Det var den længe ventede vinter og Aliana havde ikke nær så meget overskud som hun plejede at have. Der var ikke længere tid til sig selv, nu var der noget andet hun skulle passe på. I armene havde hun en baby der ikke var mere end et halvt år gammel. Hun havde endnu ikke givet et navn til barnet da det ikke kun var hendes valg. Manuel skulle være med i det, hun havde bare ikke fået taget sig sammen til at tage hen til ham. For hvad sagde man til en der var far som ikke engang vidste der var far. "Hej du er blevet far, vi skal finde et navn" nej det lød bare så forkert. Desuden så vidste hun ikke engang hvad hun skulle sige når hun engang tog tilbage til Manuel. Hun savnede helt klart flokken, og hun vidste at det ikke ville være det samme mere. Hun havde været modstander af at have børn i flokken pga de alle sammen var varulve. Men nu stod hun selv med et problem. Under en forvandling ville hun kunne spise hendes eget barn uden at lade verden vide hvad der var sket, og så ville hun bare sidde med en skyldfølelse og en smerte der ikke ville være til at bære.

Aften var så småt ved at gå på held og sneen var begyndt at dale. Barnet lå i en byldt i armene på hende og havde det varmt, men Aliana der imod nej hun frøs, og hun vidste at hun måtte tænde et bål snart for at få varmen. Desuden skulle hun også have noget mad. På skulderen havde hun en taske, der var lidt brød og noget tørret kød hun kunne spise, men hun ville virkelig gerne have noget varmt at spise. Især nu her i denne tid.
Hun havde slået sig ned i nærheden af en lille bæk og hørte hvordan vandet faldt fra isen der så småt var begyndt at danne sig på overfladen. Ved vandfaldet sad der små ispinde som vandet dryppede fra. Træerne var dækket af sne og det samme var overfladen hun sad på. Hun var ikke lige helt sikker på hvor henne af hun var, men en ting var sikkert, hvis hun kunne finde noget at jage ville hun gøre det. Langsomt begyndte hun at rydde overfladen for sne og rejste sig op for at finde nogle grene, hun var heldig at der stadig var noget træ der var tørt, men det var småt. Der var i det mindste til et lille bål så hun bare kunne få varmen. Hun lagde brændet i en bunke og begyndte at fjerne noget bark fra en af træerne der endnu ikke var dækket helt af sne. Hun vendte tilbage til bålstedet hun havde fået lavet og tog sin ene kniv frem. Hun roede i tasken og fandt en slibe sten som hun begyndte at slå kniven med for at skabe gnister til træet i bunken. Efter ca 10 minutter dukkede der en mindre flamme op fra barken og hun passede ilden som hendes eget barn der lå ved siden af hende. Efter der var kommet gang i bålet tog hun barnet og lagde det i skødet. Hun sov stadig, men snart ville hun vågne og skulle have noget at spise.

 Hvis der var noget Splip virkelig hadede, så var det når sneen den faldt. Af flere årsager. Først og fremmest havde han aldrig forstået hvad det  var. Jo, han vidste da det var koldt og ubehageligt at røre ved, men det forvirrede han grænseløst at det var tørt til at starte med, og bagefter blev vådt. Og at det klistrede sådan. Han forstod heller ikke hvorfor det kom. Eller hvad det var godt for. Eller hvordan han skulle undgå at det kom. Han vidste heller ikke helt hvad det egentlig hed, men han synes at kunne huske noget med s, fra da han var en helt lille bitte Splip, så det var kommet til at hedde snad. Sn, fordi det gav mening og ad, fordi han synes det var lidt ad. Til sidst var det så urealistisk koldt. Især at røre ved. Og Splips blade holdt ham ikke just speciel varm. 

