Ombord på skibet Den Sorte Bard, sad den unge kaptajn i sin kahyt og ventede på en af sine forbindelser. Noget han havde gjort mange gange før. Hele besætningen, der godt nok ikke bestod af mere end 10 mænd, vidste at kaptajnens velkendte smugler skulle have fri adgang til det lille skib, når de lå til kajs i piraternes by. Hvad smugleren havde med til kaptajnen hver gang, var der ingen andre end de to der vidste og folk vidste bedre, end at spørge ind til det.

De fleste mænd var taget på kroen for at drikke hjernen ud, for de var tilsynladende ikke blevet færdige med det dagen før. En enkelt mand sad og småblundede i sin brandert, på den nærmeste bænk på kajen. I skibets lastrum under dæk, lå Charlie stadig og sov efter gårsdagens drikkeri. Hendes lille krop var ikke egnet til store mængder alkohol, men det havde hun stadig ikke lært.
Langsomt kom der liv i den splejsede pige, da hun strakte sig i hængekøjen og ville vende sig om på ryggen. Det var lige før hun skvattede ud over kanten, men hun nåede lige at redde den ved at vende sig tilbage. Overraskelsen fik rystet lidt ekstra liv i hende og hun spærrede straks øjnene ordentligt op. Sekundet efter gik det op for hende, at hun havde lovet kaptajnen at tage hen til kroen i løbet af dagen, så hun kunne få en kasse med af deres billigste rom.
Charlie væltede mindre elegant ud af hængekøjen og begyndte i fuld fart at trække bukser på, hive en ekstra bluse over hovedet, tage hue og sko på.

Charlie var næsten sikker på, at kaptajnen måtte være i sin kahyt, så der skulle hun op når alt tøjet var på plads. Om han havde selskab, og hvilken form for selskab det kunne være, skænkede hun ikke en eneste tanke.

Let damp var brudt frem på piratskibet da Smuglerkongen dukkede op ud af ingenting. Det var relativt normalt. Han ventede sjældent på invitationer. Han havde et set sorte, posede bukser på, sine sædvanlige spidssnudede støvler, et bælte i blå silke om livet og en hvidskjorte, der kun var sparsomt lukket til. Man kunne se en del af hans øvre bryst der blottede sig for den lette vind. Hans fingre var pyntet med et par ringe, der fik ham til at se virkelig flamboyant ud og han hilste også på den blundende mand der var vågnet op kort ved at vinke med et skævt smil, før han slentrede frisk mod kaptajnens kahyt. Igen gik han blot ind uden at banke på til den grådige kaptajn.

"Godmorgen, Hr. Kaptajn. Jeg har hørt at du mangler lidt sødt til ganen?" først blev de smuglede goder "hældt ud" fra hans håndflade, ned på bordet. Hans hænder havde været tomme sekunder før. Kaptajnens øjne lyste decideret op af griskheden inden i ham og Amit smilede blot over det, før han også trak en flaske meget stærk alkohol ud af håndfladen. "Det var nemt at få fat i dine søde sager denne gang, så jeg smider denne oven i, gratis. Sig ikke at jeg ikke er bare lidt lækker at have som kontakt en gang imellem, hmm?" han satte sig på stolen på den anden side af bordet i forhold til piraten der allerede sad på sin kaptajn stol og placerede sine fødder halvt op på bordet, før han også trak to mindre glas ud af håndfladen. Her blev alkoholen hældt op, sirligt og elegant. Før han dog nåede at skåle, blev døren åbnet, noget så hektisk. Og der stod Charlie så. Pæne, unge friske Charlie! "Uh! Charlie dog!" udbrød Amit, læggende en hånd "forskrækket" mod sit bryst. Kaptajnen virkede til gengæld ikke heeelt så glad over at være blevet afbrudt i sin handel, men Amits charmerende smil var nok til at han ikke begyndte at skælde ud.

Lige så snart den sidste støvle var blevet hevet på, løb Charlie ned i den anden ende af lastrummet, med bæltet og den lille fiskekniv i hånden. Lyden af trampen mod trapper, var ikke ligefrem lette og Charlie væltede lige så febrilsk ind ad døren til kaptajnens kahyt, som hun havde fået tøjet på. Hun stoppede straks op i den åbne dør, da hendes blik faldt på Amit. Hendes hjerte røg et kort sekund op i halsen, for hun vidste hvor muggen kaptajnen blev, når hans møder blev afbrudt på den måde.

Charlies første indskydelse var at skynde sig ud derfra igen, så hun vendte om på hælen, klar til at lukke døren bag sig, men nåede ikke længere end det. Hun var jo braset ind af en grund og det ville da næsten være uhøfligt at skulle forstyrre kaptajnen igen senere. Så med et lettere misfornøjet udtryk i ansigtet, vendte hun sig endnu engang om og forsøgte at se lidt undskyldende ud. Som altid kunne Charlie gøre en i forvejen akavet situation mere akavet, men kun for hende selv, når hun valgte at smile noget så kejtet som en form for hilsen til dem begge.
"Undskyld jeg forstyrrer, men.." Hun holdt en kort pause og trådte et par skridt tættere på, som hun stod og fumlede ved bæltet, hun stadig ikke havde fået om livet.
"Jeg skal bruge nogle krystaller til kroen." Charlie kunne selvfølgelig have valgt at bruge sine egne krystaller, men hun plejede altid at hente krystaller hos kaptajnen, når det var rom der skulle deles med besætningen, eller til kaptajnens eget forbrug. Hun havde aldrig mødt en mand, der kunne drikke som kaptajnen.

