhovedet gav. 

Der går lidt tid får han fik øje på to ulve og en elveren, hvor han lige så rolig stopper op med et tilbage lænet træk, får han lagede hoved lidt på skrå. " Så det derfor der stinker som våd hund.. det ulvene " sagde han overleget og med et et lummer smil på hans læbe. Det krid hvide hår matchet hans hvide silke skjorte ud over havde han en form for kappe i mørke rød og nogen mørke busker. " Hvem er du frk? jeg hedder Ciara. spurgte han som om det hele var normalt, da han godt kunne se hun havde styr på sine ulvene. Hans eget lille bræst havde han ikke rigtig selv styr på. Der kom et halv kvælet skrig fra den lille polarræv,der kom humpende hen mod Ciara på tre ben. " Cyrill hvad har du rodet dig ud i nu.. skukkede han frem før han gik i hug for at samle det den lille hvalp op. 

Hun skubber den sorte ulv ned, da han skulle til at springe frem som han ser vampyren foran dem. "Pas på med at fornærme ham her, han bider gerne for et godt ord," brummer hun irriteret, som hun ruller med øjnene, som hun Night kigger på hende med et blik, tydeligt han ikke var tilfreds med ikke at få lov til noget. Selvom Rhea kunne have ladet ham spring på vampyren, så ville det jo ikke give mening, han havde jo ikke gjort dem noget, andet end at sige de lugtede de kære ulve. "Jeg hedder Rhea," siger hun med et venligt smil, som hun vipper hovedet lidt på skrå. Hun griber igen fat i den sorte ulv, som han igen vil til at springe frem, var der en ting Night hadede, så var det vampyrer. 

Hun smider ulven tilbage mod jorden ikke hårdt men nok til at markere, denne gang bliver han dog liggende med en irriteret mine. Hendes blik ramte den lille polarræv, som den kommer med skrig, ikke højt for andre, men den skar godt nok lige igennem for hende da. Hun så som det lille dyr kom frem, det var ikke svært for hende at se hvad den fejlede, som den kom humpende. "Den har fået poten i klemme, så der er noget som ikke sidder helt rigtig inde i den lille pote. Den er ikke blevet knust, men hvis der ikke bliver gjort noget ved det, så går der i hvert fald en måned, før den kan gå normalt," siger hun roligt, som hendes blik bliver på det lille dyr. Nok kunne den komme fri igen som den nok havde haft sin pote i klemme, så hvad end den havde siddet fast i, så var ikke ikke noget meget tungt, men den er jo en hvalp, så der skal ikke meget til for den kommer til skade. "Jeg kan godt hjælpe med at heale den, så du ikke skal vente lang tid på den kan støtte ordentlig på den pote," siger hun med et venligt smil.

Hendes blik lander på Sun, da hun nærmest kravler tættere på, som hun er blevet nysgerrig på hvad det var som kom med det skrig. De små pjuskede øre er vippet frem, men som Sun opdager at Rhea har set hende, stopper den alt hvad den har gang i, som hun ser meget uskyldig ud. Hun sukker opgivende, det var som om de to ulve aldrig blev voksne. Trods begge var blevet 2 år, men tydeligt det stadig var at være hvalp for de to.

Da den sorte ulv lavet et træk til at springe på ham trak han sig lidt til siden, da han ikke skulle havde noget at gøre med den arrige bæst. Den unge vampyr så rolig på elven kvinden, der holdt hendes ene ulv tilbage. Han så kort mod den anden der lå ved hendes side. " Den sorte trængere hvis til noget discipel, den er ikke for små børn" Mumlende han lidt frem, før han kørt en hånd gennem det halv lange hvide hår, som blev fanget af vinden.  Dog kunne han ikke lad være med at smil skummel, da hun sagde det med at bide. " Stoler på du har styr på dit dyr kom det lidt for kækt tilbage fra ham. Vampyren stod ca. 3 meter afstand for Rhea og hendes to ulve, da han ikke gad i fedte fadet med nogen lige nu, dog hvis den sorte angreb ham ville han nok trække hans dolk, som var gemt ved bælte "  Det mig en ære at møde dem. svarende han ærligt til hende. Vampyren vidste godt det ville være klogt at holde sig venner med elver. 

Den lille polarræv pev end del, da poten var kommet til skade og vampyren så blot rolig på den. " det var dumt af dig... Skal jeg virkelig passe på dig. " Spurgte han ræven, som om den ville svare ham igen, før han så på Rhea igen. " De må meget gerne hjælpe.. har ikke så meget forstand på dyr.. Jeg hjalp den blot en dag, den var ved at blive ædt af en ørn. " Fortalte han hende, det var ikke let, at havde med dyr at gøre. Ciara valgte at række den lille ræv mod hende ude rigtig at gå hen mod hende, da han ikke ønskende at blive ædt af den sure sorte ulv, selvom den hvide virket mere venligere. Han så på ræven, der pev endnu og kunne godt se poten blodet end smule. 

