Det var ikke til at løbe fra. Hun blev ved med at tænke over den nat, hvor hun og Pax havde ligget ryg mod ryg i hendes seng. Halvnøgne. Mærket hans vejrtrækning imod sig, inden hun var faldet i søvn. Du er håbløs, tænkte hun og gned sig hårdt over ansigtet i et forsøg på at fjerne tankerne. Det var flere dage siden, og der var ikke sket mere den nat. Alligevel blev hun ved med at tænke over det. Tåbelige pigebarn. Hun var endelig færdig med at arbejde for i dag. Hænderne hvilede i lommerne på hendes hoser, mens hun gik hjemad. Det var ved at blive aftenstid, så det var faktisk ikke så sent igen. Måske hun skulle tage et smut forbi kroen og få en øl, inden hun gik hjem? Hendes fødder tog en beslutning, og hun gik mod kroen med raske skridt.

Hun troede ikke sine egne øjne, da hun gik ind ad døren til kroen Det Halve Svin. Lige dér, siddende alene ved et af kroens borde. Det var ham. Ham. Hun havde set ham nogle gange, og hun havde aldrig været i tvivl – den velproportionerede krop, hvordan han bar sig, og hvordan han passede på sit ydre. Hvordan han gik rundt med kunder. Og nu sad han lige der. Alene. Hun fugtede sine læber som alt gik amok og i stå i hendes hoved på samme tid. Kunne det passe? Uden rigtig at ligge mærke til det, begyndte hendes fødder at vise hende vej. Skulle hun sætte sig et bestemt sted og vente? Hun rettede på sin lysebrune tunika. Skulle hun gå igen? Hun stoppede op ved bordet, han sad ved, nu stående over for ham.

“Må jeg sætte mig? Byde dig på noget?” hørte hun sig selv spørge, venligt og meget mere selvsikkert i stemmen, end hun nogensinde havde forestillet sig muligt for hende i sådan en situation. Hun havde ikke tænkt noget som helst igennem, og her stod hun så lige pludselig. Hun håbede på, at hun så langt mere selvsikker ud, end hun følte sig, for lige nu kunne hun da ikke andet end at have lyst til at skjule sig nede i et hul!

Fabian brugte meget tid på det Halve Svin. Til dels for at få fat i kunder, men også blot fordi det var en af de bedre kroer i byen. Han var ikke ligefrem et ukendt ansigt for langt de fleste, selvom hans ansigt i den grad ændrede sig baseret på hvilken slags kunder han havde.

Han havde været relativ produktiv i dag, da han allerede fra morgenstunden havde fået endnu en kunde, til trods for at han nærmest lige havde afsluttet en nat med en anden, men penge var penge, og han havde som altid brug for dem.
Derfor var han heller ikke så på, da aftenen endelig kom. Der skulle nok være nogen der kom og bad om hans selskab for natten, hvis han gjorde bare lidt, men efter turen til Fristavn tidligere på ugen, og de mange kunder, så havde han behov for at slappe lidt af. Han havde lidt overvejet at tage hen til Sif, men så ville hun sikkert vide hvad der var galt med ham. Den samtale gad han ikke, bare fordi man havde behov for en pause i ny og næ.

Han havde siddet med en øl i hånden, inden en stemme forstyrrede ham. Ikke den første stemme på sådan en aften, og han skulle da også lige til at føje hende væk, indtil han så op, og var mødt med en grøn hud og et par små hugtænder. Næsten nok til at få hans hjerte til at springe et slag over. Kvinden virkede dog til at være mere civiliseret som et menneske, og formegentlig var hun også af blandingsblod, hvilket lidt fik begejstringen til at dæmpe, men det var nok til at Fabian alligevel smilede et af sine normale smil. Lidt skævt og fuld af selvtillid.
”Selvfølgelig, jeg kunne godt bruge en ny øl,” sagde han. Hvis det var kunden for aftenen, så kunne han nok godt lige overkomme det. Forhåbentlig var hun ikke for kedelig.

