De koldere vintermåneder havde fået Seona og hendes gøglertrupe til at søge sydpå, væk fra kulden og sneen der kom oppe nordfra, ikke at man helt kunne undgå det. Selv her i Medanien kunne det mærkes, og ærligtalt ville Rubinien ikke være meget bedre, hvis de tog mere sydpå. Der var det bare den forbandede ørkenkulde der slog igennem om natten, da den ikke kunne holde på varmen. Seona kendte den alt for godt, og hun havde ærligtalt ikke lyst til tage chancen lige foreløbig. Det var sådan hun havde fundet sig stadig i Medanien på dette tidspunkt.
Hun havde ikke mange krystaller på lommen, men nok til at overleve, og hun havde altid noget hun altid kunne tjene et par ekstra på gaden, selvom tiderne var hårde. Hun havde oplevet hårdere tider, så hun forsætte dagen med et smil på læben, og friske skridt, næsten som om at hun slet ikke haltede.

Selvom de normale folk i byen ikke var meget glad for at snakke med gøglerne, på sådan mere private grundlag, så havde Seona alligevel formået at starte en samtale med en af de lokale handlende. Han havde boet her i nogle år, så han havde også set Seona komme og gå som det passede hende over årerne, og endelig var de faldet rigtig i snak.
Ifølge ham så kom der med jævne mellemrum en elver til byen, også selvom Kiles Orden prøvede at holde de større byer fri fra elvere, så var det noget sværere uden en bymur, og ypperstepræstens tilstedeværelse. Åbenbart var elveren var Elverly, og det var ikke unormalt at han tog folk med ind i Elverly på hans kro. Hvilket selvfølgelig havde sparket Seonas interesse. Det var mange år siden at hun havde besøgt byen, og der var noget over at få lov til at komme ind i en by man ikke måtte have adgang. Der var selvfølgelig andre måder man kunne snige sig adgang, men ærligtalt var det for meget besvær. Så i stedet for så sad hun her i butikken hos ham, og ventede, mens de snakkede lidt om lidt af hvert.

Det var sandt at Davian havde det med at smugle folk ind i Elverly. Han gjorde det for at sætte fokus på flere racer i Elverly. Han vidste det aldrig ville ske så hvorfor ikke more sig lidt. Han vidste godt at der ville komme konsekvenser hvis det blev opdaget, dem måtte han jo bare finde sig i hvis det nogen sinde blev opdaget. Dog havde han stadig sine forbehold med at smugle folk ind, det var ikke alle han smuglede ind. Der skulle som regl være en gyldig grund til det.

På sådan en fin dag som det var havde Davian fået sat en hest for en vogn og var begivet sig ud i landskabet. Han manglede ting til kroen, og da han ikke kunne komme til Dianthos lige forløbig måtte han jo tage det næst bedste Medanien. Byen han ellers handlede i manglede også penge og han havde altid rigeligt med sig. Der var jo et stykke vej fra Elverly til Medanien, så en bid mad og noget at drikke var som regl ikke noget han gik for uden i byen. Han sad med en pibe i munden på vognen og nåede endelig byen han skulle handle i. Så var det bare med at finde de rigtige vare til kroen. Egentlig burde han snart lære Aurelia hvilke ting der skulle på kroen, men den tid måtte jo komme på et andet tidspunkt. 
Piben han havde i munden var gået ud, så han puttede den i lommen og trådte ned fra vognen da han endelig holdte stille. Han holdte midt i bymidten så der var ikke så langt til torvet. Det var der han gennemgik det meste af sin handel. Især med det han stod og manglede lige i øjeblikket.
Han bevægede sig op foran hesten klappede den lidt og gav den et æble. "Du har klaret turen godt" kom det stille fra ham og vendte sig lidt rundt for at se sig omkring. Det var et stykke tid siden han sidst havde været her men der var intet som havde ændret sig. Davian gik med sin bue på ryggen, det var aldrig sikkert at bevæge sig rundt uden den, man kunne jo ikke vide hvad man blev udsat for i ny og næ. Davian lænede hovedet lidt tilbage for at kigge op på solen, blot for at finde ud af hvad tidspunkt det var på dagen. Måske var det middag? Han var ikke helt sikker, men mun ikke at torvet stadig havde åben for handel? 

Der var efterhånden gået lidt tid, og Seona kiggede med et kedsommeligt udtryk ud af vinduet på livet på gaden der foregik udenfor det lille tomrum.
Det var ikke som om at det var første gang at hun havde været blev nødt til at vente. Når man havde levet et par hundrede år, blev man vant til det, mest af alt fordi at følelsen af tid bare var anderledes.