Ingen ord lød fra kaptajnen, da han viftede med hånden mod et lille skrin på bordet, ved siden af døren. Charlie nikkede kort og tog et par krystaller fra skrinnet, inden hun meget hurtigt valgte at forlade kahytten. Hun løb dog ikke langt derfra, for hun stillede sig til at vente på Amit, med lænden lænet op af rælingen. Han havde altid været så hyggelig at tale med og så kunne han jo også lige fortælle hende, hvor sur kaptajnen egentlig var blevet.

Det var super tydeligt at Charlie ikke havde det godt med at være braset ind. Stakkels kvinde dog! Amit blev blot siddende for nu, mens kaptajnen, der var blevet gjort lidt mere blød, kiggede afventende på Charlie efter en forklaring. Da den var givet, så han igen en smule gnaven ud, men virkede til at affeje situationen ved at lave en gestus mod skrinet på bordet.
Kort derefter var Charlie forsvundet og Amit og kaptajnen var alene i kahytten igen.

Amit drak hurtigt indholdet i sit glas og fik det til at forsvinde ned i sin håndflade med et plop, før han rejste sig og gik om på kaptajnens side af bordet.
Med en blid hånd på kaptajnens skulder, rakte han ned efter den bunke af krystaller der var talt op til betalingen og "sugede" dem alle sammen op med en håndflade. "Den sædvanlige betaling, ja? Jeg ville blive, men jeg fik bare sådan lige pludselig lidt travlt. Du ved hvordan det er. Forretning," Amit lød næsten som en spindende kat i sine udtalelser, da han agilt hoppede op på kaptajnens bord, på hug og derefter ned på den anden side for at valse ud. Alting noget kaptajnen umiddelbart virkede til at acceptere. Han så ikke vred ud, nærmere bare mut og irriteret. Måske til rom-trængende. Så var det godt at der stod en flaske rom på bordet, som Amit lige havde stillet der. Med en lidt feminin vinken med hånden gik han mod døren og derefter ud derfra.

Amits blik faldt på Charlie der endnu ikke var taget af sted mod sin kro. Han smilede skævt og gik hen til hende, så han stod tættere på end inden for en armslængde. En finger blev strakt ud og han prikkede hende på næsen, som altid. Det var deres hilsen til hinanden. "Jeg kan se du ikke er taget af sted endnu.. Du kunne slet ikke undvære mig, kunne du?" hans smil blev mere drilsk.

Mens Charlie pænt stod og ventede, fik hun endelig fået sat bæltet fast om livet, efter at have lagt kaptajnens krystaller i bukselommen. Hvor længe Amit havde i sinde at blive ombord, det anede hun ikke, men det var ligegyldigt. Hun var stadig nødt til lige at finde ud af hvor muggen kaptajnen var blevet, så hun kunne være lidt forberedt på hvilken tone hun ville blive mødt af næste gang. Derudover kunne hun da ikke bare lade Amit gå, uden at få snakket med ham først.

Charlie havde helt klart forventet at skulle vente længere, så hun så næsten helt overrasket ud, da hun hørte døren og så Amit komme mod sig. Hun rettede sig op og og strakte med det samme en arm ud, så hun kunne lade en finger prikke hans næse, lige så snart han kom tæt nok på. Tættere på end inden for en armslængde for Amit, var cirka en armslængde for Charlie, der trods alt var en del lavere end smuglerkongen.
"Selvfølgelig ikke. Jeg kunne da umuligt gå herfra uden at hilse ordentligt, på min yndlings mand," svarede hun, ikke længere med et af sine sædvanlige, akavede smil, men med et af de oprigtige tandsmil, der nærmest fyldte hele det lille ansigt. Uden at spørge om Amit havde tid eller lyst, lagde hun sin ene hånd i hans og trak lidt i ham, da hun tog det første skridt mod landgangsbroen.
"Han blev ikke alt for vred, vel?" Spurgte hun, idet smilet forsvandt og tonen blev lidt mere forsigtig. Var hun rigtig heldig, ville kaptajnen bruge resten af aftenen og det meste af natten, på at drikke sig godt beruset af den flaske, hun nåede at se på hans bord, og mere til, for så ville han forhåbentligt have glemt Charlies mindre elegante entré og afbrydelse.

Det var tydeligt at Charlie ville have ham med da hun, efter at have prikket hans næse i deres sædvanlige hilsen, tog hans hånd i sin begyndte at lede ham af sted mod gangbroen og ind mod selve havnen. Han lavede et lille "Uh!" over sådan at blive trukket med, men lod hendes ellers bare føre an. "Det ville også bare være så dødkedeligt hvis jeg skulle tage på kro helt mutters alene," erklærede Amit i en næsten klagende tone.

Charlie virkede stadig bekymret over sin kaptajn og Amit gav hendes hånd et forsikrende klem. "Sødeste Charlie, jeg var derinde ved ham. Han er nok nærmere mut og forvirret over hvordan jeg forlod ham derinde. Desuden er det en meget stærk flaske rom jeg kom til at glemme. Han kommer nok ikke til at være efter dig, så du kan være helt rolig. Indtil du bliver fuld sammen med mig, selvfølgelig!" Amit var munter og gav sig til at vinke til de fleste folk, som Charlie og han passerede på deres vej. Nogle kiggede forvirret, andre kiggede genkendeligt og så var der de, hvis dag bare blev bedre af Amits glæde der blev spredt ud over det hele.

