Frejdis Knæflækker

Frejdis Knæflækker

Byvagt

Sand Neutral

Race / Minotaur

Lokation / Dianthos

Alder / 86 år

Højde / 221 cm

Dragonflower 29.12.2019 15:46
Det havde været sent på aftenen da Frejdis var ankommet til Dianthos by, og i stedet for at forsøge at finde frem til sin endelig destination med det samme, havde hun slået vejen ind forbi den første og bedste kro hun var kommet forbi. Det Halve Svin lå perfekt for det formål, lige indenfor den sydlige port. Det var nok ikke en af de steder Frejdis havde været før, på sine tidligere besøg i hovedstaden, men det var nemt og bekvemt, og hvis hun var heldig, havde de også senge i en ordenlig størrelse.

Minotaurens tanker var på kroens navn, og om man faktisk kunne få et halvt svin der, som hun dukkede sig under dørkarmen, og sikrede sig sine horn ikke gik imod noget. Til sin glæde opdagede Frejdis at der var noget højere til loftet indenfor, og hun kunne næsten stå helt oprejst, uden hendes horn skrabede mod loftet.. Næsten.

Der var mange folk på Svinet den aften, og en gruppe folk i ens uniformer skillede sig især ud. Deres uniformer skræmte dog ikke Knæflækkeren, og hun traskede fast forbi, så en af dem måtte flytte sig hastigt eller blive skubbet til. "Jeres største krus, med jeres billigste øl!" kaldte hun til baren, uden at værdige folkene hun næsten havde væltet så meget som et blik, inden hun satte sig på den første og bedste plads der ikke var nogen der sad på lige i det øjeblik.
Hedwig

Hedwig

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske/Trold

Lokation / Dianthos

Alder / 42 år

Højde / 198 cm

Helli 29.12.2019 16:34
En krotur med en del af byvagten var en normal ting, selv for Hedwig som normalvis ikke drak, når hun kunne undgå det. Hun kendte godt til sine egne tendenser, så hun forsøgte da at gøre byvagten stolt ved, at forholde sig ædru. Det betød dog stadig ikke at man ikke kunne have det sjovt omkring de andre byvagter, så lang tid at de ikke forsøgte at hælde alkohol indenbords på hende.

Folk kom og gik, og for det meste ignorerede Hedwig det meste, men holdt mere et blik på sine medarbejdere, som sad og fik rigeligt indenbords. Alligevel var det svært at overse den kæmpe minotaur der virkede til at bryde ind i krostuen. Ganske fredelig ganske vidst, men det føltes stadig som om at hun brød ind, med hvor meget hun fyldte ud i kroen. Dette var til trods for Hedwig der ikke kunne være meget lavere, men som som menneske, så virkede hun bare mindre.
"Hey Sergent," kom det hviskende, næsten fnisende fra en af de yngre byvagter, der sad og svang lidt i sædet. "Jeg vil vædde med at du ikke kan lægge hende ned." Mere fnisen spredte sig hos de meget voksne mænd.
"Jeg har da ikke tænkt mig at lægge en undskyldig... civil ned," sagde Hedwig, som bare spredte mere fnisen. "Men jeg ville godt kunne hvis det var." Hvilket åbenbart var alt hvad de havde ventet på. Hun var hoppet direkte i fælden.
"Hey Minotaur! Kom over og drik med os!" råbte en anden af dem op om og vinkede begejstret til Minotauren for at få hende over til sig, mens de rykkede sig lidt rundt, så der var plads ved bordet til hende. Hvilket også resulterede i at et par af mændene endte på skødet af hinanden, men de så ikke ud til at være så bekymret for det. De havde nok fået nok at drikke.
Frejdis Knæflækker

Frejdis Knæflækker

Byvagt

Sand Neutral

Race / Minotaur

Lokation / Dianthos

Alder / 86 år

Højde / 221 cm

Dragonflower 29.12.2019 19:00
Frejdis hørte invitationen netop som hun havde bestilt sin øl, og var ikke sen til at tage imod den. Med et bredt smil om sin mule tog hun imod pladsen de gjorde til hende og satte sig.
"Drikke med jer? I kommer til at ligge på gulvet inden jeg overhoved er kommet igang!" grinede hun muntert af de små mænd i uniformerne, der tydeligvis allerede havde fået omtrændt hvad de kunne holde til, hvilket i Frejdis erfaring, generelt ikke var ret meget.

