Natten var endnu ung for Nyssa. Tidligere på selv samme dag, havde Nyssa fuldført en mission. Hun havde derfor taget resten af aftenen fri ved at gå hen til en af de lokale kroer. Nyssa var i et lystigt humør og faldt derfor hurtigt i snak med nogle unge kvinder. Deres udstyring fortalte at de var dæmoner, ligesom hun. 
Der blev serveret rom, al imens de spillede terninger. Nyssa vidste ikke hvordan de overhovedet var kommet på emnet, men på en eller anden måde, fik de spillet sig frem til at de skulle hen på biblioteket. Nyssa og de tre andre kvinder var alle med på ideen. Før de begav sig hen på biblioteket, købte de fem flasker rom med. En til hver, og en ekstra.


Da de gik ud i natten, så Nyssa kort mod den mørke himmel. Det støvregnede, ned på dem og hele vejen derhen. Da de stod foran døren til biblioteket, var de alle drivvåde. Uheldigvis var døren låst. De andre bandende kort, hvorimod Nyssa grinede. ”Den klarer jeg” havde hun sagt med et stort smil om læben. Et kort øjeblik efter, var hun væk. Nyssa befandt sig nu derinde – hun kunne derfor nemt låse dem ind.

De grinede som de atter blev genforenet. Deres tøj klæberede sig til deres krop, de valgte derfor at tage al tøjet af og hænge det til tørre. Efterfølgende gik de ind i den stille læsesal. De kunne dog næsten ikke tie stille, fnis og grin undslap dem, som de gik nøgne derinde. Terningerne blev sat på bordet, de spillede dog ikke videre. De begav sig til at danse lystigt rundt og skiftevis drak de fra rommen. Faktisk larmede de en hel del, men de var ligeglade, festen var sjov og ingen af dem ville stoppe. Ingen befandt sig på biblioteket udover dem, hvem ville dog også læse en bog midt om natten. 

Hvis ingen stoppede dem, ville de formentlig danse og grine til den lyse morgen, eller til der ikke længere var mere rom tilbage. Ingen af delene ville generere Nyssa. Når hun ville være træt, ville hun alligevel blot transportere sig hjem, hjem for at sove. For nu ville hun dog feste til den lyse morgen.

Vejret de sidste mange dage havde alle virket grå, og havde efterladt ham til at sove ude i det lettere kolde vejr. Tasken der hang hen over hans ryg var tung og han havde ikke helt forventet at han ville ende med at være kommet af med fløjten så hurtigt som han var. Men han havde allerede haft en køber der var i Rubinien og havde lagt en ordre på noget andet. Noget han skulle til Norvik efter. Og det var ikke i det bedste humør han havde været i, i forvejen. Men det var hvad han tjente penge på, og det var noget han egentlig kunne komme til at tjene ret godt på, når det var han endelig havde hentet det. Et minde. Det var nok det han tjente allermest på.

Støvregnen der lå over Dianthos var ikke noget der gjorde det bedre. Han havde normalt sovet hos en kro han plejede at besøge, men værelserne havde været fulde og han ville nægte at sove hos nogle andre. Normalt havde kroejeren altid en plads reserveret, men det havde været uvist hvornår det var han ville ende der igen. Et minus ved at være så meget i bevægelse som han var på grund af sit arbejde. Men det tog han stille og roligt. Det havde ikke været kroejerens skyld.

Han havde en flaske rom i tasken på ryggen, mens han havde en flaske rom i sin hånd der allerede var godt kommet igennem. Han vaklede ikke, selvom han havde drukket en del, men han prøvede at regne ud hvor han skulle sove. Han havde bevæget sig i retning af Dianthos øvre by, da han bed mærke til en dør der havde været åben, og der var tydelig fnisen og grin inde fra stedet. Mauritz læste hvad der stod. Et bibliotek burde være stille. Mauritz bevægede sig ind igennem døren, og lukkede den stille efter sig. Han kunne fornemme der var en fest, og han kunne fornemme sit festfulde humør. Han bed mærke i tøjet der hang til tørre, og han kunne fornemme en genkendelse på ulveskindet der hang. Mauritz hang sin kappe og sin tunika til tørre, og efterlod ham selv iført, kun hans bukser.

