det var ved at være aften. og Astra havde været i byen for at få et glas vin og komme væk fra familien. hun havde sin ene arm i slynge. da hun havde været udsat for mordforsøg og derfor havde været skudt i armen med en pil. heldigvis uden gift på. hun havde sat sig på kroen og fik sit glas rødvin. hun nippede til det og så ind i pejsen uden at ha nogle  at besøge idag. hun sad helt for sig selv og havde ikke lyst til at være ved sin svigerinde eller sin bror. de var virkelig ved at gå hende på nerverne. så hun blev bare på kroen idag. hun  havde en blå kjole på med stjerner nede ved jorden. et sjal i sort og sorte sko. hun elskede at shoppe. elskede at elske men var ikke god til at blive elsket på den måde en mand og kone gjorde. hun elskede som elskerinde og elsker men det gjorde hende faktisk ikke så meget.

Archeon havde bevæget sig over mod det østlige den af Krystallandet, da han havde nogle små ærinder på denne egen. Han kendte også en del folk derover. Han havde igennem en længere periode haft en elskerinde ved navn Astra. En kvinde som kom fra en langt finere slægt end ham selv, en kvinde som også bestemt var meget selvstændig. Der var ingen tvivl for Archeon om at hun var en kvinde, som man engang imellem skulle sætte på plads.

Han gik med rolige skridt ned igennem Lazuras aften gader, hvor han havde været ude og morer sig lidt. Han havde fået et par glas øl, og havde herefter begyndt at bevæge sig afsted mod sin bolig i byen, et simpelt sted som han lejede af en veteran fra lysets hær. Han rettede pænt på sin sorte kofte, med familiens røde mærke på.

Astra var lidt i sin egen verden. hun hørte hvordan folk morede sig og hyggede sig inde i kroen. nok var hun af fin slægt men hun var stadig ikke hertuginde hvilket hun godt kunne ønske sig. det var hvad hendes svigerinde var. hun havde mange elskede og vidste ikke at en af sine elskede fra udenbys var i hendes hjem egn. hun tog en slurk af vinen og så på pejsens dans. hun var ikke så facineret af ilden som hun var af stjernerne.

hun så ned i glasset og stilte det på bordet og tog sig til sin arm. hun var allerede træt af slyngen. men healeren havde sagt at hun kunne miste armen vis hun bevægede den for meget og ikke holdte den i ro. hun synes han var overdramatisk men noget havde det vidst sat sig ind i hendes hjerne for hun holdte den i ro.

Lyset hær var ikke rigtigt noget der sagde hende noget. men nok fordi hendes bror var en del af dem. og ham sagde hende ikke meget. måske hun bare skulle til at gå hjem af?

Archeon åbnede døren ind til kroen og gik ind med rolige skridt, hvor han så over mod krofatter og fik hurtigt bestilt en stor kande øl, inde han gik hen og satte sig ved et bord. Han fik et hældt et krus øl op til sig selv, inde blikket gik rundt i kroen – hvor hans blik gled over på en kvinde, som han genkendte med det samme.
 
Archeon rejste sig op og med rolige skridt, gik han hen og smed sig i en stol ved siden af Astra. ”Hvad bringer Astra ud, denne smukke aften?” spurgte han venligt, og tog en tår af sin øl. Han satte kanden og øllen fra sig, og vendte blikket mod den unge kvinder ved hans side.

Astra sad roligt og skulle faktisk lige til at rejse sig da en mand satte sig ned ved hende. hun rettede på brillerne og så det var Archeon. hun smilte forsigtigt et lille smil. "jeg nyder et glas vin, og overvejede at gå ud at se på stjerner" hun var jo ikke en stjerne pige for ingen ting. hun hed jo også astra for astronomi. astra så på hans kande øl. den stank øl var havde aldrig sagt hende noget. hun var mere til vin. især rødvin. Astra så på ham og smilte nok med munden men som altid ikke med øjnene. noget hun ikke rigtigt havde gjort i lang tid. 
"men hvad laver De selv Sir. Mallery?" spurgte hun stille og vidste jo godt han var ridder. og en ridder blev jo kaldt for sir. hendes briller faldt ned igen og hun skubbede dem op på plads.

Et let greb om kruset og derefter kanden, hvorefter Archeon lod øllen fylde glasset op. Han tog hurtigt en tår af øllen, og mærkede den brusende fornemmelse i munden.
Hans blik gled over på Astra og smilte let akavet, han havde aldrig været god med kvinde – men hende havde da alligevel snakket en del med.
”Stjerner? Det lyder som en ganske fortrinlig idé.” lød det høfligt, inde han lod fingrene glide hen over sit krus med øl.
”Jeg er her af officielle grunde, men nu er jeg færdig. Så vil jeg snart ride tilbage mod hovedstaden.” lød det med et smil. Archeon lagde hovedet, og lod blikket hvile på hende.

hun elskede stjerner mere end noget andet. eller lige så meget som hun elskede bøger. hun så på ham og nikkede. da han sagde han snart skulle ride tilbage til hovedstaden tænkte Astra sig om. hun havde ikke så tit været i hovedstaden. hun så op på ham og smilte forsigtigt. "fortæl mig om hovedstaden. jeg er der så sjældent" hun elskede at lærer nyt og hovedstaden lød mere indtrassant end pejsen gjorde lige nu.