Som for at understrege hendes ord ankom kruset hun havde bestilt, selvom det var at strække den at kalde det et krus. Drikke hornet var længere end Frejdis arm, og snoede sig i en blød bue. Frejdis tog tilfreds imod det og lo hjerteligt. Sådan skulle det se ud når man bestilte det største af noget!

Frejdis tog lange, tunge drag af hornet, og gjorde et ordenligt indhug i indholdet "Hvad er i så for nogle typer, i ens sparkedragter?" spurgte hun, og lod blikket glide rundt på dem.. indtil hun nåde kvinden i deres selskab. Frejdis øjne blev smalle. Det var utroligt hun ikke havde set hende før, for menneskekvinden stak et hoved over sine medmennsker, men værre endnu, så genkendte Frejdis hende. Det kunne kun betyde en ting.

Frejdis måtte være rendt på hende i sine mindre lovlydige dage.

Et prust forlod de brede næsebor. "Hvorfor drikker du ikke med os andre?" spurgte hun, som var det en hel naturlig ting at holde mistro mod en ædru person i et drukselskab. Tilfældigvis var det en mistro Frejdis ofte holdt.
Hedwig

Hedwig

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske/Trold

Lokation / Dianthos

Alder / 42 år

Højde / 198 cm

Helli 29.12.2019 20:23
Nu havde Hedwig ikke set mange minotaurere i sin tid, og de hun havde set, havde hun ikke ligefrem regnet med at støde på i en kro, og for hende lignede de vel... egentlig i bund og grund lidt af det samme. Det var kohoveder og store folk. Ofte større end hende selv, og hun vidste udmærket godt at sådan nogle udtalelser godt kunne lyde lidt småracistiske, og heldigvis skulle hun ikke prøve at kende forskel på minotaurere så det gik lige i hendes hoved.

"Byvagter," brøstede den ene af de unge fyre sig med og skød også brystet lidt frem, han havde dog også et krus i hånden, som spildte lidt, nu når han ikke sad helt stille.

Hedwig rystede lidt smilende af dem, før hun blev nødt til at vende sig mod minotaurerne. Som hun sad her i det svage lys, kunne det godt væer svært at se tatoveringerne så konkret, men folk med et lidt skarpere øje, kunne nok genkende nogle af tatoveringerne på hendes hals, som værerende bandetatoveringer. Det lignede vidst heller ikke til at Hedwig havde den reneste baggrund.
"Nogen skal jo holde de her tåber i ørerne," sagde hun og en runde af 'hey' kom fra de yngre byvagter. Hun havde ikke tænkt sig at nævne sit alkohol problem overfor en fremmede, især ikke en der så så hård ud som minotauren.
Frejdis Knæflækker

Frejdis Knæflækker

Byvagt

Sand Neutral

Race / Minotaur

Lokation / Dianthos

Alder / 86 år

Højde / 221 cm

Dragonflower 29.12.2019 20:49
Frejdis knep øjnene en smule mere sammen mod kvinden. Hun kunne se noget der lignede tatoveringer, men ikke ikke hvad de forestillede. Frejdis var dog sikker på én ting. Der var en person i verden der havde bevidst sig stærkere end hende selv, for mange år siden, her i Dianthos, og hun var ret sikker på det var den her kvindes datter! ... Eller måske kvinden her, hun måtte vel egentlig være blevet ældre. Mennsker var så mærkelige på det punkt. De nåde knap nok at blive stærke nok til at løfte en sten, før de blev gamle, og deres arme svage igen.