Hun kan ikke lade vær med at komme med en latter, som han ikke mener at Night er til børn, han skulle tydeligvis bare vide. "Jeg har styr på ham, han er bare knap så vampyr venlig, indtil han opdager du ikke gør noget," siger hun med et kækt smil. Hovedet vippe lidt på skrå, imens hun ser på den kulsorte ulv der ligger fladt ned som ser irriteret på Rhea. "Det mig en ære at møde dem, trods min ene ulv ikke er enig," siger hun, som hun bare giver et blik til den, så den bliver liggende fladt på jorden. Imens den anden ser fredeligt på vampyren foran dem, men alligevel en interesse for den lille polarræv. Men Rhea var glad for, at vampyren nok var klar over det ikke var en god ide at blive uvenner med en elver.

Hun tager den lille ræv i hænderne, som han rækker den over til hende. "Det heller ikke nemt at være en nysgerrig lille hvalp, vel lille ven?" Hummer hun lavt med et smil, som hun bringer den ind til sin brystkasse. Hun sørger for poten ligger i hendes håndflade, imens hun nynner lidt. Hun kan mærke langsomt hvordan den lille hvalp nærmest slupre energien i den, som hun begynder at heale den. Der gik heller ikke længe, før den nærmest sprang ud af hendes favn, som poten absolut var blevet helt god igen. "Hov hov bisse, du behøver ikke komme til skade allerede," grinte hun, som hun rystede nærmest opgivende på hovedet over den lille pelstot. Var der en ting hun havde styr på, så var det absolut dyr. "Det var godt du fandt den, det ville have været synd hvis den bliver foder til en ørn. Det godt der findes nogle gode væsner endnu, som også tager sig lidt af de små," siger hun med et smil, før hun sætter den lille hvalp ned på jorden. Sun går tættere på den lille hvalp, med ørene helt fremme som den ser nysgerrig på den. Hun holder dog sin afstand, for ikke at skræmme den lille. "Den skulle være så god som ny, indtil den næste gang laver noget ballade," siger hun med et smil, som hun tilfreds kan se den støtter fint på sin pote igen. Når de var så små, kunne de lave mange ulykker.

Den sorte ulv havde lagt sig ned noget han var lidt mere tryk ved, dog var det ikke, fordi hadet dyr de sagde ham bare ikke noget, udover denne lille ræv han havde hjulpet engang " Det log jeg ikke mærke til.. med de skarpe tænder, som klappe i da du tog fat i den, da den sprang frem. " svarende han noget sarkastisk tilbage med et lille skulderne træk.  Dog virkende denne elver mere venlig sindet end fjerdligt, som så mange andre af hendes art kunne være. Dog vidste han godt at elever ikke var dem, man skulle være uvenner med. Ciara smile skævt til hende og gik to skridt frem af og tog ud efter hendes hånd, hvor efter han bukket sig elegante ned for at kysse hendes håndryg.  " Vampyrer og ulvene er heller ikke særlig god venner " Sagde han rolig før han retter sig op igen og trådte tilbage i en rolig bevægelse. 

Da han havde givet polarræven der peb lidt endnu, hvor han lod elven kvinden snakke med den halv skæmt hvalp der ikke helt forstod hvad der sket omkring den. Ciara kigger på Rhea mens hun brugte sin evne og han vippet langsomt sit hovedet på skrå. Dog forstod han ikke særlig meget af det der sket, men elver er også kendt for at være lidt speciel i forhold til hans race. Da de er færdig kan han se Cyrill prøver hoppe ud af hendes farm.  " Ro på lille du... du skal passe lidt på dig selv. svarede han rolig til den lille ræv. Han så lidt mod den ræven, der fare om bag hans ben, da den ikke følte sig utryg ved de store ulvene " ja... hun var ikke særlig gamle.. men ja.. " svarede han lidt på det, det noget så unormal at en vampyr rede nogen andre dyr, da vampyrer er kold blodig morder ofte. Han så lidt mod hende a hun snakket til Cyrill der kom lidt frem fra hans ben, med ørnene helt fremme og grinet lidt. " hvad laver du så endelig her i skoven om jeg må spørge ?" spurgte han rolig om før han lænet sig op mod et træ og lyttet til vinden susende omkring dem. 