Den utroligt flotte mand havde knap nok sagt, at han ønskede sig en ny øl før Freya fik kaldt sin servering ud til en forbipasserende tjener, der hurtigt gik i gang med bestillingen. Hun nåede lige at lade sig dumpe ned på stolen over for manden, da tjeneren kom med en øl til dem begge. Nu med en øl foran hver af dem var det vidst på tide at få beskrevet, hvad det var, hun ville. Og hun havde så absolut ikke tænkt sig at spilde nogen af deres tid. For hvis ikke denne mand ville hjælpe hende, så var jo ikke andet at gøre end at drikke sin øl og gå. “Mit navn er Freya, og jeg har valgt at opsøge dig, da jeg tænker, at du med din profession har det fint med at tale frit om sex,” sagde hun og tog en slurk af sin øl for at lade informationerne synke ind hos den flotte, lysblonde mand.

To mænd ved et bord ved siden af dem kiggede vantro på hende. En kvinde, der åbenlyst sagde ordet 'sex' højt? Hun så deres vantro i øjenkrogen, vendte hovedet imod dem, og fnøs som en arrig bison med øjne, der kunne dræbe. Det fik dem til at holde næserne for dem selv. De fik i hvert fald hurtigt drukket det sidste af deres øl, og gik så op for at stille sig i baren. Et moret smil spillede på hendes læber, da hun igen rettede sit fokus på sin bordherre. Det var langt fra alle mænd, der fandt en høj, muskuløs, grøn kvinde som hende tiltrækkende, men der var skam også fordele ved at se skræmmende ud. Ligesom nu, når et par små rotter havde haft travlt med at stikke næsen de forkerte steder hen.

“Du har sikkert hørt det 100 gange før – der er nemlig denne her unge mand,” sagde hun og lagde albuerne på bordet og foldede sine hænder, som var de i gang med en uformel forretningsaftale. “Men han er ikke lige til at trække bukserne af. Han er nemlig meget... reserveret,” forklarede hun og holdte en lille pause, mens hun prøvede at finde lige præcis dét ord, der var mest passende. Hun lænede sig tilbage i stolen og lagde hovedet lidt på skrå efter at have taget endnu en slurk af sin øl. “Du ved, normalt når jeg har været sammen med mænd, så har der ikke været andet end lyst i det, hverken for ham eller jeg. I de tilfælde har jeg kun været fokuseret på at få min egen lyst stillet, og jeg tog, hvad jeg ville have med visheden om, at jeg ikke ville møde den samme mand igen,” forklarede hun lige så naturligt, som man ville forklare, at 2 +2 ikke kan være andet end 4. “Men det her er anderledes,” fortsatte hun og kunne pludselig mærke, hvordan hendes kinder trodsede hendes selvsikrer attitude og begyndte at blusse svagt lyserødt under de grønne kinder. Hov, det var... ikke lige meningen, tænkte hun og kløede sig lidt i nakken, mens hun halvforlegent gik i stå.

Det var utroligt så hurtigt servicen var, når nogen ville have noget ud af en. Han havde dårligt nok sagt det, før en af tjenerne var blevet sendt ud efter det. Lidt imponeret var Fabian, men det betød vel også bare at denne kunde vidste hvad de ville have, selvom det sjældent var nødvendigt at give Fabian en øl for en tur i kanen. Det trak i hvert fald ikke noget fra i den endelige pris.
Han tog imod den nu nye øl, og tog den op til munden og tog en lille tår af den. Dejligt, selvom han godt vidste at det nu handlede om forretning.

Der var mange ting Fabian var forberedt på. Underlige ting hun ville have ud af det, eller sågar at det ikke var til hende, men en hun hadede. Der var mange ting, men ikke at hun begyndte at snakke om, at han ikke havde noget imod at tale frit om sex. Han blinkede lidt forvirret af hende, før han åbnede munden. ”Det er rigtig nok,” indrømmede han. Hvor ville hun hen med det her? Han ænsede ikke rigtig mændene der så ud til at kigge lidt vantro mod dem, selvom han dog så blikket hun sendte hen til siden. Hvad så hvis Fabian normalvis var lidt mere hemmelig med sit klientel, det var halvorken selv der havde bestemt sig for at opsøge ham.