Om Amit havde klaget over hvor kedelig en tur alene på kroen ville være, fordi han faktisk havde planlagt at gå derhen efter, kunne Charlie ikke gætte sig til. Men om det så havde været derfor, gjorde det ingen forskel, for det var lige hvad hun havde brug for at høre. Så var hun nemlig sikker på, at han havde både tid og lyst til at gå med hende, for han havde jo ret. En tur alene på kroen ville ikke være hyggelig. Hun svarede ikke med ord, men med et lille puf med armen mod hans. Som et lydløst tak for at tage med.

Det var helt lettende at høre Amits svar. Nu behøvede hun ikke at gå og være bekymret for, hvad kaptajnens humør ville bringe i morgen. Som altid vidste Amit lige nøjagtig hvad han skulle sige, for at gøre Charlie i bedre humør og smilet kom da også straks tilbage.
"Man kan da ikke andet, end at være rolig i dit selskab, Amit! Og du må hellere passe på. Jeg er blevet meget bedre til at drikke siden sidst!" Sagde hun helt stolt og med et lige så stolt udtryk i øjnene. Det passede ikke og hvis hun havde sagt det til en der ikke kendte hende så godt som Amit, havde de sikkert heller ikke kunne se forbi hendes løgn. Men selvom det ikke var helt sandt, så gjorde hun da stadig et godt forsøg, i at blive bedre til at holde alkoholen indenbords.
"Hvordan efterlod du ham?" Det var meningen, at der skulle lægge en nysgerrig undertone i det spørgsmål, for hun turde aldrig selv at gøre andet, end at adlyde kaptajnens ordrer, men Charlie formåede kun at morer sig over de forvirrede folk, som Amit vinkede noget så muntert til. Et par af dem hilste Charlie også på med et vink, for det var da langt fra første gang, hun befandt sig her og hendes kedsomhed var ofte gået ud over fremmede.

Et grin brød ud af den topaliske mand da Charlie påstod at hun var blevet bedre til at drikke. At han skulle til at passe på. Det ville han lade komme an på en prøve! Han skulle SÅ meget drikke hende under bordet i aften, så meget at hun ikke ville kunne gå hjem uden hjælp! Hun ville hade det i morgen, når hun skulle arbejde igen, og Amit ville drille hende for evigt med det. Dagen hvor Charlie troede hun kunne hamle op med Smuglerkongen selv. Hun ville så meget fortryde det.
"Jamen, så tager jeg fløjlshandskerne af! Nu har jeg jo været flink ved dig med rommen de sidste par gange," erklærede han med et lumsk smil. Et rigtig tyvagtigt et. Heldigvis lå kroen ikke ret langt væk, så deres gåtur ville ikke vare meget længere, før Amit ville købe al den rom de havde og drikke til både Charlie og han selv ikke kunne lige mere.

"Hvordan jeg efterlod ham? Jeg dansede lidt på hans bord, vrikkede med måsen og vinkede som en tøs," bare det at fortælle Charlie hvad han havde gjort, fik Amit til at grine lidt. Han vidste godt at han kunne være lidt sær ind imellem, men det var én af de ting han var allermest stolt af ved sig selv. Der gik ikke længe før hans tålmodighed slap op og med Charlies hånd i sin satte han ud i et gadedrengeløb for at de kunne komme frem hurtigere!

Så snart Amit brød ud i latter, sendte Charlie ham et helt fornærmet blik. Men alt for tydeligt ikke i alvor, da hun med hans reaktion udmærket godt var klar over, at hun meget hurtigt ville fortryde sine ord. At hun ville ønske, at hun straks kunne sluge dem igen.
Ganske rigtigt gik der ikke længe, før Amits latter blev bakket op af hans ord og Charlie fortrød meget mere, end hun lige havde regnet med.
"Flink!?" Udbrød hun, helt opgivende, da hun sukkede tungt og vendte blikket mod jorden. Hun havde drukket med Amit en del gange før, men det var da aldrig gået op for hende, at han havde holdt så meget tilbage for hendes skyld. Charlie rystede lidt på hovedet og rettede et decideret modigt blik mod Amit. Hun rettede ryggen, mere end klar til at tage den udfordring op.
"Fint! Hold dig endelig ikke tilbage for min skyld. En eller anden dag skal jeg nok få drukket dig under bordet og det kunne sagtens være i dag!" Sagde Charlie muntert og med et lidt for selvsikkert smil. Der var ingen tvivl om, at det helt sikkert heller ikke var i dag, men Charlie var måske lidt mere konkurrencemenneske end hun ville indrømme, så forsøge, det skulle hun da nok. Og hvilken bedre måde at lære at drikke på, end at drikke mere end hvad der burde være muligt at få plads til, i den lille krop.

Det var lige nøjagtig Amits særhed, der fik Charlie til at elske hans selskab. Hun kendte vitterligt ingen som ham, hvilket også bare gjorde det mere nødvendigt, at hive ham med på kroen de gange hun havde mulighed for det. Til at starte med, så hun lidt overrasket ud over hans svar, men hun kunne ikke holde en latter tilbage, da hun forestillede sig kaptajnens underlige ansigtsustryk.
Charlie nåede ikke at komme over sin forestilling og svare, før hun udbrød et hurtigt "Uh!" over at blive slæbt hurtigere afsted. Amit satte i gadedrengeløb og for at kunne følge ordentligt med, med de korte ben, måtte hun halvløbe med. Hendes greb om hans hånd blev lidt fastere, bare så hun var sikker på ikke at slippe og sakke bagud.

