Det var nu en dag siden Hauru havde været skyld i ødelæggelsen af en herregård. Og nårh ja, omkring halvtreds uskyldige menneskers død. Stadig utrolig tilfredsstillende, så rar en følelse at det løb koldt ned af ryggen på hende, når hun tænkte på det. Alt det blod der lå alle vegne, alt det blod der havde dækket hende fra top til tå og stadig lå som et tykt lag af tjære på hendes hud. Den hvide skjorte der var alt for stor, var ikke hvid længere og ville nok aldrig blive det igen. De sorte shorts, hun havde formået at stjæle fra et af sine tidligere ofre, var også dækket af blod, men det var sværere at se grundet den sorte farve. Det lange hvide hår, som altid havde en irriterende vane med at glide ind foran ansigtet, havde været meget medgørligt siden slagteriet, men kun fordi det var klistret sammen af blod. Det var næsten rart, men hun havde fået nogle mærkelige blikke fra fremmede, eftersom hun ikke ligefrem så normal ud, så hun var nok nødt til at vaske sig så ren hun kunne.

Hauru var stødt på flere på vejen, der havde nydt den jernrige duft af blod der hang over hende, men nu var hun endelig nået til søen. Mørket havde lagt sig i natten og hun håbede på at det var sent nok til, at ingen ville dukke op her nu. For hvis hun skulle vaske blodet af, var hun nødt til at smide tøjet og efter hendes møde med Deavás, havde hun fundet ud af, at det ikke var så velset at være halvnøgen som kvinde. Ikke at Deavás så noget forkert i det, da han med glæde tog for sig af hendes nye former, men hun var bestemt ikke tilfreds med at blive udnyttet sådan! Nu håbede hun bare på at hun ikke løb ind i flere der vidste hvem hun var. Det var den positive del ved forvandlingen. - Ingen kunne vide det var Hauru, medmindre hun selv valgte at afsløre det. Dog havde hendes mentalitet ikke ændret sig det mindste, som hun stadig var ekstrem flabet og pervers, når hun havde muligheden. Det så ikke ud til at nogen var lige i nærheden, det var selvfølgelig svært at se i mørket, men hun kunne ikke se nogen. Hun bevægede sig hen til kanten af vandet, hvor hun fik sat sig med benene ud over kanten. Så begyndte hun roligt at knappe skjorten op med de blodige hænder.

//Afsluttes grundet inaktivitet