Stående overfor kroen havde Cimberlie stået i alt for lang tid, og hun var i humør til at der skulle ske noget. For det var kedeligt at stå og kigge på de mange mennesker, og få børn. Hun var iklædt det sædvanlige en hvid kjole, og havde et bredt smil på ansigtet. Hun lagde en hånd i siden, og lagde hovedet på skrå som hendes øjne betragtede omgivelserne. Det var lang tid siden, at hun havde været her i dette kvarter, men her var hyggeligt nok. Hun overvejede flere gange om hun skulle gå indenfor på kroen, men hun lod være. Det kunne være hun kunne gøre det senere, og desuden var hun sikker på at Jonathan ville dukke op. Hun havde været sikker på, at han ville finde hende. Hun kunne huske alle de gange de havde været sammen, og hun savnede det. 

Tiden med ham havde været så hyggeligt, hun ville nyde det igen. Derfor stod hun også og ventede på ham. Han burde da dukke op ikke? Hun kastede kort med det blonde hår, og kunne mærke hvordan vinden tog fat i hendes blonde hår og kjole. Hendes udseende vidste hun godt stjal opmærksomhed men hun var ligeglad. Hendes blik søgte kun efter Jonathan, og hun lod den frie hånd hvile sig på hendes lår som hun stod afslappet op ad muren ved siden af indgangen til kroen"Jonathan kom nu"lød det en smule utålmodigt fra hende som hun lod det brede smil brede sig på ansigtet. Aftenen var startet, men den kunne kun starte ordenligt når Jonathan var her, hvilket hun snart håbede at han ville. Måske han var faldet over en eller anden kvinde, eller måske han var igang med noget. 

Tiden var fløjet afsted og Jonathan havde lidt glemt alt om tid og sted, men det havde alligevel lykkes han at finde vej tilbage til kroen, og sikke et syn han gik i møde, det lyse hår var ikke til at tage fejl af et smil kom frem på hans læber, han gik direkte målrettet over imod hende, og stoppede en meter fra hende, “ du er godt klar over at du kan gå hen og blive syg af at stå udenfor i så langtid ikke “ sagde han lettere flabet.

Det var godt nok langtid siden han havde set hende, og hun så godt ud som altid, men igen man skulle heller ikke forærer hende alt det gode, hun skulle gerne kæmpe lidt for det selvom hun nok godt vidste at hun ikke engang behøvede at spørger Jonathan om de skulle hygge, han var altid klar på at hygge med hende, men hvad havde fået hende frem fra sit skjul, hvad ville hun her.

Lyden af den kendte stemme fik hendes smil på ansigtet til at brede sig, og uden at advare ham lagde hun en arm rundt om hans nakke, og trak ham tættere på sig. Hun lod hendes ansigt nærme sig ham imens hun slet ikke sagde noget. Hun havde blot fanget hans blik, og lagde hovedet på skrå. Der var bestemt ingen hun hellere ville være i selskab med lige nu end ham, så det var godt han var kommet. 

"Men det er så friskende og rart"hviskede hun imod hans ansigt som hun lod en hånd finde vej op til hans brystkasse. Hun strøg nogle fingre hen over hans bryst, som hun blinkede til ham. Hun var ikke engang sikker på at hun kunne blive syg, men han havde nok lidt ret. Men hun kunne godt lide vejret, det var forfriskende og hun lød at stå ude i regnen. 

Hendes blik gled ned over ham, før de landte på hans ansigt igen. Han havde bestemt altid set godt ud, og hun kunne bestemt godt lide synet af ham"Måske du bare lod mig vente alt for længe i regnen"sagde hun kækt som hun lod hendes fingre kærtegne hans nakke, imens hun fortsat lod hendes fingre glide rundt på hans brystkasse.

Hendes ord var som altid forførende, og hendes gå på mod fejlede heller intet, og det var bestemt noget han kunne lide ved hende, men som hun stod der i regnen blev det bare bedre, men han kunne ikke bare lade hende blive syg, så hvilket andet sted end et værelse på en af de små kroer der lå i kvarteret, “ måske vi skulle komme hen på en kro sådan du kan skifte dit tøj, “ sagde han og placerede hænderne på hendes hofter som de stod der, inden han uden at spørger, placerede hans hånd på hendes læn, for at de kunne gå sammen hen mod en af de mange kroer.

Jonathan gik blot ud fra hun ikke ville modsige ham, han åbnede døren ind til kroen og lod hende gå ind først, som en sand gentleman.

Han smilede kort til hende “ jeg bestiller et værelse bare vent lidt “ sagde han og gik hen for at bestille et værelse, og der gik ikke længe før han havde fået nøglen, hvor efter han kiggede på hende, “ skal vi “ sagde han og blinkede til hende.

Følelsen af hans hænder på hendes hofter, fik et lusket smil til at sprede sig på ansigtet. Det var ikke noget hun havde noget imod, bestemt ikke når Jonathan var en nydelig mand. Hun gik sammen med ham, så de kunne komme indenfor. For hun havde virkelig heller ikke lyst til at blive stående udenfor i regnen, den var jo alt for træls. 

Hendes tøj kunne næsten heller ikke blive mere vådt, end det allerede var. Hovedet lagde hun lidt på skrå, som hun lod hendes blik betragte ham en smule, før hun kort tid efter kiggede rundt. Som han hodlte døren for hende, gik hun indenfor, men blinkede til ham som hun var kommet forbi ham"En gentleman som altid"sagde hun med et bredt smil. Det var sande ord, men der lå alligevel noget lusket over ordene. Nærmest som om det tændte hende lidt, men det var ikke noget hun afslørede eller sagde.

Som han fik bestilt værelse, gik hun sammen med ham op ad trappen, og som de stod foran værelset, lænede hun sig op ad døren. Rakte en hånd ud imod hans bryst, som hun lod en finger glide rundt i cirkler"Hvad venter du på"drillede hun som hun ikke kunne lade være med at blinke til ham. Godt nok stod hun ganske tålmodigt, og ventede på at han ville låse døren op, så de kunne komme ind, og komme af med alt det våde tøj.