Han bevægede sig rundt på bare tær, mens han fulgte lydende, og der gik ikke lang tid før et blik åbnede sig op for ham. Der var tre personer han ikke genkendte, og en som han hurtigt genkendte. Han bevægede sig stille hen i retning mod Nyssa, og han smilede. De var alle nøgne, og han kunne egentlig være ond, men han kunne huske hendes evne. Den ene bed mærke I at han var der, men ikke hurtig nok til at lave en reaktion. Mauritz stillede flasken med rom ved siden af sig, inden han greb fat i hendes lår og løftede hende op på hans skuldre, og rejste sig op med flasken med rom i hans hånd. Og samtidig med at han rejste sig op, tog han en slurk af rommen og lod sig følge med i at ende med at danse en smule. Og han kunne mærke hende på sine skuldre. ”Dette her, er et minde der nok ikke lige forsvinder.” Lød det fra Mauritz, mens han kunne mærke at han lo med hele kroppen.

Nyssa havde ikke bemærket at en anden kom ind til dem. Fuld som hun efterhånden var, dansede og festede hun videre. Det hele stoppede dog ret brat som hun blev løftet op af en fremmed, hvorefter hun let kom op at sidde på hans skulder. Aralien begyndte at pumpe i hende, hun gjorde sig klar til kamp, samtidig med følelser af smerte kom ind i hende. Hendes reaktionsevne var langsommere og hun nåede derfor hellere ikke gøre noget imod ham – før han talte. Nyssa vidste præcis hvem det var og uden at bemærke det sukkede hun.

Nyssa fik et flabet smil, hvorefter hun vendte sin krop imod ham, slog sit ben om hans anden skulder. Således at der var et ben på hver side, med sin kropsvægt ville hun nærmest tvinge ham in gulvet. Nyssa var ligeglad om hun var nøgen eller ej. Ingen skulle bare tage hende på den måde. Ingen. Faldt de til jorden – hvilket hun håbede, hun lage al vægt til at få ham ned, ville hun efterfølgende spørger ”Hvad har du gang i?” spurgte hun lidt arrigt, og måske lidt mere end hun ville.

Mauritz havde forventet der havde været en anden reaktion, men der havde været stille kort tid inden hun rent faktisk ende med at gøre noget. Han havde ikke mulighed for at se om, men havde han det, havde han nok end med at kunne se hendes flabede smil og nok at han skulle forvente der skete noget. Han havde lidt håbet på at hun havde været i stand til at tage det som sjov. Men det havde nok været det helt forkerte at forvente. Allerede da hun begyndte at vende sig på hans skuldre, begynde Mauritz at havde problemer med at holde sig lige. Og da hun endelig kom til at sidde, med hans næse prikkende ind i hendes mave og han kunne mærke hendes ben låse sig om hans nakke, gik det op for ham hvad hun var i gang med.

Hendes vægt der lige pludselig ramte ham, og med måden hun sad på. Var det fejlet for ham at stoppe det. Deres tyngdepunkt sad alt for langt oppe til at han overhovedet havde en chance for rent faktisk at gøre noget, da han begynde at tilte skråt baglæns. Han fik rettet sig nok imens de falde, til at sørge for at han lande på siden. Og hendes arrige spørgsmål der kom… Havde han lidt problemer med at svare. ”Hmm hmm” svarede han, som hans mund var presset mod hendes mod hendes venusbjerg. Han havde ikke et minde han kunne bruge her, for at få hende til at forstå, at måden hans mund var presset mod hende på, blokerede ham fra at snakke. Han kunne åbne den, men ville ikke være i stand til at sige noget alligevel af det. Han rykkede sin ene hånd hen til undersiden af hendes lår, og skubbede til låret, for at få hende til at slippe, så han rent faktisk kunne give hende et svar.

Det hele føltes lidt som om det foregik i slowmotion, som de faldt til gulvet. De andre piger så på dem med hævet øjenbryn. De så mistroiske på Mauritz, hvorefter de spurgte ”Nyssa kender du denne mand, eller skal vi give ham nogle bank”

Nyssa smilede kort, men var irriteret over måden de nu lå på. Faktisk ønskede hun ikke at være i berøring af ham. Hun ønskede ikke at være hans personlige skraldespand for minder. Hun huskede al for godt, hvilke minder hun i forvejen havde fået. Nyssa havde endnu ikke besluttet sig for om han kunne bruges til praktisk.