"Byvagter?" gentog Frejdis, og rettede sig ubevidst en smule op. Så de typer her, med deres arme så små som havrestå, var de byvagter Bastian havde talt så stort om? Frejdis kunne godt se hvorfor de så desperat havde brug for hendes styrke. Men at se på dem her, så var hun heller ikke i tvivl om at de havde det særlige sammenhold hun havde set mennesker have så tit, det sammenhold flåden havde vist hende ikke kun strakte sig til mennesker.

Et bredt grin spredte sig på minotaurens mule "Hvis du skal være kedelig, så gå ud og vogt byen, byvagt, for her drikker vi!" udbrød hun begejstret, og rakte hornet over bordet, til den ædru, kedelige dame.
Hedwig

Hedwig

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske/Trold

Lokation / Dianthos

Alder / 42 år

Højde / 198 cm

Helli 29.12.2019 20:57
Hedwig's øjne blev smalle som Frejdis nærmest udfordrede hende. De andre byvagter om bordet var for en stund stille, mens de kiggede på de to meget store kvinder. Og der skete ikke noget, indtil en af dem ligeså stille begyndte at sige "Drik. Drik. Drik." Og så faldt endnu en ind, og endnu en. Ulempen ved at tage i byen med de unge var at de aldrig havde set Hedwig faktisk drikke.

Det var som om at stemmerne borede sig ind i hovedet på hende, og uden hun selv helt registrerede det, tog hun fat i drikkehornet, og med et udfordrende blik bare begyndte at drikke af det. Hedwig var ikke så voldsom til at drikke, som hun engang havde været, så hun kunne ikke bare drikke hornet i bunden, og blev da også derfor nødt til at stoppe halvvejs. Hun tog ærmet op og tørrede det overskydende skum om sin mund væk, og rakte så hornet tilbage til Frejdis.
"Og du sagde?" sagde hun udfordrende. Et mere drillende smil på hendes læber nu. Endnu engang, som det havde gjort så mange gange før, så kom tankerne ind i hovedet på hende, at hun kunne dog godt tage sådan en lille øl, om ikke andet bare for at vise sig overfor minotauren.
"Navnet er Hedwig, jeg er sergent i byvagten," tilføjede hun efterfølgende. De kunne i det mindste præsentere sig for hinanden.
Frejdis Knæflækker

Frejdis Knæflækker

Byvagt

Sand Neutral

Race / Minotaur

Lokation / Dianthos

Alder / 86 år

Højde / 221 cm

Dragonflower 29.12.2019 21:48
Frejdis lo højt og helt nede fra maven som Hedwig rakte hornet tilbage. Frejdis tog imod det, tømte det uden større besværg, og viftede lidt med det, så krobeværtningen kunne se hun skulle have en genopfyldning "Sådan skal det være! Nu hygger vi rigtig" fastslog hun, og klaskede en hånd mod bordet, der fik de mindre fyldte krus til at hoppe en smule.

"Jeg er Frejdis! Frejdis Knæflækker fra Midos klanen" præsenterede hun sig stolt, den tidligere påpasselighed glemt på buden af ølhornet. Frejdis mine blev dog hurtigt mere somber "Og jeg kondolere" sagde hun og hævede hornet igen, som det kom tilbage til hende fyldt på ny. "En skål! Til Hedwig! Må hun leve godt og slås længe, trods guderne har forbandet hende med en forfremmelse!" brølede hun højtideligt, og blev mødt igen af lige så mange brøl og leende tilråb.
Skålen havde efterladt to af de yngre byvagter så hulkende af grin så de ikke kunne deltage i skålen, og Frejdis skubbede hurtigt begge deres krus over til Hedwig. Hun var jo noget større end dem, og hun havde vist sig værdig til hornet, så skulle hun også have mere end et enkelt lille krus!
Hedwig

Hedwig

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske/Trold

Lokation / Dianthos

Alder / 42 år

Højde / 198 cm

Helli 30.12.2019 17:47
Hedwig kunne ikke lade vær med også at grine af det. Måske det var en forbandelse at blive forfremmet, men i bund og grund havde hun det ikke så slemt. Hendes hår blev i hvert fald ikke ligeså hurtigt gro som løjnanternes hår gjorde. De havde for alvor problemer med at holde styr på byvagterne. Især de yngre af dem.
"Skål," råbte hun efterfølgende, som de to krus var landet foran hende, og uden tanke tømte hun hurtigt det ene krus af det, for derefter at tømme det næste.