 Selvom Splip hadede at være ude i sneen, havde han alligevel bevæget sig uden for den lille hytte han havde fået lavet. Han var glad for han havde valgt at genopbygge den lille hytte, så nu var den større, og mere tæt, men den var stadig ikke varm, og han vidste ikke helt hvordan han skulle gøre den varm. Splip ville se, om ikke han kunne finde nogle flere blade så han kunne komme til at pakke sig mere ind. 
 Han var gået lidt rundt, og var egentlig foret lidt vild, da altid så ens ud, når det bare var vidt. Han vidste derfor ikke helt hvor han var endt ende. En svag knitrende lyd, han ikke havde hørt før, fik han nysgerrigt til at gå i retningen af lyden. Sneen knagede lidt under hans fødder, hvilket afslørrede ham ret meget, hvis han ville snige sig afsted. Derfor håbede han på at hvad end lyden tilhørte ikke var noget farligt, for så var han i problemer. 

 Splip stoppede op da han var tæt nok på lyden til at se hvad det hørte til. En kvinde sad i sneen, omgivet af et rødt skær, fra noget på jorden. Splips øjne blev store. Han kunne huske en gang den røde skær havde ødelagt noget af skoven.
 " Argh!  " udbrød han, halvt skrigende, inden løb forvirret rundt, i et forsøg på at finde ud af hvad han kunne smide på det, for at stoppe det. 
 " Farligt! Av av! " råbte han lidt, for at fortælle kvinden hun skulle passe på.

Ilden havde så småt ved at få fat i brændet og varmen begyndte at spræde sig i omkreds. Det var rart at mærke lidt varme. Nu skulle hun bare få taget sig sammen til at bevæge sig tilbage til Manuel og vise ham barnet. Det krævede bare så meget af hende. Hun var ikke engang sikker på hvordan Manuel ville takle hele situationen med at hun havde været væk så længe. At hun så kom tilbage med et barn hun ikke engang havde navngivet. Normalt havde hun altid tænkt over barne navne, men det var fortid. Det var noget helt andet nu hvor hun rent faktisk havde et barn i hænderne. Det var bare ikke det samme mere, at hun nu skulle vælge et navn helt for sig selv. Nej det kunne hun ikke, faderen skulle være med i det hele.

Som hun sad her og fik varmen fra bålet manglede hun bare noget at spise. Noget der kunne fylde maven lidt bedre end noget tørret kød. Hendes hænder løb hen over barnets kind for at mærke på hende, hun var kold men hun skulle nok klare sig. Og så med et lød der et skrig og et væsen der småløb rundt. Hvad skete der?! Hun kiggede lidt rundt for at finde ud af noget mere. Men der var ikke noget efter ham, han var som en vanvid! Hun løftede et øjenbryn og kiggede på væsenet en gang mere. "Du rør ikke mit bål, sæt dig ved det i stedet og få varmen." kom det fra hende og strirrede ned på barnet der var begyndt at komme med små lyde efter udråbet væsnet havde kommet med. "Ssssh" kom det fra hende og tog barnet op  i armene for at vugge det.

 Splip forsatte med at løbe lidt frem og tilbage, mens han tænkte og så sig forvildet omkring. Han var jo nødt til at gøre noget! Inden det blev alt for vildt! Han var lige ved at give op, da han kom i tanke om hvordan sneen blev helt våd når det rørte ved ham, så han skyndte sig at samle noget sne op, klar til at kaste det på ilden, men kvindens manglende interesse i ilden og den både hun fik sagt, hvad end det var hun sagde, fik ham til bare at smide sneen på jorden og se forskrækket på hende. 
 " Farlig! Av av? " lød det denne gang lidt mere forvirret fra ham, mens han pegede på ilden. Hvordan kunne hun være så rolig! En anden mærkelig lyd kom fra hende, og det fik Splip til at træde et par skridt tilbage. Han blinkede lidt, inden han forsigtigt gik mod hende, alle tanker om ilden glemt for nu. Nu var det den mærkelige lyd, der havde fanget hans opmærksomhed. 
 
 Splip stoppede lidt væk fra kvinden og strakte halsen lidt, for bedre at se hvad det var der sagde lydene, og hvorfor hun sagde sådan en mærkelig lyd selv. Splip spidsede læbnerne lidt og prøvede at lave samme lyd som hende. 
 " Spppsstgh.. " Prøvede han lidt og så forvirret op på kvinden.
 " Farlig? " spurgte han, da han ikke vidste hvad han ellers skulle spørge ham. Han havde aldrig set noget lignende før.