Hendes blik var gledet lidt hen, da hun hørte den mandlige stemme bag sig. "Der er han," og pegede på elveren, hun kunne se gå hen over pladsen, hvor der stadig var massere gang i det hele.
"Og du er sikker på at han kommer herind og handler?" spurgte hun, og kiggede over på ham, og han trak lidt på skuldrene.
"Man kan aldrig vide sig sikker, kan man?" tilføjede han, og hun kunne ikke lade vær med at grine lidt. Det var ikke som om at hun havde tænkt at overfalde en fremmede mand på gaden for at få ham overtalt til at tage hende med til Elverly. Så for nu måtte hun vente til at han kom ind og ville købe noget.

En hånd klappede hesten på halsen igen og kiggede lidt rundt. Først handle derefter fornøjelser. En lille bid mad og noget øl på den nærmeste kro ville gøre underværker. Han havde hørt at kroen var til salg, måske man skulle købe den. Det var altid godt at købe en kro mere, så var der råd til lidt mere sjov, og han fik da brugt sine tale gaver til lidt mere end bare elvsk.
Han vendte sig om og kig hen imod den butik han plejede at handle i. Han åbnede døren og kiggede lidt rundt og så Seona, han nikkede blot til hende og gik derefter hen til butiksejeren. "Lidt af det sædvanlige." han kiggede lidt på butiksejeren og smilte lidt for sig selv. Så skulle han bare købe noget af den nye øl og hvad der ellers var at drikke. Vognen ville nok blive godt fyldt denne her gang, der var jo så meget han skulle købe. Det var jo også længe siden han havde været ude og handle. Det var godt han jagtede selv for at få kød. Butiksejeren gik om bagved og fandt nogle ting som var pakket ind i klude. En god handelsmand vidste hvad der var i, og Davian var en af dem. Han var ikke overrasket over at det var pakket ind, det var ikke engang hemmeligt det der var i dem. 
Mens Davian ventede på varene blev lagt på disken bevægede han sig lidt rundt i butikken for at se om der var andet han skulle have. Han lagde hænderne om bag ryggen og vandrede rundt da han tabte en pose med nogle krystaller i. Han hørte ikke selv posen der ramte gulvet da han var opslugt af sine egne tanker.

Seona nikkede tilbage, da elveren kom ind og hilste på hende. Hun sagde dog ikke noget endnu, og lod bare hendes øjne følge elveren, som han bevægede sig rundt i butikken. Butiksejeren havde vidst alligevel vidst hvad han snakkede om, da han havde påstået at han kendte til kroejeren.
Selvom hun ikke havde gjort nogen antræk til at sige noget til Davian, så opfangede hendes ører og øjne straks raslen af krystaller der ramte gulvet. Det var ikke som om at hun ikke også havde haft fingrene i de mindre pæne erhverv gennem sine år.

Hun gik hen og samlede den op. Butiksejeren var for optaget til at finde varerne frem til at bemærke noget, og Davian havde tydeligvist heller ikke opdaget noget, da han også virkede til at gå videre.
Det var alligevel en heftig pose, og hun kunne ikke lade vær med at mærke lidt på den. Hun kunne beholde den for sig selv. Så ville hun ikke have problemer med mad foreløbig, men samtidig havde hun jo andre planer i sinsde, og så nyttede det ikke noget at stjæle.
"Undskyld mig," sagde hun, som hendes fødder bar hende hen til Davian. "Jeg tror du har tabt denne her?" Hun sendte elveren et forsigtigt smil, og rakte posen med krystaller ud til ham.

Det var altid rart med en hilsen, og Davian satte pris på andres høflighed, så da hun nikkede tilbage kunne han ikke lade vær med at smile. Det var altid noget at få lidt høflighed tilbage. Han var ikke som andre elvere der gik op i udseendet og deres væremåde. Nej han kunne godt lide at være sig selv, og tage sig af den kro han nu ejede. Godt nok havde han haft kroen længe men det kunne man ikke se på ham, han var jo bare erfaren. Forsigtigt begyndte han at nynne lidt for sig selv og ventede på butiksejeren fandt de forskellige ting som Davian skulle bruge.

Da der blev sagt undskyld vendte han sig om mod Seona og kiggede på posen hun havde i hænderne. Det var da mærkeligt at han ikke havde hørt den falde på gulvet, men så igen han havde jo også været travlt optaget af sine egne tanker. Han tog fat i posen da hun rakte den ud til ham og smilte til hende. "Det var da heldigt at en som dig fangede min pose med krystaller. Man kan aldrig vide hvad der ville ske med den på disse kanter." han vejede posen lidt i hånden, umiddelbart kunne han ikke mærke om der manglede noget, men det var også lige meget. Han åbnede posen og tog nogle ravstykker frem. "Her" sagde han og rakte dem ud til hende, man skulle altid have en findeløn. Godt nok var det ikke meget med et par ravstykker men det kunne vel altid blive til mere hvis det skulle være.