En af byvagterne ved bordet var også hurtigt at kalde endnu en runde øl til bordet, nu når han havde set sergenten også var begyndt at gå til den.

"Hvad bringer dig så til byen Knæflækker?" spurgte Hedwig grinende. Det var et solidt navn minotauren havde fået tilegnet sig og hun var ret sikker på at det ikke var for sjov at hun hed det.
Frejdis Knæflækker

Frejdis Knæflækker

Byvagt

Sand Neutral

Race / Minotaur

Lokation / Dianthos

Alder / 86 år

Højde / 221 cm

Dragonflower 07.01.2020 15:01
Frejdis drak tungt i sit krus, for ingen skulle nogensinde kunne beskylde hende for ikke at følge med, og med et ræb af en anden verden tømte hun hornet igen, så det kunne komme med til genopfyldning som resten af bordet fik deres øl.

"Mange ting har bragt mig langt omkring" Frejdis blik faldt igen på Hedwig "Det er heller ikke mit første besøg i byen" indrømmede hun, og kiggede efter en reaktion som hendes broder havde lært hende det engang. Men Frejdis skulle være den første til at indrømme hun ikke viste hvordan sådan en reaktion skulle se ud, og hvordan den skulle adskille sig fra de normale ansigter folk der drak lavede.

"Denne gang er min vej nået hertil, fordi jeres flåde laver elendige skibe der ikke kan tåle mosten" erklærede hun og trods ordren, blev de sagt uden harme, som om det bare var et faktum mere end en fornærmelse.
Hedwig

Hedwig

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske/Trold

Lokation / Dianthos

Alder / 42 år

Højde / 198 cm

Helli 11.01.2020 11:03
Man kunne godt se hvordan tingene lige rørte lidt på sig inden i Hedwigs hoved, som Frejdis' nævnte at det ikke var første gang hun var her. Det var trods alt usædvanligt at der var en minotaur i byen, mest af alt fordi at byen ikke nødvendigvis var så bekvemt for folk af større størrelser. Der havde dog været en i hendes ungdom, men den havde da været større end denne her.

"Det kan jeg ikke sige meget om, jeg har aldrig stået på et skib," grinede Hedwig og tog en ordentlig slurk af øllen der var kommet ned til dem igen. Hun havde ikke engang opdaget at en af kropigerne var kommet med dem.
"Men det er ellers usædvanligt at folk som dig finder vej hertil, så skål. Håber du nyder dit ophold," kom det grinende fra Hedwig som hun løftede sit krus op for at skåle med Frejdis. 
Frejdis Knæflækker

Frejdis Knæflækker

Byvagt

Sand Neutral

Race / Minotaur

Lokation / Dianthos

Alder / 86 år

Højde / 221 cm

Dragonflower 19.01.2020 20:16
Frejdis lo let, en højlydt og munter lyd. "Ja, jeg tror ikke du skal frygte andet end vandet hvis du nogensinde skulle få fornøjelsen. Ikke med den ringe kampvægt!" drillede hun muntert, og der var ganske rigtig få andre der havde så høj vægt, på så lille et område, som en klov fodet minotaur.

