Himlen blev en langsom mørkeblå farve, da han kiggede op mellem de huse de skyggede ham fra solen. Nemt havde det ikke været. At komme ind i hovedstanden, mens solen næsten koket ham levende. Han bar sit dækkene tøj, indtil at han kunne finde et sted med nok skygge, der havde han kølet af, mens han ventet på at aften skulle ankomme.
Han var igen tør i halsen, da solen endelig tillod ham at komme frem. Frisk blod, suset igennem de mange levende kroppe som gik forbi ham. Det kunne næsten drive ham til vanvid. Hjerteslag, var en de ting som de forhøje sanser frembragte. Dertil, var der mange forskellige dufte, som hans næse skulle skille fra hinanden. Skumringskvarteret havde en lugt af urenhed, alkohol og blod. Tre ting dertil sammen, drillede hans sanser.

Smile standsede hans gang, han studerede alle der gik forbi ham. Søgende som han var efter frisk bytte, undgik han ikke at blive betaget af en kvinde med smukt lyst hår som gik få meter foran ham, det var hendes duft af blomster, sved og blod. Som fanget Smile, han blev ved med at kigge, indtil at hun begyndte at forsvinde mellem de mange mennesker. Der satte Smile efter hende, som en jæger efter sit bytte. Smile blev ved gå efter hende til gik ind i mellem to bygninger, hun så sig kort tilbage før hun forsvandt. Efter lidt tid gik Smile efter hende ind i mellem de to hus blokke, hun var gået et stykke indtil at hun kom til tom baggård, hvor der var opstillet border, stole og et lille skur til at sove i. En tigger var ikke ligefrem det som Smile havde forvente at han ville dræbe den aften, men nu gad han ikke at vende om imod de gader som han var kommet fra.

Da kvinden havde sat sig til at finkæmme sine blomster, listede Smile sig op imod hende bagfra. Hun var optaget af sit arbejde, at hun ikke opdagede den blege hånd der kom op fra hendes skulder før den tog fat over munden for stoppe hende fra skrige. Men hun lavede dog en bevægelse i et forsøg på at slippe væk, en lille kniv som lå på bordet blev hakket ind i den hånd som dække for hendes mund. Smile kom næsten til at grine over det ynkelige forsøg, hun kunne ikke skade ham med smerte. "Slap af min kære, du behøver ikke at være så aggressive" forklaret Smile kort i en lav stemme. Kvinden der var usikker på at han talte sandt, slappet kun af i et sekund før hun igen hakket kniven ind i hans hånd. Han elsket når de kæmpet imod, det gjorde oplevelsen bedre når han endelig satte tænderne ind i den bløde nakke.

Kvinden der blev ved med at kæmpe imod, kom med dæmpet skrig, da hun mærket de spidse tænder bryde igennem huden på hendes nakke. Hun blev ved med kæmpe indtil at hun blev for svag til det. De var små varme tåre der trillede ned på hans kolde hånd over hendes mund, mens lyttede til hvordan at hjerte blev svagere og svagere. Da der ikke var en lyd at hører, slap Smile kvinde fra hans arme. Han lod hende falde til jorden med et tunget bump, mens slikkede det sidste blod fra hans læber. I den halv våde jord, så kvinden ikke specielt pæn ud. Smile kom i tanke om de blomster som der var på bordet og han gav sig til at stille hende op, mens han flettet blomsterne ind i de lange lyse hår.    

Skumringskvarteret se det var ikke noget der faktisk overraskede ham at han skulle befinde sig her, det var et hyggeligt nok sted, mrkt og afslappende var det i følge ham, men dog var det sikkert langt anderledes for alle andre, men det betød intet for ham. Han havde efterhånden vandret rundt og rundt i kvarteret uden helt at have den fjerneste idé om hvad han faktisk skulle give sig til, der var mange muligheder men spørgsmålet var hvad han faktisk havde lyst til. Han betragtede de folk der var at se, og før han valgte at gå lidt mere rundt tog han et kig på hans elskede krage Vaik der sad fint på hans skulder og prikkede til ham, næsten som om der var noget den ville fortælle og det var der, men før Fark fik svaret hans krage hørte han noget, det fik ham til at smile skete der faktisk noget ligenu, det var jo spændende og dragede ham næsten i retningen af det dæmpede skrig han sagtens kunne høre, for hvis han ikke havde hørt det havde hans krage Vaik hørt det. Han var blevet nysgerrig omkring det, og satte i løb i retningen af skriget for at se hvad det kunne være. Da han så nærmede sig kunne han se en person var igang med at drikke fra en lyshåret kvinde, jamen det her blev næsten ikke bedre dog var det undrende for Fark hvorfor han havde dræbt denne kvinde her.

