Der var få ting, som en god fest. Ikke at Laurenne gik op i at drikke vin og have høflige snakke med folk. Vin fik hun rigeligt af hjemme på borgen, og høflige snakke havde aldrig været hende. Men fester, og især private fester, var fantastiske muligheder til at stidte bekendtskaber. Især nu, hvor hun endelig havde fået lov til at forlade borgen et par dage. Hun havde endda formået at stikke af fra de tjenere, som ellers normalt holdt øje med, at hun ikke fik sig selv ud i problemer. Så for en gangs skyld havde hun endda frie tøjler til en fest, og hun havde tænkt sig at udnytte det.

Alt var nøje planlagt. Den blå kjole hun var iklædt fremviste hendes krop på bedste vis, og takket værre snørrene i ryggen fremstod hendes bryster mere fremtrædebde, end de egentlig var. Selv håret var sat op i en sirlig frisure, som uden tvivl måtte have taget lang tid. Hun vidste, at udseendet var vigtigt, og hun brugte hellere end gerne lang tid på, at få selv den mindste detalje på plads. Resultatet af hendes hårde arbejde med at få sit udseende helt rigtigt var, at hun kom senere til festen, end hun havde foretrukket. Det irriterede hende, men hun burde stadig have lidt tid til at forlyste sig til festen.

Der var den obligatoriske småsnak, som der altid var til en fest. Samtalerne sagde hende intet, og ligeså med de personer, som samtalerne foregik med, så hun undskyldte sig hurtigt og fortsatte videre. Hun var på jagt efter værten for aftenens fest. Han var en af grundene til, at hun havde anstrengt sig for faktisk at kunne dukke op.

Oswald gjord et kort rul med hans skuldre før at han vendte sig væk fra de mange glas, et vin glas blev holdt med venstre hånd i mens de højre hvilede ved hans side. Han bed mærke i gæsterne og i sær kvinden der var kommet ind i lokket, hun virkede ham slet ikke bekendt og han havde fornemmelse for at hun ikke var en af hans mange bekendte.

Nej, Oswald kunne genkende en krop som han havde set før og kvinden i den blå kjole havde ikke en krop som han havde set før. Oswald løftede blikket væk fra kroppen og op til ansigtet, et meget nydelig syn som han ikke kunne lad være med beundre i hans tanker. 
Beslutning om at forlade festen havde forlad hans tanker som kvinden forsatte i mellem folk, det virkede til at hun søgte særlig selskab frem for alle de små snakkende mennesker der var rundt omkring i lokalet.

Oswald bevægede sig frem ad imod kvinden indtil at der var halv meter i mellem dem, der stoppede han op for at fange hendes opmærksomhed. ”De ser så søgende ud, kan jeg hjælpe dem med finde ved de søger?” han havde ikke lyst til at forsøge sig i at gætte hendes titel. Hun så ung nok ud til ikke at være gift, men på samme tid kunne hun være gift. Selv hvis hun var gift, var han ligeglad med om hun blev set i hans selskab i det øjeblik.

Laurennes blik scannede rummet. Hun vidste ikke meget af aftenens vært, og det eneste hun kendte til hans udseende var devage beskrivelser, som hun havde fået ud af andre adelskvinder, som havde krydset hans vej. Det gjorde det ikke nemt, at finde ham i mængden, og hun var fristet til at give op og finde en anden, som hun junne kaste sin opmærksomhed på. Det var trods alt sjældent, at hun ligefrem opsøgte en mand, og ville hun ligefrem bruge kræfterne på at finde lige præcis denne mand?

Måske var der en højere magt, som fulgte med i hendes trængsler, for ligesom hun var begyndt at overveje at finde en anden, trådte en mand som passede præcis på beskrivelserne hen til hende. Kunne det passe, at dette var manden hun havde ledt efter?
"Jeg kender ikke så mange i Dianthos, så jeg forsøgte blot at finde en, som kan fange min opmærksomhed" Hun lod åbenlyst blikket undersøge ham. Selv hvis det viste sig ikke at være aftenens vært, var han en ganske nydelig mand.
"Jeg er ikke så tit i byen, jeg holder mig normalt til Azurien" Hun rakte hånden frem, så han kunne tage den, præcis som hendes lange opdragelse indenfor rette manerer bød. 
"Jeg er Laurenne Sinnett" Det var altid interessant at se, om folk genkendte hendes navn. Ofte løb hendes rygte hende i forvejen, lige så ofte kendte de blot til hendes familie. Hun var nok ikke helt så god til at skjule sine knap så passende udskejelser, som hun burde være.

Så det var den unge frøken Sinnett. Oswald kendte familie navnet, men ikke familiens medlemmer som sådan, han havde nok haft kontakt med dem, men det var ikke sådan at han lige kunne huske det ud af blå luft. 

Oswald skjulte sin latter ved tage en tå fra vin glasset før at han sagde mere, ”Jeg håber ikke at jeg tager deres opmærksomhed for meget Lady Sinnet” sagde Oswald. Han havde ikke tænkt sig at given hende en introduktion i nu, blot fordi at det kunne være morsomt hvis hun søgte ham uden at kende til hans udseende. ”Nyder de så at være her nu?” spurgte han, ”Jeg deler deres tanker der, jeg har ikke være i Dianthos i lang tid fordi at der har været andre ting som var vigtige for mig nede sydpå, men jeg er glad for at være tilbage her i hovedstaden, det virker som en evighed siden at jeg forsvandt herfra” efter alt hvad der var sket rent politisk havde det været bedst at han rejste bort fra norden blot indtil at der var ro på, det gik ikke at de forkerte personer opdagede hans slave operation i norden.