Ligeså snart 'unge mand' kom på bordet, så lænede han sig lidt tilbage i sin stol og tog sit krus med øl. Selvfølgelig var det sådan en tøs, selvom hun da i hvert fald havde nogle ben i næsen for overhoved at bringe det op med en prostitueret.
Hvor hans øjne havde været interesseret til at starte med, var det mere dovent nu, selvom han lyttede. ”Her er tingen,” startede han ud, med lidt af et suk. ”Jeg kan sagtens lære dig om hvordan man tilfredsstiller en mand, og endda charmere dig ind på en, vi er generelt meget simple, men jeg kan næppe gøre noget hvis han ikke er interesseret, og min ekspertise ligger generelt ikke i.... romantik.” Han kunne sådan set godt sætte romantisk scener op for en kunde, men det var noget andet når det var kunden der ønskede. Et rigtig romantisk forhold var aldrig noget Fabian havde gjort sig i.

Den lyserøde farve, der var blusset op i hendes kinder for et øjeblik siden forsvandt igen, da den flotte, blonde mand forklarede hende, hvordan tingene hang sammen. Og hun kunne mærke, hvordan et frækt smil bredte sig på hendes egne læber, mens hun fortsat sad lænet tilbage i stolen. Som om den flotte mands opgivende tone kun gjorde hende endnu mere fast besluttet. “Sagtens, ligefrem? Det er en aftale,” sagde hun interesseret. Hvordan kunne hun sige nej tak til det?

“Så må vi jo hellere komme i gang,” sagde hun tankefuldt med et lille smil og lænede sig frem for at tage endnu en tår af sin øl. “Måske jeg også kunne få dit navn? Nok er jeg ikke så fornæm på den, men jeg ville dog begynde at føle mig uhøflig, hvis jeg ikke kunne få lov til at kalde dig ved navn,” sagde hun i et lettere drillende tonefald, men det var kærligt ment, og derfor dansede der også et varmt smil på hendes læber. Som for at smelte noget af den rimfrost, der så ud til at ligge på den flotte mands personlighed. Pyt med at denne mand ikke kunne lære hende om romantik. Gad vide, om der overhovedet fandtes en opskrift på det? Selv følte hun rigtig mange ting, og hun lyttede også ofte til sine følelser. Det var trods alt også derfor, hun var gået til denne mand. Så kunne hun måske lære noget, der også kom Pax til gode på længere sigt. Bare hun lærte mere om mandekroppen, så var hun sådan set tilfreds.

Fabian tog en god tår af sin øl, og han måtte da lige koncentrere sig en ekstra gang om at sluge det for ikke spytte det udover bordet og halvorken der sad foran hende, som hun meget tydelig var frisk på at lære fra ham. Det var ikke helt sådan han havde forventet sin aften at gå. Hvad han havde sagt var mere for at sige at det var en ting, i stedet for at få det til at lyde som et tilbud, selvom hun tydeligvis havde set det som det sidste.

”Okay... rolig nu,” sagde han, som han havde fået slugt øllen, og sat koppen fra sig igen. Måske en dårlig ide at drikke når hun begyndte at tale, med hende noget frembrusende personlighed.
Han måtte lige sunde sig lidt, før han kiggede på Freya. Forbandet være hans svaghed for orkere. Han kunne allerede mærke sig selv være lidt overtalt bare af hendes udseende, og det var til trods for at hun ikke var i nærheden af at være så kantet og stort som en rigtig ork.

Han tog en dyb indånding, før han lænede sig tilbage. ”Mit navn er Fabian, og uanset hvor køn du måtte være, så tager jeg altså penge for mine ydelser, også selvom det er undervisning af... mandekroppen.” Det havde han aldrig forventet at han ville skulle gøre i sit liv. Hvem gik hen til en prostitueret og bad om råd til sexlivet?

Hun kunne ikke lade være med at more sig over hendes effekt på den flotte mand. Fabian. Det var nemt nok at huske. Hun betragtede hans muskuløse skikkelse som han satte sig tilbage i stolen. “Åh, ja selvfølgelig. Det ville være dårlig forretning for dig, hvis du pludselig var væk en hel aften,” mumlede hun eftertænktsomt, mens hun kiggede lidt op i luften som om der var noget vigtigt deroppe. Med den på, så skyndte hun sig at kigge ned i sin pung. Hun skulle jo pludselig til at finde ud af, om hun havde nok. Det her havde hun jo ikke ligefrem planlagt, dengang hun gik ud af døren i morges. Nøj, hvis hendes udlejerske vidste, at hun var i gang med at hyre en prostitueret for at lære hende om mænds lyster. Freya kunne ligefrem høre den gamle kone råbe til hende, at hun var et uforbederligt pigebarn! “Hvad er prisen?” Hun talte lidt på de penge, hun havde liggende nede i læderpungen... 2, 4, 6... og 1, 2... “Jo, den er i vinkel,” bjæffede hun tilfredst. Helt ivrigt.

