Sted: Landevejen mod nord, et godt stykke uden for Dianthos.
Tid: Ca. midt på dagen.
Vejr: Overskyet og blæsende. Ca. 15 graders varme.
Omgivelser: Buskads og træer rundt omkring. Der kan spottes enkelte dyr og fugle kan høres synge.

For Alicia var dette en ganske almindelig, kedelig dag. Der skete typisk aldrig noget på disse kanter, men det var nu en del af hendes arbejde at patruljere herude også, når hun blev bedt om det. *Ej, så slemt er det heller ikke. Der er jo masser af natur at kigge på* mindede hun sig selv om, og hun blev straks opmærksom på fuglesangen i området, hvilket fik et svagt smil frem på hendes læber. Så slemt var det nu heller ikke at være ude i naturen.

Det ildrøde hår hang løst på nær pandehåret, der var samlet i en form for hestehale på baghovedet uden på resten af håret, hvilket afslørede tre piercinger i hvert øre; to i øreflippen og en oppe ved toppen af øret. På overkroppen sad en mørkerød trøje. Ærmerne var løse ved overarmene, men blev holdt tæt på underarmene af armskinnerne, der sad fastspændt derpå. Udenpå denne sad en lysebrun vest og ved venstre side, havde hun et sværd hængende i en fuldskede. Dette havde beskyttende hvirvler af metal, der omkredsede håndtaget, hvilket skulle beskytte hånden, når det var trukket. På benene sad et par sorte, lettere tætsiddende bukser, der var stukket ned i et par mørkebrune, langskaftede læderstøvler.

Uden helt at bemærke det selv var Alicia begyndt at nynne. For det trænede øre, kunne det godt høres, at hun ikke som sådan trænede sin stemme, men det var samtidig tydeligt, at hun ikke var tonedøv.

Det var ikke hver dag at man fik lov til at jagte banditter på vejene. Og det var bestemt heller ikke hver dag at det hele ville resultere i et værre rod, midt på vejen. Faye havde igen haft et uheld, og de smadrede banditter over alt omkring hende var et bevis på, at selvom hun nu blødte og der faktisk var grøn ild i én af dem, havde hun igen overlevet. Men stanken af død mand var ved at være en kende ubehagelig, og selvom Faye virkelig gerne ville have flammerne til at forsvinde, var hun for frustreret til at kunne gøre det.

”Ved Aladrios’ forbrændte røvhår, så SLUK DOG!” det hjalp heller ikke at skrige af ilden som var den et menneske, men når ens ben blødte og gjorde ondt efter et solidt hug fra en økse, var det ikke ligefrem fordi Faye tænkte sig særlig meget ondt. ”ØV! Det er også jer banditters skyld! Skide stinkende banditrøvhuller! Øv!” efter at have haft endnu et udbrud, kunne hun høre fløjten og nynnen i distancen og med det samme tog hun sig til hovedet med begge hænder, dybt frustreret. Det ville ikke være et kønt syn for den nynnende at komme til. Og Faye kunne ikke rigtig stå på sit ben, så det ville sikkert blive svært at indhente personen hvis denne begyndte at løbe for at hente byvagten. Men 7 døde banditter og en ung pige i midten af det hele, samt grøn ild ville sikkert være nok til at få alle og enhver til at løbe skrigende væk.

Alicia var stoppet med at nynne og stoppet op, da hun kunne høre nogen råbe i nærheden. Noget med banditter? Hun satte med det samme i løb, og lagde hånden på håndtaget af sværdet uden at trække det. Hun rundede et hjørne og stødte på... en pige? Eller... en pige og en flok af døde væsner, hvoraf den ene stadig brændte grønt. Vent... grønt? Alicia gned sine øjne et øjeblik, men synet var der stadig efter, så det var ikke hende, der havde set forkert. Pigen var dog såret, hvilket var Alicias første bekymring. Hun havde ikke ligefrem bandager eller noget med ude, så hun overvejede et øjeblik den bedste mulighed. Hun ønskede virkelig at hjælpe pigen, så hun besluttede sig for at gå de få meter over til hende. Uden et ord knælede hun ved siden af pigen og tog fat i kanten af sin trøje. Sekundet efter kunne lyden af stof, der bliver revet fra hinanden høres, da hun havde trukket sit sværd en smule ud, så hun kunne skære et hak i trøjen for derefter at rive det nederste stykke fra. Det gjorde godt nok, at hun viste en smule mave nu, men hun var egentlig ligeglad. Lige nu handlede det om at hjælpe pigen. Alicia kastede et blik op på hendes ansigt og sendte hende et lidt undskyldende smil. ”Jeg undskylder, men det kommer nok til at gøre lidt ondt” sagde hun i et ligeledes undskyldende toneleje. Så viklede hun stofstykket rundt om benet, hvor såret var, inden hun bandt en knude lige over såret og strammede til. Det var denne del, hun var rimelig sikker på nok ville være temmelig smertefuld, men hun skulle have stoppet blødningen.

Hun rejste sig og betragtede pigen lidt, inden hun spurgte: ”Er det din ild?” Hun nikkede i retning af den mand, der stadig brændte. Hun havde ikke set grøn ild før, men hun var vant til, at magi ikke altid opførte sig normalt, så hun tog sig som sådan ikke af farven længere.

Midt i råberiet kunne Faye godt høre nogen komme løbende, men selvom hun nødigt ville tages med hånden i kagekrukken, var det stadig umuligt at få slukket den grønne ild og til sidst gav hun bare op da en kvinde pludselig knælede ved siden af hende. Ved hurtig øjenkontakt steg forvirringen, for kvinden havde øjne der var samme farver som et flammehav, hvilket i sig selv ikke altid var helt normalt. Men det var set andre steder. Bare ikke at Faye, der stadig var meget ung og uvidende. Hun var dog mere forvirret over at hjælpen bare kom helt naturligt fra den totalt fremmede. Det var ikke noget hun havde forventet og det var faktisk også en smule overstimulerende, fordi det hele gik så hurtigt. Som om at kvinden var en healer eller havde faget som profession. Det var meget sært, men Faye fik nok at se til da stof blev strammet fast omkring såret i hendes ben. Det fik hendes øjne til at flamme op, grønt, samtidig med at ilden blussede op og spyttede let ved banditliget. "Lidt!?" hendes stemme blev let skinger. Men det kunne stadig have været værre. Meget værre. Hun var bare blevet en smule vred, som altid.

Øjeblikkeligt efter kvinden havde spurgt ind til ilden, døde den meget hurtigt ud samtidig med at Faye havde et meget "uskyldigt" udtryk i ansigtet. "Nej! Øh, jeg fandt dem bare sådan her, med grøn ild i og totalt døde... Og så faldt jeg.. Øhm... På én af økserne.." løgnen var så hurtigt fundet på at den var en komplet fiasko og Faye vidste det godt. "Okay... Okay, ja det er min ild.. Men de var altså også banditter!"

//Jeg undskylder for at lukke tråden, men jeg vælger at starte forfra. Jeg håber, du kan tilgive mig.