”Men nok om mig selv måske kan vi finde hvad de søger sammen?” sagde han før smilet kom tilbage på hans læber, den lege kunne være sjov at lege indtil at de andre gæster afslørede ham. 

Selvom han opførte sig ganske høfligt, bed Laurenne mærke i, at han ikke præsenterede sig. Interessant. Det kunne være en forglemmelse, men han virkede til at kende til generelle manerer og passende opførsel. Var det mon med vilje, at han havde undladt det? Der var flere grunde til, at en mand kunne vælge at skjule sit navn, og hun havde tænkt sig at finde ud af, hvad hans var. Men hver ting til sin tid, først havde hun tænkt sig at hoppe med på hans leg.

Hun nikkede kort som svar på hans spørgsmål.
"Jeg finder byen ganske underholdende. Der sker ikke meget i min families del af Azurien, så det kan være tiltrængt med noget luftforandring en gang imellem. Desuden ved man aldrig, hvilke spændende bekendtskaber man kan skabe sig, når man tager væk fra sine vante rammer" Hun lod blikket glide ned af ham mere eller mindre diskret. Han var ikke som mange af de andre, hun ofte haavde forlystet sig med, men det fik hende dog ikke til at tabe interessen.

Hans ord kunne føre til mange ting, men hun havde en svag ide om, at han næppe ville føre hende hen til en ny mand, som kunne underholde hende.
"Hvis de mener, at de kan være behjælpelig, tager jeg gerne imod deres hjælp" Han rakte sin arm ud, som en invitation til, at han kunne tage den, og guide hende rundt. Normalt hadede hun at spille rollen som den velopdragne adelsdamer, men lige nu var det faktisk nærmest sjovt.

Det måtte være spændende at se andre omgivelser, han forstå sig alt for godt i hvordan at sted blev kedelig med tiden og det var nok også sådan at han havde det med syden frem til at rejste tilbage til byen.

”Jeg forstå dem udmærket, det var sådan jeg havde det med syden efter at jeg havde derned i det sidste årstid,” sagde han med venlig smil. ”Spænding og nydelser er to de meste vigtige ting i mit liv, naturligvis er det mange mennesker der uenige i at live ikke starter før at man slå sig fast ned, men jeg vil nu sige at livet ikke starter før at man træder ud af de faste vaner,” som en der levede for nydelse kunne Oswald ikke se sig selv med en fast partner. Han var ikke interesseret i at give familie navnet videre, eller i familie dramaet der var omkring ham.

Hans arm glide let om hendes før de begyndte at går ”Fortæl mig, hvad forstiller de dem at huset ejer er?” spurgte han i en interesseret tone som de gik i mellem folk der snakkede, han fiskede lidt efter hvad hun forstillede sig at han var og måske ville han komme med det rette kommentar hvis hun kom frem til at det var ham.

Da han tog hendes arm, forsøgte Laurenne at give ham sit mest charmerende smil. Selv hbis han ikke viste sig at være husets ejer, kunne hun måske godt bruge lidt tid på ham. Hun havde en svaghed for mænd der, ligesom hende, nød at lege lidt med andre. Men un måtte nok hellere huske, hvad hun var kommet der for. Hun ville snart blive hevet tilbage til Azurien, så det her kunne meget vel være hendes eneste chance for at komme i kontakt med denne Oswald, som hun havde hørt så meget om fra deres fælles bekendtskaber.

Hun gav sig selv et kort stykke tid til at tænke over et passende svar. Hvis han nu var denne Oswald som hun søgte, skulle hun helst give ham en grund til at afsløre sig selv.
"Jeg hører, at han er en ganske intelligent mand, en lærd mand. Så det forestiller jeg mig i hvert fald er sandt" Hun studerede nøje hans ansigtsudtryk for at se hans reaktion.
"Og så hører jeg også at han skulle være ganske behagelig bekendtskab" Med den kunne han selv få lov til at regne ud, om der lå en skjult hentydning bag.
"Og så går jeg ud fra, at han også er ganske behagelig for øjnene" Hvis det ikke lokkede ham til at spytte ud, skulle hun måske hellere finde sig en anden, som kunne underholde hende lidt.

Oswald havde aldrig hørt rygterne om ham selv, men han kunne forstille sig at der var mange og at de sikkert ikke alle var lige pæne. Han lyttede dog til hvad lady Sinnett sagde, et smigret smil som der var svært at holde tilbage kom frem på hans læber. Oswald kunne sige om han var behagelig at være samme med, han kunne forstille sig illusion i tanken, men kendte man ham på den sande måde var man klar over at han var modbydelig når der var behov for det. ”Han lyder lidt som en fantasi, ikke at jeg dømmer deres smag men det er nok en illusion som andre ser,” sagde han.

”Hvis jeg selv skulle bedømme ham, ville jeg kalde ham meget to side. Der er den side som der lever blandt rige folk og fine fester, også er der den mørke ide som der ikke er mange der kender til, eller som man vil kende til,” det var sådan at han så sig selv, to forskellig liv eller en maskerade af personligheder. Skulle han afsløre sig selv, det kunne han vel godt. Han legede næsten lidt for godt til at stoppe nu, men på samme tid ville han næsten hellere tale med hende på åben plan.

”Men fortælle mig mere om dem selv, en smuk og ung kvinde som dem må da have alle mænd efter dem?” han var altid villig til at vide mere om andre, for ikke at lade egoet tag overhånd. ”Jeg ville personlig falde hurtig for dem, blot for deres nydelig udseende” han indrømmede det gerne at hun var en smuk kvinde.