Tid: kl 21:36
Sted: lille landevejskro ved den nordlige landevej.
Vejr: mørk, med milde vinde der rusker i marker og enge.
Stemning: rolig, hyggelig og glad

Stemningen over kroen denne aften var kun glad. Folket der fyldte kroen var meget familier der havde søgt hertil her til aften, mange bønne havde fået deres løn af deres godsejere og det skulle glædes ved et godt måltid mad på kuren, selvfølgelig efterfulgt af et krus øl eller 2. Heldigvis var dette snareliger en tradition for området at gøre, så flere bevæger havde også slået sig ned i kroen da før i tiden brugte røvere chancen for at stjæle krystaller fra de fattige familier.

Corrine var en af dem der havde søgt hertil denne aften, ikke så meget fordi hun havde mange krystaller at gøre med, men som for 8 år siden kom hun her hver måned for at mødes med Børne og fortælle dem eventyr og historier som Corrine havde fået fortalt på sin vej. Trods hun havde været usikker om hun kunne tillade sig at komme med sit nye udseende, så var hun taget godt imod, flere af trællende trods hendes fjerpagt genkendte hende, og efter en lang forklaring om alt den modgang hun havde været igennem havde Corrine fået sin plads ved pejsen hvor børn havde samlet sig hele aften og lyttet til hende.

Nu var aften ved at falde hen og Børne skulle med deres mor hjem, få gav Corrine lidt krystaller så hun kunne få sig et måltid og klare sig til dagen og vejen, åh det var lykken at kunne det igen, børn var så dejlige.
Roligt sad Corrine ved et bord nær pejsen og ventede på sit måltid hun havde bestilt, sjovt nok undgik hun nu kyllingen.

En mørk og rolig aften tja hvorfor ikke, Jonathan kunne jo ikke slå alle mennesker ihjel man var også nød til at slappe af engang imellem, så han havde søgt tilflugt ved en lille kro der ikke var så meget bemandet på den ene eller anden måde, Jonathan var ikke på flugt men heller ej var han en fri mand, for når man var en de af mørket så var man et kendt ansigt nogle steder, men han tvivler på at denne kro ville have noget kende ansigter der vidste hvem han var, som natten faldt åbnede han døren ind til kroen og gik inde, han mærkede med det samme folk kigge på ham, men ligeså hurtigt de kiggede på ham ligeså hurtigt fjernede de blikket, for man skulle ikke stirre for længe på ham, med mindre han tillod det for ellers kunne man nemt miste en finger eller to, der var ingen mennesker her inde der fangede hans opmærksomhed, men han fik dog hurtig andre tanker frem, en kvinde skilte sig utrolig meget ud i mængden og da hans blik ramte hende fjernede han ikke blikket fra hende, dog gik han roligt op og satte sig i baren, og kiggede på kvinden der skilte sig ud med tre-fire sekunders mellemrum samtidig med han tog en slurk af hans kop.

Jonathan nikkede til kroejeren og han kom hen til ham " hvem er hun " kroejeren svarede " Corrine hun kommer her til tider og synger for børne " sagde han og gik der fra igen.
Jonathan tykkede på navnet inden han igen kiggede på hende med tre-fire sekunder mellemrum spookey måske, men det rørte ham ikke og er gik nok heller ikke længe før nogle af de lokale havde fået øje på Jonathan, som sad og stirrede på hende og som nok vil ende galt hvis han ikke stoppede 

Corrine havde i starten ikke bemærket at hun blev betragtet af den ny tilkommende mand. Hun havde snakket med flere forskellige mennesker og var blot glad for at være et sted hvor der var glæde og accept af hendes nye ydre, eller folk lod da i det mindste om.
Da Corrine indelig fik sin bestilte mad, begyndte hun roligt at spise det hun havde fået. Det var blot en gryderet som havde simret hele dagen, smagen var udemærket men udseendet var just ikke det man kunne beskrive som appetitligt.

Entelig havde Corrine kun planer om at spse sin mad og så komme hjem af. Men der var en bonde der kort gik forbi bordet og vekslede et par ord med hende og pejede op i baren hvor herren der sendte hende mange blikke sad. Bonden gik hurtigt igen af frygt for herren havde set at han havde advarret Corrine.
Corrine kiggede blot og kiggede på den fremmede, og rettede så hurtigt sit blik ned i bordet da hendes blik ramte hans da han igen lod blikket falde hendes retning.

Åh nej det var sikkert en der kun var ude på ballade, eller ønskede hende ond, eller ikke brød sig om hendes udseende. Hvad skulle hun gøre? Nu kunne hun ikek gå, det var mørt og han kunne følge efter hende.. Måske hvis Corrine blev og gik med nogle af bønderne senere når de skulle hjem. Ja det var nok den bedste ide for at slippe herfra sikkert.

Forsigtigt kiggede Corrine lidt op igen og skimtede nogle gange hen imod den fremmede.

Jonathan fik hurtigt rejst sig igen og forlod stedet igen





//out sorry tænke vi kunne skrive en ny tråd hvis det er da det er langtid siden xD