Hun måtte være død hun så rimelig død ud i følge ham, han trådte lidt tættere på og betragtede både kvinden og personen, han kendte ingen af dem, havde ikke set nogen af dem før, men det betød heller ikke noget. Vaik der havde stoppet med at prikke til Fark kiggede på kvinden, og det var næsten tydeligt at se at Vaik Fark s krage havde lysten til at flyve hen til kvinden for at prikke øjnene ud, men det gjorde den ikke."Vaik drop det, det vil blot se grimt ud"sagde han lavt til hans krage, hvorefter kragen lukkede øjnene og bare gav en lille lyd fra sig der næsten lød opgivende og næsten lød som om den ville gøre det, og helt blev nægtet det. Dog kunne Fark godt have forstillet sig at hans elskede krage havde planer om sådan noget, eftersom kvinden lå død, men det ville ikke være det mest smukkeste i verden, dog kunne han se at personen der havde dræbt kvinden puttede blomster i håret på hende, det var da mærkeligt var det ikke, han stod med armene over kors, og lod hans øjne glide ned over personen"Interessant yderst interessant"sagde han blot efterfulgt af et næsten imponerende smil, og matchende blik. 

Så sagde Fark enlig ikke mere, han stod blot og betragtede hele scenariet der var sket, stakkels kvinde hun havde slet ikke set det komme, eller også havde hun men hun var da ikke en grim slags, dog var det ikke en type han normalt ville foretrak, så det var måske godt at hun var blevet drabt. Han fjernede ikke hans blik fra personen, denne person her ved kvinden skilte sig også ud, han havde aldrig sådan en slags person før, men det fangede bestemt hans interesse og han var spændt på hvad der fik personen til at begå det mord han lige havde begået. 

Han syntes efterhånden, at han var ved at blive færdig med at flette de mange blomster ind i smukke hår. Uden at tøve, lænede Smile kroppen frem for give kvinden et kys på panden, hun kunne ikke være blev meget finer hvis han selv skulle sige det. Men han syntes dog der manglede et eller andet. Smile fik ikke tid til tænke over hvad det kunne være, for en stemme talte pudselig bagved ham. Med en lynene fart. Stod Smile vendt rundt på begge ben.
Man skulle tro at folk viste bedre end at brase ind på en vampyr? Åbenbart var det ikke sagen. En ung mand stod ikke mange meter fra hvor Smile var. Hans kommentar virket sær. De fleste mennesker løb normalt skrigene bort, ved synet af et mord. Men her stod en ung mand som ikke virkede til at være bange for den slags. 
Smile betragtede manden under de mange lokker af sort hår som dækkede for de stirrende øjne. Det var ikke fordi at manden var synderlig interessant at kigge på, men Smile blev dog fanget af kraven på hans ene skulder. Den slags så man ikke tit, eller ikke på de egne hvor Smile normalt kom.

"Ved du hvor uhøfligt det er, at tilskue et mord uden at få lov først?" sagde Smile. Han brød den stilhed der havde været i mellem dem for en kort tid. Den problematiske del var, at Smile hade når han blev set. Mest af alt, nu hvor by porten var lukket, og derfor var der ingen mulighed for slippe væk fra byen uden et hav af blod. Smile lavet et stille suk, hans krop var automatisk i bevægelse imod manden som havde set på. "Men, hvad er chancen.. To på en nat" mumlede Smile kort. Han kunne sagtens dræbe igen, eller måske flere gange. Men han kunne også tag chancen og se om han ville kunne skæmme livet ud af manden foran ham.

Det blodig smil blev større, mere unaturlig som den blodig mundvig blev trukket tilbage. Havde det ikke været for mørket, ville manden nok være afsted på farten nu. Intet normalt menneske, kunne se på Smile uden at føle en eller anden mængde af afsky, han lignede trods alt en cirkus freak, som aldrig burde vandre frit omkring.  