Frejdis skålede lystigt med Hedwig, hvad end mistro der før havde sneget sig frem allerede forduftet igen. "Hvordan kan det blive andet, med så hjertelig en velkomst fra byens fineste!" skålede og skrålede hun højt nok så hele kroen, og måske de nærmeste ude på gaden kunne høre det. Hun var stolt over at skulle kalde dem for frænder, folk der tog sig godt af, og drak med fremmede. Det var en god måde at se folk an der kom til byen på.
Ligesom Bastian havde gjort engang ved Frejdis selv, så var det en snedig plan at drikke fremmede fulde først, så man kunne lærer deres intentioner.
Hedwig

Hedwig

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske/Trold

Lokation / Dianthos

Alder / 42 år

Højde / 198 cm

Helli 22.01.2020 19:57
Hedwig lo ligeledes. ”Jeg kan vel finde ud af at styre mit madbehov,” drillede hun tilbage, for det næppe fordi Frejdis var fed. Begge de to kvinder var store af muskelmasse, og Hedwig mente da også at hornene måtte veje sin del. Ikke at hun nogensinde havde vejet et par minotaurhorn. Det at dræbe var aldrig noget hun havde gjort sig meget i. Tæske folk halvt til døde var noget andet.

”Fineste? HA!” udbrød hun og hvis hun havde haft noget i munden, havde hun nok spyttet det ud. En latter helt nede fra maven brød ud.
”Hvis du skal se de fine, så skal du op på paladset, der sidder alle de storsnudede der var for fine til byvagten,” kom det fra Hedwig, som hun endnu engang drak ud af sit krus og så bare tog det nærmeste der ellers stod på bordet. Formegentlig en af de andre byvagters.
Hvis man begyndte at kigge ned på bordet hos Hedwig, eller havde talt, så havde hun også pludselig fået væsentlig flere indenbords end man lige umiddelbart skulle tro, og en næsten led tone havde indfundet sig i hendes stemme.
Frejdis Knæflækker

Frejdis Knæflækker

Byvagt

Sand Neutral

Race / Minotaur

Lokation / Dianthos

Alder / 86 år

Højde / 221 cm

Dragonflower 08.02.2020 12:24
Frejdis fnøs med et smil "Man skal spise ordenligt for at få store muskler! Og med alt den mad i vælter jer i her, så har i utroligt slatne arme!" lo hun, kommentaren mest rettet mod de andre byvagter. Hendes Hedwig lod faktisk til at have nogle gode muller - for et menneske hvert fald.

Endnu et fnys forlød minotaureren, denne gang så voldsomt at den varme luft kunne mærkes over på den anden side af bordet. "Der er da ikke noget fint ved folk der gemmer sig på et palads! De lyder som kujoner for mig!" erklærede hun højlydt, og bankede en næve i bordet, der fik flere af de andre øl til at hoppe og spilde udover bordet.
Hedwig

Hedwig

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske/Trold

Lokation / Dianthos

Alder / 42 år

Højde / 198 cm

Helli 12.02.2020 14:12
Der var nogen af byvagterne der var mere interesseret i at drikke sig beruset og spise god mad, end egentlig at træne det. Så var der også bare dem der havde en ufattelig høj forbrænding, uden grund for det. Hedwig selv spise meget, men hun havde også behov for det.
Et par af de andre byvagter virkede dog også til at protestere, mens Hedwig blot lo af dem. De kunne sige hvad de ville men Hedwig måtte være enig med Frejdis denne gang.

”Vi har vidst forskellige meninger om hvad fint betyder,” sagde hun og grinede. Bordet var blevet sølet til med øl, men det stoppede ikke Hedwig fra at lange ind over bordet og tog den nærmeste øl.
”Hey det er…” kom det lidt svagt fra en af de mindre byvagter, men han fik en albue i siden af sin kammerat, og Hedwig tog en stor slurk af den, som mændene fik endnu en omgang til bordet.
Frejdis Knæflækker

Frejdis Knæflækker

Byvagt

Sand Neutral

Race / Minotaur

Lokation / Dianthos

Alder / 86 år

Højde / 221 cm

Dragonflower 26.02.2020 20:58
Frejdis kommentar kom bestemt fra et sted, hvor alt der var mindre end Hedwigs lår, var en slatten arm. Men som minotaur var hun også van til nogle lidt andre standarter - standarter de færreste mennesker kunne leve op til i deres vildeste fantasi.

