Sted: Ulvehøj
Tid: Sen Forår
Vejr: Fredfyldt

Hendes udtryk var bryskt og hårdt. Hendes næse rynkede sig sammen som en knurren ved det blotte syn. Synet af halvfuglen der emmede af ro. Han var ikke afslappet i varulvens nærvær, men han havde stadig en så stærk ro i kropen at han fremstod sikker. Af hvad han vidste om varulven som race, afhang mange ting at dominans. Noget alfaen håndterede gennem en brysk udstråling og intens fysisk styrke. En kraftfuld kvinde, som holdte hans blik som iskold stål imod hans varme orange.
"Hvad vil du"
"Give Dem et tilbud" Baldwin anså dem ikke som primitive, trods deres lasede tøj og noget primitive måde at føre livet på. Deres materielle goder var anderledes end hvad han så hos den almene befolkning, men de var tænkende væsner. Tænkende væsner der foretrak ligefremhed.
"Hvad får dig til at tro, du har noget at kunne tilbyde mig Hr. General" Spydigheden i hendes stemme fik ham til at trække vejret dybt ned i sine lunger. Det ville blive en lang aften.

Den hårde kvinde havde indviget i at snakke med ham under fire øjne. Fire øjne der blev til seks, siden hendes mage ikke ønskede at lade hende alene, trods Baldwin ingen våben bar med sig, eller fremstod faretruende. Det undrede ham ikke. Hans forslag var simpelt. Han vidste at en alliance var umuligt. Lyset havde i for mange år, haft fri jagt på deres slags. Et folk der var blevet forbandet af vilde ulve, som før havde tilhørt samfundet som velfungerende mennesker. Det var mange af deres skæbner, at de var blevet afskilt fra familie og venner. Set som vilddyr der flåede alle på deres vej. Farlige væsner uden menneskelige følelser.

Baldwin vidste at hun aldrig ville gå med til at hjælpe ham. Han ville aldrig kunne tilbyde hende nok til at sætte sit folk i fare. Men han kunne alligevel skabe et bånd. Gav hende et ord, han ville kæmpe for at holde. Ligesom i Norden. Han ville holde sit ord, kæmpe for det til det sidste. Baldwin var ingen løgner og havde aldrig været det. Han var ærlig som solen var varm. Han ville sørge for at de blev ladt i fred. Hende og hendes folk, så længe de ingen angreb. Så længe de klarede sig selv og ikke var til gene. Jagt på varulve i disse kanter ville blive forbudt. Hun havde tøvet. Den rødhårede kvinde med skarpe ord, havde taget sin tænketid. Alt hvad han ville give hende, for ganske simpelt ikke at gå imod ham. Miranda Silver skulle ikke hjælpe ham, men blot ikke gå imod ham. Det var hans krav.
Et hun godtog.