“Uh, vi skal da også have et værelse! Igen, jeg er ikke yderst fornæm eller blufærdig, meeen... det ville alligevel blive lidt for mærkeligt i længden at stå hernede og vise det hele frem, synes du ikke?” sagde hun drillesygt og blinkede til Fabian. Hun vidste ikke rigtig, hvorfor hun var så ivrig. Altså, jo okay, Fabian var altså virkelig en flot mand, det kunne hun ikke rende fra. Men det passede jo bare til hans erhverv, at han passede godt på sit ydre.

Freya tog endnu en tår af sin øl. Ved Zaladins lange løg, den var jo snart tom. Fabian havde slet ikke drukket lige så meget af hans øl, som hun havde af sin. Nå, men så måtte han vel bare tage den med. Hun rejste sig beslutsomt og gik op til baren, hvor hun hurtigt fik bestilt et værelse for natten. Da hun kom tilbage til bordet, lagde hun kort hænderne på Fabians skuldre, mens hun stod bag ham, inden hun kom ind i hans synsfelt. “Så' det ordnet. Skal vi gå? Bund eller resten i håret, er det ikke det man siger?” drillede hun.

Heldigvis var hun ikke helt sløv på den, og forsigtig tog han øllen op til munden for at tage endnu en slurk af den. Hvornår var hans liv egentlig blevet så mærkeligt at han skulle undervise en orkkvinde i sex? Hvor svært kunne det egentlig være? Som han havde sagt var mænd simple. Man legede lidt med deres lem og så var de 9 ud af 10 gange glade.

Da hun spurgte om prisen måtte han lige overveje det en omgang. Han kunne tvinge hende til at betale fuld pris, men samtidig var han også lidt interesseret i hvad end det var han skulle. Han havde jo heller ikke haft reelle planer om at tage en kunde her til aften, så han ville næppe miste andet end lidt fritid.
Til sidst endte han med at sige en relativ lav pris i forhold til hvad han normalvis gjorde. Det var stadig nok til at det ikke føltes som om at prisen ikke betød noget, men desværre var prisen lidt beregnet efter hvem Freya var, og hvad de skulle lave. I sidste ende var det vel nok Fabian der ville blive tilfredsstillet for en gangs skyld.

”Altså, jeg har gjort det værre steder end en kro, men jeg tror ikke kromutter værdsætter det,” indrømmede han, denne del af samtalen virkede ikke som om han var specielt påvirket af. Telma kunne være lidt en strid en, selvom hun sådan set var god på bunden, og de havde da aldrig rigtig haft problemer med hinanden. Mest fordi at Fabian kun skulle se folk komme på hendes dårlige side en gang, for at vide at det gad han ikke.

Mens Freya var oppe og få et værelse til dem, sad han lidt og smådrak af sin øl, og da hun sagde bund eller resten i håret, så var han næsten tilbøjelig til bare at hælde den ud i hendes hår, men de havde trods alt planer, og han gad ikke rende rundt med en der stank af øl.
”Det tager den tid det tager. Selvom du virker meget entusiastisk om at komme i bukserne på mig,” sagde han med et drillende smil på læberne, som han forsætte med at tage sin tid med at drikke øllen. Det tog dog ikke andet end et par minutter før den faktisk var tom og han rejste sig op.

”Efter damerne.”

Freya lagde betalingen på bordet, mens Fabian gjorde sin øl færdig, og gik så hen mod trappen, der førte op til kroens værelser, da Fabian gav hende tegn. “Jeg betaler dig for en uskyldig omgang biologi Fabian, ikke en ridetime – selvom jeg er en ganske formidabel rytter,” sagde hun, mens hun gik op ad trapperne. “Men jeg må da indrømme, at du er lidt af en præmiehingst,” drillede hun, mens hun kastede et blik over skulderen til ham.