Normalt ville Aliana have løbet sin vej når der var noget med ild, men dette her var en kontrollereet ild, det var dette her hun kendte. Normalt var hun bange for ild der ikke kunne kontrolleres, men et bål.. Det havde hun da alligevel styr på, så det var ikke helt så farligt som noget af alt det andet, en ild magiker der imod... Det var noget helt andet, der ville hun gå en stor bue uden om, nu kunne hun bare ikke længere. Hvis nogen ville hende eller hendes barn ondt, så skulle de igennem hende først, om der så var ild der stod imellem hende og fjenden. ”Normalt ville jeg give dig ret, men ikke denne her ild.” kom det fra hende og stirrede lidt på bålet og så på væsnet foran hende.

Hun vuggede stadig barnet i hendes arme og var ikke helt sikker på om hun skulle have mad, det var godt nok et par timer siden sidst hun havde fået mad, så måske hun alligevel skulle give den lidt mad. Uden så meget som at tænke over det fandt hun sit bryst frem og lod barnet finde vej til brystet for at finde føde. Hun skulle også selv finde noget af den slags, måske en stuvning af en slags ville være meget rart. Hun kiggede lidt på væsnet der kom nærmere hende og prøvede ihærdigt at sige et eller andet. Dog trak hun bare på smilebåndet, det var præcis sådan hendes barn ville sige om et par år når hun lærte at snakke. ”Farlig? Nej ikke hende her. Der er intet farligt her.” kom det fra hende og lod en finger glide ned over håret på barnet.

 Splip så bare mere og mere forvirret ud. Hun blev ved med at sige en hel masse ting til ham, og hun sagde så meget, han slet ikke kunne følge med i at forstå det. Hovedet blev lagt lidt på skrå, og han så lidt frem og tilbage mellem hende og ilden. Det var noget med den. 
 " Ik farlig av av? " Spurgte han forvirret. Det lignede altså virkelig meget det der var farligt og gjorde ondt! Så han vidste ikke helt som han skulle tro på hende. 

 Det var virkelig en mærkelig ting hun havde der på armen. Den gjorde ikke rigtig noget, så Splip var lidt usikker på om den var død. Om det var mad. Pludselig begyndte damen og pille ved hendes tøj, og trak et eller andet ud fra hendes trøje. Splip fik store øjne og sprang et lille skidt tilbage, fordi.. Det var meget mærkeligt! Han så lidt ned af sig selv og prikkede lidt til sin egen forholdvise nøgne overkrop. Han kunne vidst ikke gøre sådan noget med hans krop. 
 Efter lige at være kommet sig over chokket, gik han lidt nærmere, til han egentlig stod næsten helt op af kvinden, så han kunne se på det hun havde på armen, og som nu også hang fast på hende. Han måtte sige at det altså var noget mærkeligt noget! Han rynkede lidt på næsen over det. Den så ikke særlig pæn ud. Han løftede hånden for at prikke den lidt på kinden, hvis han fik lov altså.
 " Er det?  " spurgte han lidt nysgerrig og så op på kvinden. 

Det var egentlig et lidt sjovt væsen der sad foran hende her. Ikke at der var noget galt med væsen, men han virkede bare så lav, og så dårlig i sin tale, eller det virkede det i hvert fald til når man lige så på hvordan han udtalte de meget få ord og en efterligning af hvad han havde sagt tidligere. Hun rystede på hovedet af ham. "Nej ikke farlig." kom det roligt fra hende og kiggede på ham med et smil. Hun vendte blikket ind imod bålet og stirrede ind i det. Det var dejligt at mærke varmen komme der fra, og hun nød det til fulde. Hendes mave var begyndt at knurre lidt, men det kunne vente lidt endnu. Først skulle hun lige have barnet fodret først.

Splip der tydligtvis havde store overvejsler i forhold til det barn der lå i hendes arme løftede hun et øjenbryn imod. Hun lagde mærke til hvordan han så ud i hovedet, og nu hvor han blev mere nysgerrig kiggede hun blot på ham som han prikkede barnet på kinden. Det var et levende væsen, men barnet rørte sig ikke. Armen blev da ført op over hovedet, men øjnene forblev lukket. Hånden åbnede og lukkede sig et par gange, men det var ikke noget af betydning. "Det er levende" kom det fra hende og stirrede på Splip og ned på barnet igen. Hun fast holdte et smil på læben og lagde hovedet lidt på skrå.