Ja, det var heldigt at 'en som hende' samlede den op. Hvis bare han vidste mere om hende, så ville han ikke sige det. Hun ville have været ligeså tilbøjelig til bare at stikke den i lommen, hvis det ikke var fordi at hun havde noget hun gerne ville have ud af denne elver. Det behøvede han dog ikke at vide.
"Nej, det har du helt ret i. Jeg vil foreslå at holde den tættere på dig, så du ikke risikere endnu et uheld som dette," svarede Seona tilbage. Hun vidste trods alt også godt at nogen havde lange fingre, og der var det ganske nemt at nappe en pung fra nogens bælte hvis det endelig skulle være. Det gjorde hun sig dog ikke i... mere.

Da hun blev rakt ravstykkerne kiggede hun lidt forundret på dem. "Det behøvede du virkelig ikke, jeg gjorde trods alt bare hvad der var rigtigt," til trods for disse ord, lod hun dog ikke til at have noget problem i at tage ravstykkerne ned i lommen. Penge var penge, og noget hun altid manglede uanset hvilken situation hun stod i.
"Mit navn er Seona, hvad med dit?" spurgte hun og rakte sin hånd frem med et let smil på læberne. Hendes øjne skinnede dog et svagt orange skær. Det kunne ligeså vel have været lyset, som det faktisk kunne have været hendes øjne.

Det var faktisk ikke så tit at Davian kom til Medanien, men Dianthos var jo lukket for elvere, så Medanien havde været det næst bedste. Han skulle jo have vare til kroen og Medanien kunne godt bruge hans krystaller. Det var et ødelagt samfund efter hånden, især efter at der var kommet flere varulve til, eller var det bare rygter? Han var faktisk ikke sikker på hvad der var sandt mere, og egentlig tog han sig heller ikke så meget af det. Der var andre vigtigere ting at tage sig til, så som at passe kroen. "Du har ganske ret." han kiggede lidt på posen og så på hende, skulle man måske give hende lidt mere? Nej det havde været fint med dem han havde afleveret imod hende.

Han var lige ved at sige noget til hende da hun tog ravstykkerne. Så behøvede han da ikke at sige hun skulle tage imod dem. Det var jo for at være venlig han havde givet hende dem. Hun havde jo været flink ved ham, så hvorfor skulle han ikke være det omvendt? Han var taknemlig for at hun havde afleveret posen med indhold i stedet for bare at gå. Det havde de fleste jo nok gjort. Selv ville han aldrig kunne finde på det.
Hånden blev rakt hen imod ham og han kiggede på den og så ind i hendes øjne, fantastisk at se så anderledes nogle øjne, det var faktisk lidt spændende. "Davian, hyggeligt at møde dig Seona" han tog fat i hånden og trykkede den lidt inden han tog hånden til sig kort tid efter. Han vendte blikket hen imod disken som ting blev smidt op på. Det lignede efter hånden at det hele var ved at være der. Så skulle han bare finde et sted der solgt øl og mjød. Gad vide om der var det her i nærheden, eller om han virkelig skulle længere nord på?

Davian virkede ikke særlig fæstet i nuet, i hvert fald ikke i Seonas opfattelse. Han virkede til hele tiden at koncentrere sig om noget andet, for ikke at nævne den pose med krystaller han havde tabt. Det var da utroligt at der ikke var nogen der havde snydt ham endnu, hvis han hele tiden havde sit sind oppe i skyerne.
"Nu er det ikke for at trænge mig på," startede hun ud med at sige og kiggede kort mod disken og derefter tilbage på Davian. "Men du virker lidt ude af det?" indrømmede hun. For en ting var hvad hun meget kort havde fået fortalt, men at få et helt andet billed var noget andet, og hun var faktisk ikke længere sikker på at hun var helt så vild med sin egen plan. Tanken om at tage til Elverly var sjov, men hun var ikke selvmorderisk, og lige nu ville hun ikke lægge sit liv på linje hvis det var denne her mand der skulle stå for det.

Nej det var ikke lige frem fordi han var i nuet, han havde så meget at tænke på, der var alt for meget at tænke på faktisk. Han vendte sig rundt og bevægede sig et par skridt op imod disken da hun sagde de sidste ord. "Åh ja. Undskyld det beklager jeg, men der er så meget på min liste jeg skal have med tilbage til kroen. Jeg skulle gerne have det hele med. For slet ikke at tale om at jeg skal finde ud af hvor jeg kan få øl og mjød henne." han kiggede lidt på hende sendte hende et smil og bevægede sig op til disken. Manden havde hørt det hele og sagde. "Oppe for enden af by vejen drejer du til venstre, der ligger et lille bryggeri der oppe. Hør dem ad om de har noget." Davian nikkede lidt til manden og kiggede på alle tingene der lå på disken. Det var mange ting, men det var virkelig ting han også havde brug for. Han kiggede lidt på Seona. "Kan du hjælpe mig ud med disse ting i vognen så giver jeg en skilling." spurgte han hende og lagde krysttaler på disken til manden.

//Sorry, jeg har slet ikke krea til tråden </3