Det gjorde deres tur mod kroen meget kortere, og inden længe kunne hun se krodørene og høre et par af de fulde pirater, der muligvis havde brugt hele dagen derhenne.
"Stop!" Udbrød hun, idet hun straks satte hælen i jorden og hev i Amit, for også at få ham til at stoppe. Charlie skød brystet lidt frem og tog et par ordentligt, dybe vejrtrækninger, med den anden hånd lagt mod maven. Ind gennem næsen og ud gennem munden. Som om hun skulle til at løbe et maraton. Hun snøftede, kørte en finger hen over det ene næsebor og rettede lidt på huen, inden hun så op på Amit.
"Okay, jeg er klar. Bring mig til rommen!" Storsmilede hun og satte i halvt løb igen mod kroen. Nu kunne alkoholen bare komme an!

Det så ud til at Charlie tog det, blot en anelse tungt at Amit havde været flink frem til nu. Han vidste godt, at hun mente sine ord i sjov, men det betød ikke at han ikke syntes at denne sassy version af hende ikke var ganske fantastisk. Det var hylende morsomt at se hende være "fornærmet" og han kunne desværre heller ikke stoppe med at grine over det.
"Det er en aftale så! I aften får du kamp til stregen!" erklærede han, stolt og en anelse arrogant. Og måske lydende lidt som en diva. Men det var bare Amit i en nøddeskal, han blev kaldt mange ting der blandt andet mindede om de førnævnte. Og det rørte ham ikke det mindste for han mente jo alligevel at de havde ret.

Ned af gaden gik det i hans gadedrengeløb og Charlie der rent faktisk var nødt til at løbe for at kunne følge med. Det var igen ikke noget Amit tænkte over. Han kunne være super distanceret, ja det kunne nogle gange virke som om at han aldrig tog hensyn, men det havde han jo lige bevist at han var i stand til, da han havde indrømmet at han havde holdt sig tilbage. Der var bare ikke noget sjovt i at vinde stort hele tiden. Selvom Amit ELSKEDE at vinde.
Det blev Amits tur til at være overrasket da Charlie pludselig råbte stop og satte hælene i jorden - og de var ellers så tæt på al rommen og larmen!
Amit nåede ikke at stoppe før hun hev i ham og han var lige ved at snuble ind i hende og vælte dem begge to ned i et hegn der tilfældigvis stod bag dem, men på én eller anden kringlet måde snurrede han flere gange om sig selv i stedet og forblev stående, drønforvirret, gloende på Charlie der så ud til at "mande sig op". Han kiggede på hende som var der sat en tid i gang. Forventningsfuldt og med tungen stikkende ud af siden af munden i opstemt glæde over at de snart ville drukne i rom!

Og så gav hun ordet om at hun var klar, hvorefter hun satte lige så hurtigt i løb. Denne gang var det Amit der kort måtte løbe for at følge med, som de braste ind af døren til kroen. Det gik ikke lige så let denne gang og han endte med at snuble over dørkarmen, og hvor agil han så end var, så resulterede det stadig i at han væltede ind i Charlie, så de blev skudt af sted som et sæt kanonkugler, direkte hen til hvor rommen blev solgt. Heldigvis blev intet ødelagt, men de blev i stedet mødt af den velkendte krofatter, Solomon. Amit lod med det samme som om at det havde været planen om sendte Solomon sit bedste flirtende blik. "I dag er en stor dag! Jeg... Har brug for... 4 flasker rom! Vi kommer sandsynligvis op efter flere, men for nu, fire.. To til hver!" Solomon hævede et øjenbryn, men blot sekunder efter var de fire flasker i Amits besiddelse og han begyndte med det samme at jonglere dem rundt som han faldt et bord, han og Charlie kunne sidde ved. "Er du klar, pirat-prinsesse?" 

Det var da noget af en entré Charlie og Amit fik lavet, som de brasede ind ad krodøren og blev slynget direkte hen til baren. Charlie forsøgte at tage fra med hænderne, men endte alligevel med at hamre et knæ ind i det hårde træ. Hun rømmede sig kort, men med en kort børsten hen over knæet med en hånd og en latter over deres måde at komme ind på, tænkte hun ikke mere over det.
Udover krofatters hævede øjenbryn, blev samtlige blikke fra kroens gæster vendt mod de to klovne til Charlie og Amit. Ved et af bordene sad omkring halvdelen af skibets besætning og klappede muntert ad dem begge to, så elegant de havde formået at dukke op på.

Charlie sørgede for at træde et skridt til siden, så hun ikke skulle ende med at gå i vejen for jonglerende Amit, da hun fik stukket to glas i hånden af Solomon. På vej til bordet, tog hun den grå hue af og vendte sig hurtigt mod besætningen i et buk, nu hvor de havde givet hende og Amit så munter en klapsalve. Huen blev stukket i lommen på læderjakken og da hun nåede hen til bordet, og fik sat sig til rette på en stol, måtte hun lige tage endnu en dyb, forberedende vejrtrækning over de mange flasker Amit havde fået stukket i armene. Med Amits ord, bredte der sig alligevel et nyt, lidt for selvsikkert smil hen over de smalle læber og det var et decideret modigt blik hun havde i øjnene.
”Kom med det, smuglerkonge,” svarede hun og løftede kort øjenbrynene, inden begge glas blev stillet mellem dem på bordet.

Hun tog jakken af og med en hurtig, doven bevægelse, blev den slynget over ryglænet bag hende. Hun satte sig helt ud på kanten af stolen og rakte ud efter en af flaskerne.
”Hvis du har holdt tilbage alle de andre gange, betyder det så, at vi slet ikke får brug for glassene?” Spurgte hun, med et af sine store tandsmil bredt over hele ansigtet. Hun var mere end klar på den hårde konkurrence og hvis det betød at bælle en flaske ad gangen, i stedet for et enkelt glas, så gjorde hun da det. Endnu en beslutning, hun muligvis ville fortryde senere.

