Kortet lå fladet ud på det store tunge træbord, med vægte i hver ende for ikke at krølle sammen igen. På kortet var der sat fem x formede røde brikker som indikerede lokationerne af opgaven der blev opstillet for krigerne i rummet. Baldwin så rundt på de fremmødte, med rank ryk og hænderne bag ryggen. Ventende på at den sidste trådte ind og efterlod rummet i stilhed. Blikket løb over de mange fremmødte. Mænd og kvinder, racer af flere afskygninger, store som små, brede som spinkle. Krigere hver og en, tro til dronningen, såvel som hans eget ord. Lokalet var oplyst af solens stråler der stod højt på himmelen og oplyste kortes fine aftegning af landet for alles blikke.
”Velkommen til mine krigere. Jeg vil gå direkte til den konkrete sag, spejdere har rapporteret om den seneste tid. Orkklaner har relokaliseret sig i landet og er blevet restløse. For ganske nyligt har jeg modtaget besked om Mørkets udsendinge der har forsøgt at tage kontakt til enkelte af disse klaner, med ønske om at indstille dem i hæren og dermed styrke Mørkets Lords ønske om krig. Disse klaner har afvist anmodning om fredsaftale og udgør derfor en trussel for landets sikkerhed” Baldwin så alvorligt på de forskellige ansigter i det store lokale, før han til sidst bevægede sig tættere på bordet og vendte sit blik derhen.
”Klanerne er lokaliseret ved Dødens kløft, grænselandet til Norden, en bjergkæde i Tusmørkedalen, i en ødemærk nær Kzar Mora og i grænselandet til Rubinien” som Baldwin nævnte de forskellige lokationer, viste han dem ligeledes på kortet med sin højre hånd. ”Vores første mål er Na’zeroth klanen nær Kzar Mora, for at forhindre Mørket i at optage dem til deres midte. Dernæst to delinger mod henholdsvis Rubiniens grænse og Tusmørkedalen, til de næste klaner.” Baldwin rettede sig op for at se på sine krigere, der alle holdte sig alvorlige miner. ”Et parti af minimum 10 krigere per klan, gerne med mulighed for en Ridders assistance – Drager har vidst sig yderst effektive mod Orkernes læderhud” påpegede han stadig i sit alvorlige mindset. ”Første Parti rejser afsted i morgen.”

//Reaktionstråd hvor folk kan vælge at tilmelde sig første angreb eller de senere som vil blive opdateret løbende.

Na’zeroth Klanen – Quest

Som lysets ridder lå det selvfølgelig i kortene at Nao skulle med på disse opgaver for at nedsable disse orklejre. Hvis rygterne var sande og mørket havde taget kontakt til disse grupperinger, så kunne de ikke sidde her alt for længe og diskutere planer om hvordan og hvorledes, eftersom at disse orker ville være en trussel for landets sikkerhed. Der måtte handles og Nao vidste at deres nye General var en person af handling og derfor også havde sat denne korte briefing op.
Det var ved at være alt for længe at Nao havde luftet sit sværd, hvilket måske blot var positivt hvis der ikke havde været situationen hvor sværdet var løsning, men kunne klares på andre måder, men det kunne dette ikke. Han havde en stærk trang til at udgyde blod, svinge sværdet og kæmpe for lyset og landet.

”Hvis disse oplysninger er rigtige er det vores pligt at gøre noget mod disse skabninger, som ikke vil landet dets bedste. Jeg tager med glæde del i alle opgaver, hvis dette er muligt, men ellers så vil jeg følge med gruppen mod Kzar Mora, så snart vi tager afsted” Nao kiggede på kortet og studerede områderne hvor klanerne ville holde til – det var alle steder hvor grupperne kunne sprede deres rædsel, hvilket de ikke skulle have lov til.

Baldwin nikkede til Ridderen Nao, som bekræftelse. Det var ikke sikker at han kunne tage med til alle fem, men det afhang også meget af hvordan det hele gik. Det var ikke en leg at bekæmpe orker, men var han i stand til det skulle han få lov at tage med. Han snakkede med et par andre krigere og riddere, fik fastlagt hvordan de tog afsted og hvordan de fordelte sig i partier der var bedst mod klanerne. Da det sidste var blevet lagt på plads, og spørgsmålene var stillet af, rettede halvørnen sig op og kiggede en sidste gang ud over det gamle kort og brikkerne placeret. ”Få jer en god nats søvn – og god kamp” meddelte han, inden mødet blev hævet og de hver især kunne gå til deres egne gemakker. Baldwin selv blev tilbage en ekstra tid, og planlagde hele tidsskemaet i sit eget hoved. Det var vigtigt at ingen nåede at advare hinanden. Derefter gik han selv ud af lokalet, lukkede døren forsvarligt og gjorde sig mentalt klar til dagens næste udfordringer.