Nyssa klemte kort lidt mere til som han forsøgte at få hende til at slippe ”Rolig” sagde hun lettere skrapt. Nyssa så mod en af pigerne, som kort tid efter kom hen til hende. Nyssa tog hendes hånd og efter lidt tid blev hun helt fri fra Mauritz. Pigerne stod nu samlet og så på ham, afventede på hvad han havde tænkt sig at svare Nyssa.

Mauritz kunne fortsat mærke hvordan det var han blev presset mod Nyssa. Han trak vejret så godt han kunne gennem næsen, selvom det var lige før han kunne fornemme at det sortnede. Han hørte hvad det var Nyssa’s veninder spurgte om, men var ikke helt sikker på om han rent faktisk ville kunne holde vejret længe nok til at han rent faktisk kunne komme til at besvare hendes spørgsmål.

Han havde overvejet at lade et af minderne komme til med tortur, bare for at prøve at få hende til at stoppe med at kvæle ham. Men han vidste allerede på forhånd, at det nok ville ende med at blive en meget dum idé at gøre. Med tanke på at hun ikke havde været så glad for det sidste gang. Han kunne stadig mindes hendes kniv som hun havde kunne få frem uden noget.

Mauritz kunne mærke hvordan hun klemte mere til, inden hun bad ham om at være rolig. Og lige så snart pigerne kom over og Mauritz fik sit hoved frit, tiltede han om på ryggen og gav sig til at trække vejret i nogle korte, tunge stød. Mens han kunne se hvordan det sorte begynde at forsvinde. ”Jeg tænkte, du gerne ville fortsætte vores samtale fra sidst. Og så opdagede jeg fest og alkohol.” Mauritz rullede om og lagde sig på maven, inden han fik skubbet sig selv op at stå. Han kunne stadig mærke hvordan det prikkede for hans øjne, og hvordan han stadig trak luft ind og ned i lungerne.

Selvom det hele var lidt tåget for Nyssa, vidste hun det var alkoholen der påvirkede hende. Hun havde derfor slet ikke bemærket at Mauritz muligvis ikke kunne få luft. Det blev kun klart for hende da hun faktisk havde fjernet sig fra ham. Nyssa var tæt på at stor grine, som han hev efter vejret. De mennesker var så svage tænkte hun og trak på smilebåndet.

Nyssa fnøs og havde næsten glemt, hvor direkte hun var nødt til at være i hans nærvær. ”Nej.. Hvad får dig til at tror, at du må tage en kvinde sådan?” sagde hun skrapt. Nyssa var bestemt ikke imponeret af ham. Det irriteret hende, at han kunne være så klar i sine ord, for at han ville svare på det. Nyssa undre sig kort – havde manden ledt efter hende, kun at forsætte en samtale. Det brød hun sig bestemt ikke om. Nyssa begyndte at spekulere på om han i den tid havde søgt informationer på hende.

Nyssa lage hovedet på skrå og spurgte ”Hvorfor har du ledt efter mig?” hendes stemme var stadig meget skrap og direkte, det var tydeligt hun ikke var humor til at blive tirret yderligere. Når Nyssa havde drukket, var det generelt at hendes lunte og humør mere drilsk og lumsk, end det ville være normalt. Den der måtte møde hende sådan en dag, kunne være i større fare, end som så.

Mauritz kunne godt fornemme, at hun kunne lide at være den der gav smerten, bare ved at se hvordan hun reagerede på at han måtte hive efter vejret. Han havde forstået hende til at være anderledes. Han havde troet hun var den der foretrak at få smerten. Men det havde været et forkert billede han havde dannet af hende, og det var lige før han overvejede om han skulle sige undskyld til hende. Men det ville han ikke. Men det havde også forklaret hvorfor hun havde valgt at forsvinde sidste gang.

For Mauritz, havde det ikke været nogen seksuel betydning at gøre det på den måde. Han havde prøvet at gøre det der var værre før. Men det var ikke alle der havde det samme billede på den måde. Han kunne have gjort det meget værre. ”Havde jeg ville lægge noget seksuelt i det. Så havde jeg gjort det anderledes. Den der, var en anden betydning.” Svarede han tilbage. Med en mere hård tone i sin stemme. Normalt, ville Mauritz aldrig stirre, men lige her, der stirrede han hende i øjnene, og ignorerede at han var alene fanget mellem fire kvinder. Der nok alle sammen nemt ville kunne dræbe ham, hvis det kom til stykket. Det var ikke en kamp Mauritz ville tage på denne måde, når han ikke havde noget til at forsvare sig med.