 Splip skulede lidt mistroisk mod ilden, men slappede en lille smule mere af i skulderne. Den havde i det mindste ikke flyttet sig mens de havde snakket. Det havde bare været lige der hvor det også var da han kom der hen, så det var vel nok godt nok. Nu hvor han var lidt mere afslappet med ilden, synes han faktisk også det var meget rart, at det gjorde ham mindre kold. Det var faktisk meget smart! Det kunne være han skulle prøve sådan noget selv skulle prøve at lave. Han tænkte også at han måske skulle gå tættere på, og få endnu mere varme når han var færdig, med at undersøge den underlige ting på kvindens arm. 

 Man kunne ikke helt hvad Splip havde forventet, der ville ske da han ville røre ved tingen, eller hvordan det ville føle, men han blev i hvert fald overrasket og tog hånden hurtigt til sig. Han så hurtigt op på damen, for at sikre sig at der ikke var noget galt med den. Han vidste jo ikke noget, men det måtte hun vel gøre. Hovedet blev lagt lidt på skrå, som hun kaldte den en levende. Han brummede tænkende og så lidt på den igen.
 " Hmmm.. Evene..  " mumlede han tænkende, inden han nikkede.
 " Okay!  " Han smilte stort og pegede på sig selv.
 " Splip!  " præsenterede han så sig selv, og pegede så på kvinden.
 " Du?  " Hovedet blev lagt spørgende på skrå. 

Hun kunne hurtigt mærke varmen fra bålet der spredte sig i hendes krop. Det hjaælp da en smule alt var sådan set også bedre end ingen ting nu hvor hun var her hvor hun var. Desuden så hvis hun havde brug for vand så var der jo et lille vandløb hun kunne ødelægge når tiden var inde. Lige nu koncentrede hun sig bare mest om barnet der lå i hendes arme. Alt kom i første række efter som at hun netop var blevet mor. Alt ting var vigtigere end hun var.

Barnet der endnu ikke havde fået sit navn åbnede endelig sine øjne og slap brystet for at kigge op på hende med nogle klare blå øjne. Hun var villig til at kigge ind i de øjne til en hver tid, men det var ikke sådan det skulle være for nu. Barnet kiggede lidt rundt for at se hvad der skete inden den fandt frem til brystet igen for at tage noget mere at spise.
Et smil landte på hendes læber og hun kiggede lidt på Splip. "Aliana" kom det roligt fra hende og kiggede lidt på ham fortsat med et smil på læben. Der var virkelig ikke noget bedre end dette her. Sidde her med sin datter, hvis hun så bare lige havde været sammen med Manuel også, så havde alt ting været perfekt. Men det var ikke sådan det skulle være for nu. Det ville komme en dag hvor hun faktisk tog modet til sig og tog hen til Manuel med barnet i armene.

 Så snart hun sagde hendes navn, fik Splip et lidt anstrengt udtryk på ansigtet. Det lød som et meget kompliceret navn! Han stod et stykke tid og tænkte over hvordan man sagde det, og hvad det var det egentlig var hun havde sagt.  Til sidst rynkede han koncentreret panden og så på hende.
 " A.. Alaliana..?  " Splip så lidt forvirret på hende, for han synes ikke helt det virkede rigtigt. Det var et mærkeligt navn! Hvis ikke hun rettede han, måtte det vel være rigtigt, det han havde sagt. 

 Splip flyttede blikket væk fra barnet, og så i stedet hen på ilden. Nu hvor den værste nysgerrighed på den ting var stillet, var det tid til at undersøge det næste! Blikket betragtede ilden lidt, der faktisk så ganske flot ud. Det var lidt vildt sådan som det nærmest dansede. Splip vippede lidt sammen med flammerne, inden han tog et skridt tættere. Det blev dejligt varmere som han stillede sig tættede på. Et stort smil gled over hans læber. Han så kort over skulderen for at se på hende med det store smil, inden blikket igen fandt vej til flammerne og han gik et skridt tættere på. Dejligt varmt!