Hun ruller med øjnene over hans kommentar, men alligevel med et smil som hun rystede lidt på hovedet. Hun vidste godt Night kunne virke meget farlig, men hun vidste også det ikke var noget han jo altid var. Men han kunne være ret problematisk, det ville hun dog ikke benægte på nogle måde. "Det kan du have ret i, men jeg skal love dig, han skal nok lade dig være så længe du intet gør," siger hun roligt, som hun giver ulven et meget bestemt blik, der fik den til at komme med en ynkelig lyd, som den med sig tilbage på ryggen. Den lille polarræv var alligevel skræmt, men det var forståeligt når den blev overladt til en som den på ingen måde kendte, så kunne vi vel alle være skræmte hvis vi bare blev placeret ved nogle ukendte væsner også være så lille i forhold til.

Hun grinte svagt, som hun kunne se lidt som den tittede frem bagved hans ben, de små øre vippet helt frem. "De to har været ude at jage, de skal jo selv sørge for deres mad, giver ikke være en babysitter for de to, undtagen lige når de tror de kan jage nogle de ikke står en chance mod," siger hun, imens det sidste bliver mere opgivende som hun ryster på hovedet. Hun havde oplevet alt for meget, hvis hun ikke var nok opmærksom, at night bare sagde farvel, og forsvandt ind mellem træer og det hele, hvor hun så fandt ham senere med den ene eller anden form for skade, fordi han jo af gode grunde ikke selv kunne lægge en bjørn ned eller andre væsner der var meget større end ham. Men den ulv havde sådan et stort ego, at han selvfølgelig troede på at han kunne. "Idioten der, har også prøvet at jage en bjørn i dag. Så du kan lidt forestille dig hvor dum han faktisk kan være, fordi han har et for stort ego," siger hun med et roligt smil. Hvis han havde været her lige inden solen var ved at gå ned, havde han nok set lidt af et syn, med en Rhea der løb rundt som en ræv for at få Night til at stoppe den idioti han havde haft gang i tidligere. Den eneste grund til det virker, er fordi han så gør noget for at flytte hende væk, da hun så er for lille til selv at gøre meget.

Det lange hvide hår, som vinden legede med så det bevægede sig næsten til alle sider, dog var det beherske. Han rettede sig lidt op og lyttede til hvad Rhea havde og sige omkring denne sorte ulv, som tydeligvis havde givet udtryk for den ikke kunne lide ham, eller om det var hans art den ikke kunne lide, var nok mere det. " hmmm.. jeg kan ikke se hvorfor jeg skulle gøre et væsen fortræd, så længe den ikke selv ber om det. I med det er instinkter han reagere med, så rør det mig ikke særlig meget. " forklare den unge vampyr, mens han kigger hende ind i øjnene, med de charmerne is blå øjnene. Han så kort ned på Cyrill, der skrabet med en poten på hans buskeben, for at kommer op. Ciara barmhjerter sig over den, så han bøjede sig ned og samle ræven op, som kravlet op vampyrens skulderne for at ligge sig som en form for pelskrave.  Det var meget unormal, at vampyren holdt dyr, da deres art var en af de største jæger. Dog drak Ciara kun menneskeblod primæret. 

Ciara så mod den sorte ulv som Rhea snakket om igen og et lille smil kom frem på læben, ikke særlig stort smil. " Ja, de skal jo selv lære at klar sig selv.. Det har jeg også sagt til den pelskrave jeg har på skulderne... Jeg gider ikke være hendes babysitter hele tiden " svarede han måske noget arrogant, før han kigger på  Rhea igen og går lidt tætter på hende. Den kolde vind er ikke ligefrem noget han gav at blive stående i, derfor valgte han at bevæge sig mod hende i en rolig bevægelse. " Skal vi ikke finde et eller varmt sted at tag hen i stede for  at stå ude i kulden?" Spurgte han rolig om, mens han lyttede til det hun sagde og et lille grin kom frem for hans læber. " Undskyld, jeg siger det.. men jeg har aldrig mødt en klog ulv. Dem jeg har mødt har altid været meget dumme. svarede han rolig og det var ikke fornærme hendes ulve, men han sagde bare sandheden til hende.

Hun nikker til det han siger, imens hun følger med det lille dyr, som det ber om at komme op. Den ligger sig omkring hans nakke så det ligner en form for pelskrave, det var sjældent hun ligefrem så et bånd mellem en vampyr og et dyr, men hun kunne nu godt li det, det var anderledes og forfriskende. "Det jo nemlig det, man kan også komme til at passe dem for meget op ved at være babysitter," siger hun med et smil. Var der en ting hun nægtede, så var det da at fange deres mad for dem. Nok havde hun hjulpet dem med at lærer hvordan de skulle fange et bytte, men heller ikke mere end det, resten måtte de selv klarer.

