Outfit


Det var efterhånden et godt stykke tid siden, Victoria havde haft fysisk kontakt med et andet væsen, og hun var ved at være temmelig desperat efter en at ligge med. Hun var generelt ikke meget for bordelhuse, men på det sidste havde det knebet med at finde nogle, der ville dele seng med hende for en nat. Måske fordi hendes standarder nok ikke var super lave, hvilket jo begrænsede hendes muligheder en del. Hun havde dog høet om et nyt sted, der var åbnet for nyligt; et sted i det centrale Dianthos med væsentligt højere standarder end det i den nedre del. Prisen var også noget højere, men det betød også, at hendes kriterier nemmere kunne blive mødt.

Som hun åbnede døren, rettede Victoria en smule på kården, så den ikke bankede mod dørkarmen. Hun lukkede døren bag sig og gik nærmest svævende op til disken, hvor hendes blik lagde sig på en højst mærkværdigt udseende mand. Han lignede ikke ligefrem en, der kom herfra med den mundering, der stod i stærk kontrast til hendes egen påklædning, der var noget mere enkel; den sorte heldragt var fuldt synlig under de stykker rustning, der mest var til pynt, hun havde på, og den fremhævede kun hendes figur. Den var så stramtsiddende, at den viste alle konturer.

"Goddag. Jeg har hørt, dette er stedet, hvis man søger en speciel form for selskab" sagde Victoria med en tydelig hentydning i stemmen om, at den form for selskab, hun ønskede foregik i sengen uden tøj på, som hun sendte ham et smil.

Victoria kunne ikke lade være med at småfnise ad mandens ord, inden hun rystede på hovedet.
"Bare rolig. Det gør der bestemt ikke. Jeg er blot fra en rig familie, der går meget op i kampkunst, og som følge af det indebærer det oftest, at jeg går med en eller anden form for rustning til pynt" svarede hun med et smil og lavede en gestus mod sin udklædning. "Af samme grund ønsker jeg også at være anonym, men jeg kan afsløre, at mit fornavn er Victoria" tilføjede hun og kastede en mindre pose med krystaller på bordet. Det var kun som sikring til, at manden ikke begyndte at stille for mange dybdegående spørgsmål.

Som manden begyndte at fortælle om sine varer, fandt Victoria en vis nysgerrighed omkring manden, og hun undrede sig over, hvordan han mon så ud under alle klæderne. Det afgjorde sagen, om hun så skulle betale det dobbelte.
"Jeg ønsker Deres selskab" svarede hun med et smil, som hun smed en betydeligt større pose krystaller på disken. Hun var ganske sikker på, at hun ville få det at vide, hvis det ikke var nok. "Det er så længe siden, jeg har haft ordentligt, mandligt selskab, ser De" forklarede hun videre. Hun var ikke sikker på, om han ville godtage forespørgslen, men hun satsede på, at hun kunne tale til hans grådighed. Visse betingelser kunne hun ovenikøbet gå med til.

Victoria var ikke et øjeblik i tvivl om, at hun havde fanget Silenes opmærksomhed allerede ved den første pose penge. Egentlig ville hun bare sikre sig, at han ikke havde tænkt sig at tilbyde hende et alternativ, så hun havde med vilje betalt alt for meget. Hvis det så stadig ikke virkede, måtte hun tage skrappere midler i brug, men for nu virkede han da til at være solgt. Hans dirrende hænder var næsten en tilståelse i sig selv, og Victoria nøjedes med at sende ham et smil. Hun stod tålmodigt og ventede på, at han fik diskuteret færdig med sig selv, og hun kunne næsten se, hvordan det arbejde i hans hoved. Det var et smukt syn, og hun kunne ikke helt lade være med at more sig over det.

Victoria havde på ingen måde ment det som en fornærmelse, da hun havde bedt om Enzels selskab. Han var den eneste mand i bygningen af, hvad hun vidste, og hun havde vist gjort det temmelig klart, at det var mandligt selskab, hun ønskede. Derudover havde hun faktisk prøvet ihærdigt på at få det til at fremstå som en kompliment til ham, at hun krævede hans selskab specifikt. Hun var dog ikke helt sikker på, at det var sådan, han havde modtaget det, selvom han var gået med til det.

Enzels ord fik Victoria til at sende ham et smil, inden hun rystede på hovedet. "Jeg er ikke enig. Deres piger kan ikke give mig det mandlige selskab, jeg så brændende ønsker" svarede hun med slet skjult hentydning i stemmen om, hvad hun mente. Hun gjorde det ovenikøbet kun mere tydeligt ved at lade blikket løbe ned over hans klæder og et øjeblik dvæle ved underlivet, inden hun igen mødte hans blik.

Victoria kunne ikke lade være med at smile større, som Silene nærmest luskede rundt om disken. Hvordan kunne nogen dog være i tvivl om, at der var kat i ham? Selv hvis ikke Victoria havde undersøgt noget om ham i forvejen, ville hun ikke være i tvivl om det på nuværende tidspunkt. Hun nikkede dog til hans ord og tillod sig at lade sin ene arm vikle sig rundt om hans. Så fulgte hun roligt med. Det overdådige værelse gav hende dog store øjne. Hun havde tydeligt ikke regnet med, at han ville have sådan et i huset.

Som Victoria nu ikke længere behøvede at lægge skjul på grunden til sit besøg, tog hun først sværdbæltet med kården af, så hun kunne stille den fra sig. Så fjernede hun uden tøven metaldelene fra dragten. Dette medførte dog kun, at det var endnu nemmere at se hendes former. Hun var dog med vilje ikke hastig i sine bevægelser, som hun tydeligt gav sig tid til, at Silene kunne følge med i alle bevægelser. Da hun dog var færdig, vendte hun sig mod ham med et tydeligt lystent blik.

Victoria havde egentlig ikke forventet det store af Enzel. Mest fordi han var ejeren, så hun gik ikke ud fra, at han havde samme slags erfaring, som hans arbejdere, men hun tog grueligt fejl. Hans skridt ændrede sig nærmest på stedet over i en helt anden karakteristika. Selv hans berøringer fik kuldegysninger til at sprede sig ned over hende, og hun kunne ikke holde en række dæmpede suk tilbage, som hun lukkede øjnene for at nyde det. Hun havde absolut ikke travlt, og da han gav sig til at løsne knuden på dragten, valgte hun med vilje at forsøge at gøre det en anelse sværere. Hun forsøgte at distrahere ham en smule ved at lade fingrene på den ene hånd glide over hans lår. Samtidig tog hun ikke øjnene fra ham, som hun nærmest sugede hans ansigt til sig med blikket. Han var ganske pæn, og hun kunne tydeligt mærke den velkendte varme begynde at brede sig.

Da Silene fik knuden op, gjorde hun intet for at forhindre den i at blotte hendes overkrop; hun hjalp den ovenikøbet ved at løfte armene ud ad ærmerne, men da de var fri, vendte hun sig en kvart omgang, så hun stod med front mod sin vært. Så sendte hun ham et tydeligt lystent smil, som hun, uden at spørge om lov, gav sig til at befri ham for sinde klæder på overkroppen. Samtidig lænede hun sig frem og nappede ham en gang i halsen. Hun gav sig ligeledes god tid, og hun tog langsomt et lag ad gangen, til hun havde blottet hans overkrop. Så lænede hun sig lidt bagud igen og rakte forsigtigt hænderne op mod hans turban. Dette blev gjort i en ekstra langsom mimik, så han kunne nå at stoppe hende, hvis han lystede. Det var dog også et lille hint om, at hun vidste, hvad han gemte på, selvom det måske var lidt kryptisk samtidig.