Splip der prøvede at sige hendes navn var faktisk ret sødt når det kom til stykket. Det fik blot et endnu bredere smil til at samle sig ved hendes mundvige. "Ali-ana" kom det fra hende igen og smilte til ham. "Det var tæt på" hun nikkede lidt imod ham og strirrede ned på barnet. Hun lod en  finger ae barnet hen over panden og videre ned til armen og hånden. Den lille hånd tog fat rundt om hendes hånd og hendes blik var fanget helt på det lille væsen. Hun hverken kiggede op på Splip eller skænkede ham en tanke. For det var jo et bål, og alle vidste hvad et bål var og at man ikke skulle rører ved ilden. Det var i hvert fald det hendes tanker gik på. Hvis man da lige så bort fra skovbrænde, og ild magikere. Så var dette her en ret kontrolleret brænd, og den kunne man regne med, for ild var noget af det hun var mest bange for.

Endelig kiggede hun op som Splip var tæt på bålet, nu gik han ikke tættere på vel? Og alligevel så han så fascineret ud på bålet. "Du skal ikke gå tættere på, det er fint nok nu." kom det fra hende og kiggede på ham. "Sæt dig ned og nyd varmen du har sikkert godt af det." det var jo ikke fordi han havde ret meget tøj på. Så han kunne da sidde her og nyde varmen på en smule inden hun skulle slukke det og gå videre. Desuden så kunne hun da lave noget mad til ham. Hvis hun sådan kunne fange noget vildt her omkring.

 Opmærksomt så Splip på Aliana, da hun gentog hendes navn, men på en lidt anden måde. Han rynkede koncentreret panden, mens han lyttede og nikkede mens han tænkte over det. Læberne bevægede sig lidt mens han prøvede at finde ud af hvordan de skulle bevæge sig for at sige navnet. Til sidst prøvede han endeligt igen.
  ” Ajiana! ” lød det stolt fra Splip, inden han rettede sig op. I hans ører var det helt rigtigt! Splip så lidt til mens hun rørte ved barnet og stod med hovedet lidt på skrå. En smule forskrækket trådte Splip et skridt tilbage, da barnet tog fat i Alianas finger, men da hun ikke selv reagerede, gik Splip ud fra det vel var okay at den gjorde det.

 Splip var helt optaget af ilden, og hvordan den blev varmere og varmere når han gik tættere på. Det var jo helt magisk! Han skulle til at tage endnu et skridt tættere på, da Alianas ord stoppede ham. Han drejede overkroppen lidt og så på hende med et lidt forvirret. Hun havde jo sagt det ikke var farligt eller gjorde ondt. Hvorfor måtte han så ikke være tæt på det? Han kunne da godt mærke at varmen var begyndt at prikke lidt mod hans ud, men kunne ikke helt forstå hvorfor. Han troede bare det var fordi han ikke var vandt til det. Han så tilbage mod ilden, og pegede så på det.
 ” Du sige ikke farligt eller av av.. ” sagde han forvirret. Han så lidt skiftevis mellem Aliana og ilden, ude af stand til at finde ud af hvad hun ville have han skulle, og hvorfor han ikke måtte gå tættere på.

Hun løftede et øjenbryn som han udtalte hendes navn på ny. Hun havde aldrig hørt nogen prøve at sige hendes navn på så mange måder uden det var lykkes dem. For hende var det jo nemt at sige, men denne lille fyr Splip virkede slet ikke til at have styr på munden og lydene der var i hendes navn. "Ja lad os bare sige det er sådan." kom det fra hende og grinte en anelse. Hun ville ikke engang rette på ham, det havde været tæt på det han sagde, og så var det vel ikke bedre end det. Desuden så skulle hun jo selv til at rette på et lille barn om nogle år. Ikke at hun ville blive kaldt ved fornavn, men der var så mange ting hun skulle lære det lille barn når hun begyndte at snakke.