Hun fandt snart døren til deres værelse og gik ind for at tænde nogle af stearinlysene i det mørke kammer. Det var et lille værelse og spartansk på en meget uromantisk måde, så det var godt, at det ikke var dét, de var her for. Freya blev i hvert fald hurtigt enig med sig selv om, at hvis hun skulle tage imod en mand, så ville dette slet ikke være hendes førsteprioritet. “Åhja, sådan må det jo være,” sagde hun med et suk og vendte sig imod Fabian. Hun stod et stykke fra vinduet så dagens allersidste sparsomme stråler ramte ind på hendes ryg. “Min udlejerske har en meget klar regel – ingen mandfolk,” sagde hun, mens hun begyndte at tage sin tunika af. “Så jeg må jo hellere være lidt anstændig,” grinte hun og smed det lysebrune stof i Fabians retning. “Ellers må vi jo tage hjem til dig næste gang,” sagde hun og blinkede drillende til ham, mens hendes stærke, men kvindelige hænder gled ned ad hendes figur og hvilede på kanten af hendes hoser. Nu, med tunikaen af vejen, var det tydeligere at se hendes talje, men også strukturen af musklerne under hendes hud. Hendes bryst var dækket af et hvidt stof, der var viklet omkring hendes barm. Et stykke stof hun ofte brugte, så de ikke generede hende, når hun skulle klare det hårde, fysiske arbejde i stenbruddet.

Fabian tog hurtigt pengene og talte dem sammen, inden han smed dem ned i sin pung. Så var det i hvert fald ordnet. Hun ville nok alligevel ikke have noget for drastisk der ville få prisen til at hæve sig. Forhåbentlig. Med mindre hendes udkårne var en særling.... man skulle selvfølgelig aldrig sige aldrig, og hun havde jo ork-blod i sig.
”Uskyldig omgang biologi, som om,” svarede han kækt tilbage, som han fulgte efter hende, og en latter undslap ham endnu engang, som hun nævnte at han var lidt af en præmiehingst. ”Ellers ville jeg ikke have så mange kunder som jeg har.” Hvilket egentlig var lidt af en løgn. Hans formskifter evne, og villighed til at gøre nærmest alt, var egentlig hvad kunderne kom for. Kun ganske få kom fordi han var køn i sin normale form.

Stedet her var faktisk værre end hvor han normalvis tog sine kunder, men på den anden side. Freya havde betalt, og det var jo blot noget 'biologi'.
”Næste gang? Du mener at du ikke kan lære det hele på en gang?” spurgte han grinende som han greb tunikaen, og smed den fra sig, ligeglad med hvor den endte henne. Hans blik kiggede en anelse interesseret på hende, som musklerne kom til syne, og han begyndte selv at hive sin skjorte af sig.

”Sååå... ville det være nemmere for dig hvis jeg forvandlede mig til din fyr?” spurgte han, en anelse drillende, men han var også ganske seriøs omkring det. Hvis han bare havde en eller anden form for reference for det, så kunne han nok godt komme til at ligne ham bare nogenlunde. Det ville selvfølgelig være nemmere hvis han kendte den pågældende person Freya havde i sindet, men det var usandsynligt.

Fabian greb hendes tunika og lod den derefter falde til en lokation, der var ukendt for dem begge. “Én aften, virkelig? Jeg troede du ville nyde at vi gik grundigt til værks,” grinte hun og blev overrasket over, hvordan hun nød præmiehingstens blik på hende. Og hun måtte da også indrømme, at hun selv havde svært ved at tage blikket af Fabian, da han rev skjorten af sig og lod solens sidste stråler lyse hans muskuløse overkrop op. Hun blev dog revet ud af drømmesynet, da Fabian spurgte hende om noget ganske uventet.

Freya kunne slet ikke lade være med at rynke brynene en smule i undren. “Forvandle dig? Vent, mener du det?” sagde hun og prøvede at gemme et lille grin med sin ene hånd. Altså, hun havde godt tænkt at der fandtes mange slags magi men... en prostitueret, der kunne forvandle sig? Det var da sjovt. Utrolig belejligt. “Altså. Han har sådan set samme højde som dig,” begyndte hun, for at se om Fabian rent faktisk var seriøs og ville forvandle sig. “Bare tyndere, med askegråt hår- nej, nej, nu bliver det altså for mærkeligt!” grinte hun og lænede sig lidt forover, mens hun viftede febrilsk med sin ene hånd. “Fabian, stop, virkelig, du er dejlig som du er. Det er dig jeg vil have,” sagde hun med et kærligt smil til ham og frøs så, da det gik op for hende, hvad hun havde sagt. “Jeg mener...” hun rømmede sig. “Det er helt fint med dit rigtige udseende, sådan vil jeg helst have dig” sagde hun og kastede et lille smil i hans retning, mens hun lod en hånd glide igennem sit lange, mørkebrune hår. “Jeg er ved at gøre det her pinligt... smid bukserne inden det bliver værre!” grinte hun til Fabian og begyndte straks at binde sine egne hoser op.