Snart stoppede Amit med at jonglere flaskerne rundt og fik dem stillet fra sig på det bord, som de havde fundet frem til. Han bukkede også for det store publikum de havde, let og elegant og med et skævt smil plantet i hele ansigtet, før han satte sig med en fod oppe på kanten af sin stol og den anden placeret på gulvet. Han sad aldrig normalt på stole. Det var som om at han ikke kunne finde ud af det, men at han i stedet altid endte med at klatre rundt på dem i stedet.
Han lod Charlie tage en af flaskerne og tog selv en anden. "Hah, jeg elsker når du kæler sådan for mit ego!" udbrød Amit med et stort grin. Han trak proppen ud af sin rom-flaske med munden og spyttede proppen ned på gulvet, lidt ligeglad med om det ville rode. Her rodede jo alligevel i forvejen!

".... Hmm.. Du har ret. Vi har ikke brug for glassene," nu lænede Amit sig frem og kiggede Charlie intenst i øjnene, stadig med det skæve smil på læberne. "Den der får tømt sin flaske først vinder. Den der drikker flest flasker i løbet af i aften... Vinder endnu mere," Amit havde ikke tænkt sig at lade Charlie få en hurtig start. Så snart han havde sagt sine ord, satte han romflasken for læberne og begyndte at hælde rom ned i sin hals grådigt!

Det var ikke den bedste start Charlie fik, for da Amit trak proppen af flasken, forsøgte hun at gøre det samme, men selvfølgelig kunne hun ikke gøre det helt så elegant som han. Hun hev først til med hånden og med et fast greb om selve flasken, men da det ikke gik, satte hun flasken mellem lårene og forsøgte på den måde. Det fungerede heller ikke. Til sidst, da hun tog fat om flasken i et kram, satte tænderne på proppen og hev til, lykkedes det endelig at få den fri.
I et højlydt suk tog hun proppen ud af munden og kastede den over skulderen, som om hun var lidt muggen på den. Måske lettere irriteret, men hun ville bestemt ikke have den tilbage, så flabet den havde været.

Charlie var egentlig klar til at hælde op i et af glassene, men som hun selv havde bragt på banen, var Amit vist også klar på at droppe dem. Stadig med flasken i et kram, lænede hun sig lidt ind over bordet og stirrede intenst tilbage, med sit lidt for modige smil bredt over læberne.
”Hey!” Charlie nåede ikke engang at nikke til Amits ord, før han allerede var gået i gang og med hendes tone mente hun tydeligvis, at han var lidt urimelig. Hun havde derimod ikke tænkt sig at give op allerede, så Charlie tog straks ved flasken og begyndte at bælle.

Da Charlie var nået igennem en tredjedel af flasken, måtte hun stoppe og få vejret. Hun nåede dårligt at trække vejret ind, før en højlydt bøvs, man virkelig ikke ville forvente komme fra så lille en kvinde, kunne høres i hele kroen.
”Årh, det lettede!” Tilbragte hun for meget tid med mænd? Måske. Hun havde i hvert fald den bestemte charmerende side, fra de 10 mænd hun boede sammen med. Hun fik lige klemt et par store slurke mere ned, før hun lænede sig frem og lagde panden mod bordet, stadig med flasken i hånden, der nu hang lidt dovent mellem benene.
”Det er… meget rom på én gang,” mumlede hun, med et lille hik i midten. Hun var før kommet igennem en hel flaske, men det havde været over en del længere tid og forskellen kunne da virkelig mærkes! Hun havde helt sikkert fortrudt at lægge sig ud med Amit allerede, for han var uden tvivl ikke så svag som hende, men… Nej! Hun skulle ved kaptajnen gamle støvler ikke give op nu.
Charlie rettede sig op igen, løftede flasken og bællede videre, dog med et noget kvalmt udtryk i ansigtet.

Det var virkelig sødt at se Charlie kæmpe sådan med proppen i rom-flasken. Amit valgte, ikke at hjælpe hende, selvom han virkelig gerne ville. Men hun skulle selv have lov. Hun var en voksen kvinde og selvom hun måske ikke lige havde fingerkræfterne til at pille den prop ud, så havde hun al ret til at bevise sig selv.
Heldigvis fik hun selv klaret det og konkurrencen kunne begynde. Selvom hun virkede til at være halv-fornærmet over at han knap nok havde givet hende tid til at starte med at drikke, så drak Amit ufortrødent videre, som var han et bundløst hul. Han blev bare ved og ved og ved. 
Indtil Charlie havde drukket en tredjedel af sin flaske og slog den mest mandige bøvs nogensinde. Amit var selv nået lidt længere, men han var lige ved at sprutte rom ud over det hele, fordi han begyndte at grine. Det fik ham til at tage flasken væk fra munden. "Charmerende," kommenterede han, hostende let, før han omgående begyndte at drikke videre.