Aliana havde et lige så fast øje på Splip som hun havde på barnet i hendes favn. Hun var ikke sikker på hvem hun skulle holde mest øje med så hendes blik faldt alligevel på Splip der egentlig stod lidt for tæt på bålet end hun ville have. Barnet spiste trods alt så det var jo ikke der hendes behov var for at holde øje. Nej det var denne Splip der var tydeligt fascineret af bålet og varmen der kom der fra. "Av av hvis du rør det." kom det fra hende for at møde Splips måde at snakke på. Hun var ikke sikker på om Splip ville kunne forstå hende, men hun vidste ikke hvordan hun skulle forklare det. Så hun kunne kun håbe på at han forstod hvad det var hun sagde.

 Det var med et stolt nik og et stort smil, at Splip tog i mod at han havde sagt navnet rigtigt. Eller i hvert fald rigtigt nok! Han var altså alligevel ret god til det med navne, hvis han selv skulle sige det!

 Fortsat forvirret over at Aliana bare sådan lige havde skiftet mening om ilden, stod han og gloede på hende, med et dumt udtryk. Et udtryk der virkelig viste at han måske ikke var det mest begavede væsen. Han rynkede panden lidt da han snakkede og så lidt tilbage på bålet, mens han overvejede det hun fortalt ham.
 " Oh...  " mumlede han tænkende. Han så tilbage på Aliana og brummede kort. Han synes det var meget forvirrende, men han troede da han havde forstået det.
 " Ikke farligt, men av av her? " Han pegede på sin arm for at vise at han havde forstået at det gjorde ondt på ham vidst han rørte ved det.

Hun var ikke længere bange for at nogen skulle komme og forstyrre hende. Hun var mere bekymret for den ting hun vidste hun skulle gøre. Nemlig at tage hjem til Manuel og resten af flokken. For hun anede ikke hvad han ville sige til at hun overhovedet kom med et barn under armen et barn der rent faktisk var hans. Hun havde ikke engang skrevet til ham, eller fået Elise til at sige til ham at hun nok skulle vende tilbage. Det hele havde bare været en stor hemmelighed. En hemmelighed som hun nu godt kunne se havde været en fejltagelse.

Hun vendte blikket lidt hen på Splip og hørte hans brummen. Hun var ikke i tvivl om hvad det betød, Manuel havde haft den samme brummen så mange gange før, selv rynkerne i panden på Splip fik hende blot til at tænke på Manuel, så manglede der bare lige at han skulle blive lidt dyrisk, så var hjemveen der da helt sikkert. Hun lyttede dog til hans ord og nikkede lidt. "Meget av av." kom det fra hende og strøg barnet hen over panden.

 Splip så på hende som hun sagde det ville gøre meget ondt. Han rynkede brynene og brummede endnu en gang, inden han satte sig ned med et smil.
 " Okay!  " sagde han, som tegn på han havde forstået. Ikke røre ved ilden, for den kunne gøre ondt. Så han sad bare og så på ilden og nød varmen der kom der fra. Der gik dog ikke længe inden det begyndte at blive lidt kedeligt, så han fandt en pind der lå på jorden og kiggede lidt på den, inden han nysgerrigt stak lidt til ilden med den. 

 Der skete selvfølgelig ikke det store ved at Spilip prikkede til ilden i sig selv. Derfor prikkede han lidt til gløderne, og lyse helt op da der kom små lysglimt der fra. Ivrig som et lille barn rejste han sig op og gjorde det et par gange så små gnister blandede sig med ilden. 
 Med et stort smil smurt over hele ansigt, drejede Splip sig lidt og så på Aliana. 
 " Se se! Fint!  " Lød det ivrigt fra ham inden han så mod ilden igen, og opdagede at han havde taget pinden ud af ilden, og at ilden sad fast på den. Han fik store øjne inden han begyndte at løbe rundt med pinden  i hånden, mens spidsen af den brændte.
 "AAAAAAARGGGGGHHH!!!  " kom det højlydt og panisk fra ham, da han ikke vidste hvad han skulle gøre ved pinden med ild i.

Aliana vendte sit fulde fokus ned på barnet i hendes arme. Barnet var så småt ved at falde i søvn med hendes bryst i munden. Så hun tog brystet og lagde det ind under den varme som hendes trøje kunne give hende. Hun havde for længst overlevet at Splip havde haft udsyn til hendes slavemærker på brystet af hende, men hvad skulle hun gøre? Hendes eget barn skulle jo have mad, lige så vel som hun selv skulle. Hun pakkede det lille barn ind og rettede det op på skulderen for at klappe det lidt i ryggen så det kunne bøvse af.