Han hørte hendes ord og så hvordan hun lagde hovedet på skrå. Hendes stemme var fortsat skrap, og direkte. En ting Mauritz godt kunne lide. ”Jeg vil ikke sige, jeg har ledt efter dig. Men når man alligevel fandt dig ved et tilfælde, ville det være sjovt.” Hans stemme var hård og bestemt. Han var dum nok til ikke at træde tilbage. Men han var ligeglad med at det nok ville være klogest at lave retræte. Men i hans fuldskab var det ikke lige altid at hans hjerne arbejdede på så højt tryk som det skulle være.

Nyssa rullede med øjnene imens hun hørte hans svar. Hun var igen, ikke var direkte til han faktisk forstod hende. ”Tror du jeg har skrupler over at jeg nøgen? Så havde jeg nok taget tøj på nu” svarede hun kort for hovedet og forsatte ”I hvilken forstand, har du ret til at løfte en kvinde – uanset beklædning?” Nyssa stemme var stadig kort, direkte. Det var samtidig tydeligt at hun var irriteret. Normalt blev Nyssa ikke så irriteret, for så havde den allerede mistet livet. Mauritz derimod havde en evne, der var brugbar. Spørgsmålet var bare, om hun skulle bruge ham. Kort strejfede det hende, at han kunne blive torteret så meget at han blev hendes eget lille freak.

Nyssa rynkede lidt næse, hun troede ikke helt på hans ord – ellers han havde ikke sagt, som han gjorde. Nyssa var forsat bare irriteret og han ødelagde lidt deres fest. Imens Nyssa var tavs sagde den blonde af pigerne ”Hvis du overhovedet skal være en del af denne fest, skal du smide alt tøjet – ellers skrid” hun var ligeså kontant, som Nyssa. Nyssa smilede, mon han overhovedet true det. Nyssa ville finde det interessant, så ville hans sårbare menneskehud komme yderlige til syne. 

Mauritz kunne se hvordan det var Nyssa hun rullede med øjnene. Han havde3 endnu en gang ikke forstået hvad hun havde ment, og der gik ikke lang tid, før det var hun uddybede hvad det var hun havde ment, med at han havde løftet hende. Han greb flasken med rom der havde ligget på jorden, flasken han havde taget med og tog en slurk af den, for at få noget væske igennem til hans hals der var tør. Før det var han vende blikket på hende. ”Den festfulde forstand. Men jeg skal nok lade vær med at gøre det igen.” Havde han vidst hun ville være blevet tosset over det, inden han havde gjort det, havde han ikke trådt så langt i forhold til at han havde gjort det. Men det var sket, og derved ikke noget han ville ændre på. Han kunne selvfølgelig bare fjerne mindet omkring det, men det var ikke sjovt. Han kunne lide Nyssa, og samtidig kunne han ikke. Det var lidt sjovt.

Mauritz rykkede blikket over på hende der begyndte at snakke, med at hvis han overhovedet skulle være en del af den, skulle han smide tøjet. Mauritz var ikke sønderligt blufærdig, så hvis det var kravet for at han skulle være med. Så ville det blive det han gjorde. Han kunne godt lide og feste, og at gøre det på en pub var yderst kedeligt. ”Jeg kan godt lide fester.” Lød det fra ham, inden han trådte på stoffet der udgjorde hans bukser, og trådte ud af det. Noget der ikke tog særlig lang tid, og alle arrene der var på hans krop, var tydeligt. Lige fra brandmærker, til sår efter tydelige stik inden han kiggede på dem.  Og nikkede. Han var ikke bange for at lade andre se sin krop.

Nyssa fnøs af hans svar. ”Godt – aldrig rør mig uden tilladelse” afsluttede hun lettere kontant. Nyssa vil først ikke bare løftes op. Det fik hende til at føle sig en anelse mindre og sårbar. Noget Nyssa altid forsøgte på ikke at være, men denne aften havde hun givet løs på sine mure og var påvirket af rommen. Nok også derfor hun havde reageret så voldeligt overfor Mauritz.