Ingen af dem nåede meget længere før Charlie igen måtte tage en kunstpause. Amit havde stadig flasken for munden, men han skævede ned til hendes hoved der hvilede på bordet og det lille hik der dukkede op midt i hendes lille talestrøm. Han skulle lige til selv at stoppe for at sikre sig at hun var okay, men så begyndte hun selv at drikke videre. Hun så kvalm ud i ansigtet, næsten helt grøn, men selvom Amit ønskede at stoppe for hendes skyld, så havde hun selv åbnet for boksen der var fuld af rom-drikkende tigere! Han stoppede satme først når hun gjorde det! Tagende en kort pause mens hun drak videre, kiggede han kort på hende, før et lille fnis undslap ham. Ja, selvfølgelig var han en bedre drikker end Charlie var, i hvert fald i hans egne øjne, men selv Amit med sin fantastiske evne til at drikke, kunne godt mærke det pludselig slag af beruselse falde ind over sig. "Ikke helt planlagt, hva'?" spurgte han, stadig smågrinende. Han begyndte derefter at drikke videre, til han efterhånden havde en bundsjat tilbage i sin flaske. Det slog hårdt, præcis som han kunne lide det og til sidst var der heller ikke mere i hans flaske og han stillede den tilbage på bordet, måske lige en anelse for hårdt, som han febrilsk - og småfuld - begyndte at pille ved den næste flaske for at få proppen ud, ikke helt så elegant som med den første. "Hey! Hvem har forbandet flaskernes propper til at sidde så godt fast?!"

Amit blev selvfølgelig hurtigere færdig med den første flaske og det kom overhovedet ikke bag på meget fulde Charlie. Da han stillede den tomme flaske fra sig, var der stadig en fjerdedel rom tilbage i hendes. Fast besluttet på at hun skulle igennem den første, hældte hun langsomt det sidste væske ned i halsen. Da hun stillede flasken fra sig på bordet, var det med et lidt underligt udtryk i ansigtet. Som om hun skulle brække sig. Men endnu en bøvs, dog langt fra så imponerende som sidst, klarede det vist meget godt og da hun endelig lagde mærke til Amits kamp mod proppen, kunne hun ikke lade være med at grine.

Charlie begyndte at vippe lidt på stolen, fra side til side og så lidt frem og tilbage. Den ene vej fordi hun var lidt mere stiv end hun ville indrømme, den anden vej fordi hun virkelig skulle tisse.
"Ikke mig!" Svarede Charlie muntert, mest af alt fordi hun var lidt glad for, at hun ikke var den eneste, der havde problemer med propperne. Hun rejste sig fra stolen og måtte straks lægge en hånd på bordet for ikke at vælte. Hun havde godt nok følt, at alkoholen havde sat sine spor, det var vel ikke unormalt efter en hel flaske, men det tog da godt nok lidt mere til, lige så snart hun rejste sig.
"Men så kan vi lige holde en hurtig pause, for jeg skal virkelig pis'!" Endnu engang var Charlie nok ikke den mest charmerende pige, men når man skulle, så skulle man. Hun rettede sig op og måtte lige blive stående i nogle sekunder for at være sikker på ikke at falde, før hun smilede stort til Amit og derefter gik mod døren til baglokalerne. På vejen støttede hun sig til bar, stolerygge, vægge og et par enkelte personer.

Uden nogen form for stedsans i sin fulde tilstand, var dørene slet ikke til at finde ud af og i stedet for at finde døren til toilettet, fandt hun døren der ledte udenfor, bag kroen. Hun så sig lidt forvirret omkring, som hun lagde hovedet let på skrå. Nå. Charlie trak let på skuldrene. Her kunne man vel også ordne den slags.
Hun flyttede sig væk fra døren bag sig, men at stille sig bag noget tænkte hun ikke lige over. Lige da hun tog fat i bæltet og skulle til at åbne op, hørte hun bagdøren gå op. Da hun vendte sig om, kom en bredskuldret, skægget mand mod hende. Det var en af dem hun lige havde fået støttet sig op af derinde og han havde åbenbart taget det som en opfordring. Han tøvede ikke det mindste, da han gik direkte hen til Charlie og tog fat om hendes arm.
"Aav!" Klynkede hun, ikke fordi det gjorde ondt, for alkoholen hjalp virkelig godt på ikke at kunne mærke ret meget lige nu, men det lod til at være det rigtige at sige.
"Gider du lige!? Jeg kan ikke pisse når du har fat i mig!" Brokkede hun sig, som hun forsøgte at holde sig lidt mere, ved at krydse benene. Den lidt for friske mand var vist ret ligeglad, for han tog endnu hårdere fat og trak Charlie med sig over til muren, hvor hun blev skubbet op ad. På vejen derover forsøgte Charlie at gribe efter den lille kniv i bæltet, men koordinationen mellem øjne og hænder fungerede ikke fantastisk, så det lykkedes ikke.
"Slip mig, din stinkende sok!" Ikke den mest effektive fornærmelse, men man kunne ikke forvente bedre af hende lige nu, som hun desperat gjorde alt hun kunne, for at slippe fri fra hans greb.
"AMIT!" Råbte hun, uden nogen anelse om han overhovedet kunne høre hende. Men hun havde godt nok været lidt længe om bare at tisse, så hvis hun var heldig, var Amit blevet utålmodig og var på vej til at hente hende. Hvis hun var uheldig, gav han hende en del ekstra tid, fordi hun trods alt ikke kunne finde ud af at hikke uden at falde bagover, med så meget alkohol i blodet.

Det var dette, Amit kunne lide ved Charlie! Hendes sjove grin over hans eget uheld med at få proppen ud og hendes uskyldige "ikke mig!" efterfulgt af at hun noget så pludseligt rejste sig, noget så ustabilt. Hun var vildt fuld! Og det var skide sjovt! Amit begyndte at fnise af hende, mens han kæmpede videre med den skide irriterende prop der bare sad super hårdt fast i flasken. Mens hun gik ud derfra, koncentrerede Amit sig fuldt ud omkring proppen. Med tungen stikkende en smule ud af munden, lirkede og hev han, indtil proppen til sidst kom fri med et snuptag og Amit råbte et højt sejrsråb der gav ham et større bifald fra mange andre i krostuen. Men for Amit var det slet ikke nok. Han ville se Charlies ansigt når han gik ud hvor hun stod og tissede, og så bunde halvdelen af flasken for at vise hvor hardcore han kunne være!