At Hedwigs tone ændrede sig gik lige henover hoved på Frejdis. Hun var simpelthen så van til at omgås folk man drak med det ene øjeblik, og stak ned det næste, at det ikke rørte hende det mindste. Det, og så var Frejdis ikke den mest socialt observante ko på gården.

"Nåh! Men hvis i mener i ka' noget, så kan vi da lægge arm om det!!" brølede Frejdis i udfordring, som de andre byvagter beklagede sig, men ingen af dem følte helt for at tage udfordringen op. Frejdis fnøs triumferende, men også en smule skuffet. Det ville have været sjovt at banke en af dem igennem bordet.. 
Hedwig

Hedwig

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske/Trold

Lokation / Dianthos

Alder / 42 år

Højde / 198 cm

Helli 04.03.2020 20:46
Det var ikke underligt at de andre byvagter ikke mente de kunne tage minotauren, de færreste kunne, men Hedwig kiggede lige lidt op og ned af Frejdis, før et stort smil gled over hendes læber, og hun tørrede sig om munden med sit ærme, hvor hun ellers havde kunne mærke rester af øllen.
”Ha! Endelig en udfordring der er værd at tage,” sagde Hedwig, og gennede nogle af byvagterne væk, så de kunne få ordentlig plads til deres arme.

Hedwig lagde sin albue op på bordet, så Frejdis kunne tage hende i hånden. ”Hvis du da tør,” sagde hun provokerende. Hendes fingre kildede allerede efter det. Følelsen af at banke nogen, om ikke andet for noget så simpelt som armlægning. Hun havde trods alt flere muskler end hvad man skulle tro for en menenske kvinde. At en del af det var magi, var for det meste lige meget.
Frejdis Knæflækker

Frejdis Knæflækker

Byvagt

Sand Neutral

Race / Minotaur

Lokation / Dianthos

Alder / 86 år

Højde / 221 cm

Dragonflower 07.03.2020 17:31
Frejdis lo højt og varmt som Hedwig tog imod udfordringen. Det var ikke en hånlig latter, men en af fryd som nogen faktisk havde modet til at tage minotaurerens udfordring op.

Trungt og bestemt rejste Frejdis sig fra sin plads, og flyttede sig overfor den anden kvinde, mens de andre gav plads.
Der var noget i den ærefrygt de andre viste, der nok burde havde fortalt Frejdis at der var mere til menneskekvindens styrke end som så. Men selvom Frejdis instinkter samlede op på faren, var hun mindst 2 drikkehorn for fuld til at høre efter.

"Hvis du tvivler på min udfordring kan du da bakke ud endnu" gav Frejdis igen, som hun tog den anden kvindes arm.
Frejdis havde bestemt forventet det blev en kort kamp, men hun havde bestemt ikke forventet, at det blev en hun ville tabe.

Uforberedt på den anden kvindes styrke, havde Frejdis holdt igen for ikke at brække armen på hende, og det skulle blive hendes nederlag.

Frejdis stirrede først på sin hånd der var lagt i bordet, inden hendes blik lagde sig på Hedwig, og minotaurerens øjne blev smalle. Den dårlige fornemmelse hun havde haft hele aftenen blussede pludselig op, og Frejdis huskede hvem Hedwig var. Den møgtøs der havde slået hende en gang før!

"Igen" knurrede Frejdis, og satte sin albue i bordet. Denne gang ville hun ikke holde tilbage, og syningerne i hendes ærme knagede faretruende som musklerne for alvor blev spændt.
Hedwig

Hedwig

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske/Trold

Lokation / Dianthos

Alder / 42 år

Højde / 198 cm

Helli 10.03.2020 15:00
Hedwig lo blot af det, men gjorde ingen mine for at fjerne sig fra væddemålet. Nej, hun ville vinde, og minotauren skulle ikke tro at hun var noget. Det ville ikke være den første minotaur hun havde slået i sådan en kamp. Noget over situationen virkede også næsten bekendt, men Hedwig slog det hurtigt væk. I sin rus ville hun næppe kunne huske hvorfor det var bekendt alligevel.

