Anton brød sig ikke meget om byer, og det samme galt for alle større samlinger af mennesker. Biblioteker var derfor en blandet pose for drengen - på den ene side kunne man regne med at der altid var en håndfuld folk at finde, men på den anden side var det en bygning dedikeret til bøger, og hvordan kunne han andet end at elske det?
Han sad fast i et grimorie, skrevet i et sprog han ikke forstod, men genkendte. Han havde set en primer på biblioteket i Lazura, og da han havde været der før, slap han for at skulle bevæge sig igennem de trafikkerede gader.
En portal åbnede sig i et hjørne af biblioteket, en rund cirkel med roterende linjer af blåt lys langs kanten. Fra den pludselige åbning i virkeligheden blæste der en kraftig og kold blæst ind i rummet, og den bar en kaskade af store snefnug - Anton kom direkte fra de nordlige regioner, hvor kulden stadig herskede. Han trådte igennem, og satte sin skuldertaske fra sig.
Han registrerede fjernt at en bibliotekar begyndte at skælde ham ud i dæmpede toner, noget med at have trukket sne indenfor, og at den kolde luft var skadelig for de gamle bøger. Han begyndte automatisk at rette på hende, da det lod til at frisk luft var godt for bøger, men hans stemme var træt og fri for passion. Han håbede bare at hun ville lade det lægge, for han havde intet valg når det kom til at rette folk. Han registrerede dårligt nok at han blev færdig med at tale, hvorefter han stirrede på den forvirrede bibliotekar.
"Kan du hjælpe mig med at finde 'Håndbog om Sanskrit?'" spurgte han pludseligt, og til sin forundring blev han vist over til en reol uden flere spørgsmål. På vejen bevægede han sig forbi en ung pige med gråt hår. Besynderligt.
Krystallandet