Smuglerkongen rejste sig snublende og gik samme vej som Charlie. TIlfældigvis endte han også uden for bagved. "Du er godt nok langsom, Charlie, nu bunder jeg resten af..." han blev afbrudt af Charlies høje råb og først da kunne han også se, at hun stod i en stor mands jerngreb. Hans berusede blik blev omgående meget fokuseret, som han kastede flasken op i luften for at vende den rundt. Rom splaskede ud fra den åbne flaske, men Amit var pisse ligeglad. Han løftede flasken og hamrede den med al kraft direkte i baghovedet på manden, der med et brøl vendte sig rundt, svingende ud efter Amit. Amit nåede lige nøjagtig at dukke sig, men han kunne mærke sin majestætiske hårpragt blive strejfet. Dette fik ham til at se helt rødt. "Først min ven... Og så mit hår?" Amit så på manden, godt gal i skralden, før han rettede et spark direkte mod mandens knæ. Heldigvis var manden fuld nok til ikke at undgå det og han væltede ned på sine knæ, stadig råbende højlydt. Amit spildte ikke tiden. Han væltede ind over manden, og slog ham i ansigtet tre gange i rap. Først ved tredje slag stoppede manden med at stritte imod og lå egentlig bare og spruttede let under Amit. "Hvis du rører hende igen.... Din fnatmide.. Din... Din store, grimme, behårede lort... Så.. Så.. Så ødelægger jeg hele din verden!" Amits vrede talestrøm blev stoppet af et fuldt hik, som han sad noget ustabilt oven på den store mand. Han var ikke helt så vred længere, men han var stadig lidt sur.

Flasken smadrede mod den store mand og det hårde greb i Charlie blev straks sluppet, da han i stedet vendte sig mod Amit. Charlie faldt med det samme, idet hun prøvede at tage det første skridt væk og landede i noget af det smadrede glas og spildte rom. Men intet brok kunne høres fra den lille dame. Hun var virkelig bare lettet over at Amit var dukket op, da han var.
"Åh ååhh," mumlede hun, da hun endelig fik rejst sig og hørte, at den fulde mand havde været så ubehøvlet at ramme det pæne hår, på smuglerkongens hoved. Det skulle han da nok komme til at fortryde meget hurtigt. Samtidig lykkedes det Charlie at flytte sig lidt længere væk, denne gang uden at falde. Hun fik endda børstet knæene lidt for jord og glas, men den røde farve, der langsomt begyndte at løbe ned ad hendes bukseben fra det ene knæ, lagde hun ikke mærke til.

Helt stolt over at have en som Amit på sin side, stod Charlie og smilede stort over den behandling, den fremmede fik. Men et lettere panisk udtryk dukkede op i hendes ansigt, da hun, med sine alt for fulde øjne, så en ekstra mand ligge ved siden af den første.
"Amit, pas på ham den anden!" Skyndte hun sig at advare, idet hun gik hen for at hjælpe. Hun havde planer om at sætte sig på den anden fyr, for det så ud til at virke fint for Amit. Men da hun forventede at skulle træde over en mand, der i virkeligheden slet ikke var der, trådte hun forkert og væltede endnu engang over sig selv og fik også puffet til Amit og den sure mand. Det var endnu ikke gået op for hende, at hun muligvis bare så dobbelt grundet lidt for meget rom. Så da hun kom op at sidde igen, så hun noget forvirret ud.
"Oh.. Bare rolig, Amit. Jeg tror, at jeg fik ham," sagde hun og lagde en beroligende hånd mod Amits skulder.
"Han er i hvert fald væk nu," fortsatte hun og nikkede let. Jep. Så havde hun helt sikkert været utrolig hjælpsom!

"Åh, hvor var det altså godt du kom!" Charlie lænede sig lidt frem og gav Amits ene arm et kram, fordi den var tættest på. Hun rettede sig lidt og gav sig til at stikke hænderne i den fremmedes lommer. Hun var vel stadig pirat med lidt for lange fingre og nu hvor han havde været skyld i, at flasken måtte lade livet, så skyldte han en ny.
"Jeg skal stadig virkelig pisse! Men toilettet er væk," sagde hun og trak lidt opgivende på skuldrene. Inden de skulle ind igen, måtte hun lige få lettet blæreren, men først skulle hun altså lige være færdig med at stjæle fra den lidt spjættende mand under Amit.

Amit opdagede ikke Charlies udbrud. Men han lagde godt mærke til at hun væltede over noget der ikke var der, for hun væltede ind i ham og manden, som han sad på og han var også lige ved at vælte ned af manden. Han rettede sig lidt op så han stadig sad ordentligt og kiggede forvirret mod Charlie, lidt for langsom i optrækket. "Hva'? Hvor?" et klap på hans skulder og en forsikring om at Charlie vist nok havde fået den anden person der åbenbart havde været her lige før, fik Amit til smile halvt, mens et enkelt fnis slap ud af ham. Ååh, hun så jo dobbelt! Det var fandme for sjovt!
Dog kunne han ikke helt forstå hvorfor Charlie krammede hans arm sådan. Var hun glad eller hvad var hun? De der kram, de var bare underlige, sådan noget tæthedsnoget? Han kunne bedre finde ud af det med at prikke hinanden på næsen i hvert fald. "Det er ikke sundt... At pille ved pirat-prinsesser... Ja, du hørte mig godt, din skiderik!" Han klaskede manden på kinden, lidt hårdt.