At være tilskuer til det her mord på kvinden gjorde ham ikke noget som helst, ja faktisk var han lidt ligeglad med det, han havde intet imod at se mord, han havde selv lavet nogle stykker, og at være her uden at have fået lov til det gjorde ham nu ikke det helt store. Hvad skulle han også give sig til, det meste føltes så kedeligt, der skete ikke så meget andet end det her mord, så han kunne ligeså hygge sig lidt ved at stå og kigge på det, og han var da også nysgerrig efter at vide, hvordan det kunne være at han var gået efter en kvinde og ikke bare en eller anden mand, tja måske var det fordi kvinden var smuk, tiltrækkende, hvem kunne vide uanset hvad fik han et skævt smil på læben som han snakkede til ham, og han bukkede sig lidt ned så han kiggede på kvinden"Jeg er lidt ligeglad...Jeg finder det interessant"svarede han blot, og kørte en hånd igennem hans hår. Gad vide hvad denne person enlig havde gang i her omkring skumringskvarteret, altså der skete noget ja, og det var underholdende, dog stadigvæk undrede det ham da en smule.

Han lod hans blik falde lidt rundt på omgivelserne, før han endte hans opmærksomhed tilbage på denne mystiske person der var ved kvinden, og som det kunne ses åbenbart havde været igang med at putte blomster i hendes hår, okay det var da underligt var det ikke. Så igen underligt var det vel også at hans krage Vaik havde lyst til at prikke øjnene ud på den døde kvinde"Hmm...Så hvem er du"spurgte han så og stod med armene hvilende over kors, og han kunne mærke Vaik s næb prikkede til ham på halsen, det generede ham dog ikke, han kunne godt lide det, og lige i øjeblikket var det ikke hans krage der havde taget opmærksomheden men denne person her"Ved du ikke det er ulovligt at dræbe uskyldige mennesker...Men igen jeg kan være ligeglad jeg gør det selv"sagde han og vendte blikket væk fra denne person her. Det havde været alt for lang tid siden at han faktisk havde dræbt et menneske, det var virkelig ikke godt, dog havde han ikke blod på tanden, han havde heller ikke den store lyst til at gøre det.

Tit endte det bare med at han gjorde det alligevel, sådan var det tit, dog klagede han ikke, han nød det fuldt ud, så rettede han hans opmærksomhed hen mod personen igen, han lignede godt nok ikke en han havde set før, bare hans udseende fortalte en hel del, efter hans mening passede han da fint ind i et cirkus, eller freakshow.. Men hvad kunne han sige om det, han lignede ikke ligefrem en selv der var normal, altså hvem gik rundt med en krage der kunne dræbe en uden tøven, og hvem kunne tale med en krage det var der hvist ingen der kunne"Men det her er sandelig det mest underholdende jeg har oplevet indtil videre, så jeg kan allerede mærke at vi får en hyggelig og sjov aften"Sagde han med et smørret smil, og lagde hovedet en anelse på skrå, som han betragtede personen, den døde kvinde var han ligeglad med, hun var jo allerede død, så hun kunne ikke bruges til noget som helst. 

Smile kunne ikke have set mere mistroisk og forvirret ud, end i det øjeblik.
Han blev nød til gentage mands ord i hans hjerne, før at han forstod dem korrekt. Smile blev hevet ud af sin koncentration da manden igen talte til ham. Hvem var han? Smile ville aldrig fortælle sandheden til en fremmet person. Men, der var heller ikke mange informationer at fortælle. "Bare en hver anden vampyr, der skal have lidt at leve på" forklaret han kort, mens han lavet skub med begge skulder. "Jeg har intet navn, hvis det er hvad du hentyder til" forsatte han lidt kort efter. Han kunne altid finde på navn, som om det ikke var hans sande navn.

Smile var stille derefter, hans øjne stirret på kraven på mandens skulder, før de gik videre til mandens ansigt og træk. Hvorfor ville et menneske være interesseret i mord? Han kunne stadig ikke forstå om dette var en fælde, eller en slags spøg som han var ved at falde for. "Og de?" sagde Smile lidt efter. "Hvad gøre dem interesser i en vampyrs bekendelse?" eller hvordan at man nu skulle sige det. Smile havde en mærkelig tanke om at manden måske bare lidt sær, ligesom han nu engang var. Igen var der en kort stilhed mellem dem før Smile igen hørte ham tale. Ih, hvis Smile fik penge hver gang folk sagde at det var ulovlig at dræbe, ville han være rig. Der ingen i denne verden som viste mere om hvad der var ulovlig, end vampyrer. De måtte jo dræbe for at kunne overleve.