"Lad os gøre det, vi har en hytte i nærheden," siger hun roligt. Der lagde hytter lidt rundt omkring, som de som elver skiftede lidt til at bruge. Denne havde hun dog for sig selv, da hun selv havde fået nogle til at lave den, så den var som sådan ikke med i det de andre havde. Også fordi hun ikke måtte have de to med andre steder, så det gav lidt sig selv, hun fandt et andet sted for sig selv. Hun kommer med et grynt, som han siger han ikke har mødt kloge ulve. Han havde nu ret, det var ikke mange af dem som var kloge, men hendes kunne godt når de lige slog hjernen til altså. "Det rigtig de fleste er dumme, de to her er mest dumme når de glemmer deres hjerne et sted," Siger hun med et kækt smil, som hun giver et blik til Night, som ser uskyldigt på hende. Hun begynder at gå lidt, som hun for styr på de to ulve. "Kom med, det ikke så langt herfra," siger hun, som hun lader de to ulve rende først. Det lagde et stykke fra turmelinen, eller mere i udkanten af det hele, men det passede jo også meget fint med hvor de var henne. Hun holdte dog mest øje med ulvene, for det kunne lige ligne de to at vende rundt, for at vise sig, for ja lige nu havde i hvert fald Night glemt sin hjerne et sted, Sun var da heldigvis mere fornuftig.

Den hvidelige pels på cyrille var ved a blive mere grålig, da hun var ved at skrifte over den lette sommerpels, noget han synes var en smule sjovt at denne lille finulige ræv kunne skrifte pelsfarve. " Jeg babysitter ikke nogen eller noget. Der en grund til jeg ikke har nogen børn. " Sagde han lidt i sjov, da vampyrer ikke kunne formerne sig, noget han synes var en sjov joke, så han små grinet lidt af den selv.  Før han kigger kort mod den sorte ulv, som lå på sin plads. 

De gik med et rolig tempo ind i den frodige skov, som var igang med at blomster og skude ud. Hvis folk spurgte Ciara var skoven smukkeste om sommeren. Han så lidt på hende igen med et lille smil på læben. " Jamen det lyder virkelig godt med en hytte, har du noget af drikke der?" Spurgte han hende rolig om, men de gik videre og lyttede til det hun sagde med et skulderne træk. " Glemmer deres hjerne?" Spurgte han hende om et udtryk han aldrig havde hørt blive brugt til dyr. " Efter dem " Sagde han rolig til hende og så efter ulvende der lunte i forvejen. Han så kort mod ræven, der vågne lidt op da hun fulgte ulvene med sit blik. " Hvor længe har du være her i skoven ?" Spurgte han hende og prøvede lidt at være flirtene, selvom det ikke lykkes så godt lige nu. 

Hun kan alligevel ikke lade vær med at grine af hans kommentar, for ja han kunne da ikke på nogle måde få børn nu han var vampyr. Hun ryster lidt på hovedet, men alligevel et smil som hviler på hendes læber. Hendes blik vanderede lidt rundt på den frodige skov, tydeligt der var godt gang i skoven, som den var begyndt at blomstre så fint. "Det kan du tro jeg har, så spørgsmålet jo nærmere om jeg har lige præcis det de nok kunne tænke dem," siger hun roligt, imens hendes blik hviler på de to ulve. Hun nikker lidt, som at bekræfte hun absolut mente det. "De er ikke dumme normalt, der er bare de gange hvor de tror de kan, men fejler," siger hun som hun ryster lidt på hovedet, alle de skader de ulve har haft på den bekostning.

Hun tænkte et øjeblik, da han spurgte, det var et godt spørgsmål. "Hm, jeg er her meget on/off, men mest er jeg her når jeg ikke tænker jeg magter at løbe fra den ene ende af landet til den anden for mit job," siger hun roligt. For der var ingen som kendte hendes hytte herude, eller i hvert fald vidste det var hendes, så det var svært for dem at opsøge hende på den måde. Hendes krop havde trods alt brug for at slappe af engang imellem, at heale så ofte kunne godt tage energi fra en. Der gik dog heller ikke længe, inden hun tydeligt kunne lugte sig resten af vejen til hytten. "Men jeg har været her nogle dage nu," siger hun med et stort smil, som hytten kommer frem. Begge ulve har lagt sig foran døren, nærmest i en bunke for at fortælle der ikke rigtig var nogle som var velkomne. Som hun åbnede døren, vendte hun sig mod ham. "Så skal vi se hvad jeg kan byde på af drikkelse?" Spørger hun, med en svag hummen som hun siger det, som hun finder vejen ind til køkkenet. Rhea åbnede skabet, hvor hun havde en masse inde. Ofte når hendes adoptiv familie havde kommet forbi, så havde det en eller anden mani med at tage enten vin eller andet med alkohol med sig. De vidste godt hun nok ikke fik drukket det sådan lige, men det var som om det aldrig stoppede, så skabet var fyldt op til randen med meget forskelligt.