Amit skævede mod den halvbevidste mand mens Charlie begyndte at rode hans lommer igennem efter krystaller og andre værdigenstande. Selv begyndte han også at rode, bare i en anden lomme og fik da fundet frem til en ekstra pung med krystaller i. Charlie så ud til at have fundet nogle andre, løse krystaller i den anden lomme, så i det mindste kom de igennem dette med gevinst, især nu hvor Amits højre knosæt havde lette hudafskrabninger, hvilket han ikke brød sig vildt meget om. Han studerede sin hånd lidt, ligeglad med hvor meget manden under ham spjættede. Åh, han havde endda haft ringe. Av av på grim mand! "Æhh.. Du kan bare pis' derovre?" Amit pegede åndsfraværende mod nogle kasser et lille stykke væk og kiggede derefter ned på manden. "Og dig... Ja.. Dig," han prikkede manden hårdt i panden. "Du har kostet os en hel flaske rom.. Og lidt hud på min hånd, og pirat-prinsessen er heller ikke tilfreds, så nu tager vi dine krystaller som kompensa... Sa.. Sation! Så kan du bare lære det, dummerik," og så begyndte Amit at rejse sig, snublende hele vejen, til han væltede ind af døren, han lige var gået ud af. Døren sprang op og han endte med at ligge der, klukkende af grin.

Charlie trak de løse krystaller op af den fremmedes lomme, talte dem så godt hun kunne i sin tilstand, før hun proppede dem i bukselommen. Hun tjekkede lige fyrens inderlomme i jakken og hev en lille håndskåret figur i træ op. Hun holdt den op foran sig, for lige at betragte den lille ugle i træ, med et lidt underligt blik. Mest fordi hun havde lidt svært ved at se hvad det var, når alt var lidt for sløret. Hun trak let på skuldrene og proppede også den i lommen, før hun rettede blikket mod kasserne, som Amit pegede mod.
”Okay, det gør jeg,” nikkede hun kort og forsøgte at rejse sig lidt elegant. Hun skvattede direkte ned at sidde igen, men anden gang kom hun på benene og tøffede over bag kasserne.
Det lykkedes hende at ordne alt uden at falde, fordi hun hele tiden sørgede for at holde en støttende hånd mod en af kasserne.

Da Charlie var på vej tilbage igen, var Amit allerede på vej mod døren. Hun stoppede halvt op på vejen og rettede et muggent blik mod manden på jorden.
”Ikke pille ved… pirat-prinsessen og ikke pille… ved smuglerkongens hår,” sagde hun så bestemt hun kunne, idet hun samtidig sparkede til fyrens fod. Sparket var så dovent at det nok mere lignede, at hun var ved at skvatte over ham og lige nåede at redde den. Hun rakte hurtigt tunge af ham, før hun gik videre mod døren.

”Uh!” Trods hun havde set Amit ligge der i døren og grine, var hun alligevel ved at vælte over hans ene ben. Hun fik lige fat i dørkarmen og vendte sig akavet rundt, så hun ikke landede alt for hårdt på ryggen ved siden af Amit. Hun kunne ikke selv lade være med at grine, fordi hun var overbevist om at det måtte have set noget så dumt ud.
”Kom så, Amit! Vi kan ikke ligge her… hele natten og rommen d-drikker ikke sig.. selv!” Mumlede hun hikkende og stadig i grin, inden hun kluntet vendte sig om på maven og derefter langsomt kom op at stå. Hun bukkede sig ned og tog fat i Amit så hun kunne hjælpe ham op, men hun havde ikke helt styr på hvor hendes hænder var i forhold til ham, så hun fik fat i det blå bælte i silke og var ikke til meget hjælp. Det stoppede hende dog ikke i at prøve.

Amit grinede endnu mere da Charlie sparkede - eller nærmere skvattede over - til den dumme, dumme mand. Han kunne stadig ikke helt komme op, men da Charlie endte med at lande ved siden af ham, havde han heller ikke lyst til det. Han havde nærmere bare lyst til at grine videre, til det blev til et hik. Og så to hik. Øjnene rendte helt i vand af det og han formåede først at stoppe da Charlie nævnte rommen. De skulle have mere! Han begyndte langsomt at rode rundt indtil Charlie fik fat i hans silkebælte. Det var heldigvis bundet ret stramt til, så det ikke bare sådan uden videre gik op, men det fik stadig Amit til at lave et højlydt lyst udbrud fordi det kildede hen over hans mave af det. 

"Argh! Ne-eej, det kilder!" han tog fat i Charlies hånd og begyndte den ustabile process af at rejse sig. Heldigvis kom han på benene, før hans ryg ramte dørkarmen en anelse hårdt og han spærrede kort øjnene op og forskrækkelse før hans grin igen dukkede op. "Det... Det var den der rom!" han trak med det samme Charlie med sig inden for i krostuen igen. På deres bord var der åbenbart blevet stillet to nye flasker og Amit smilede skævt op mod krofatteren før han samlede begge flasker op og satte sig - midt på bordet. Stolen, Charlie havde siddet på, blev skubbet ud med foden, let og elegant.
"Næste flaske! Jeg vinder! HA! Åh, vent... Her er skide varmt herinde.." han knappede to knapper op på sin skjorte så man nemmere kunne se hans nøgne overkrop inden under. Der var mange kvinder herinde der pludselig skævede deres vej, men det var Amit ligeglad med lige nu. Han var fuld og han var sammen med Charlie! Og der skulle ske noget sjovt om lidt!