Hun havde helt glemt sit fokus på Splip og kiggede først på ham da han sagde at hun skulle se. "Du skal ikke prikke...." mere nåede hun ikke at sige før han nærmest var helt panisk over at stå med en pind i brænd. Hun kunne lige se for sig hvor slemt det ville være hvis han også begyndte at løbe med den fordi han ikke vidste hvad han skulle gøre. Okey det var farligt og hun kunne mærke bekymringen og frygten stige op i hende, for den her ild var bestemt ikke kontrolleret, slet ikke som han "...Til ilden." sluttede hun af og rejste sig op for at gå over og tage pinden ud af hånden på ham. "Man leger ikke med ild,du tisser i bukserne om natten" hun anede ikke om det var sandt, men det havde hun fået af vide i sin slavetid, så hun vidste ikke om det bare var for at afskrække folk at man sagde det.

 Splip var panisk. Den eller så sjove og spændende ild var gået til angreb på hans pind og han vidste ikke hvad han skulle gøre. Han havde godt hørt Aliana begyndte at sige noget, men lige hvad hun sagde var han ikke helt klog på, og han var jo også lige midt i at vise hende, hvor vildt og flot det var! Det faldt ikke Splip ind at han måske skulle smide pinden på jorden, i stedet for at have den i hånden, mens han løb rundt med hænderne over hovedet og skreg, så nu rendte han rundt med armene viftende over hovedet, med en brændende pind i den ene hånd.
 Indtil Aliana kom og tog pinden fra ham. Splip så på hende med store øjne, som hun modigt bare stod med pinden i hånden, uden at være panisk eller bange. Da hun sagde noget til ham, rynkede han panden lidt og vippede hovedet lidt på skrå.
 " Splip ik forstå?  " han forstod ikke helt hvad hun mente, eller hvad hun sagde. Det var ikke nemt når andre kunne så mange mærkelige ord, Splip ikke rigtig havde hørt.

Helt automatisk smed hun pinden ind i ilden og så hvordan gløderne rørte på sig og sendte små gløder op i luften, dog forsvandt de hurtigt og hun gik over til Splip. Hun satte sig på knæene og kiggede ham ind i øjnene. "Ild er farligt." kom det fra hende. "Du kan brænde skoven ned hvis d ikke passer på" kom det fra hende meget langsomt. Hun ville gerne have at han forstod hvad det var hun sagde, og han havde tydeligt ikke ret meget sprog. Hun var usikker på om han forstod det hun netop havde sagt, men ellers måtte hun jo prøve på en helt anden måde hvis det kom til stykket. Hun rettede lidt på bylten for at pakke barnet lidt mere ind også selvom hun var tæt på bålet ville hun ikke have at barnet skulle fryse mere end højst nødvendigt.

 Splip kunne ikke lade være med at smile og se forbløffet på ilden som der fløj vilde, flotte gløder da Aliana smed pinden ind i ilden. Det så altså bare så magisk ud! Da hun satte sig ned foran Splip så han på hende og lyttede til hende. Som hun snakkede blev Splips udtryk mere og mere forvirret, og han løftede hånden op til håret og kløede sig tænkende i det. Han sukkede lidt. Det var svært!
 " Du sige ild ik' farlig, nu ild farlig? Splip forvirret..  " Lød det opgivende fra ham, inden han lod sig dumpe ned at sidde på jorden, stadig med den ene hånd kløende i det røde, vilde hår. Det gav ingen mening for ham. Hun havde først sagt det ikke var farligt. Så var det av av og nu var det farligt?! Det var mere end han lille hjerne kunne overskue. Hvordan kunne de skifte så hurtigt hvad det var?

 Det forvirrede blik gled forbi Aliana og hen på ilden, mens Splip prøvede at forstå hvad det var hun sagde. Det var mange sværer ord, han ikke rigtig havde hørt så meget før. 
 " Brænde? " spurgte han forvirret. Han var med på at det var noget om skoven, men det andet ord der, kendte han ikke lige. Splip så tilbage på Aliana igen.