TheEvilQueen 08.03.2018 20:02
Yurgitelyn "Halte" sad overskrevs på Fel, hendes hest. Den skimle hoppe gik roligt fremad i skridtgang, som de bevægede sig gennem Nordlandets bjergfyldte område. Hesten var rolig og sikker på benene, en kombination der var god, når man skulle ride i bjergene. Yurgitelyn var egentlig godt tilfreds med ponyen som ridedyr, og havde altid været det. Det var derfor hun havde taget den med på turen ud i verden og mod Krystalbyens hovedstad.
Hun skævede til kortet, som hun lige havde åbnet op, og kunne regne sig frem til, at hun ikke var langt fra Dødens Kløft. Højest nogle kilometer fra den. Hun kunne også se, at det var begyndt at blive mørkt, så hun vidste, at hun snart måtte slå lejr. Det ville ikke være godt at lave lejr op af Dødens Kløft, for der skete underlige ting der, når mørket var faldet på. Så hellere stoppe lidt før. Hun havde hørt rygter om orker, vampyrer og det der var værre - hvis ellers der fandtes noget værre end de to førnævnte.
Længere fremme, så hun et enligt nåletræ, som stod der midt i det hele. Hun søgte mod det, og fandt en anden under det.
"
Hej." sagde hun venligt, men holdt hånden på øksens skæfte, for en sikkerheds skyld.