//Hvis du ønsker at deltage i tråden så skriv til Loyalpeanutbuter inden du skriver i tråden. Tråden er for karaterer der er i Dianthos og har en eller anden grund til at være i skumringskvateret. Andrena vil ikke være fokus, men hvis karakterer for et eller andet form for forhold til hende, er det en nødvendighed at holde hende skjult. For hun er en mørkelver.
Plot-ideer:
- ens karakter kender en af de tre hun har myrdet den dag og er kommet efter svar og/eller hævn.
- Man tilfældigvis er i skumringskvarteret.
- Man har opdagetat snigmorderligaens aktivitet og er kommet for at eftersøge
- Andet//

Andrena var så træt at hun næsten ikke kunne holde sig oprejst. Hvad værre var, hun kunne mærke at hvis hun blev nød til at spurte igen, ville hendes højre fod blive overbelastet. Hun havde haft tre jobs i dag. Alle tre fuldført, men hun var blevet opdaget alle gangende. Hun havde endelig sluppet af med sine forfølgere, men hun havde en slem fornemmelse af at det var nogle vigtige personer hun havde dræbt. Eller at der var familie eller venner til dem, som var meget stærke, og havde muligheden for at finde hende her. Der ville sikkert blive sat en dusør på den som bar hendes tøj den næste dag. Hun måtte skille sig af med det. Og det værste af det hele var at hun ikke kunne komme op på tagende og sove. Hvis hun gjorde det på gaden, ville hun enten blive voldtaget, røvet eller givet til kiles orden. Eller alle tre. Hun havde fingrene på sine daggere. Hun havde virkelig ikke brug for at blive støde ind i nogen lige nu. I det mindste skjulte natten hendes hudfarve. Men hun var så træt. Og der var ikke nogle steder hun kunne gå hen. I virkeligheden kunne det ikke blive meget værre. Eller kunne det? Det kunne altid blive værre. Det havde hun dog lært.
   Hun skubbede sig væk fra den væg hun havde lænet sig op af. Måske var hendes fod allerede overbelastet. Eller forstuvet. Den gjorde ondt, men det var intet i forhold til hvad hun tidligere har oplevet. Hun lænede sig på sin højre fod. Den som ikke var helt åndssvag. Hun støttede sig op af væggen. Der var ingen grund til at gøre ondt værre. Og hun rystede. Hun frygtede at møde andre mennesker, især nu. Måske hun kunne finde et lummert hotel? Eller måske bare finde ly i en af de forladte bygninger. Hun sukkede. Der var et sted hun kunne sove. Nogenlunde trygt. Men hun vidste også at hvis hun først lagde sig, ville hun sove i flere timer. For hun havde ikke sovet denne dag. Hun gøs ved tanken. Og rystede af frygt. Nu var det bare om at finde en forladt bygning som ingen ville komme tilbage til den næste dag. Hun havde virkelig ikke lyst til at møde nogen lige nu. Især ikke nogen som ønskede hende død. Hun skulle også snart tale med snigmordernes leder. Tanken skræmte hende.

Har ventet i to uger. Har ærligt talt ikke lyst til at vente mere.