Mira gned sveden af panden og rettede ryggen. En lang arbejdsdag på gården var ved at være ovre og hun overvejede om hun kunne nå ned til den nærmeste landsby og handle eller om det måtte vente til morgendagen. Hun kom på benene og skar ansigt da hendes knæ klagede over det hårde arbejde men hun så frem til at tilbringe aftenen med Ull. Ved tanken om den store ulv kastede hun et blik over skulderen – selvfølgelig lå han på gårdspladsen i skyggen og snorkede. Det var også varmt, og havde været varmt hele dagen, og med hans tykke pels var det ikke unormalt at han fortrak at tage en lur.

Tanken om varmen fik hende til at sukke tungt, det var hårdt at lave fysisk arbejde under den bagende sol og ideen om en tur til byen blev hurtigt afløst af en ny. ”Ull!” Kaldte hun. Den store ulv strakte sig, gabte og så dovent mod hende. ”Skal du køles ned?” Hun skubbede en af de rødbrune lokker om bag øret. Ulven kom på benene og sjoskede hen til hende. Hun klappede ham på halsen og sammen gik de mod skovbrynet hvor der lå en lille sø ikke ret langt væk.

Den halvanden meter høje ulv var straks mere vågen da de kom ind i skovens skygge og løb rundt i leg. Hans massive vægt gjorde at træerne sitrede hvis han lavede for mange krumspring men lige nu var han vist bare lidt træt. Søen kom snart i syne og ulven spurtede ud i det kolde vand med stor fornøjelse. Mira grinede og satte sig på sø bredden. Hun trak skørterne op til knæene så hun kunne stikke sine ømme beskidte fødder i det kølige vand.

/Afsluttet