Nyssa humør ændrede sig stille, men hun ville forsat være på vagt overfor ham. Hun studerede ham ganske kort, som alt kom til syne. Det var ikke noget, hun ikke havde set før, kun et lumsk smil kom på hendes læber. Ikke af hans krop, med af alle hans ar. Det morede hende, hvilken nydelse det have måttet været at give ham dem. Hun ville gerne tilføje lidt ekstra. Nyssa vendte sig og gik mod bordet. De andre piger tilsluttede hende hvorefter samme kvinde sagde ”Så spiller vi meyer” En af de andre piger begyndte at slå terningerne, men afventede med at sige noget til at Mauritz ville tilslutte sig.

At hun valgte at fnyse. Tog Mauritz som at han var sluppet for at møde hendes venlige kniv. I hvert fald for denne gang. Hvilket han var blevet tilfreds med. Han nikkede for at vise hende, at han havde forstået hvad hun sagde, mens han tog endnu en slurk af rommen han havde i flasken. Og prøvede at finde ud af hvad de havde planer at gøre. Han blev enig med sig selv, om at det nok ville være dumt at irritere Nyssa mere end det var nødvendigt. I hvert fald hvis han ikke ville have en lang gåtur for at hente sit tøj.

Mauritz fulgte med i hvordan det hele fortsatte. Og han kunne fornemme hvordan der i hvert fald var en der nød at se arrene på hans krop. Det skulle hun også have lov til. Han kiggede på dem og hørte hvordan blondinen havde sagt de skulle spille Meyer. Mauritz havde aldrig været den store til at spille spil på denne måde, men han var ikke bekymret. Han skulle nok lære det. Han fulgte med hen og kiggede på terningerne der blev slået. Inden det var han kom hele vejen over, og kiggede på spillet, mens han studerede det for at regne ud hvordan det var spillet foregik og hvad det gik ud på. Han kiggede på Nyssa, for at se hvad hun gjorde, for at prøve at tage ved lære af hende.

Terningerne viste en 6 og en 5. Terningerne blev i det skjulte over raflebægret. Kvinden passerede den videre til Nyssa hvorefter hun sagde ”65”. Nyssa kiggede med et drillende smil og valgte at slå videre. Nyssa så selv på sine terninger og smilede stort, hun havde slået en 1 og 3, det var et af de gode. Det ville også betyde at Mauritz ville have utrolig svært ved at vinde runden. Hun sørgede for at ingen så dem og passerede dem videre til Maurtitz. ”Lille Meyer” sagde hun med et lumsk smil. De andre piger smilede lidt. Efterfølgende lå deres blikke Mauritz, for at se om han stolede på hendes slag eller ville tage chancen og slå videre.

Nyssa kunne godt spørger til, om hun skulle forklare spillet. Det var dog næppe så sjovt. Det var sjovere at se hvad han ville gøre i uvidenheden om hvad lille Meyer var.

Mauritz kiggede på hvordan det var den første slog, og kiggede og sende den videre til Nyssa. Han havde stadig ikke forstået hvad reglerne gik ud på, men det var nok et spil han skulle lærer at spille på et tidspunkt. Han duede mere til nogle andre former for spil, men han måtte overleve. Nyssa havde åbenbart stolet på hvad det var den første havde sagt, da hun sende terningerne over til ham, kiggede han på hende. Han havde ingen idé om hvad det betød. Han nikkede for at sige, han stolede, og slog derefter terningerne i bægeret. Han åbnede op så han kunne se dem. Par seks. Han kiggede på Nyssa, inden det var han sende bægeret videre til den næste, og kiggede hende i øjnene. ”Par seks.” Svarede han. Og rettede sit blik tilbage på Nyssa, for at se hende i øjnene.

Han duede ikke til denne slags spil, men det var ikke værre end at det var noget han kunne lære. Han var også sikker på at han sikkert godt kunne lære det, bare at finde den rette til det.

Nyssa smilede blot, som da han begyndte at ryste bærret. De andre smilede ligeså meget og da han sagde, at han havde slået 66 blev smil blot bredere.
”Forkert, slå igen” sagde Nyssa. Den der skulle have terningerne, forsatte modtageren ”Husk ikke at kig på terningerne” sagde hun med et smil.

De var næsten alle en lille kopi af Nyssas væremåde. De var dog også alle dæmoner. Lumske og drilske. De vidste nu alle, at Mauritz ikke kendte til spillet og kendte ikke reglerne. De kunne derfor få ham æske fuld, selvom han var godt på vej derhen. Så kunne han sagtens blive det mere fuld.

Oprydning ~ Jeg er igang med ryde lidt ud i mine tråde, men vi kan sagtens genoptage tråden senere :)