Fabian trak lidt på skuldrene, med et selvtilfreds smil på læberne. ”En aften er da også nok til at gå grundig til værks,” sagde han grinende. Det kom selvfølgelig også an på hvor lærenem hun var, men hvis hun gerne ville smide flere penge efter ham, så ville han ikke sige nej, selvom prisen nok ville være væsentlig højere næste gang. Især hvis det var på et tidspunkt hvor planen var at have realle kunder. Det her var jo nærmere en sidebeskæftigelse fordi hun havde spurgt så pæn.

”Ja, jeg kan forvandle mig til det meste,” sagde han grinende. Det var nok også fordi at ingen endnu havde bedt ham om at forvandle sig til et dyr. Der satte han alligevel grænsen. Det og børn. Det var alligevel lidt for sært.
Man kunne se hvordan han overvejede hvad hun sagde, og der skete først ikke noget med højden, men så da hun begyndte at prøve at beskrive ham, så koncentrerede han sig, og nu når han også var ude af tøjet, så kunne man rigtig se, hvordan hans krop forandrede sig. Først blev den tyndere, og så begyndte håret at ændre farve, men så stoppede legen vidst også. Han lignede egentlig stadig rimelig meget sig selv, da de ikke var kommet så langt.
”Oh, så det handlede alligevel om mig,” sagde han drillende, og smilet blev lidt bredere, og han lod magien forsvinde igen, så kroppen lignede ham selv igen, men lyttede alligevel hvad hun sagde. Hun havde trods alt betalt, så han rakte ned og hev støvlerne af sig, inden han snørrede bukserne op og lod dem falde, så hans manddom var til skue for Freya.

”Hvad har du lyst til at lære først?” spurgte han grinende, tydeligvis ikke blufærdig over at være den eneste af dem nøgen.

“Selvfølgelig handler det om dig,” spandt hun kælent og kunne mærke en kilden fæstne sig i sit underliv, da Fabian lod det sidste stykke stof lande på gulvet, så hun kunne se hele herligheden foran sig. Hun lod derefter sine egne hoser falde, og trådte i et langsomt skridt ud af dem og sine sko, hen imod Fabian. Penge eller ej, så følte hun sig tiltrækkende som hun kun iført underklæder gik langsomt hen imod den prostituerede mand, mens hun lod en finger lege dovent med sin muskuløse figur. “Hvad med noget... pirrende,” hviskede hun drillende og lod en negl finde frem til Fabians muskuløse overkrop, hvor den gled i den spiral på hans ene brystmuskel, rundt fra en stor til en lille, legende gestus, der endte med at glide over piercingen på hans brystvorte.

“Du ved... normalt ville jeg sætte mig på knæ med det samme og med min mund få dig til at fremvise dit fulde potentiale - jeg elsker at få kneppet hjernen ud, inden vi sammen ridder imod solnedgangen,” sagde hun så blidt og henkastet, hun kunne, i håb om at fange Fabian fuldstændig med bukserne nede – nok var det sådan hun havde ham fysisk, men det var ikke helt nok for den viljefaste kvinde som hun stod der overfor ham. “Men jeg tænkte at starte ud med en pirren. Et lille forspil, der vil få selv den stærkeste og mest kontrollerende mand til at dirre i lyst. Så hele kroppen er på sit yderste. Klar til den store finale,” spandt hun legende, mens hun kiggede dybt ind i Fabians blågrønne øjne. Mærkede varmen brede sig i sin egen krop. Hofterne let på skrå, så hendes muskuløse krop stod i en mere feminin position. Penge eller ej, så nød Freya at føle sig spændende.