Først omgang gik lettere end Hedwig havde forudset. Hun følte dårligt at hun havde brugt nogen kræfter før minotaurens hånd lå i bordet. En hånlig latter undslap hende. ”Er det alt du kan tilbyde?” udbrød hun grinende, men tog mod den ekstra udfordring. Denne gang var det dog Hedwig der var en anelse uforberedt på det, og det viste sig hurtigt at Frejdis ikke havde brugt alle sine muskler.
Hun ville dog ikke give op uden kamp, som hun holdt igen, men som magien igen overtog væddemålet med det, var det blot et spørgsmål om tid, før Hedwig også ville vinde denne omgang. Et glimt af sejr var i hendes øjne, som hun langsomt begyndte at lægge Frejdis’ arm ned.
Frejdis Knæflækker

Frejdis Knæflækker

Byvagt

Sand Neutral

Race / Minotaur

Lokation / Dianthos

Alder / 86 år

Højde / 221 cm

Dragonflower 18.03.2020 13:39
Frejdis var ikke blevet udfordret på sin styrke i umindelige tider, og oplevelsen var lige dele frustrerende og spændende! En kamp-gejst fostret af utallige generationer af minotaurer flammede op, som en langt mere ligeværdig styrkekamp startede.
Hele Frejdis krop dirrede af anstrengelsen. Ærmet på hendes tunika gav hurtigt op, og sprækkede hele vejen op til hendes skulder, hvor en desperat søm forsøgte at holde resten samlet.

Frejdis holdt stand imponerende længe, men selv hendes styrke kunne ikke hamle op med Hedwigs magi.. i hvert fald ikke uden hjælp! Et skævt smil trådte frem om minotaurerens mule "Du stinker af magi, kagearm" tirrede hun. Imens gled Frejdis anden arm under bordet. Hun havde rørt sin anden hånd sidst, og hvis den slatne byvagt brugte tricks, så gjorde Frejdis også!
Det var en temmelig alternativ brug af Frejdis evne, at trække i sin egen hånd med magi fra under bordet, men det stoppede Hedwigs fremmarch mod sejeren, og genvandt Frejdis et par centimeter tilbage mod midten. 
Hedwig

Hedwig

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske/Trold

Lokation / Dianthos

Alder / 42 år

Højde / 198 cm

Helli 21.03.2020 13:08
Hedwig havde været så heldig at gennem de seneste år, havde hun formået at få noget tøj, der faktisk godt kunne holde til at hun spillede med musklerne, så hendes holdt sammen, selvom ikke nær så imponerende som at få sit tøj til at sprække fordi man anstrengte sig så meget.

Man kunne dog stadig godt se en lille dråbe med sved løbe ned af hendes ansigt. Hun kunne nok presse sine evner yderligere hvis hun gad, men det var mere noget hun brugte så det passede til hvad hun lavede for det meste. Desuden var hendes kontrol over det også afsindig dårlig når hun havde fået alkohol indenbords. Endnu en grund til forbuddet mod det.

”Kagearm?” udbrød hun, og hendes ansigt fortærrede sig i en snerren, og kortvarigt, kunne hun mærke hvordan der pludselig kom noget mere kraft bag Frejdis’ arm, og hun genvandt lidt mere. Men det havde føltes lidt for meget af magi, og selvom Hedwig godt var klar over at det alt sammen ikke kunen være hendes egen styrke, blev hun alligevel irriteret, og pressede bare mere og mere på, så meget hun kunne, indtil hun kunne få lagt Frejdis’ arm ned.
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Mee
Lige nu: 1 | I dag: 0