"Mænds lov og orden, er en de ting der ikke siger mig meget" sagde Smile kort. Han kendte dem udmærket, men han lod sig ikke leve efter dem. Selviskhed, var en ting der mere dominant hos en vampyr, når det kom til overlevelse. "Hvis jeg levede efter loven, ville jeg sulte mig selv, og tro mig dyreblod er ikke en tilfredsstilles, som mange ad vores art nyder" bare tanken om dyreblod var nok til vende hans indvolde ud af kroppen.

Manden talte igen, skulle det blive en hyggelig aften? Smile var overrasket over at hører en sådan kommentar efter et mord. "Mangler de selskab ligefrem?" sagde Smile kort. Han kunne vel godt lege det gode selskab nu hvor han var mæt nok? Men sener ville han igen have brug for drikke fra en varm krop, så måske kunne denne mand blive den næste? Ikke at Smile ville dræne ham til døden, men bare en smagsprøve.  

Fark betragtede denne mystiske person der straks udstrålede mord, og ondskab, hvilket han slet ikke havde noget imod, han fandt det meget interessant, og spændende. Desuden var sådan noget her ikke noget der skete hvergang, det var ikke tit han faktisk så sådan noget her, slet ikke at en person der havde dræbt en kvinde ville putte blomster i hendes hår, var det ikke lidt underligt, for ham lidt, han havde virkelig slet ikke set sådan noget før, men så igen en gang skulle være den første jo, så hvorfor ikke nu. Dog var der et eller andet spændende og næsten interessant ved denne person her, aldrig havde han heller ikke set sådan et udseende før, det fandt ham meget nysgerrig og interesseret, især efter at vide mere, et menneske som ham, og en vampyr som ham. Det ville hvist ikke være så god en kombi og dog så var det nu også meget spændende at se hvor det ville ende hen, hvad han vidste så var vampyrer vilde efter blod, og elskede hvergang de fik noget, dog ville Fark var ligeglad hvis en vampyr som denne person her ville bide ham, han vidste godt han sikkert måtte have godt blod, men det betød ikke så meget for ham.

"Jeg syntes det er en interessant metode du har valgt at bruge så"sagde han til hans ord om at han ligesom en hver vampyr skulle have noget at leve på, var det ikke det de fleste vampyrer gjorde, når de var sultne, eller havde lyst til blod. Fark stod og kiggede lidt nærmere på denne person her, og så studerede han den døde kvinde lidt, hun var da ikke så grim når han kiggede mere og mere på hende, men dog var hun stadigvæk ikke hans type, desuden var hun også død, så hun ville ikke være til meget hjælp, han ville have samtaler med en død kvinde det ville da kun være kedeligt. Da han så nævnte at han slet ikke havde noget navn kunne han slet ikke lade være med at kigge på ham med et næsten skævt bredt smil på læben, og så bukkede han sig lidt så hans ansigt var lidt fra ham"Hvordan kan man ikke have noget navn"Sagde han og holdte blikket på ham, se det var underligt, og mystisk, dog kunne et være han blev kaldt et eller andet, et måtte han jo fortælle, ellers skulle Fark sikkert nok finde ud af det.

"Årh jeg finder det bare spændende, det er noget nyt og desuden er det ikke så tit sådan noget her sker, så det er klart dit mord interessere mig lidt"sagde han med et større skævt smil, hvorefter han trak sig lidt tilbage, og betragtede både personen her, og den døde kvinde, kraven prikkede igen til hans pande, og næsten også betragtede de to personer der var foran dem. Fark kunne godt fornemme at hans trofaste krave Vaik havde lyst til at bide både den døde kvinde og personen her, men han vidste at det bare ville ende galt, sikkert med et øje spist, eller flået ud, men igen han ville sikkert ikke stoppe Vaik, det ville nemlig være underholdende, men igen det var ikke lige det hans tanker kræsede om, og var på i øjeblikket. Det var enlig også spændende at en vampyr som ham ikke bare havde sat tænderne ned i et menneske som ham, ja bare ikke havde dræbt ham ved første øjekast, hvilket også var spændende for Fark.