En ting var at Freya havde overrakset Fabian tilbage i krostuen, men nu var de på et område, som Fabian var meget sikker i. Han havde oceaner mere erfaring indenfor feltet end Freya nok nogensinde ville få, og derfor var han heller ikke så nem at tage med bukserne nede, især fordi de allerede var blevet taget af, helt frivilligt.
”Vi kan godt gøre noget pirrende,” hviskede han tilbage, og han nød den blive følelse hen over piercingen. Ikke en voldsom reaktion, men han kunne da godt mærke hvordan hans nedre dele var begyndt at reagere på aspektet om at snart at få lidt nydelse ud af aftenen.

Et drillende smil gled over hans læber som de næste ord gled ud af hendes mund. Han brød ikke øjenkontakten med hende, men lagde hovedet lidt på skrå.
”Så lad os se om du kan få mig til det. Vis mig at du kan få mig til at dirre af lyst. Få mig til at ønske at det er en med dit talent der knepper mig hver aften,” hviskede han, og lænede sig ind. ”Med mindre alt dit talent ligger i munden.” Et øjebliks pause. ”Ikke at jeg ville have noget imod det. En talentfuld mund kan gøre mange ting for en mand.” Han kiggede kort ned på hendes læber, dog gjorde han det meget tydeligt for Freyas perspektiv, før han kiggede op i hendes øjne igen.

Okay. Fabian var god. Freya bed sig i underlæben, da han drillende kiggede på hende og flirtende talte ned til hende. Freya nød at føle sig spændende. Fabian var det. “Hah,” stønnede hun med et smil og lagde hovedet på skrå, så hendes fletning kildede hendes bare hud. Alt sammen for at vinde tid til at finde på et smart svar til den flabede Fabian. Langsomt strakte hun sig op, så hendes læber legende kunne møde hans. Men hun kyssede ham ikke. I en kælen gestus lod hun i stedet sine læber glide over hans, og lod også forsigtigt, men bestemt, sine små stødtænder glide over den tynde hud, der omkransede Fabians underlæbe. Med et skævt smil trak hun sit ansigt en smule væk fra hans, så hun igen kunne se ham i øjnene. De legende, blågrønne øjne. Det føltes som om han gerne ville kysse hende. Og ved Isari, hvor var det pludselig svært at lade hans læber være.

“Mmm,” spandt hun, da hun førte sine læber op for at give Fabian et legende, men dominerende, bid i øreflippen, hvor hendes tunge også kunne lege med hans ørepiercinger i små cirkelbevægelser, der skulle give ham lyst til mere. De var sjove at lege med. Som små dekorationer, der skulle udforskes. “Ellers må du jo tage førringen-” hviskede hun. To ord. Et kys. Langsomt nedad. Hendes læber forlod kun hans hud, når hun arbejdede sig igennem ordene, som hun med små kys førte sine fyldige læber ned langs Fabians hals. Nød manglen på afstand mellem deres kroppe. “-Hvis du tør,” brummede hun legende, vovende, som hendes læber havde nået sit mål; Fabians kraveben, hvor hendes læber og små stødtænder kunne lege med hans hals i små, lystne kys. Så kunne det være han kunne opføre sig ordentligt. Og så kunne hun måske fjerne fokus fra hans tiltalende læber.

Det var utrolig så hurtigt Freya virkede til næsten at ville overgive sig. Næsten. Han kunne godt se at hun nok skulle være lidt stædig med det, men det var vidst også bare fordi det lidt føltes som en leg de begge to ønskede at vinde.
Desværre havde Fabian også kort glemt at han stod foran en halvork. Ganske vidst kun blodsbeslægtet til en ork, men stødtænderne var der. Ligeså stille kunne han mærke dem glide over hans hud, og hans krop fik lidt nogle andre associationerne med det, hvilket også fik hans lem til at reagere på den lette kærtegning. Næsten lidt irriterende.

Heldigvis gik læberne videre, og han kunne lige få et sekund eller to til at huske på hans situation, før hendes læber begyndte igen. Han lod hende dog gøre det, mens han lagde hovedet lidt på skrå, så hun havde bedre plads. Kyssene var som så mange andre, men stødtænderne gjorde stadig ting ved hans nedre regioner, som han lidt ville ønske de ikke gjorde lige nu.
”Jeg troede at du skulle lære... hvordan man charmerede en fyr,” hviskede han. Det var sådan en dejlig varm følelse der var begyndt at sprede sig i ham. ”Men jeg kan selvfølgelig godt vise det på din krop,” tilføjede han, selvom det manglende lem på Freya godt kunne skabe sig sine udfordringer med det.

Der var noget i hende, der gjorde det svært at stoppe med at kærtegne Fabians nøgne krop. Hun havde lyst til fortsat at udforske hans muskuløse skikkelse med sine læber, især efter at have set, hvordan hans køn reagerede på de små berøringer. Og hvordan han lagde hovedet på skrå, så hun bedre kunne komme til. Det fik hende til at føle, at hendes berøringer var velkomne. Fik hende til at føle sig varm. Som når man står i solens stråler og bare lader varmen sive ind i kroppen gennem huden.

Fabians hvisken fik dog trukket Freya tilbage til virkeligheden, og grunden til at hun havde taget kontakt til ham. Det var trods alt planen, at der skulle være en mening til galskaben. “Nårr ja, det er jo det, vi er her for,” lo hun sagte, så lyden af hendes latter kun spillede for Fabians ører. Hun lagde hovedet på hans skulder i et øjeblik og kiggede op på ham med et smil, inden hun trak hovedet væk fra Fabian igen, så de lettere kunne se hinanden i øjnene. “Hvad ønsker du, jeg skal gøre ved dig først?” spurgte hun lavmælt med hovedet lidt på skrå, mens hendes mørkebrune øjne glimtede lidt i rummets dunkle lys. Hendes hænder hvilede nu på hans talje, så de stadig var i berøring med hinanden, mens hun så ham i øjnene. Ikke helt villig til bare at give slip på deres nærhed, nu hvor de var begyndt.

Fabian elskede at blive rørt. Hvis han ikke gjorde havde han valgt det forkerte erhverv. Desuden var hans krop så vant til at reagere på det mere intime, så man kunne komme hurtigt i gang, hvis det var det kunderne ønskede. Han vidste hvordan kroppe skulle behandles, og hvordan hans kunder følte sig elskede, og det var uden tvivl ingen forskel med Freya. Freya havde dog en vis fordel. Hans krop var bare mere sensitiv med aspektet om at det var en halvork foran ham.

”Utrolig så hurtigt du glemmer det,” sagde han grinende, og prikkede lidt drillende hende på panden, næsten som om hun var et lille barn.
Hans øjne fandt hendes. Der var ikke nogen betydelig højdeforskel på de to af dem i øjeblikket. Han overvejede hvad præcist deres fremgangsmåde skulle være. Han havde aldrig gjort det her før. Undervisning i hvordan man charmerede en fyr.
”Hvad føler du er det største problem for dig om at få ham med i kanen? Du er jo tydeligvis ikke genert af dig,” spurgte han endelig.

Hun kneb sine øjne lidt sammen i en refleks, da Fabian prikkede hende på panden. Hun lo lidt af hans besynderlige, men kærlige, gestus, der fik hende til at føle sig meget yngre end hun var. ”Nej, det ville være synd at sige. Problemet er hvis fyren er genert,” forklarede hun. ”Jeg er halvorker. Jeg æder de mænd, jeg er sammen med,” hviskede hun vittigt, men blev så mere seriøs igen. ”Så før mig. Hvad kunne jeg gøre først?” Fabian så dejlig ud, det var der ingen tvivl om. Men sådan klarede man sig jo også bedst i hans felt. Dog tog Fabian ikke fat i hende, selvom hun havde lagt hænderne på hans hofter, så hun valgte, at hun hellere måtte give slip på ham igen. Nu, helt uden kropskontakt imellem dem, kiggede hun afventende på ham med hovedet let på skrå. Hvad nu?

Fabian tænkte sig om. Ofte brugte han ikke meget tid på at charmere sig ind på folk. Han gik efter dem der lagde mest op til det, men en gang imellem blev han købt med formålet til at charmere sig på folk, så han kunne en ting eller to.
Et kort gys gik gennem ham, som hun pointerede at hun var halvork og hun derfor åd mændene hun var sammen med. Det ville han gerne prøve, men det var ikke tiden til det.

”Det er de små berøringer der ofte starter det hele,” sagde han, og endelig rakte han op og lagde en hånd på hendes kind.
”Og små komplimenter. Lad vær med at overvælde ham, hvis han ikke føler sig sikker,” hviskede han, før han kørte sin hånd ned af hendes hals og om i nakken på hende, for at lege lidt med håret i nakken på hende.